L 83 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 83 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

2015-5349

Høringsnotat vedrørende L 83 – forslag til lov om ændring af færd-

selsloven (udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og

godkendelse af prøvningsinstanser)

Udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (udøvelse af markedskon-

trol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser) har været

sendt i høring fra den 22. oktober til den 23. november 2015. Desuden har lov-

udkastet været offentligt tilgængeligt på høringsportalen borger.dk i hele hø-

ringsperioden.

Formålet med lovforslaget er at præcisere det retlige grundlag for udøvelse af

markedskontrol og tilsyn med produktkrav på det køretøjstekniske område for

at sikre, at tilsynet i højere grad bringes på linje med den markedsovervågning,

der foretages på andre, lignende produktområder.

Lovforslaget har endvidere til formål at indføre regler om godkendelse af prøv-

ningsinstanser, der kan udføre prøvninger, der anvendes i forbindelse med

godkendelse af køretøj til syn.

Endelig gennemføres med lovforslaget en række mere tekniske ændringer af

færdselsloven som følge af, at sager vedrørende dansk og international regule-

ring af færdsel og færdselssikkerhed er overført fra Justitsministeriet til Trans-

port- og Bygningsministeriet.

1. Høringen

Udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (udøvelse af markedskon-

trol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser) har været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Samtlige byretter, Advokatrådet, Autobranchen

Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Bilbranchen,

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, ITD, Camping Bran-

chen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C.A.T), Danmarks Motor

Union, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Trans-

port), Dansk Agroindustri, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bil-Forhandler Union,

Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Erhverv,

Dansk Industri (DI), Dansk Kranforening, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Ma-

skinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Taxi Råd, Dansk

Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske

L 83 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Busvognmænd, Danske Cykelhandlere, Danske Maskinstationer og Entrepre-

nører, Danske Motorcyklister, Danske Speditører, Datatilsynet, De Danske

Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Dan-

ske Motorejere (FDM), Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen af

Vognimportører i Danmark, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvogn-

mænd, GAFSAM, Håndværksrådet, Industriens Uddannelser, Institut for

Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Kommunernes

Landsforening (KL), Maskinleverandørerne, Motorcykel Importør Foreningen,

Motorcykel-Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, NOAH-Trafik,

Oliebranchens Fællesrepræsentation, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Sammenslutningen af Karosseriop-

byggere og Autooprettere i Danmark, SKAD, Teknologisk Institut, Trafikforsk-

ningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark og

Transporterhvervets Uddannelsesråd.

I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Hørings-

svarene gennemgås alene i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvare-

ne er kommenteret. Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene er anført med

kursiv.

1.1 Generelle bemærkninger til lovudkastet

ERFAgruppen-bilsyn

hilser forslaget velkomment, idet man er enig i, at der

er behov for at kunne indføre nærmere regler for krav til de prøvningsinstan-

ser, som ønsker at være ansvarlige for at udføre visse prøvninger af køretøjer til

brug ved godkendelse og syn.

Rådet for Sikker Trafik (RST)

udtaler generel tilfredshed med forslaget,

idet RST finder, at det er af afgørende betydning, at virksomheder og forbruge-

re kan have tillid til, at de produkter, som bringes i omsætning på det danske

marked, lever op til de nødvendige og gældende produktkrav. Det er RST’s op-

fattelse, at forslagets gennemførelse åbenlyst vil kunne bidrage til at højne tra-

fiksikkerheden i Danmark.

1.2. Produkttilsyn – køretøjer, udstyr og tilbehør

Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen (AK)

udtrykker generelt til-

fredshed med, at der med lovforslaget sættes øget fokus på trafiksikkerheden.

AK anbefaler dog, at det præciseres i lovteksten, at reservedele til skadede biler

omfattes af kontrolmuligheden ved fremlæggelse af relevant dokumentation.

Det fremgår af forslagets § 68 a, stk. 1, at transport- og bygningsministeren

fører tilsyn med, at produktkravene, herunder krav om mærkning, på det

køretøjstekniske område, overholdes.

Side 2/6

L 83 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

En række reservedele til køretøjer er omfattet af krav om e-mærkning. Det

gælder blandt andet bremseskiver, udstødningsdele, lygter mv. Sådanne pro-

dukter skal leve op til nærmere fastsatte krav.

e-mærket er dokumentation for, at produktkravene er overholdt, og disse

produkter er derfor omfattet af produkttilsynet, og de foreslåede regler hjem-

ler således kontrol med, om disse typer af produkter lever op til kravene.

Produkter, der ikke er underlagt regler, der indeholder produktkrav, er ikke

underlagt tilsyn. Hvis der i forbindelse med udbedring af skader på en bil

anvendes jerndele (f.eks. en vange), der ikke er underlagt produktkrav, vil

disse produkter således ikke være omfattet af tilsynet. Det skyldes, at der ikke

er nogen produktkrav at holde produktets kvalitet op imod, og dermed er der

heller ikke nogen regler, der ikke overholdes.

