Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-01006
9. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 26. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 8 (alm. del)
Vil ministeren oplyse, hvilke positive konsekvenser L 82 har for klimaet?
Svar
Lovforslaget L 82 ophæver forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-
beskyttede arealer, som blev fremsat med lovforslag L 94, og som efter
Folketingets vedtagelse af L 94 skulle være trådt i kraft den 1. september 2017.
Forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer blev indført af
naturmæssige hensyn og ville tillige have haft erhvervsøkonomiske konsekvenser,
hvilket der er redegjort for i både L 82 og i L 94.
Det er ikke formålet med lovforslaget at varetage klimahensyn, og der er i de to
lovforslag ikke opgjort klimamæssige konsekvenser.
Da forbuddet mod gødskning og sprøjtning ikke når at træde i kraft, og den
gældende rets- og naturtilstand dermed fortsættes ved ophævelsen af forbuddet,
vil L 82 ikke have klimamæssige konsekvenser.
Eva Kjer Hansen
/
Camilla Brask Lentz
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk