Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer. (Forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne og andre registreringspligtige påhængskøretøjer, for traktorer og for motorredskaber).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 10.12.2015. Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Prehn.

Jeg tror, de fleste af os har prøvet at komme kørende på landevejen, og hvor der så er en campingvogn foran, som kører meget langsommere, den kører kun 70 km/t., eller vi har prøvet at komme kørende på motorvejen, hvor der er en campingvogn, der kører langsommere end os andre. Så kan man godt en gang imellem tage sig selv i at tænke, at det da var utrolig træls. Man kan også prøve at forestille sig den lille glade familie, som nu skal på ferie, de har sat sig ind i bilen og har campingvognen bagpå, og de glæder sig til at komme af sted på endnu en skøn ferie, og så det stress, det er, ved at en masse andre bilister ligger bagved og blinker og signalerer og ikke kan forstå, at de er langsommere end alle os andre.

Derfor er vi fra socialdemokratisk side utrolig glade over, at det efter – må jeg nok sige – et meget langvarigt stykke forarbejde endelig er lykkedes at komme med det her forslag, som er et rigtig, rigtig godt forslag, og som vil betyde, at man får mere sikkerhed på vejene, fordi der bliver en mere jævnbyrdig kørsel almindelige biler og biler med påhængskøretøjer imellem. Vi får en bedre fremkommelighed, vi får bedre vilkår for campisterne og i det hele taget en meget mere sammenhængende trafik. Det er vi glade for fra socialdemokratisk side kan lykkes med det her forslag.

Det er jo et forslag, som en række forskellige af campisternes organisationer, bl.a. Dansk Camping Union, men også Dansk Caravan Klub, har kæmpet rigtig meget for kunne give god mening. For det, de har oplevet, er, at virkeligheden ude på vejene er, at det fungerer meget bedre, når man kører i et mere jævnbyrdigt tempo. Det er faktisk også sådan, at vi, hvis vi i Danmark sammenligner os med andre lande, så kan se, at de for længst er gået i gang med at ændre det her, så man får større jævnbyrdighed i hastigheden almindelige biler og biler med påhængskøretøjer imellem.

Det er også sådan, at de danske synshaller allerede har forberedt det her. For campingvogne og trailere bliver jo Tempo 100-godkendt til kørsel i Tyskland, og de danske synshaller er allerede i stand til at godkende dem til det, så man kan få sådan et Tempo 100-godkendelsesmærke på. Så vi kan straks gå i gang. Det har jo den ekstra fordel, at man, hvis man skal have lov til at køre de her 100 km/t. – hvilket der er rigtig mange der gerne vil – så også skal leve op til en række specifikationer, hvor det er vigtigt, at der er rimelig nye dæk på, at der er et bremsesystem, der virker, og en hel masse andre ting. Så sikkerheden ved at køre med påhængskøretøj bliver altså større med det her forslag, fordi der er et helt naturligt incitament til at få ens campingvogn eller ens trailer godkendt til det her og dermed også sikkerhedstjekket. Så det er et rigtig vigtigt skridt i den rigtige retning.

Så har vi jo hørt fra bl.a. nogle af autocampisterne – altså dem, der kører i campingbil, som vi måske siger det på lidt mere almindeligt dansk, eller rettere på gammeldansk – som ikke rigtig kan forstå, hvorfor de ikke er med i forslaget her. Der kan jeg forstå på ministeren, at det er sådan, at det simpelt hen er, fordi det ikke er en del af det her lovkompendium, men ministeren er sådan set interesseret i efterfølgende at ændre den bekendtgørelse, der i dag pålægger autocampere eller campingbiler over 3.500 kg at køre lige så langsomt som campingvogne, så de kommer op på de samme vilkår. Så til de mange autocampister, der er derude, er vi fra socialdemokratisk side glade for også at kunne sige, at vi i hvert fald er meget opmærksomme på det her. Det skal være sådan, at når vi giver bedre vilkår for almindelige campister, skal det også gælde i forhold til campingbiler eller autocampere.

Så alt i alt er det et rigtig godt forslag, og jeg håber, at når campingsæsonen starter, måske omkring påske, så vil folk sidde derude og glæde sig over, at de her nye regler gælder. Vi er i hvert fald fra socialdemokratisk side glade for, at regeringen har fulgt op på det arbejde, vi gjorde, mens vi havde regeringsmagten, med at få ændret det her. Det er et skridt i den rigtig retning for sikkerheden, et skridt i den rigtige retning for mobiliteten og fremkommeligheden og et skridt i den rigtige retning for de tusindvis af danskere, der er glade for at campere.

Så er det hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg tillader mig at bestride ordførerens snak om, at det her skulle være en højnelse af sikkerheden, dels på vores landeveje, dels på vores motorveje, at det skulle give en mere jævn kørsel, altså det her berømte flow, som man altid snakker om, og som en del henholder sig til.

Er det ikke rigtigt, at det her lovforslag fører til, at der kommer flere langsomtkørende – dvs. folk, der kører under henholdsvis 110 km/t. og 130 km/t. på motorvej – i anden vognbane, at det her fører til flere vognbaneskift, flere overhalinger, som er nogle af de farlige situationer, også på motorveje trods alt, og at det fører til flere opbremsninger af de hurtigtkørende almindelige personbiler, der kører henholdsvis 110 km/t. og 130 km/t., og flere accelerationer? At det skulle give et større flow i trafikken, kan jeg ikke lige få ind i hovedet.

Ordføreren.

Det er jo altid godt at have Enhedslistens Henning Hyllested til stede i salen, for så ved man, at der ikke er noget, der passerer, uden at det har fået et ekstra kritisk blik.

Hvis der er noget, jeg tror irriterer os alle sammen som bilister, så er det, når man kommer kørende i et rimeligt tempo og der så f.eks. er en lastbil eller noget andet, der trækker ud for at overhale. Man kan nærmest bide i rattet af irritation over det. Og udsigten til, at der nu også skulle være campingvogne, der trækker ud foran en, kan gøre en helt træt. Så det håber jeg selvfølgelig ikke er tilfældet.

Som jeg har læst det her, er der ikke udsigt til det, og når jeg har været i dialog med Dansk Camping Union eller Dansk Caravan Klub, er det ikke den udsigt, de har til det her. De siger, at de bare gerne vil have muligheden for at komme op på det her for at kunne passe ind i det flow, der er – som hr. Henning Hyllested selv kalder det. Men de har ikke noget behov for at ligge og overhale. Jeg tror ikke, at den måde, man kører bil på, når man har en campingvogn bagpå, sådan ligesom opildner en til at skulle ligge og zigzagge ned ad motorvejen, hvor man tager den ene overhaling efter den anden.

