Til lovforslag nr.
L 82
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 13. april 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse
(Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
[af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2015 og var
til 1. behandling den 21. januar 2016. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødeva-
reudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
28. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. MOF
(2014-15, 2. saml.) alm. del – bilag 88. Den 10. december
2015 sendte miljø- og fødevareministeren de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til miljø- og fødevare-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis, Venstres og Liberal Alliances med-
lemmer af udvalget bemærker, at der er flere positive miljø-
mæssige og økonomiske konsekvenser ved tilbagerulningen
af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet på de § 3-arealer,
som indgik i lovforslag nr. L 94 i folketingsåret 2014-15, 1.
samling.
I forhold til de økonomiske forhold kan det tilføjes, at der
er positive økonomiske konsekvenser for det offentlige ved
ophævelsen af forbuddet, da forbuddet ville have ført til fle-
re forespørgsler vedrørende § 3-status. Endvidere underbyg-
ges de positive økonomiske konsekvenser for erhvervet af
tal fra landbrugets egen analyseenhed, SEGES, som har esti-
meret, at forbuddet ville føre til et driftstab på 67 mio. kr. og
et jordværditab på 1,8 mia. kr.
I forhold til de miljømæssige forhold kan det tilføjes, at
forbuddet ville have betydet, at afgræsning og høslæt ville
blive urentabelt på flere arealer. Dette ville betyde færre dyr
på græs og mindre naturpleje på disse arealer. I den forbin-
delse må det forventes, at mange af arealerne ville udvikle
sig til moser eller sumpskove og dermed helt andre naturty-
per end de enge, som loven i dag beskytter.
Samtidig er det langtfra sikkert, at gødsknings- og sprøjt-
eforbuddet ville have sikret et egentlig bidrag til de nationa-
le mål for biodiversiteten. Det er muligt, at det enkelte areal
kan opnå en større biodiversitet målt ved antal arter eller an-
delen af ikkekulturplanter ved ophør af gødskning og sprøjt-
ning, men et egentligt bidrag til det nationale mål for biodi-
versiteten må forventes at være begrænset og meget langsig-
tet, da en opretning af en naturtilstand svarende til arealer,
der ikke er gødsket eller sprøjtet, ifølge DCE vil tage fra 10
til 100 år.
Endvidere mener DF, V og LA, at anvendelsen af sprøjt-
emidler på disse arealer i forvejen er meget begrænset og i
de fleste tilfælde meget målrettet problemarter, heriblandt
invasive arter, der kan være en trussel mod biodiversiteten.
Et
mindretal
i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
ler lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte
lovforslaget. De økonomiske konsekvenser for erhvervet af
forbuddet er minimale, og naturpotentialet er stort, ligesom
der vil være en positiv effekt for biodiversiteten. Regeringen
har ikke medtaget konsekvenserne af at ophæve forbuddet
mod gødskning på § 3-arealer i kvælstofberegningerne, uan-
set at forbuddet træder i kraft i landbrugspakkens levetid.
AX018616