Selve køretøjet vil være omfattet af det helt overordnede krav i færdselslovens

§ 67, om at køretøjet skal være indrettet og holdes i en sådan stand, at det kan

benyttes uden fare og ulempe for andre. Viser det sig efterfølgende, at et køre-

tøj ikke er i en sådan stand, kan ejeren af køretøjer straffes med bøde.

Hvis der i Danmark fastsættes tekniske krav til reservedele til biler, der ikke

er omfattet af de gældende regler om produktkrav, vil dette udgøre en teknisk

handelshindring baseret på ikke diskriminerende danske regler. Sådanne

regler kan kun indføres i dansk ret, hvis det kan begrundes i tvingende alme-

ne hensyn, herunder blandt andet beskyttelsen af menneskers sundhed.

Det vurderes ikke, at danske trafikanter, set i forhold til trafikanter i andre

europæiske lande, er mere sårbare, fordi det er muligt at anvende ikke e-

mærkedes jernelementer i forbindelse med reparation af skadede køretøjer.

Det vil således ikke på dette område være muligt fastsætte nationale produkt-

krav, da sådanne produktkrav ville være i strid med EU-retten.

Forslaget rummer i § 68 b, stk. 2, mulighed for at påbyde en erhvervsdrivende

at bringe et ulovligt forhold i orden inden for en given frist. Det gælder også i

forhold til forhandling af reservedele, der er omfattet af produktkrav. Pro-

dukttilsynet kan udføres hos samtlige led i omsætningskæden. Det vurderes

på den baggrund, at forslaget med fornøden klarhed omfatter såvel køretøjer,

udstyr og tilbehør, og dermed også reservedele, når der for disse er fastsat

nærmere definerede produktkrav, herunder mærkningskrav.

Transport- og Bygningsministeriet finder det derfor ikke muligt at præcisere

rækkevidden af de produkter, der omfattes af forslaget, yderligere.

Forbrugerombudsmanden

har foreslået enkelte præciseringer i den del af

forslaget, der vedrører vildledende eller urigtige angivelser om køretøjstekniske

produkter. Det foreslås blandt andet, at muligheden for at påbyde at give rele-

Side 3/6

L 83 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

vante informationer udvides, så det også bliver muligt at påbyde at ophøre med

at give vildledende informationer.

Transport- og Bygningsministeriet finder det hensigtsmæssigt at tilføje mu-

ligheden for også at påbyde en erhvervsdrivende at ophøre med at give vild-

ledende oplysninger, da det vil bidrage til at forbedre det grundlag, som for-

brugeren eller andre erhvervsdrivende træffer beslutning om erhvervelse ud

fra.

De af Forbrugerombudsmanden foreslåede præciseringer er indarbejdet i

forslaget.

Motorhistorisk Samråd

indstiller, at man i vejledningen om syn af køretø-

jer bibeholder reglerne om seleforankringer for køretøjer ældre end 1. april

1980.

De foreslåede regler om produkttilsyn vedrører ikke som sådan syn, men ale-

ne de produkter, der sælges og markedsføres.

Høringssvaret fra Motorhistorisk Samråd fører ikke til ændringer i forslaget.

1.3. Prøvningsinstanser

Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen (AK)

hilser forslaget vel-

komment, da det skaber øget gennemsigtighed på området og giver bedre vil-

kår for konkurrence blandt aktørerne. For at styrke gennemsigtigheden yderli-

gere foreslår AK, at ordningen indrettes således, at virksomhederne godkendes

til at udføre prøvninger inden for visse kategorier af køretøjer.

Med forslaget får de virksomheder, der ønsker at udføre prøvninger på køre-

tøjsområdet, mulighed for at søge om at blive godkendt til at udføre prøvnin-

gerne. Der kan være variationer blandt ansøgerne i forhold til de områder, de

ønsker at udføre prøvninger på.

Nogle virksomheder forventes således at ønske at udføre prøvninger på støj-

området, mens andre forventes at ville udføre prøvninger på udledningsom-

rådet. Det forventes ikke, at en virksomhed nødvendigvis vil have kompetence

og mulighed for at udføre alle relevante typer af prøvninger i forhold til én

køretøjstype.

På den baggrund skønnes en kategoriinddeling som den anbefalede ikke at

være hensigtsmæssig. De nærmere regler for ordningen vil blive præciseret i

forbindelse med den bekendtgørelse, der udstedes som opfølgning på lov-

forslaget.

Side 4/6

L 83 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre

lovforslaget.