Men det er klart, at viser det sig, at det her bliver et kæmpe problem, så må vi måske indføre flere af de her passager, hvor man ikke må overhale, hvis det er, man kører et af de langsommere køretøjer, hvilket campingvogne stadig væk vil være.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg kan være meget enig i, at behovet også kan være svært at se. Der er i hvert fald for campisternes vedkommende tale om folk, der er på vej henholdsvis til og fra ferie. At der skulle være et voldsomt behov for at komme en time eller to hurtigere frem, har jeg svært ved at se. Men det er vel rigtigt, at hvis du får muligheden for nu at køre 100 km/t. og dermed overhale den lastbil, der ligger foran dig, som kun kører 80 km/t., og som der ligger rigtig mange af på motorvejene, så gør du det vel også. Og så får man vel den virkning, som jeg var inde på i mit første spørgsmål.

Ordføreren.

Ahr, når først sommerstemningen breder sig og man fornemmer, at de andre campister har indfundet sig og der er gang i bocciaturneringen, og hvad det kunne være, vil man gerne frem. Men jeg er enig i, at man ikke har lyst til at sætte sikkerheden over styr.

Jeg tror, det vil være sådan – det er også det, vi har hørt fra campister – at hvis de lidt oplever, at de ikke rigtig kan følge det flow, der er, vil de gerne have muligheden for at kunne lægge sig op der, hvor det passer. Det er ikke, fordi de skal ligge og jagte den ene overhaling efter den anden. I øvrigt er det jo sådan, at hvis man sætter sin GPS, kan man se på bilen, at så meget hurtigere kommer man heller ikke frem, hvis det er den måde, man kører på. Det, der giver mening, også brændstoføkonomisk og miljømæssigt, er jo at køre i et rimelig jævnt tempo hele vejen. Og det ved om nogen campister.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Kim Christiansen.

Det her lovforslag synes vi er et rigtig godt lovforslag. Jeg kan fuldstændig bakke op om det, den tidligere ordfører sagde, nemlig at det her vil være med til at øge sikkerheden på landevejene.

Selv om hr. Henning Hyllested helt klart er uenig med mig – det vil jeg mene – så er det sådan, at jo flere ensartede hastigheder vi kan få på landevejen, jo bedre trafiksikkerhed får vi, for så får vi ikke alt det her kængurukørsel. Jeg lyttede også til det, hr. Henning Hyllested spurgte om, nemlig om der så ikke er en risiko for, at campingvogne og biler med en trailer vil ligge og overhale på motorvejen. Det kan der da være en reel bekymring for, men det må vi jo så håndtere i færdselsloven. Vi åbner i hvert fald ikke i Dansk Folkeparti mulighed for Tempo 100, for at vi skal se, at alle campingvognene ligger ude i overhalingssporet. Det vil så i givet fald også primært være lastbiler, de ville kunne overhale, og der er fartforskellen så lille, at vi selvfølgelig skal være opmærksomme på, at det ikke bliver et problem. Men ellers er det vores helt klare opfattelse, at det her vil være med til at øge trafiksikkerheden.

Den anden ting i forslaget er jo så det her om, at motorredskaber og traktorer må køre 40 km/t. i stedet for 30 km/t. Det er da udmærket, at man nu lovliggør det, der sker derude, for jeg tror, at de fleste traktorer i flere år har kunnet køre op til 50 km/t., så det er vel ganske udmærket at hæve det til 40 km/t.

Når vi nu taler om det her med ens hastigheder, undrer det mig egentlig lidt, at man, når man bruger det som argument for, at det giver bedre trafiksikkerhed, har pillet det her om lastbiler i byer ud. Det er jo således, at lastbiler inde i byerne højst må køre 50 km/t. – vi er i øvrigt et af de eneste lande i verden, der har det sådan. Selv om der på en firesporet ringvej er skiltet med, at man må køre op til måske 60 km/t. eller 70 km/t., må lastbiler kun køre 50 km/t. Det forstår jeg ganske enkelt ikke. Hvis man ønsker flow i trafikken og man ønsker ensartet kørsel, skal lastbilerne vel følge den trafik, der er. Det andet giver ganske enkelt ingen mening.

Derfor kan jeg allerede nu bebude, at Dansk Folkeparti vil komme med et ændringsforslag på det her område, således at lastbiler inde i byerne ligesom alle andre selvfølgelig skal følge den hastighed, der er skiltet med. Alt andet giver simpelt hen ikke mening. Det er til gene for transportsektoren, at vi her i Danmark som et af de eneste lande har den her regel. Det vil vi i hvert fald spille ind med som et ændringsforslag, og vi håber så, at måske endda regeringen kan besinde sig og se det kloge og fornuftige i det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jeg er glad for, at hr. Kim Christiansen har øje for min pointe om, at det her måske i virkeligheden ikke giver det flow i trafikken, man ellers henholder sig til. Hr. Kim Christiansen er selv inde på spørgsmålet om flow i forhold til lastbiler i byerne. Er den logiske følge af det her lovforslag i virkeligheden ikke, og er det ikke det næste, vi ser, at vi forhøjer farten for lastbiler til 100 km/t.? Så har vi igen lastbiler, busser, campingvogne, trailere placeret i første vognbane. Vi fik Tempo 100-busserne, nu kommer så campingvogne, og er den logiske følge af det ikke – hvis man vil skabe flow – at så forhøjer vi også hastighedsgrænsen for lastbiler til 100 km/t. på motorveje?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et fantastisk forslag, men jeg havde slet ikke set det komme fra Enhedslisten. For Dansk Folkepartis skyld må vi gerne gøre sådan, at lastbilerne også må køre 100 km/t. på motorvejen, for så har vi jo netop ikke de her differencer, så har vi ens hastigheder på henholdsvis motorveje og på landeveje, og det synes vi ville være ganske udmærket. Så for Dansk Folkepartis skyld kan vi godt føje det til lovgivningen.

Hr. Henning Hyllested.

Ja, det skulle bestemt ikke opfattes som et forslag. Jeg spørger bare, om ikke det her er den logiske følge. Så har vi altså tunge lastbiler på 30-40 t til at ligge og køre 100 km/t. Hvad har det ikke af konsekvenser for færdselssikkerheden? Farten dræber som bekendt, og jo højere fart, jo værre ulykker, med flere døde, med flere tilskadekomne. Er det i bund og grund ikke konsekvensen af det, vi går og laver, og det, vi har lavet over nogle år nu?

