Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 82 Bilag 1
Offentligt
1578609_0001.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0002.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0003.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0004.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0005.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0006.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0007.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0008.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0009.png
Roskilde, den 26. oktober 2015
Høringssvar til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og
lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
Tak for muligheden for at komme med høringssvar på lovforslaget om ændring af lov om planlægning og
lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer),
Jeres j.nr. NST-4100-00040.
Konklusion
Det er meget positivt, at regeringen nu lægger op til at ophæve de dele af ændringsloven, der indførte et
forbud mod sprøjtning og gødskning på § 3-arealer. Vi støtter ændringen fuldt ud.
Vi mener samtidig, at der er behov for at adressere yderligere problemer, der er med § 3, og vi tillader os
derfor at komme med vores synspunkter i den sammenhæng i forbindelse med høringen.
Bemærkninger
Ophævelsen af loven
Det er meget positivt, at regeringen nu lægger op til at ophæve de dele af ændringsloven, der indførte et
forbud mod sprøjtning og gødskning på § 3-arealer. Vi støtter ændringen fuldt ud. Lovforslaget var ulovlig
ekspropriation, og den foreliggende ændring sparer danske landmænd og staten for en masse unødig
konflikt og eventuelt også retssager.
Lovforslagets bemærkninger om
intensivering af driften
Vi har følgende konkrete bemærkninger. Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 1:
”Intensivering af driften på arealerne vil forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.”
Det forståeligt, at indholdet af § 3 kort berøres og angives i lovforslaget. Det er dog vores opfattelse, at
sætningen er en for vidtgående fortolkning af indholdet af lovens § 3. Sætningen kunne tages til indtægt
for, at enhver intensivering er i strid med § 3. Dette er en for vidtgående udlægning, fordi enhver
intensivering jo ikke nødvendigvis medfører en tilstandsændring.
Et lovforslag, der har til formål at annullere et tidligere lovforslag om gødskning og sprøjtning bør ikke
begynde at fastlægge eller præcisere en retstilstand i bemærkningen til en lov, der ophæver bestemmelser,
der ikke angår kernen i § 3-beskyttelsen.
Fra det oprindelige lovforslag, der indførte forbuddet angives det bl.a. på side 24, at:
”Dog omfatter forbuddet ikke gødning afsat direkte på arealet fra græssende dyr, i det omfang det sker i
overensstemmelse med hidtil lovlig drift og ikke medfører en tilstandsændring.”.
Det afgørende begreb er
tilstandsændring.
Dette synes at være sprogligt i overensstemmelse med lovens
ordlyd og derfor bør dette danne det sproglige udgangspunkt for bemærkningerne til loven.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0010.png
Vi anmoder på denne baggrund, at den førnævnte sætning udelades eller det blot præciseres, at
naturbeskyttelseslovens § 3 angår tilstandsændring. Der bør ikke være behov for at præcisere, hvad der
eventuelt og måske kunne give anledning til tilstandsændringer, i lovforslaget.
Generelle bemærkninger til § 3-ordningen
Helt overordnet er det problematisk, at § 3 forbyder tilstandsændring i noget som ændrer sig på helt
naturlig vis. Der er på forhånd store usikkerheder forbundet med at fastslå en tilstand, og dermed også,
hvornår der sker en tilstandsændring. De botaniske kendetegn der er opstillet i forarbejderne, udelukker
ikke det ene fra det andet. Der findes derfor ikke entydige kriterier der for den enkelte lodsejer med
sikkerhed kan fastslå, om et areal er beskyttet eller ej. Forbuddet mod tilstandsændringer gælder
umiddelbart og kræver ikke en myndighedsafgørelse. Forbuddet bygger derfor på, at lodsejeren har den
fornødne biologiske kendskab til de arter, der findes på arealet til at vurdere, om der er tale om et areal
omfattet af § 3.
Den enkelte lodsejer kan derfor have en klar formodning om, at et areal ikke er beskyttet, for så senere at
få en bøde for at lave en tilstandsændring på et areal, der flere år senere, på baggrund af luftfotos,
konstateres alligevel var beskyttet på tidspunktet for tilstandsændringen.
Tidsfaktoren og de bevismæssige vanskeligheder rejser også alvorlige retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder. Typisk bliver gamle luftfotos lagt til grund for afgørelser som det helt centrale bevis, fx
for at konstatere om et areal har været omlagt oftere end hvert 7. til 10. år. Der er dog store tidsmæssige
huller imellem de luftfotos, der ligger til grund for vurderingen. Der er også flere eksempler på, at det på
baggrund af luftfotos er konstateret, at et areal var beskyttet, mens driftshistorien senere viser, at arealet
ikke har kunnet vokse sig ind i beskyttelsen. Alligevel vejer vurderingen af luftfotos meget tungt. Det må
derfor konstateres, at luftfotos slet ikke bør stå alene, når der skal føres bevis for, at et areal var omfattet
af beskyttelsen.
Det bør overvejes, at registrering og afregistrering af § 3-arealer sker ved en afgørelse, der kan påklages.
Det bør tydeliggøres over for myndighederne, at beslutningen om, at arealet er beskyttet skal angive, hvad
forbuddet indebærer af rådighedsbegrænsninger og at lodsejeren skal underrettes. Hvis forholdene ændrer
sig, må lodsejeren have mulighed for at kræve, at arealet bliver afregistreret, hvilket også skal undergives
klageret.
§ 3 synes samtidig at være en usmidig, dyr og tilfældig ordning. I fremtiden bør det i langt højere grad
sikres, at lodsejere kan lave konkrete og bindende naturplaner, så § 3-natur kan flyttes rundt. Dette vil sikre
sammenhængende natur og formentlig også bedre arrondering, og dermed vil det være til gavn for lodsejer
og naturen. Vi håber, at ministeren og ministeriet vil diskutere sådanne muligheder i fremtiden.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0011.png
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0012.png
Natur og Miljø
Hobrovej 437
9200 Aalborg SV
96351111
Til Naturstyrelsen.
Indsendes ved e-mail til [email protected]
Aalborg, den 26. oktober 2015
Vedr.: Høringssvar til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven. Journalnummer : NST-
4100-00040
Jeg henvender mig på vegne af Agri Nord i anledning af ovennævnte lovforslag.
Agri Nord indsendte høringssvar i 2014 til høringen af lovændringen, hvor gødnings- og
sprøjteforbuddet blev indført. Høringssvaret, der veldokumenteret gik i rette med nogle af de
væsentligste argumenter for de påståede konsekvenser af gødning og sprøjtning på § 3-beskyttede
enge, satte imidlertid ikke synlige aftryk i den vedtagne lovændring med bemærkninger.
Nu konstaterer vi, at det nye forslag forholder sig ukritisk til de samme påstande, derfor har vi behov at
fremsende høringssvaret igen, også selvom vi er helt tilfredse med lovforslaget. Høringssvaret er
vedlagt.
Vi kan se i det nye lovforslag, at konsekvenserne af forbud mod gødskning og sprøjtning for
biodiversiteten fortsat er overvurderede.
I det tidligere lovforslag byggede argumentationen på en misforstået antagelse om, at der var sket et
tab af biodiversitet på de arealer, hvor man hidtil havde lovlig praksis for at gøde og sprøjte.
Dette er ikke en korrekt antagelse for de danske enge. Der er ikke forsvundet biodiversitet på disse
arealer, siden naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992, idet denne lov netop tillod at fortsætte den
drift, der havde været på arealerne forud. De gødede enge har således i været gødede siden engang
før 1992, og derfor er det forkert og misvisende at tale om tab af arter, når der henvises til de konkrete
danske forhold.
Artstabet på disse arealer er sket meget langt tilbage i tid, ca. på tidspunktet for opfindelsen af
handelsgødning. De § 3-beskyttede enge med gødnings- og sprøjtepraksis, også kaldet kulturengene,
er således ikke kendt for at være artsrige eller være sårbar natur. Deres naturmæssige værdi er mest
relateret til de fugle, der lever på græsarealer og som bufferarealer mellem landbrugsarealer med
enårige afgrøder og de andre naturarealer.
Den vedtagne lov ville faktisk have haft meget uheldige konsekvenser for naturplejen og dermed også
negative konsekvenser for biodiversiteten.
Aalborg
Hobrovej 437
9200 Aalborg SV
Tlf. 9634 5100
Fax 9634 5110
Aars
Markedsvej 6
9600 Aars
Tlf. 9998 9700
Fax 9998 9796
Hobro
Horsøvej 11
9500 Hobro
Tlf. 9657 6800
Fax 9657 6888
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0013.png
I argumentationen for de positive effekter af forbuddet mod gødskning og sprøjtning er det antaget, at
driften af arealerne i øvrigt ville være uændret efter et forbud mod gødskning og sprøjtning. Dvs. at
høslet og græsning af arealerne fortsætter som hidtil. Dette er en forkert antagelse, idet udbyttet af
græsning og høslet vil forsvinde, når der ikke må tilføres gødning eller behandles mod problemarter
som skræpper, tidsler og brændenælder.
Høslet og græsning af de gødskede og sprøjtede arealer, som betyder, at arealerne holdes lysåbne, er
på nuværende tidspunkt finansieret af udbyttet på arealerne.
Efter et forbud skulle økonomien i høslet og afgræsning komme fra støttemidler til pleje af græs og
naturarealer.
Samtidig med lovens vedtagelse sidste år blev et nyt prioriteringssystem indført til at fordele midlerne til
pleje af græs og naturarealer. Det er det såkaldte ”HNV”-indeks (høj naturværdi). Ud fra en række
kriterier for god natur, gives der point til alle græs og naturarealer. For en ansøgning overhovedet
kunne komme i betragtning, skulle arealet score minimum 5 point. De § 3-beskyttede engarealer med
gødsknings- og sprøjtepraksis scorer i mange tilfælde ikke engang 5 point, men ligger endnu lavere.
Dette har vi konstateret for Nordjylland, som huser en stor del af de danske enge og som før 2006
indelte engene i kulturenge og naturenge efter driften af arealerne. Der var ca. 19.000 ha kulturenge
registreret i Nordjyllands Amt i 2003. Disse arealer har for størstedelens vedkommende for lav HNV-
score til overhovedet at kunne søge støtte til pleje af græs og natur.
Vi kan dermed vise, at antagelsen om, at driften/plejen (høslet og græsning) ville opretholdes efter
forbuddets indtræden, ikke er korrekt. Der ville efter forbuddet ikke være økonomi i at opretholde
driften af disse arealer og konsekvensen vil være at arealerne i første omgang udvikler sig til artsfattige
højstaudeenge og siden gror til når hydrologien af arealerne ændrer sig. De lysåbne enge vil forsvinde
med forbuddet mod gødskning og sprøjtning.
I det samlede danske § 3-beskyttede naturtyper er der i forvejen et meget stort behov for naturpleje.
I DCE-rapport nr. 13 (2012), opgøres, at der findes 325.953 ha natur med et behov for naturpleje.
NaturErhverv har opgjort resultatet af årets ansøgningsrunde om støtte til pleje af græs og natur.
http://naturerhverv.dk/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/3000-landmaend-har-soegt-tilskud-til-
naturpleje/
Der har ikke været midler nok til at imødekomme alle ansøgninger. Store arealer over 12 ha med HNV
på 5 har fået tilskud, men mindre arealer med HNV på 5 eller derunder har fået afslag. Der er søgt for
60 millioner mere end der var afsat midler til.
I år er det samlede antal ha med løbende naturplejetilsagn på i alt 62.382 ha. Det omfatter alle typer af
tilsagn.
Med det gældende lovforsalg kan der således ikke opnås støtte til naturpleje af de hidtil gødede § 3-
beskyttede arealer, som pga. den hidtidige lov gik ud af alm. landbrugsdrift.
Der er således masser af arealer, hvor naturpleje vil have en gavnlig effekt på naturtilstanden og
biodiversiteten.
Det er en stor mangel, at undlade at oplyse, at der vil opstå så stort et plejebehov på naturarealerne,
da dette har enorm indflydelse på biodiversiteten på disse arealer. Den ensidige fokusering på kvælstof
som årsagen til lav biodiversitet ligner manipulation, når konstateringen af plejebehov er så stort.