Motorhistorisk Samråd

anfører i sit høringssvar, at prøvningsinstanserne

ikke bør erstatte de almindelige synshaller i forbindelse med syn, ligesom reg-

lerne ikke bør udformes således, at synsvirksomhederne som følge af manglen-

de viden om veterankøretøjer pr. automatik sender et veterankøretøj videre til

de særlige prøvningsinstanser.

Hjemlen til at udstede regler om prøvningsinstanser vil blive udmøntet i en

bekendtgørelse, hvor kravene til prøvningsinstanserne bliver beskrevet.

De opgaver, prøvningsinstanserne skal udføre, ændres ikke i forhold til den

beskrivelse af opgaver, der allerede i dag varetages af prøvningsinstanser.

Der er således ikke i reglerne lagt op til, at prøvningsinstansernes opgaveva-

retagelse på nogen måde skal erstatte de opgaver, der varetages af synshal-

lerne.

Høringssvaret fra Motorhistorisk Samråd fører derfor ikke til ændringer i

forslaget.

AutoConsult

anfører i sit høringssvar, at de anslåede udgifter til kvalitetssty-

ringssystemer og vedligeholdelse heraf er noget undervurderet. AutoConsult

har tidligere overvejet akkreditering på området, men har på grund af de høje

omkostninger forbundet hermed undladt at søge om akkreditering. Auto Con-

sult anfører endvidere, at der udføres så forholdsvist få test på området i Dan-

mark, at det derfor formentlig vil være svært at drive forretning på området,

når udgifterne til etablering af et kvalitetsstyringssystem er meget høje.

Endelig bemærker AutoConsult, at muligheden for at henlægge tilsynet med

prøvningsinstanserne til en privat virksomhed vurderes at blive en dyr løsning,

henset til det begrænsede antal prøvninger, der foretages på årsbasis. Særligt

hvis det er DANAK, der skal foretage kontrollen, vurderer AutoConsult, at det

vil være meget omkostningstungt.

Der er med lovforslaget ikke tale om en etablering af en ordning, hvor virk-

somhederne skal være akkrediteret til at foretage prøvninger. Det vil således

ikke blive DANAK, der eventuelt får tillagt opgaven som tilsynsførende med

godkendte prøvningsinstanser. Som det også anføres af AutoConsult, vurde-

res dette at være for dyr en løsning set i forhold til det samlede antal prøvnin-

ger, der forventes udført i Danmark.

Vurderingen af omkostningsniveauet er dels baseret på, at flere af virksom-

hederne allerede har et kvalitetsstyringssystem eller noget tilsvarende, som

kan danne grundlag for ansøgningen om godkendelse som prøvningsinstans,

Side 5/6

L 83 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

men rummer også en vurdering af omkostningsniveauet for den virksomhed,

der ikke allerede har et kvalitetsstyringssystem.

Transport- og Bygningsministeriet er opmærksom på, at der er tale om en

forholdsvis begrænset population på området. Hvis ordningen skal kunne

fungere, er der behov for nøje at balancere hensynet til prøvningernes kvalitet

og de krav, der stilles til de udførende virksomheder. Det er netop det, der har

været hensigten med ordningen.

Der vil i foråret 2016 blive udstedt en bekendtgørelse, der beskriver de nær-

mere krav til ordningen. Der vil i den forbindelse også blive taget stilling til,

hvilke krav der skal stilles, hvis tilsynet med prøvningsinstanserne henlægges

til en privat virksomhed.

Høringssvaret fra AutoConsult fører ikke til ændringer i forslaget.

1.4. Sanktionsniveau

Forbrugerrådet TÆNK (FBR)

er overordnet positiv over for forslaget. Det

anføres dog, at det i forslaget bør præciseres, at sanktionerne skal være effekti-

ve, stå i forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. FBR fore-

slår, at man beskriver den mulighed, der også findes i markedsføringsloven,

hvorefter man kan udstede bøder som en procentsats af den fortjeneste, der er

opnået ved salg af produktet. Ligeledes anbefaler FBR, at der skal ske en skær-

pelse af sanktionsmulighederne, hvis samme person gentagne gange overtræ-

der loven.

Det fremgår af lovforslaget, at undladelse af at efterkomme et påbud kan

straffes med bøde. Der er ikke i den forbindelse sket en ændring af straffe-

hjemlen i færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3.

Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 (med senere ændringer) indeholder

vejledende takster for bødepåstande i sager om overtrædelse af færdselslo-

vens regler.

Baggrunden for udsendelse af meddelelsen var vedtagelsen af lov nr. 475 af

31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (bødefastsættelse), hvor der blev

fastsat nærmere regler om udmålingen af bøder for overtrædelse af færdsels-

loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf.

Transport- og Bygningsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt

at følge udviklingen på området, før der evt. kan foretages en præcisering.

FBR’s høringssvar giver således ikke grundlag for at ændre forslaget.

Side 6/6