Ordføreren.

Det er i hvert fald ikke sådan, vi ser det i Dansk Folkeparti. Jo mere vi kan ensrette de her hastigheder på motorveje, som er bygget til den her hastighed, jo færre ulykker vil vi få. Dengang man generelt hævede hastigheden på motorvejen til 130 km/t. – det kniber så lidt med at få den op på 130 nogle steder, men det er jo noget, politiet og Vejdirektoratet afgør, når man bygger nye strækninger – viste det sig heldigvis, at antallet af dræbte faldt. Så jeg har ikke den samme bekymring som Enhedslisten.

Hr. Rasmus Prehn.

Fra socialdemokratisk side er vi rigtig glade for, at Dansk Folkeparti husker at nævne den erfaring, der netop er med de hastighedsforøgelser, vi har lavet for nogle år siden. Det har nemlig betydet større trafiksikkerhed og ikke ringere trafiksikkerhed. I hvert fald har det betydet færre uheld, og det er positivt.

Når nu Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested, får malet sådan et skræmmebillede frem om de her lastbiler, kunne jeg godt tænke mig at høre fra hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti, som jeg ved følger lastbilbranchen tæt, om ikke det er sådan, at rigtig mange af dem, der er vognmænd, også har det som et af deres parametre at spare brændstof og derfor som noget af det mest naturlige i verden, hvis ikke det er nødvendigt at komme hurtigt frem, kører relativt langsomt, altså fordi det er der rigtig god økonomi i.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at hvis man hæver hastigheden for lastbiler til 100 km/t., er der sandsynligvis ikke ret mange, der vil følge den, for så begynder det at blive rigtig dyrt. Og for transportsektoren er jeg ret sikker på det ikke er helt uden betydning, om man kører 2 eller 3 km på 1 l diesel.

Så jeg er da enig med hr. Rasmus Prehn i, at hvis man tog det skridt at sige, at nu måtte man køre 100 km/t., ville det faktisk ikke blive en del af virkeligheden; det tror jeg ikke.

Hr. Rasmus Prehn.

Det er jeg rigtig glad for at Dansk Folkepartis ordfører bekræfter. Og jeg tror, at hvis man skulle lave en sådan ændring, ville det jo netop være for at sikre muligheden for at lave det her flow, når det er nødvendigt, men jo ikke fordi den gennemsnitlige hastighed skal sættes op – for det kan der være alle mulige andre årsager til ikke at skulle gøre. Men når det er, at det giver mening lige at lægge sig på 3-4 km/t hurtigere for at passe ind i den fart, der er, så skal der være den mulighed, altså for at sikre flowet, så vi får en mere sikker og en mere jævn trafik. Det er jo derfor, vi fremsætter nogle af de her forslag.

Jeg vil da gerne sige, at vi fra socialdemokratisk side gerne vil være i dialog om det med lastbiler. Vi skal lige vide noget mere om det, inden vi går videre med det, men det er i hvert fald ikke sådan, at vi afviser det.

Ordføreren.

Jeg fornemmede ikke rigtig noget spørgsmål i det, men vil blot komme med en tilkendegivelse af, at det, at vi giver mulighed for at køre 100 km/t., jo ikke er det samme, som at man skal gøre det. Og sådan er det jo med alle hastigheder. Det ser vi, der færdes meget på vejene, jo også. Nu kan jeg se, at hr. Henning Hyllested trækker lidt på smilebåndet, men jeg vil sige, at jeg jo ser mange, der ikke kører de 110 km/t., man må på en motorvej. Det kan så være til lige så stor gene, kan man sige, og kan skabe nogle farlige situationer.

Så det er jo altså nogle muligheder, vi her giver bilisterne, og vi håber da selvfølgelig også, at man vil tage imod dem og bruge dem med omhu, sådan at vi stadig væk har en god sikkerhed ude på vores landeveje.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Venstre, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg tror, at rigtig mange campister og trailerfolk synes, at det er en god dag i dag, hvor vi kommer frem med det her lovforslag. Med hensyn til trailerfolket er det jo primært jyder, ved vi. Så det er en god dag for dem, fordi det, regeringen foreslår med det her lovforslag, er jo, at vi efter tysk Tempo 100-forbillede indfører en ordning, hvor biler tilkoblet påhængskøretøjer, dvs. f.eks. campingvogne og trailere, kan godkendes til at køre op til 100 km/t. på motorvej mod i dag 80 km/t. samt op til 80 km/t. på andre veje mod i dag 70.

Det er selvfølgelig en klar forudsætning, at køretøjerne skal opfylde en række tekniske betingelser om indretning, udstyr, sikkerhed, bremser osv., for at det kan lade sig gøre. Jeg er overbevist om, at denne ændring vil medføre et bedre flow i trafikken med deraf følgende styrkelse af trafiksikkerheden og fremdriften, ved at der jo alt andet lige bliver færre overhalinger. Det skal understreges, at ingen jo tvinges til at køre 100 km/t. Jeg tør ikke at køre over 100 km/t. med en campingvogn, hørte jeg en sige, men det skal man heller ikke. Man kan bare blive ved med at køre 80 km/t. som i dag, men nu bliver der altså mulighed for at følge trafikken – og specielt på motorveje er jeg overbevist om at det er en fordel.

Det skal jo bemærkes, at vi tidligere har indført Tempo 100 for busser på motorveje, og denne ordning ved vi nu fungerer rigtig godt i praksis. Med hensyn til de selvkørende autocampere vil jeg også gerne tilkendegive, at Venstre er indstillet på, at ordningen også kommer til at omfatte dem, dvs. Tempo 100-ordningen. Det skal vi så have kigget på her efterfølgende.

Med lovforslaget bliver det endvidere sådan, at traktorer, motorredskaber m.v. kan godkendes til at køre op til 40 km/t. på vejene mod 30 km/t. i dag. Her er der selvfølgelig også en række tekniske krav til køretøjernes beskaffenhed. Traktorer er i dag bygget langt mere sikkert, end dengang jeg i min pure ungdom – og jeg kan afsløre, at det er ved at være nogle år siden – kørte stille rundt på vejene i en Ford 4000. Det er nogle helt andre og mere sikre traktorer, der kører i dag, og det tager vi så selvfølgelig konsekvensen af.

