Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 82
Offentligt
1598403_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-1002
Den 11. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 21. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 1 (alm. del)
Hvordan defineres og udpeges § 3-arealer?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, hvilket jeg
kan henholde mig til:
”Beskyttelsen i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 eller 3, er umiddelbar
og forudsætter hverken, at områderne er registrerede, eller at ejerne har modtaget
underretning. Hvis et areal opfylder lovens og lovbemærkningernes definition af
naturtyperne, er arealet beskyttet efter § 3. Der er således ikke tale om en
udpegning, men om en umiddelbar beskyttelse.
Den vejledende registrering er ikke en bindende udpegning, men et redskab til
hjælp for lodsejere og myndigheder. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid
foretage en konkret vurdering af, om et areal er omfattet af § 3. Endvidere kan
lodsejer anmode kommunalbestyrelsen om en sådan vurdering efter
forespørgselsordningen i naturtypebekendtgørelsens § 10.
I forbindelse med en lodsejers forespørgsel om en konkret vurdering af et areals §
3-status eller en ansøgning om dispensation fra § 3-beskyttelsen, vil
kommunalbestyrelsen efter omstændighederne foretage besigtigelse. I den
konkrete sagsbehandling vil lodsejeren blive inddraget bl.a. om nuværende og
tidligere drift af arealet.
Fastlæggelse af § 3-status er en konstatering af faktiske forhold.
En § 3-vurdering foretages på grundlag af de kriterier, som er beskrevet i
bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven om de beskyttede naturtypers
vegetation, jordbundsforhold, beliggenhed i landskabet og evt. jordbrugsmæssige
ekstensive eller ingen drift. Desuden er der i naturbeskyttelseslovens § 3 krav om,
at et areal skal opfylde et størrelseskrav på 2.500 m
2
for at være beskyttet.
Størrelseskravet kan opfyldes af en enkelt naturtype i sig selv eller af flere
naturtyper tilsammen.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
 L 82 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan § 3-arealer defineres og udpeges, til miljø- og fødevareministeren
Disse forhold er beskrevet i Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper,
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1993. Vejledningen blev udarbejdet på
baggrund af naturbeskyttelseslovens definitioner af de beskyttede naturtyper i en
arbejdsgruppe med deltagelse af Amtsrådsforeningen, Dansk Landbrug, Dansk
Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening og er fortsat gældende.
./.
Vejledningen om registrering af beskyttede naturtyper vedlægges til Miljø- og
Fødevareudvalgets orientering.
Særligt for de beskyttede ferske enge gælder, at beskyttelsen omfatter både de
såkaldte naturenge, som ikke omlægges og de såkaldte kulturenge, som omlægges
sjældent eller ekstensivt, dvs. højst hvert 7. til 10 år. Græsarealer der omlægges
oftere, er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
De beskyttede ferske enge er græs- og urtedominerede med naturligt
forekommende eller udsåede græsser og ofte med forekomst af flerårige urter. På
kulturengene vil optræde en større andel af udsåede kulturgræsser afhængig af
hvor lang tid, der er gået, siden engen blev omlagt sidst. Engene er relativt fugtige
og lavtliggende i landskabet ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. De
drives med græsning eller høslæt eller er uudnyttede. Enge kan være under
tilgroning med højere urter eller krat af f.eks. pil. Enge der ligger urørt hen, dvs.
uden afgræsning eller høslet, vil som oftest over tid udvikle sig til beskyttede
moser.”
Eva Kjer Hansen
/
Camilla Brask Lentz
2