Vi hilser ophævelsen af forbuddet velkomment. Vi opfordrer dog samtidig til, at ministeren ændrer sin
vurdering af konsekvenserne af lovforslaget, idet vi mener det hidtidige lovforslags betydning for
Side
2
af
3
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0014.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0015.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0016.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0017.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0018.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0019.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0020.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0021.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0022.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0023.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0024.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0025.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0026.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0027.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0028.png
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0029.png
Dato: 26. oktober 2015
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
[email protected]
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar på forslag til lov om ændring af lov
nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbe-
skyttelse (ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede area-
ler), j.nr. NST-4100-00040
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed høringssvar på udkastet til æn-
dringer i af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse.
DN stiller sig stærkt kritisk overfor ophævelsen af forbuddet mod gødskning og sprøjtning på
naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Forbudsbestemmelserne har til for-
mål at opfylde Danmarks internationale forpligtigelser til at bremse tilbagegangen i tab af bio-
logisk mangfoldighed, samt bidrag til overholdelse af vandrammedirektivet. Endvidere er for-
budsbestemmelserne et specifikt tiltag, der skal udmønte ’Naturplan Danmark’.
DN finder at ophævelsen af forbudsbestemmelserne vil have store konsekvenser for den dan-
ske natur. Dette fremgår også af høringsbrevet.
De forudsatte natur- og miljømæssige konsekvenser vil således bortfalde. Det gælder den po-
sitive effekt på biodiversitet på de berørte arealer. Og det gælder bidraget til at opfylde mål-
sætningerne med habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, ved at forbedre levesteder for
plante- og dyrearter i såvel som uden for Natura 2000-områderne. Endvidere finder DN, at
sprøjtningsforbuddet er et led til udmøntning af målene i pesticiddirektivet, og understøtter
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015.
DN skal også understrege, at bidraget til opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirektivet
og dermed målsætningerne for de udpegede akvatiske Natura 2000-områder vil bortfalde, hvis
lovforslaget gennemføres. Det er således forudsat, at bestemmelserne vil betyde en reduktion
af kvælstoftilførslen til vandmiljøet. Denne nedgang i kvælstoftilførslen indgår i dag som ind-
sats i udkast til vandområdeplaner 2015-2021. Der er tale om en reduktion i kvælstoftilførslen
til kystvande på omkring 140-270 tons. Hvis forbuddet ophæves vil denne reduktionen i kvæl-
stoftilførslen således bortfalde, og der vil skulle fastlægges andre tiltag, der kan sikre denne
reduktion i kvælstoftilførslen, for at vandområdeplanerne for 2015-2021 kan leve op til Dan-
marks forpligtelser efter vandrammedirektivet.
I det notat, som DCE udarbejdede for Natur- og Landbrugskommissionen om fordele og even-
tuelle ulemper ved at gennemføre forbudsbestemmelserne, blev det konkluderet, at selv hvis
forbuddet fik den utilsigtede og landbrugspostulerede effekt, at en del kulturenge helt ville ud-
gå af landbrugsmæssig og naturvenlig drift (græsning og høslet), så er det at foretrække, frem
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0030.png
for accept af de meget langtidsvirkende skader, som især gødskning, men også sprøjtning har
på vegetation og dyreliv i disse områder.
DN finder det stærkt problematisk, at Miljø- og Fødevareministeren agter at ophæve forbuddet
mod at sprøjte og gødske på de arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det er
DNs klare holdning, at forbudsbestemmelserne bør opretholdes.
DN skal særligt pege på de beskyttede enge, herunder særligt de beskyttede kulturenge, hvor
forbudsbestemmelserne er et stort bidrag til at beskytte og fremme det plante- og dyreliv, der
er knyttet til disse områder, herunder også mange truede arter. Forbudsbestemmelserne sik-
rer, at disse enge reelt får den nødvendige beskyttelse. Ophæves forbudsbestemmelserne vil
beskyttelsen alene omfatte krav om at fortsætte hidtidig drift, hvilket har vist sig ikke at være
tilstrækkelig til at imødegå tilbagegangen i de arter, der er knyttet til disse områder.
Ophæves forbudsbestemmelserne, må DN anmode Miljø- og Fødevareministeren om at rede-
gøre for, hvordan Danmark så skal leve op til sine forpligtelser ift. habitat- og fuglebeskyttel-
sesdirektivet samt vandrammedirektivet.
Med venlig hilsen
Therese Nissen
Natur- og miljømedarbejder
E-mail:
[email protected]
Tlf.: 31 19 32 31
2
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0031.png
København den 26. oktober 2015
Det Økologiske Råds høringssvar til forslag til Lov om ændring af
lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning
og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning
og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
Resumé:
Lov 179 indeholder ud over forbuddet mod gødskning og sprøjtning på §3-beskyttede arealer
også en beslutning om et nationalt naturnetværk – også kaldet Grønt Danmarkskort. Det
Økologiske Råd ser begge initiativer som yderst centrale ift. en national naturstrategi og
Naturplan Danmark. DØR ønsker forbuddet opretholdt og appellerer samtidig på det
kraftigste til at Regeringen fortsætter arbejdet med Det Grønne Danmarkskort, som ved
regeringsdannelsen blev overflyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet, og derfor ikke er
omfattet af ændringsforslaget.
Der har gennem mange år været konsensus om en naturstrategi, som indebærer, at naturen
tildeles mere plads. Der skal sikres spredningsmuligheder for dyr og planter via et nationalt
naturnetværk, og der skal sikres en passende beskyttelse og pleje af naturarealerne. Da
mange §3-arealer er beliggende langs åer, søer og strande, udgør de sammen med Natura
2000 områder en værdifuld del af et sådant naturnetværk. Et forbud mod at sprøjte og gødske
disse arealer vil være en effektiv indsats, hvis man vil have mere og bedre natur.
Der ændres ikke på påvirkningen af de beskyttede arealer i forhold til i dag, da gødsknings- og
sprøjtningsforbuddet endnu ikke er trådt i kraft. Men det er dybt beklageligt, at Regeringen på
denne måde giver afkald på betydelige positive natureffekter, endda uden at anvise
alternative metoder til at opnå disse forbedringer, som er nødvendige for at leve op til
Danmarks forpligtigelser på naturområdet.
Forbuddet ville understøtte Sprøjtemiddelstrategien og krav i EU’s rammedirektiv for
bæredygtig anvendelse af pesticider, bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i
vandrammedirektivet, bidrage til en klimatilpasningsindsats, samt reducere landbrugets
klimabelastning.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser af forbuddet er minimale sammenholdt med de
samfundsmæssige omkostninger, som under alle omstændigheder vil være forbundet med at
leve op til Danmarks internationale forpligtigelser. Man burde vurdere, hvilke synergieffekter
der kunne opnås med en indsats på de berørte arealer. Hermed kunne man opnå
omkostningseffektive løsninger.
En ophævelse af forbuddet er ganske vist ikke i strid med naturdirektiverne, da den gældende
beskyttelse af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 fortsættes uændret. Men en
indsats er fortsat nødvendig for at skabe yderligere forbedringer, således som en række af
direktiverne kræver.
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0032.png
Baggrunden for lovforslaget
Den tidligere regering vedtog først på året et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-
beskyttede arealer, som efter planen skulle træde i kraft den 1. september 2017, jf. lov nr. 179
af 24. februar 2015.
Den nuværende regering anførte i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni 2015,
at regeringen vil ”lempe den nuværende § 3-beskyttelse af eng- og græsarealer”. Lovforslaget
indgår i den fødevare- og landbrugspakke, som ligeledes blev bebudet i regeringsgrundlaget,
der indeholder den såkaldte 16-punkts plan fra ”Blå blok”.
Forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer ophæves forud for
ikrafttræden den 1. september 2017, sådan at ingen landbrugsbedrifter bliver berørt af
forbuddet. Det betyder, at hidtidig lovlig drift med gødskning og sprøjtning kan fortsættes,
med samme mængde og hyppighed.
Regeringens motivation er, at landbrugserhvervet er presset økonomisk efter finanskrisen og
pga. et stigende pres fra den globale konkurrence. Derfor vil regeringen ”
sikre, at erhvervet
ikke pålægges nye økonomiske byrder, men understøttes i at blive bedre rustet til at øge
råvaregrundlaget, og samtidig se på, hvordan man kan opnå mest miljø for pengene.”
Lov 179 indeholder ud over beskyttelsen af §3-områderne også en beslutning om et nationalt
naturnetværk – også kaldet Grønt Danmarkskort. Kommunerne skal udpege nye
naturområder og eksisterende Natura 2000-områder, som skal indgå i netværket. De nye
potentielle naturområder kan være arealer, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem
eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-
områder. Og det kan være naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder
klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.
Begge elementer var centrale ift. den nye Naturplan Danmark. Som sådan hænger de to
forslag sammen. Helt tilbage til Wilhjelmudvalget i 2001 har der været udbredt konsensus om
hvad der er problemet med den danske natur – igen afspejlet i Natur- og
Landbrugskommissionens anbefalinger i april 2013: Naturen har brug for mere plads,
naturen skal knyttes sammen i et nationalt naturnetværk, så der sikres spredningsmuligheder
for dyr og planter, og der skal sikres en passende pleje af naturarealerne. Mange §3-arealer er
således beliggende langs åer, søer og strande og udgør sammen med Natura 2000 områder en
værdifuld del af et sådant naturnetværk. Et forbud mod at sprøjte og gødske disse arealer, der
i øvrigt skulle nyde fuld beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovgivningens §3, er en logisk
følge, hvis man vil have mere og bedre natur.
Det Økologiske Råd var meget glade for loven om §3-arealer og det Grønne Danmarkskort,
både som grundlag for en fokuseret naturindsats og i kraft af et stort potentiale for opnåelse
af synergieffekter – se næste afsnit.
Det Grønne Danmarkskort blev ved regeringsdannelsen overflyttet til Erhvervs- og
Vækstministeriet sammen med Planloven. Derfor er denne del ikke omfattet af det her
omfattede ændringsforslag.
-
2
-
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0033.png
Miljømæssige konsekvenser
Ændringsforslaget påpeger, at der ikke ændres på påvirkningen af de beskyttede arealer i
forhold til i dag, da gødsknings- og sprøjtningsforbuddet ikke er trådt i kraft. Der ville således
ikke ske en forringelse af naturbeskyttelsen set i forhold til i dag.
Til gengæld er det dybt beklageligt, at Regeringen på denne måde giver afkald på betydelige
positive natureffekter, som alligevel vil skulle tilvejebringes for at leve op til Danmarks
forpligtigelser på naturområdet.
Det anføres således, at forbuddet ville bidrage væsentligt til at sikre bedre forhold for de arter
og den biodiversitet, som er tilknyttet naturtyper med ekstensiv drift, herunder særligt enge
og strandenge, fordi tilførsel af kvælstof og anvendelse af sprøjtemidler påvirker
artsrigdommen på de berørte arealer negativt.
Sprøjtningsforbuddet ville endvidere have understøttet Sprøjtemiddelstrategien og krav i
EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Og det ville bidrage til
opfyldelsen af målsætningerne i vandrammedirektivet og dermed målsætningerne for de
udpegede akvatiske Natura 2000-områder. Desuden er mange §3-arealer centrale i relation til
en klimatilpasningsindsats. Der indgår således mange kulstofrige organogene jorder, som er
meget centrale for en reduktion af landbrugets klimabelastning.
Man burde derfor have vurderet, hvilke synergieffekter der kunne være forbundet med en
indsats på de berørte arealer, idet dette kan være væsentligt ift. en opnåelse af de mest
omkostningseffektive løsninger.
Ændringsforslaget forudsætter, at reduktionen af kvælstoftilførslen til vandmiljøet i stedet
indgår som indsats i udkast til vandområdeplaner 2015-2021. Der er tale om en reduktion på
ca. 140-270 ton kvælstof per år i kystvande, som bortfalder ved en ophævelse af forbuddet.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og/eller for
erhvervslivet
Ifølge Kammeradvokaten kunne gødskningsforbuddet gennemføres som en generel og
dermed erstatningsfri regulering. Det var primært dette, der faldt mange borgerlige ordførere
for brystet allerede ved lovens vedtagelse, idet de vil forhindre, at erhvervet bliver pålagt nye
økonomiske byrder.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved gødsknings- og sprøjtningsforbuddet var
estimeret til i alt 47,1 mio. kr. pr. år som følge af mindre udbytte på arealerne, øget
forpagtningsafgift og bortfald af økologiske arealtilskud. Disse omkostninger bortfalder ved
ændringen af loven.
I praksis ville forbuddet overvejende have fået betydning for eng- og strandarealer, hvor det
hidtil har være lovligt at foretage drift med gødskning. Forbuddet omfatter alle former for
gødning, dog ikke gødning fra græssende dyr, i det omfang afgræsning sker i
overensstemmelse med hidtil lovlig drift og ikke medføre en tilstandsændring. Det ville
dermed kun være en begrænset del af §3-arealerne, som ville opleve en udbyttenedgang ved
gødningsforbuddet.
-
3
-
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0034.png
Indsatsen i §3-områderne burde være vurderet i en mere holistisk kontekst, hvor potentialet
for opnåelse af synergieffekter mellem naturhensyn, miljøhensyn og klimatiske hensyn var
blevet sammenvejet. En sådan tilgang ville have vist, at en indsats i §3-arealerne vil indgå
blandt de mest omkostningseffektive virkemidler, når der ses samlet på Danmarks
internationale forpligtigelser ift natur, miljø og vand.
Regeringen burde – hvis man fastholder at ville fjerne forbuddet – anvise andre metoder til at
leve op til Danmarks forpligtigelser i henhold til Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
samt til kravet om at stoppe tabet af biodiversitet. Omkostningerne ved forbuddet burde have
været vurderet op imod de samfundsmæssige omkostninger ved de alternative metoder. Til
sammenligning er udgifterne til Natur, miljø og klima i Landdistriktsprogrammet således på
5-600 mio. kr. årligt. Desuden er der årligt 240 mio. kr. til økologi og 2-400 mio. kr. til
miljøteknologi mm. Og det er DØR’s vurdering, at en fuld implementering og målopfyldelse ift.
de internationale forpligtigelser vil kræve betydeligt mere end dette.
Forholdet til EU-retten
Regeringen vurderer, at ophævelsen af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet ikke er i strid
med Danmarks direktivmæssige forpligtelser. Da forbuddet ikke er trådt i kraft betyder
ophævelsen, at retstilstanden, som den er i dag, fortsættes uændret.
I og med at forbuddet ophæves, udgår det som en indsats i Danmarks biodiversitetsstrategi og
som et bidrag til at opnå målsætningen om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden
udgangen af 2020, som Danmark politisk har forpligtet sig til over for EU og FN. Dette er
yderst kritisabelt, idet Danmark ikke har alternative indsatser implementeret til opnåelse af
dette. Gødsknings- og sprøjteforbuddet ville derudover også have bidraget til at forbedre
levesteder for arter uden for Natura 2000-områder, som ikke direkte er omfattet af
direktiverne.
Gødsknings- og sprøjtningsforbuddet ville desuden have bidraget til opfyldelsen
vandrammedirektivets mål og dermed også til naturdirektivernes mål for akvatiske
naturtyper og levesteder for arter i Natura 2000-områder.
En ophævelse af forbuddet er ikke i strid med naturdirektiverne, da den gældende beskyttelse
af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 fortsættes uændret. Men en indsats er
fortsat nødvendig for at skabe forbedringer, således som det er krævet i en række af
direktiverne.
På vegne af Det Økologiske Råd
Leif Bach Jørgensen
Landbrugsfaglig medarbejder
[email protected]
33 18 19 35
Christian Ege Jørgensen
Sekretariatsleder
[email protected]
33 18 19 33
-
4
-
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0035.png
Naturstyrelsen
[email protected]
26. oktober 2015
Høring over udkast til forslag til lov om ophævelse af forbud mod gødskning og
sprøjtning på § 3-beskyttede arealer.
Sagsnummer NST-4100-00040
Modtag venligst Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) bemærkninger til udkast til forslag
til lov om ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer.
DOF finder det meget beklageligt, at Miljø- og Fødevareministeriet nu lægger op til en
fjernelse af forbuddet mod gødskning og sprøjtning på enge, strandenge, overdrev og andre
§ 3-beskyttede arealer.
Engene og de øvrige lysåbne naturtyper udgjorde i flere århundreder en meget stor del af
det danske landskab. Fra middelalderen og flere hundrede år frem var enge og overdrev
(tørre enge) et af de altdominerende landskabselementer. Da engene var mest udbredte, har
de formentlig udgjort over halvdelen af det danske landskab. I løbet af 1900-tallet blev
engene voldsomt indskrænket, og samlet set er engarealet nu helt nede på 109.050 ha (per
29. september 2015), dvs. blot 2-3 % af det danske landareal.
De tilbageværende rester af enge har enestående betydning for mange truede fugle, dyr,
svampe og planter. Fuglene tilknyttet enge er blandt de mest truede fuglegrupper i
Danmark og Europa. Blandt de truede engfugle kan nævnes ynglende vadefugle som
brushane, engryle, stor kobbersneppe, rødben, vibe og dobbeltbekkasin samt fx spidsand,
mosehornugle, slørugle, gul vipstjert, engpiber og den folkekære hvide stork, der er på
nippet til at forsvinde som dansk ynglefugl på grund af de forsvundne enge. En anden
folkekær fugl, der i høj grad er knyttet til enge, er stæren. Den er også gået voldsomt
tilbage. Bestanden af stære i Danmark er mere end halveret de sidste 40 år.
Også uden for yngletiden er engene et vigtigt spisekammer for trækfugle og vintergæster
som svaner, gæs, ænder, hjejler og en række arter af rovfugle og småfugle.
For den øvrige biodiversitet har engene også stor betydning. Den ’klassiske’ blomsterrige
eng med græssende dyr, flagrende sommerfugle og syngende fugle har været det typiske
og folkekære billede af engene helt tilbage fra guldalderen og den romantiske
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0036.png
kulturperiode. Engene er ikke for ingen ting en del af den danske folkesjæl, og realiteten
er, at engene også er en helt afgørende kerneværdi for den danske natur og biodiversitet.
Det gælder ikke mindst mange plantearter. De ofte omtalte orkideer er blot er en lille
gruppe af mange truede plantearter, hvoraf en stor del udelukkende vokser på de lysåbne
engarealer. Blandt dagsommerfugle, biller, padder og krybdyr er tilsammen flere hundrede
arter knyttet til engene. Mange af engarterne kan slet ikke leve andre steder end på netop
enge. Derfor er engenes tilstand altafgørende for arternes trivsel og overlevelse.
Gødskning truer vadefuglene og den øvrige engnatur
Engenes betydning som levesteder forringes meget kraftigt, når de gødes og sprøjtes.
Mange engarter er tilpasset et relativt nøjsomt liv uden for megen gødning, og de bukker
under i konkurrence med nogle få konkurrencestærke arter, hvis der er rigelig adgang til
næringsstoffer i form af tilført gødning.
Gødskning fremmer desuden nedbrydning af tørvelaget, der især er afgørende for de truede
vadefugles trivsel. Langnæbbede arter som fx kobbersnepper, storspover og brushaner
trives og yngler stort set kun på enge med gammelt, tykt tørvelag under de grønne
engplanter. Netop på grund af tørvelagets enorme betydning på engene er omlægning en
alvorlig trussel mod engenes værdi. Omlægning er betegnelsen for oppløjning og
efterfølgende udsåning af kulturgræsser for at fremme græsproduktionen på engene. Hver
gang en eng omlægges ’nulstilles’ engens værdi på biodiversitetsskalaen. Derfor kæmper
DOF indædt også imod omlægning af engene, som det desværre fortsat finder sted på visse
kulturenge, ikke mindst i vadehavsmarsken og på Værnengene.
Gift dræber fugls føde
Giftsprøjtning på enge sker heldigvis relativt sjældent, men det har været tilladt på visse
enge indtil Folketinget vedtog et totalforbud i foråret 2015. Giftsprøjtning på enge er især
brugt til bekæmpelse af stankelben og gåsebiller, der er meget værdifugle fødeemner for
stære og visse vadefugle. Desuden er gift hidtil brugt til bekæmpelse af planten eng-
brandbæger, som i særlige tilfælde kan forgifte kreaturer. Når gift bruges mod insekter og
planter, dræber det desværre også en lang række andre arter på engene. DOF mener derfor
ikke, at brug af gift hører hjemme i beskyttede naturområder som fx enge. Det bør slet ikke
være tilladt at bruge gift i naturen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den lovbestemmelsen, der nu foreslås
ophævet ville være medvirkende til at nå de internationale og nationale biodiversitetsmål i
2020 og stoppe tilbagegangen. Det fremgår videre, at regeringen ikke har gjort sig nogen
overvejelser om, hvordan man i stedet vil stoppe tilbagegangen, hvilket netop var formålet
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0037.png
med lovgivningen. Det er meget kritisabelt, at regeringen vil fjerne dette initiativ uden at
have noget andet at sætte i stedet. Lovændringen er udelukkende begrundet med en mindre
belastning af landmændenes økonomi. Derfor er det også kritisabelt, og man ikke har
estimeret hvad det vil koste at opnå en tilsvarende positiv effekt på naturen ved hjælp af
andre virkemidler. Dette regnestykke er helt centralt og vigtigt, da ophør med gødskning
og giftsprøjtning er en meget billig metode til at opnå en positiv effekt på biodiversiteten,
og det er DOF's vurdering at andre tiltag med en tilsvarende virkning vil være meget
omkostningstunge at gennemføre for samfundet. Det går endvidere imod det alment
accepterede princip om, at naturbeskyttelsen generelt skal opnås ved hjælp af de midler,
der giver mest naturværdi for pengene.
Det skal tilføjes, at engene ikke alene har stor betydning for naturens mangfoldighed af
arter. Bevarelsen af især vedvarende enge har også en væsentlig betydning for klimaet, idet
der konstant oplagres CO
2
i tørvelaget. Engene i vores ådale og langs vores vandløb og
kyster fungerer som en effektiv buffer i forhold til erosion og udvaskning af næringsstoffer
til vandmiljøet. Også derfor skal vi værne om engene og sikre dem mod ødelæggelse.
På ovenstående baggrund protesterer DOF imod ophævelse af forbuddet mod gødskning
og giftsprøjtning på enge og andre § 3-beskyttede naturtyper.
Med venlig hilsen
Dansk Ornitologisk Forening
/BirdLife in Denmark
Knud Flensted
Biolog
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0038.png
Til Naturstyrelsen
[email protected]
26.10. 2015
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af
lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse
(Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
NST-4100-00040
NOAH er modstander af forslaget til Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-
beskyttede arealer.
Som det fremgår af lovforslaget ville vedtagelsen af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet have
bidraget væsentligt til at sikre bedre forhold for de arter og den biodiversitet, som er tilknyttet
naturtyper med ekstensiv drift, herunder særligt enge og strandenge, fordi tilførsel af kvælstof og
anvendelse af sprøjtemidler påvirker artsrigdommen på de berørte arealer negativt.
Den positive effekt på biodiversitet på de berørte arealer vil bortfalde ved den foreslåede ophævelse
af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet. Gødsknings- og sprøjtningsforbuddet ville også have
understøttet opfyldelsen af de overordnede målsætninger i habitatdirektivet og fuglebeskyttelses-
direktivet, ved at forbedre levesteder for arter også uden for Natura 2000-områder. Forbuddet ville
endvidere have bidraget til opfyldelse af målsætningen om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet
inden udgangen af 2020. Sprøjtningsforbuddet ville have understøttet Sprøjtemiddelstrategi 2013-
2015 og ville understøtte krav i EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider (artikel
12b i 2009/128/EF) om at begrænse brugen af plantebeskyttelsesmidler i beskyttede områder.
Endelig ville gødsknings- og sprøjtningsforbuddet have bidraget til opfyldelsen af målsætningerne i
Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 (herefter
vandrammedirektivet) og ville have betydet en reduktion af kvælstoftilførslen på ca. 140-270 ton
kvælstof i kystvande og dermed målsætningerne for de udpegede akvatiske Natura 2000-områder.
Forbuddet ville betyde en reduktion af kvælstoftilførslen til vandmiljøet.
Det er således i direkte i modstrid med målsætningen, som Danmark politisk har forpligtet sig til
over for EU og FN, om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden udgangen af 2020,
I det sammenfattende skema i lovforslagets bemærkninger fremgår det, at der "ingen" miljømæssige
konsekvenser er - hvilket er ukorrekt. Lovforslaget har derimod betydelige miljømæssige
konsekvenser, da det indebærer at Danmarks biodiversitet og vandmiljø i større omfang
undermineres.
Set i lyset af at regeringen sideløbende med denne ændring, også vil fjerne kravet om randzoner og
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0039.png
efterafgrøder, samt vil ændre lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, tiltag
der ellers - nu eller fremover - ville nedbringe emissionerne og gavne biodiversiteten, er det endnu
mere uacceptabelt at fjerne restriktioner på sprøjtemidler og kvælstoftilførsel i §3-områder.
Venlig hilsen
Inger Vedel
NOAH Friends of the Earth Danmark
Nørrebrogade 39, 1 tv.
2200 København N
[email protected]
3536 1212
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Sendt til: [email protected]
26. oktober 2015
Høringssvar i forbindelse med forslag om ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning
på § 3-beskyttede arealer. Journalnummer: NST-4100-00040
Naturbeskyttelse.dk afgiver hermed svar til forslag om Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar
2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse, konkret forslaget om ophævelse
af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer.
Naturbeskyttelse.dk er stærk modstander af at ophæve forbuddet mod gødskning og sprøjtning på §3
arealer, og ønsker, at miljø- og fødevareministeren trækker lovforslaget tilbage.
Den lov, der påtænkes afskaffet, havde bl.a. til formål at sikre en række beskyttede naturområder
bedre vilkår, og er således en del af indsatsen for at standse tilbagegangen af biologisk mangfoldighed
i det åben land. Naturbeskyttelse.dk mener, det er bydende nødvendigt, at der leveres en seriøs
indsats for at forbedre tilstanden af Danmarks beskyttede naturtyper, så de kan opnå en gunstig
bevaringsstatus til gavn for sjældne og sårbare arter. De nuværende muligheder for i en vis
udstrækning at fortsætte gødskning, sprøjtning og omlægning modvirker en gunstig naturudvikling.
Naturbeskyttelse.dk har gentagende gange afsløret og påpeget, hvordan naturbeskyttelsesloven ikke
overholdes på de af §3 beskyttede naturtyper. Ensartede regler for alle §3 arealer vil både for lodsejere
og myndigheder være lettere at administrere. Derfor finder Naturbeskyttelse.dk det dybt ærgerligt, at
den kommende forbedring af vilkår for §3 natur med dette lovforslag bortfalder.
I bemærkningerne til udkastet til lovforslaget motiveres lovforslaget med udgangspunkt i regeringens
fødevare- og landbrugspakke og den såkaldte 16-punktsplan, hvori der fremsættes løfte om: ”I
en tid,
hvor erhvervet er presset økonomisk, vil regeringen sikre, at erhvervet ikke pålægges nye økonomiske
byrder”.
Hvis dette løfte skal tolkes bogstavligt, går natur- og miljøområdet en sort tid i møde. For
selvom landbrugserhvervet prøver at fornægte det, ligger der en lang række opgaver inden for natur-
og miljøområdet de kommende år, hvor også landbruget skal bidrage. Og Naturbeskyttelse.dk har en
forventning om, at princippet med, at
forureneren betaler,
stadig tages seriøst i Danmark.
For at indgå i en konstruktiv dialog med miljø- og fødevareministeren vil Naturbeskyttelse.dk fremsætte
en række forslag, som kan ses som en mellemvej, hvor både landbrugserhvervet og naturen
tilgodeses. I stedet for et generelt forbud mod gødskning af §3 arealer kunne man blot fjerne forbuddet
for kulturenge, men fastholde det for alle andre naturtyper omfattet af §3 beskyttelsen.
Naturbeskyttelse.dk mener, at et forbud mod sprøjtning er nødvendigt på alle §3 beskyttede arealer.
Alternativt forslag til kompromis ift. gødning i § 3-natur:
1) Forbud mod gødskning skal ikke gælde for enge registreret som kultureng. Kulturenge bør
derfor have en selvstændig farvemarkering på miljøportalen, hvor farven pt. er den samme,
uanset om det er en natur- eller kultureng. Det er i dag i en vis udstrækning op til landmanden
selv at vurdere, om der er tale om en biologisk og historisk natur- eller kultureng, hvilket ikke er
særlig hensigtsmæssigt, da en sådan vurdering kræver biologisk indsigt. Kulturenge er
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0041.png
kendetegnet ved, at de kan omlægges med 8 -10 års mellemrum og gødskes, og dette adskiller
dem fra de andre beskyttede naturtyper. Drift af et §3 areal som kultureng bør først kunne finde
sted efter en myndighedsvurdering. Se punkt 3 vedrørende alle andre §3 arealer.
2) Forbud mod jordbehandling på kulturenge og alle andre naturbeskyttede arealer. Ved at føje
jordbehandling til som et forbud for kulturenge vil reglerne med hensyn til jordbehandling være
ens for alle §3 arealer. Der vil ikke opstå tvivl om, hvorvidt der er et forbud mod opdyrkning,
uanset om det er kulturenge eller ej. Dette vil lette administrationsbyrden og gøre reglerne
lettere at gennemskue. At et §3 areal ikke jordbehandles er lige så vigtigt for biodiversiteten,
som at der ikke gødskes og sprøjtes. Et stop for jordbehandling vil ikke mindst være til stor
gavn for de fugle, som ruger på jorden.
3) Ændring af begrebet
hidtidig drift.
I dag er det som bekendt muligt at fortsætte hidtidig drift på
en række §3 arealer, men dette er dog kilde til mange konflikter, da myndighederne ofte har en
noget anden opfattelse af, hvad hidtidig drift er end lodsejeren. Derfor bør hidtidig drift ændres
til en konkret beskrivelse af aktiviteter, som ikke er i strid med bevarelse af naturværdier, fx
afgræsning, høslæt og naturpleje, og en beskrivelse af aktiviteter, som er uforenelige med
bevarelse af naturværdier, fx jordbehandling, gødskning, sprøjtning og tilplantning. Med
ændringerne vil det for lodsejeren være langt lettere at administrere, da vilkårene for, hvad man
må og ikke må, er klart defineret.
Fordelen ved ovenstående forslag er, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke harmonikravet,
da hovedparten af de §3 arealer, som i dag må gødskes lovligt, er kulturenge. Dermed vil “udgiften” for
landbruget reduceres betragteligt i forhold til nuværende forslag.
Det fulde forslag kan ses på Naturbeskyttelse.dk’s hjemmeside
via dette link.
For ydermere at imødekomme både et økonomisk presset erhverv og naturen kan det overvejes at
fritage arealer, der indgår i beskyttelsen af Danmarks natur, for jordskatter. Vi kender ordningen fra
fredede bygninger, som kan fritages for grundskyld. På den måde lettes byrden for de lodsejere og
landmænd, som har meget natur.
Afslutningsvis skal behovet for en effektiv og præventiv beskyttelse af de ofte uerstattelige
naturværdier understreges. De seneste års §3 eftersyn, som Naturstyrelsen har foretaget, vidner om
mange tusinde ødelagt områder. Alene i Ålborg og Varde kommune er der sammenlagt tale om 1200
mulige overtrædelser af lovgivningen, og det må forventes, at der kan føjes tusindvis af arealer til på
landsplan. Ødelæggelsen af natur er altså en reel trussel mod Danmarks natur og bestræbelsen på at
stoppe tabet af biodiversitet inden 2020, som regeringen har forpligtet sig til.
Naturbeskyttelse.dk noterer, at miljø- og fødevareministeren vil fremlægge planer for, hvordan
vandområdeplanerne for 2015-2021 kan håndtere næringsstofpåvirkningen af vandmiljøet. Men det
står ikke klart, hvordan regeringen vil sikre, at den danskes natur ikke forværres, herunder hvordan
regeringen lever op til internationale forpligtigelser i bl.a. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Ydermere er det ikke belyst, hvordan regeringen vil kompensere de negative konsekvenser,
lovforslaget vil have for den biologiske mangfoldighed.
Med venlig hilsen
Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0043.png
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø.
Sendt til: [email protected]
26. oktober 2015
Friluftsrådets høringssvar vedrørende ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på
§ 3-beskyttede arealer. Journalnummer: NST-4100-00040
Friluftsrådet ønsker at afgive høringssvar vedrørende Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015
om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse, også omtalt som ophævelse af forbud
mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer.
Friluftsrådet er imod ophævelse af forbuddet mod gødskning og sprøjtning på naturtyper, der er beskyt-
tet iflg. § 3 i naturbeskyttelsesloven. Loven om forbud mod sprøjtning og gødskning i §3 natur, der blev
indført af den tidligere regering, havde til formål at udmønte
Naturplan Danmark.
Et specifikt tiltag der
skulle hjælpe med at opfylde Danmarks internationale forpligtigelser til at bremse tilbagegangen i tab af
biologisk mangfoldighed.
Friluftsrådet er af den mening, at loven er en effektiv måde at opnå en lang række positive natur- og mil-
jømæssige effekter. Effekter der ikke blot er til gavn for biodiversitet, men som også vil bidrage til vil-
dere og mere alsidige friluftsoplevelser i den danske natur, til gavn for en lang række friluftsudøvere
over hele landet.
Hvis regeringen fastholder at ophæve loven, vil Friluftsrådet bede miljø- og fødevareministeren rede-
gøre for, hvordan regeringen vil sikre, at Danmark lever op til internationale forpligtigelser i vandram-
medirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, såvel som en række internationale og na-
tionale målsætninger for en bedre naturtilstand og bedre vilkår for biodiversiteten.
Det vil således klæde miljø- og fødevareministeren ikke blot at fremlægge planer for, hvordan vandom-
rådeplanerne for 2015-2021 kan håndtere påvirkning af kvælstof og fosfor i vandmiljøet, men også hvor-
dan regeringen vil sikre, at Danmarks naturtilstand forbedres, herunder hvordan regeringen vil standse
tilbagegangen af biologisk mangfoldighed.
Med venlig hilsen
Torbjørn Eriksen
Vicedirektør
Dokumentnummer D15-60280
Scandiagade 13
DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)
[email protected]
www.friluftsraadet.dk
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578609_0044.png
Høringssvar på forslag til lov om ændring af lov nr. 179
af 24 februar 2015 om ændring af lov om planlægning mv
Lovforslaget fremsættes med henblik på at ophæve forbuddet mod
gødskning og sprøjtning af §3-beskyttede arealer, som en del af regeringens
bebudede fødevare- og landbrugspakke.
I forbindelse med høring i november 2014 af lov nr. 179, udtalte KL sig
positivt om lovens intentioner, og skrev i den forbindelse:
”KL finder det relevant, at naturtilstanden på § 3-arealerne sikres ved, at der
fastsættes regler, der forbyder eller begrænser muligheden for at gødske og
sprøjte – det kan fx ske i synergi med tilskud til naturpleje.”
Med det fremsatte lovforslag ønsker regeringen ikke hverken forbud eller
begrænsninger i den nuværende drift af arealerne.
KL finder det dog fortsat relevant at arbejde for at naturtilstanden på §3
arealerne sikres. Det kan ske ved frivillige ordninger, og eksempelvis ved at
der indføres forhøjede tilskud til pleje af § 3-naturarealer. Dette kan ske
over Landdistriktsprogrammet, hvor den eksisterede ordning kan målrettes
sådanne arealer. Programmet er i høring i øjeblikket, og prioriteringen
afgøres af regeringen i de kommende uger eller måneder.
Den 5. oktober 2015
Sags ID: SAG-2015-04789
Dok.ID: 2091939
[email protected]
Direkte
Mobil 2077 7551
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Lars Kaalund
Chefkonsulent