Med hensyn til lastbiler på motorvejene har det været fremme i debatten, hvorfor vi så ikke lader dem køre 100 km/t. Så får vi jo det ultimative flow, så er der ens hastighed. Det er vi indstillet på at kigge på fra Venstres side, men der er altså en række sikkerhedsmæssige forhold, vi er nødt til at få undersøgt. Rædselsscenariet er jo, når der er en kø på motorvejen, der holder stille, og der så kommer en lastbil bagfra, hvor føreren er uopmærksom og tordner op bagi, og der så er fem-seks personbiler, der skades. Det er jo rædselsscenariet, som vi desværre ser en gang imellem. Men vi er indstillet på at kigge på det og se på konsekvenserne i tæt dialog med transportbranchen og de folk, der har forstand på sikkerhed. Noget af det, man kunne forestille sig, hvis man kan indføre sådan en ordning, er jo, at der kommer et automatisk bremsesystem i lastbilen, således at den bremser automatisk, hvis føreren er faldet i søvn og der er nogle biler foran, der holder stille. Så det er vi indstillet på at kigge på efterfølgende.

Det forslag, som Dansk Folkeparti nævnte, om, at busser og lastbiler skal følge trafikken i bymæssig bebyggelse, så der kommer et godt flow, så vi undgår de overhalinger, der finder sted, så vi undgår, at lastbiler får dummebøder, hvis de kommer til at køre 56 km/t. og følger trafikken, synes vi er et rigtig godt forslag. Det synes jeg vi skal give en grundig og positiv behandling i forbindelse med udvalgsbehandlingen og have kigget nærmere på, for det er i min verden sund fornuft, at lastbiler skal have lov til at følge trafikken i bymæssig bebyggelse. Det tror jeg vil være en fordel for os alle sammen og en fordel for trafiksikkerheden.

Sammenfattende vil det her lovforslag øge mobiliteten for campister og erhvervsdrivende, og det vil forbedre fremkommeligheden på vejene, uden at vi tilsidesætter hensynet til trafiksikkerheden. Jeg noterer mig bl.a., at 3F, ITD, DTL, Rådet for Sikker Trafik og Færdselsgruppen generelt er positive over for forslaget om at øge hastigheden og derved sikre et bedre flow i trafikken. Venstre støtter lovforslaget.

Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Ja, men til gengæld er Rigspolitiet, DTU og trafikforskere ved Aarhus Universitet henholdsvis meget betænkelige eller direkte imod lovforslaget. Så sådan kan man også stille det op.

Det her er rigtig foruroligende, for nu kan jeg forstå, at der er en almindelig forbrødring om, at det næste, vi ser, er, at lastbilerne skal til at køre 100 km/t. på motorvejene. Og Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, henviser til, at det skal klares ved teknik, og at der jo har været en teknologisk udvikling, ikke bare i forhold til lastbiler, men også i forhold til personbiler, og at vi har fået bedre veje. Og det er alt sammen meget rigtigt, men hvorfor ikke indkassere gevinsten ved den udvikling i form af bedre færdselssikkerhed?

Højere fart – og det er vi vel enige om – trækker trods alt i den anden retning. Hvorfor kompensere, om jeg så må sige, negativt for den gode tekniske udvikling, der har været, i forhold til biler og for den sags skyld også lastbiler, med hensyn til at vi har fået bedre veje?

Ordføreren.

Når vi taler transport er der jo to vigtige faktorer. Den ene er mobilitet – at vi har et samfund, der har en god og høj mobilitet. Det har Enhedslisten ikke keret sig så meget om, i hvert fald ikke når det drejer sig om det, der foregår på asfalt. Den anden faktor er selvfølgelig trafiksikkerhed. Og de to ting skal gå hånd i hånd; det skal altid være en balanceret tilgang. Og jeg stod ikke her og sagde at bum, nu indfører vi tempo 100 for lastbiler; jeg sagde netop, at vi er indstillet på at drøfte det med branchen og få udboret de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser. Og hvis det er sådan, at ny teknologi kan gøre, at vi får det bedre flow i trafikken, og at vi får den effekt, at i indersporet er den normale hastighed 90-100 km/t., så kunne det måske gå hen og blive en rigtig stor gevinst for trafiksikkerheden.

Jeg ved det ikke, og jeg vil ikke stå her og være skråsikker, men jeg synes bare, det fortjener en nærmere granskning i den kommende tid, og det kan jeg så høre at flere partier inklusive Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti også er indstillet på.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg går ud fra, at hr. Kristian Pihl Lorentzen sådan helt grundlæggende er enig med mig i, at fart dræber – at høj fart alt andet lige betyder mere alvorlige ulykker, flere døde, flere tilskadekomne. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Jo, fart dræber, det er klart, specielt hvis man kører vanvidskørsel og bryder fartgrænserne osv. – så dræber fart. Men det er jo ikke det, vi taler om her. Her taler vi om at fastsætte nogle fornuftige hastighedsbegrænsninger, hvor vi afbalancerer hensynet til mobilitet med hensynet til trafiksikkerhed. Så med hensyn til det der mantra om, at fart dræber, vil jeg sige, at det alt andet lige er rigtigt, men det er jo ud fra, hvilken situation det foregår i. Og rigtig mange af de ulykker, hvor fart dræber, sker jo, fordi der er nogle, der kører med hovedet under armen, fuldstændig hensynsløst over for andre mennesker. Men det er jo ikke det, vi taler om her. Her taler vi om at lave ordnede forhold for vores vejnet og at lave fornuftige fartgrænser.

Tak til Venstres ordfører. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Henning Hyllested.

Man kunne jo på den ordveksling, der har været tidligere i dag mellem Socialdemokratiets ordfører og Dansk Folkepartis ordfører og for den sags skyld også Venstres ordfører nu, tro, at det i virkeligheden var helt overflødigt at fremsætte det her lovforslag, for der er alligevel ikke rigtig nogen, der vil benytte sig af det – for hvorfor skulle man det, og det er der jo ikke noget rationalitet i. Det var lige før, man kunne forfalde til at tro det ud fra det, der blev sagt – den tillid har jeg trods alt ikke til lastbilchauffører eller campister, der kører campingvogn osv. osv.

