Til lovforslag nr.
L 82
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [13. marts 2016]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse
(Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
[af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2015 og var
til 1. behandling den 21. januar 2016. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødeva-
reudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
28. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm.
del – bilag 88. Den 10. december 2015 sendte miljø- og fø-
devareministeren de indkomne høringssvar og et notat her-
om til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til miljø- og fødevare-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
<>
Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti støtter
lovforslaget og ønsker at tilføje følgende bemærkninger til
loven.
Der er flere positive miljømæssige og økonomiske konse-
kvenser ved tilbagerulningen af gødsknings- og sprøjtnings-
forbuddet på de § 3-arealer, som indgik i L94 i folketings-
året 2014-15.
I forhold til de økonomiske forhold kan det tilføjes, at der
er positive økonomiske konsekvenser for det offentlige ved
ophævelsen af forbuddet, da forbuddet ville have ført til fle-
re forespørgsler vedr. § 3-status. Endvidere underbygges de
positive økonomiske konsekvenser for erhvervet af tal fra
landbrugets egen analyseenhed, SEGES, som har estimeret,
at forbuddet ville føre til et driftstab på 67 millioner kroner
samt et jordværditab på 1,8 milliarder kroner.
I forhold til de miljømæssige forhold kan det tilføjes, at
forbuddet ville have betydet, at afgræsning og høslæt ville
blive urentabelt på flere arealer. Dette ville betyde færre dyr
på græs samt mindre naturpleje på disse arealer. I den for-
bindelse må det forventes, at mange af arealerne ville udvik-
le sig til moser eller sumpskove, og dermed helt andre natur-
typer, end de enge, som loven i dag beskytter.
Samtidig er det langt fra sikkert, at gødnings- og sprøjte-
forbuddet ville have sikret til et egentlig bidrag til de natio-
nale mål for biodiversiteten. Det er muligt, at det enkelte
areal kan opnå en større biodiversitet målt ved antal arter el-
ler andelen af ikke kulturplanter ved ophør af gødskning og
sprøjtning, men et egentligt bidrag til nationale mål for bio-
diversiteten må forventes at være begrænsede og meget
langsigtede, da en opretning af en naturtilstand svarende til
arealer, der ikke er gødet eller sprøjtet ifølge DCE vil tage
fra 10–100 år.
Endvidere mener Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Folkeparti, at anvendelsen af sprøjtemidler på disse arealer i
forvejen er meget begrænset og i de fleste tilfælde er meget
målrettet problemarter, heriblandt invasive arter, der kan
være en trussel mod biodiversiteten.
DokumentId
Journalnummer