Jeg synes, det her er et rigtig foruroligende forslag, men det er jo ikke overraskende; højrefløjen har i lang tid presset på for at komme igennem med højere hastighed på en hel række felter, og lige om hjørnet venter altså en forhøjelse af hastighedsgrænsen på motortrafikveje til 100 km/t. Det har allerede været nævnt, at fartgrænsen for lastbiler i byer på 50 km/t. i dag skal forhøjes de steder, hvor det er tilladt for personbiler at køre 60 eller 70 km/t. Det skal så lige afvente 2016, fordi der er opstået nogle problemer i den forbindelse – ellers havde det været en del af lovforslaget. Det følger så efter forhøjelsen af fartgrænsen for Tempo 100-busser på vores motorveje, og snart vil vi også se et forslag om at forhøje fartgrænsen på landevejene til 90 km/t. – i hvert fald hvis man skal følge de beslutningsforslag, der tidligere har været fremsat af højrefløjen. Det er selvfølgelig kun der, hvor det er forsvarligt – forstås. Og vi vil også, som det fremgår af debatten, inden længe måske se et forslag om at forhøje fartgrænsen for lastbiler, Tempo 100-lastbiler, til 100 km/t. på vores motorveje.

Dansk Folkeparti presser jo vældig hårdt på for at få forhøjet fartgrænsen på motorveje for personbiler mange af de steder, hvor man i dag kun må køre 110 km/t., i hvert fald hvis man skal tro de mange spørgsmål, som hr. Kim Christiansen har stillet til transportministeren her på det sidste. Lige om hjørnet venter så også en nedsættelse af alderen for at tage kørekort til bil og til lille knallert.

Det er i virkeligheden og i sandhed en foruroligende udvikling, der er i gang her på et tidspunkt, hvor farten rent faktisk falder, og det gør den som følge af et øget kontroltryk, de mange fotovogne, som er kommet på gaden, og som Venstre og ikke mindst Dansk Folkeparti jo hader, men som jo trods alt har vist deres værd. Således er 2015 jo blevet endnu et godt år for færdselssikkerheden med hensyn til antallet af dræbte og tilskadekomne. Alligevel vælger flertallet, at, om jeg så må sige, kompensere negativt – som jeg var inde på – for den gode udvikling, som er kommet i stand på grund af et øget kontroltryk: mere sikre biler, bedre og mere sikre veje.

Men det er en kendsgerning, at farten jo, og det viser Vejdirektoratets nyeste undersøgelse også, indgår som en væsentlig faktor i halvdelen af alle dødsulykker på vores veje. Farten dræber! Jeg har sagt det rigtig mange gange fra den her talerstol: Jo højere fart, jo flere døde, og jo flere alvorligt tilskadekomne.

Til alle ulykkerne kommer så, at nu slækkes kontroltrykket, hvis man skal tro justitsministeren. Måltallene skrottes, og de erstattes foreløbig ikke af nye og andre måltal. Pengemaskinen trækkes af stalden igen som argumentation, og det er lidt interessant at se, at de der lov og orden-partier, som vi jo har, ikke synes, at lov og orden på lige nøjagtig det her område skal gælde. Det skal være sådan, at der ikke skal være en reel risiko for at blive taget i en fartkontrol.

Selv om politiet i øjeblikket er hårdt presset, pålægges de altså med lovforslaget her nye byrder, også økonomisk, og det fremgår jo meget klart af Rigspolitiets høringssvar, som jeg ikke synes Transportministeriet svarer særlig overbevisende på.

Enhedslisten bestrider hele formålet med lovforslaget. Er det at øge mobiliteten og forbedre fremkommeligheden for campister på vej på eller fra ferie virkelig et reelt behov? Det mener vi ikke det er. Argumentet er så, som vi har været inde på i den debat, der har udspillet sig, at det giver et bedre flow i trafikken. Det er efter vores bedste overbevisning noget sludder. Nu får man altså, som jeg har været inde på, flere langsomtkørende i motorvejenes andet spor med flere opbremsninger og accelerationer til følge for personbiler, der kører 110-130 km/t. Det er jo også det, der fremgår meget tydeligt af høringssvaret fra Rigspolitiet, som gør meget ud af det her.

Så er der høringssvarene fra DTU Transport og trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, som simpelt hen kort og godt siger: Højere hastighed giver flere ulykker, og flere vognbaneskift giver også flere ulykker. Der er ingen forskningsbaserede resultater, der taler for lovforslaget. Slinger, som der vil optræde mere af, er en fremtrædende uheldssituation, og det stiger i takt med farten, og det fører til flere uheld.

Jeg kan forstå, at Tyskland jo er blevet det helt store – jeg skynder mig at gøre mig færdig – forbillede, og det er på trods af at de jo altså ikke rangerer over Danmark i den topfem eller topti, som der laves. Så hvorfor Tyskland nu er gået hen og er blevet det helt store forbillede, forstår jeg ikke, men det var måske værd hen ad vejen at undersøge, hvad det egentlig er, de gør bedre end os, for det tror jeg ikke på de gør.

En kort bemærkning til hr. Kim Christiansen. Værsgo.

Tak for det. Det, der triggede mig lidt, var hr. Henning Hyllesteds kommentar om, at Dansk Folkeparti presser voldsomt på for at få hastighederne op på nogle motorvejsstrækninger. Det, jeg i al beskedenhed har spurgt lidt ind til – og det er bare, for at seerne derude ikke skal sidde med et helt forkert indtryk af Dansk Folkepartis holdning – er jo det med, at man bygger nye motorveje og nye motorvejsstrækninger, laver udvidelser på lange strækninger fra 2 til 3 spor eller fra 4 til 6, om man vil, altså bygger mere sikre veje. Og så undrer det mig i den grad, at man fra Vejdirektoratets og politiets side vælger at skilte dem ned til 110 km/t. Det synes jeg er en mærkelig dagsorden, og det derfor, jeg har stillet de her spørgsmål. Så kan hr. Henning Hyllested være enig eller uenig.

Men det, jeg egentlig ville spørge om, er det her med, at farten dræber. Ja, det gør den, men har hr. Henning Hyllested nogen tal på, hvor stærkt der har været kørt ved de dødsulykker, der har været – som heldigvis er det laveste antal nogen sinde? Har hr. Henning Hyllested nogle tal på, ved hvor mange af de dødsulykker hastigheden har ligget inden for den fartgrænse, der har været skiltet med på stedet eller var gældende på stedet, og hvor mange af dem der skyldes en al for høj fart?

Ordføreren.

Jeg kan – klart nok – ikke vide, hvad der er Dansk Folkepartis eller hr. Kim Christiansens bevæggrund for at stille de mange spørgsmål om farten på vores motorveje, altså fra 110 km/t. til 130 km/t. Jeg sad bare med spørgsmålet: Hvorfor spørger man så voldsomt ind til det, hvis det ikke er med det formål at komme til at forhøje fartgrænsen fra de 110 km/t. til de 130 km/t. mange flere steder, end det i dag kan lade sig gøre? Men okay, det kan jeg selvfølgelig ikke vide. Det var bare den fornemmelse, jeg sad tilbage med.

Jeg kan kun sige, at Vejdirektoratet – man kan jo næsten sige igen igen – også i deres allernyeste undersøgelse meget klart påpeger, at farten spiller en afgørende rolle i halvdelen af de dødsulykker, vi ser på de danske veje i dag. Det er for mig nok til at sige, at farten spiller en meget, meget stor rolle. Jeg har ikke nogen tal på, om fartgrænserne har været overskredet i de der tilfælde – det tror jeg for så vidt ikke de har, men det har jeg ikke tal på. Det må man selvfølgelig kunne finde ud af om har været tilfældet. Det ved jeg ikke om man ved i Vejdirektoratet.

Der er ikke ønske om yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen.

Tak for det. Jeg skal ikke forlænge debatten om en forhøjelse af hastighedsgrænserne for campister og erhvervsdrivende, så vi kan forøge mobiliteten og fremkommeligheden på vejene. Når det tilsyneladende ikke har færdselssikkerhedsmæssige implikationer, som det er beskrevet i den tyske Tempo 100-ordning, går det nok også an i Danmark. Jeg læser det således, at netop de tekniske krav kan imødegå f.eks. risikoen for, at påhængsvogne kommer i slinger, når man kører stærkere. Det er en vigtig pointe, og det synes jeg vi skal tage udgangspunkt i. Alle ved jo også, hvor irriterende det er, at campingvogne og andre med tilkoblede påhængsvogne ligesom stopper trafikafviklingen, fordi de kører meget langsomt på motorvejene. Det er ikke altid til fordel for sikkerheden.

Vi synes, det er et godt forslag, og vi støtter det gerne.

En kort bemærkning til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er ked af det, men når ordføreren siger, at det er irriterende at ligge bag ved campingvogne, som ligesom stopper trafikken, bliver jeg nødt til at sige: Jamen det er da ikke tilfældet. Campingvogne og trailere kører i dag i første spor 80 km/t. sammen med alle de lastbiler, der også ligger der, og det er jo trods alt dem, der ligger allerallerflest af. De stopper da ingenting. Alle os, der kører 110 km/t. henholdsvis 130 km/t., ligger jo ude i andet spor og overhaler. Det, der sker med det her lovforslag, er, at vi får de der Tempo 100-campingvogne og -trailere ud at køre i andet spor i langt større omfang end ved de nugældende regler.

Ordføreren.

Eller også kunne man have den antagelse, at vi opnår langt færre af de lidt irriterende overhalinger, hvis man kan køre lidt stærkere i den første række. Der er rigtig mange af de her overhalinger, der selvfølgelig skyldes, at man ikke kan komme op i det tempo, man gerne vil, og når man ikke kan det, må man ud at overhale. Kan man køre lidt stærkere, kan det godt være, vi får lidt mindre kørsel ud og ind mellem de forskellige vognbaner. Det er jo i princippet den antagelse, jeg lægger til grund.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, men det forudsætter vel, at lastbilerne også kommer op i fart. Ellers giver det jo ingen mening. Så skal Tempo 100-campingvogne og -trailere til at ligge og overhale lastbilerne. Det er det, der sker, og det giver mange flere farlige overhalinger, for det er ulige farligere at ligge og overhale med en campingvogn eller en trailer på slæb. Så det forudsætter i virkeligheden – men det er også tilkendegivet fra andre partier i dag, og måske tilslutter Liberal Alliance sig det – at lastbilerne også kommer op i fart, altså op på 100 km/t.

Ordføreren.

Vi forudsætter ikke, at man altid kører nøjagtig og præcis lige op til hastighedsgrænsen. Vi forudsætter, at man kører efter forholdene. Og er der lidt højere grænser, kan man i endnu højere grad køre efter forholdene, og det giver måske nok den allermest smidige trafikafvikling.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det ordføreren for Alternativet, hr. Nikolaj Amstrup.

Tak. Som udgangspunkt er vi i Alternativet jo ikke meget for at hæve fartgrænser. Det er der flere grunde til, først og fremmest en øget sikkerhedsrisiko. Og så har vi også noteret os, at den ændring, der kommer i CO 2 -udledningen ved sådan en fartforøgelse, ifølge ministeriets bemærkninger ikke er til at beregne. Det er vi temmelig kede af.

Men på trods af at det her forslag som udgangspunkt handler om en forhøjelse af nogle specifikke fartgrænser for køretøjer med påhæng og landbrugskøretøjer, indeholder det også nogle sikkerhedsfremmende elementer, som der ikke har været talt så meget om. Den mærkningsordning, som er beskrevet, indeholder et tjek af den køretøjskombination hvert andet år, og især det tiltag som et sikkerhedsfremmende element er vi meget positive over for.

Så angives det af nogle, at en større hastighedslighed vil være medvirkende til en mere glidende trafikafvikling. Det kan jeg forstå at der ikke er helt enighed om. Jeg har desværre ikke som hr. Rasmus Prehn førstehåndskendskab til at bide i rattet. Jeg har ikke kørekort, så jeg har måttet forlade mig på høringssvar, og hvad mine kolleger ellers har sagt i salen. Og der er nogle kritiske høringssvar, som peger på en større sikkerhedsmæssig risiko. Man kunne kalde den en slingrerisiko, og med fare for at blive beskyldt for at gøre det samme politisk vil vi gerne give en betinget støtte til det her. Men vi håber at blive meget klogere både på slingrerisikoen og på den eventuelle øgede udledning i udvalgsarbejdet.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg.

Det her med at sætte farten op er jo ikke noget, man skal gøre bare for sjov, for det er selvfølgelig en af de faktorer, der slår mennesker ihjel ude på vejene. Omvendt synes vi i Radikale Venstre heller ikke, at man skal være lige så krakilsk, som f.eks. Enhedslisten er i dag.

Det her lovforslag gør det muligt at køre 100 km/t. med campingvogne og trailere på motorveje og 80 km/t. på landeveje. Og så får traktorer lov til at køre 10 km/t. ekstra. Men det, som jeg synes ikke har været helt oppe i debatten endnu, ikke tilstrækkeligt i hvert fald, er, at det får man kun lov til med trailere eller campingvogne, hvis man har fået godkendt traileren eller campingvognen til det. Det vil sige, at man som ejer af en campingvogn eller en trailer skal have campingvognen eller traileren gennemgået en ekstra gang, også jævnligt, hvis man vil blive ved med at have tilladelsen til at køre 100 km/t.

Alene det vil set med vores øjne øge trafiksikkerheden ganske betydeligt, fordi man giver et incitament til, at ejere af trailere og campingvogne måske køber en ny eller får istandsat den, de har, på en måde, så de kan få lov til at køre det her ekstra. Det vil sige, at vi kan få nogle af alle de her gamle campingvogne og trailere væk eller i hvert fald få dem forbedret. Jeg synes faktisk, det er en rigtig god idé at få gjort det. Det tror jeg vil øge trafiksikkerheden.

Hvis man ser på effekten ude på vejene, og når man taler landeveje, så kommer trailere og campingvogne til at kunne køre det samme som personbiler. Og det vil jo alt andet lige betyde, at man ikke får så mange overhalinger på landeveje, hvor det er rigtig farligt, fordi man skal over og overhale i den vejbane, hvor der kan være modkørende – i modsætning til på motorveje, hvor der som bekendt er to vejbaner i hver retning.

På motorveje har vi det i forvejen sådan, at busser gerne må køre 100 km/t., og nu kommer campingvogne og trailere op på det. Så uanset hvad, vil vi altså have forskellige hastigheder på motorveje, 80 km/t. for lastbiler, 100 km/t. – hvis det bliver vedtaget – for campingvogne, trailere og busser og 110 og 130 km/t. for personbiler.

Så vi lægger os meget op ad de høringssvar, der er, også fra Rådet for Sikker Trafik, der faktisk siger, at der vil komme færre overhalinger – her tror jeg de tænker meget på landeveje – og at det generelt vil højne trafiksikkerheden. Og så giver det jo nogle muligheder for dem, der kører trailere og campingvogne, til at kunne sætte farten lidt op, hvis de altså har en moderne, nysynet campingvogn, som er blevet godkendt til det.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Og så er det ordføreren for SF, hr. Karsten Hønge.

Det er godt, at det går den rigtige vej med antallet af dræbte i trafikken, men farten dræber fortsat. Den gode udvikling skyldes jo en lang række initiativer lige fra kampagner til hastighedskontrol, men der er lang vej endnu. Jeg forstår sådan set godt ønsket om at kunne komme til at køre hurtigere, men som det jo tyder på i dag, er det her så bare et skridt på vejen mod, at man så også giver lastbilerne nye hastighedsgrænser. Jeg synes, perspektivet er skræmmende.

Anbefalingerne fra flere kompetente sider peger jo også på, at vi skal fastholde de nuværende fartgrænser. DTU Transport skriver til os, at hastighedsgrænsen ikke bør hæves fra de nuværende 80 km/t. til 100 km/t., idet halvdelen af ulykkerne med campingvogne i perioden 2009-2013 fandt sted på motorveje, og at den situation, at campingvognen kommer i slinger, er en fremtrædende uheldssituation i den forbindelse.

Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet skriver også, at højere hastighed medfører ulykker, og at det må antages, at tre forskellige hastighedsgrænser giver flere vognbaneskift og/eller større spredning i hastighederne, hvilket også vil øge risikoen for flere ulykker.

Vi har også set, at Rigspolitiet har udtrykt stor skepsis omkring det her lovforslag.

Jeg synes, at man må konkludere, at hvis man er på vej på ferie med sin campingvogn, skal trafiksikkerheden stå over ønsket om at køre Zulu Djævleræs mod grænsen.

Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Rasmus Jarlov.

Konservative kan støtte lovforslaget. Vi synes, det er en god idé, at vi hæver hastighedsgrænserne for nogle udvalgte grupper af trafikanter, under hensyntagen til at køretøjerne skal være egnet til det. Det er det, vi gør med det her lovforslag. Vi giver bl.a. campingvogne og traktorer mulighed for at køre lidt hurtigere, men med hensyn til campingvogne er det sådan, at de skal have en Tempo 100-godkendelse, og det kræver altså, at køretøjet er i en stand, hvor det er vurderet forsvarligt, at det kører med den hastighed.

Jeg har det sådan lidt modsat flere af de ordførere, der har været heroppe, eksempelvis den radikale ordfører, nemlig at man ikke skal holde hastighedsgrænserne nede bare for sjov. Jeg har sådan generelt den tilgang til lovgivning, at der skal være en grund til, at man har en lovgivning. Der skal være en grund til, at man begrænser borgerne fra at gøre, som de gerne vil. Man skal ikke bare lægge nogle begrænsninger på, hvad folk må, bare fordi man synes, det er sjovt.

Der skal være en grund til at tro, at det skulle være problematisk, at køretøjerne kører lidt hurtigere, før man forbyder det. I det her tilfælde er jeg ikke overbevist om at der skulle være noget færdselssikkerhedsmæssigt problem ved, at vi lader campingvogne, hvis køretøjer er vurderet til at være i en forsvarlig stand, køre 100 km/t. på vejene, ligesom en lang række andre køretøjer gør. Vi har erfaringer fra Tyskland at trække på, og de siger, at der ikke, da de gjorde det samme, kom en stigning i antallet af ulykker. Vi har også gode erfaringer fra dengang, vi her i Danmark hævede hastighedsgrænsen for busser, som heller ikke har medført en stigning i antallet af ulykker.

Fordelene er til at få øje på. Det er jo sådan, at det selvfølgelig er rart for borgerne, at de kan komme lidt hurtigere frem. Det er også rart for de andre, der befinder sig på vejene, at der ikke er nogen sten på vejen, som de skal ligge og køre udenom – sådan føles det jo næsten, når man skal overhale trafikanter, som kører meget, meget langsomt. De samme betragtninger gør sig selvfølgelig også gældende i forhold til traktorer og de andre køretøjer, som vi hæver hastighedsgrænsen lidt for med lovforslaget her.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det transport- og bygningsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for den positive modtagelse, det her lovforslag har fået. Jeg synes, det er glædeligt, at vi med de foreslåede ordninger – Tempo 100-ordningen for personbiler med campingvogn eller trailer og ordningen for traktorer – kan imødekomme et ønske, som jo særlig campingbranchen og landbruget har haft i længere tid. Med de foreslåede godkendelsesordninger styrkes mobiliteten hos både campister, erhvervsdrivende og landbruget, uden at det går på kompromis med færdselssikkerheden.

Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Transportministeriet er jo kendt for i den grad at holde sig til ekspertisen, om jeg så må sige, på området. Bekymrer det slet ikke transportministeren, hvad dem, man kan kalde ekspertisen i det her land, siger? Trafikforskere, både ved DTU og ved Aalborg Universitet, anbefaler direkte, at lovforslaget ikke nyder fremme, og Rigspolitiet siger overordnet, at man ikke vender sig imod forslaget, men – det tror jeg godt man kan tillade sig at sige – det er så indeholdt i deres høringssvar, hvor de gør opmærksom på en hel række problematiske forhold.

Ministeren.

Jeg har sådan set den grundholdning, at enten vender man sig imod et forslag, eller også vender man sig ikke imod det. Altså, jeg er ikke helt klar over, hvordan man kan gøre begge dele. Så derfor noterer jeg mig, at Rigspolitiet skriver: Vi vender os ikke negativt imod forslaget.

Så har jeg noteret mig, at der er forskere, der er ude at sige: Hvis vi sidder og vurderer, ved vi, hvordan vi oplever det kommer til at fungere. Det lytter jeg selvfølgelig til, men det overrasker mig alligevel, at det slet ikke gør indtryk på nogen, at man i Tyskland har kørt med det her i 17 år, uden at det har ført til flere trafikulykker. Det er, som om man siger, at det er ude i den virkelige verden, så det kan man ikke tage med. Altså, det må være noget med, hvad man sidder og beregner sig frem til, eller hvad man tror eller sådan noget. Hvad der virkelig er sket, kan vi ikke lægge til grund for det.

Er det slet ikke noget, der bekymrer hr. Henning Hyllested, som jo ellers tit taler om, at det gælder om at komme ud i den rigtige verden? Man har i Tyskland haft det her i 17 år, og det har ikke ført til flere ulykker. Det kunne jo godt være, at der kom til at ske det samme i Danmark.

Hr. Henning Hyllested.

Nu rangerer Tyskland jo ikke højere end Danmark i de ratings, der laves, tværtimod – Danmark ligger som nr. 5, og Tyskland ligger, jeg ved ikke lige hvor, men et stykke under os. Og sådan som jeg også har forstået det på både høringssvar osv., er der jo ikke ret mange udenlandske erfaringer på det her område. Men det er jo rigtigt, at der så ligger nogle erfaringer fra Tyskland, som jeg også synes det ville være værd at granske lidt nøjere, end at vi bare får at vide, at det har fungeret i Tyskland: Hvor højt er ulykkesniveauet i Tyskland? Hvor kom man fra for 17 år siden osv. osv.?

Om det med Rigspolitiet vil jeg lige sige, at selv om de ikke vender sig imod lovforslaget, gør de jo opmærksom på nøjagtig de samme problemer som trafikforskerne ved DTU og Aalborg Universitet, nemlig at der kommer flere vognbaneskift, flere overhalinger, og at det fører til flere uheld.

Ministeren.

Jamen jeg noterer mig, at det er rigtigt, at forskerne skriver, at vi nu vil få tre hastigheder. Det skal jeg bare gøre opmærksom på at vi har i dag. Altså, det har vi i dag. Altså, der er jo ikke noget nyt i det. Vi har 130 km/t., vi har 100 km/t., og vi har 80 km/t. Nogle vil så sige, at vi har 110 km/t., fordi der skiltes med det i nogle situationer. Men man har tre faste hastigheder, og det vil vi også have, efter at vi har vedtaget det her lovforslag.

Derfor er det bare, jeg siger: Lad os nu prøve at se, hvordan det her virker. Det er alligevel erfaringen, der ofte leder en til de bedste resultater.

Hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er i forhold til det her med lastbilernes kørsel i byerne. Nu taler ministeren jo meget om, at vi selvfølgelig skal læne os op ad de årelange erfaringer, der er, bl.a. i Tyskland. Så kan det jo undre mig, som ministeren tilkendegiver i høringsnotatet, at man nærmere vil vurdere muligheden for at lade lastbiler følge skiltene inde i bymæssig bebyggelse. Det vil man foretage en vurdering af her i 2016.

Nu er Danmark stort set det eneste land, hvor den her regel er gældende, så der har vel egentlig været nok mulighed for at trække på nogle erfaringer fra Norge, Sverige, Tyskland og andre europæiske lande, i øvrigt ligesom man har gjort med hele forslaget.

Ministeren.

Jeg synes sådan set, at ordføreren citerer det meget korrekt og loyalt, nemlig at det er noget, vi gerne vil se på i 2016. Det, der er problemet, er, at når man kører inde i en by og der er en meget tæt trafik, så ved vi, at ved de hastigheder, om det er 60 km/t. eller 50 km/t., er der endda en væsentlig længere bremselængde for de her tunge køretøjer. Men jeg vil ikke afvise i dag, at man også kan sige, at jamen der er også nogle fordele ved det, for hvis folk nu følger trafikken – hvis det flow er der – kan det godt være med til, at der ikke opstår så mange farlige situationer. Så altså, jeg vil sige til ordføreren: Man sparker en åben dør ind hos mig, for jeg vil meget gerne kigge det her igennem. Jeg vil bare godt have lidt mere sikker grund under fødderne, inden jeg går længere.

Hr. Kim Christiansen.

Jamen jeg er glad for, at jeg sparker en åben dør ind. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg så måske kunne pille døren helt af, når nu vi kommer med det her ændringsforslag. For hvad er det, man ikke ved? Når nu man i så mange andre sammenhænge skeler til udlandet, må man jo også i det her tilfælde kunne se, om der har været trafiksikkerhedsmæssige problemer eksempelvis i udlandet ved at lade lastbilerne følge skiltningen. Det må jo være meget nemt at finde ud af, så man ikke har nødig at lave store, forkromede løsninger. Og allerede i forvejen har politiet jo foretaget en vurdering, når de skilter op på f.eks. en firesporet ringvej og siger, at her er det forsvarligt at køre 60 km/t. eller 70 km/t. Så har man vel foretaget den trafiksikkerhedsmæssige vurdering.

Ministeren.

Jeg tror såmænd godt, at vi kunne fortsætte debatten her, og der kommer tit noget frugtbart ud af at tale med hr. Kim Christiansen, så det er kun godt. Men det, jeg bare vil sige til det, er, at der, hvor nogle har rejst flaget, har de sagt, at vi er nødt til at gå ind og kigge på, hvor meget og hvad det betyder, vejet op imod at vi fik et flow, der var bedre, og hvor store de her ulykker ville være – altså hvor meget er det, vi taler om? Så det er altså kun det, der gør det. Jeg vil bare godt have undersøgt de ting. Jeg tror, at den undersøgelse, der kommer, også kommer til at leve op til, at hr. Kim Christiansen kan vurdere det bagefter.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.