Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 82 Bilag 1
Offentligt
1578608_0001.png
NOTAT
Det åbne land
J.nr. NST-4100-00040
Ref. trsla
Den 10. november 2015
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse
(ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer)
Baggrund
Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 28. september 2015 med frist
for at afgive høringssvar den 26. oktober 2015. Lovforslaget har været tilgængeligt
på høringsportalen og er udsendt til en bred kreds af offentlige myndigheder,
branche- og interesseorganisationer m.v.
Naturstyrelsen har modtaget i alt 10 høringssvar fra ikke-ministerielle
høringsparter, hvoraf 1 høringspart oplyser, at man ikke har bemærkninger til
lovforslaget, mens 9 høringsparter har bemærkninger til lovforslaget.
De 9 høringsparter, der har afgivet bemærkninger, er:
Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, AGRI Nord, Det Økologiske Råd,
Dansk Ornitologisk Forening, NOAH, Naturbeskyttelse.dk, Friluftsrådet,
Kommunernes Landsforening.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter fra høringssvarene og
Naturstyrelsens kommentarer hertil. Ønskes detaljerede oplysninger om
høringssvarenes indhold, henvises til de fremsendte høringssvar. Naturstyrelsens
bemærkninger er skrevet med kursiv.
Landbrug & Fødevarer
finder det meget tilfredsstillende, at regeringen har
valgt at ophæve forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arbejder, som skulle have været trådt i kraft den 1. september 2017.
Organisationen glæder sig over, at regeringen på denne måde følger op på sit
regeringsgrundlag fra juni 2015, lige som der også følges op på
betænkningsbidraget fra Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal
Alliance til lovforslag L 94.
Bæredygtigt Landbrug
finder det meget positivt, at regeringen nu lægger op til
at ophæve de dele af ændringsloven, der indførte et forbud mod gødskning og
sprøjtning på § 3-beskyttede arealer og støtter ændringen fuldt ud.
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1578608_0002.png
AGRI Nord
er helt tilfredse med lovforslaget og hilser ophævelsen af forbuddet
velkomment.
Danmarks Naturfredningsforening
stiller sig stærkt kritisk over for en
ophævelse af forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer.
Det Økologiske Råd
ønsker forbuddet opretholdt og finder det dybt beklageligt,
at regeringen giver afkald på betydelige positive natureffekter uden at anvise
alternative metoder til at opnå disse forbedringer.
Dansk Ornitologisk Forening
finder det meget beklageligt, at Miljø- og
Fødevareministeriet lægger op til en fjernelse af forbuddet mod gødskning og
sprøjtning på enge, strandenge, overdrev og andre § 3-beskyttede arealer.
Endvidere finder DOF det meget kritisabelt, at regeringen vil fjerne forbuddet
uden at have noget andet at sætte i stedet.
NOAH Friends of the Earth Denmark
er modstander af forslaget om
ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer.
Naturbeskyttelse.dk
er stærk modstander af at ophæve forbuddet mod
gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer, og ønsker, at miljø- og
fødevareministeren trækker lovforslaget tilbage.
Friluftsrådet
er imod ophævelse af forbuddet mod gødskning og sprøjtning på §
3-beskyttede arealer, da rådet mener, at forbuddet er en effektiv måde at opnå en
lang række positive natur- og miljømæssige effekter, som også vil bidrage til
vildere og mere alsidige friluftsoplevelser i den danske natur.
Kommunernes Landsforening
finder det fortsat relevant at arbejde for, at
naturtilstanden på de § 3-beskyttede arealer sikres. KL anfører, at det kan ske ved
frivillige ordninger, og eksempelvis ved at der indføres forhøjede tilskud til pleje af
§ 3-beskyttede arealer, f.eks. via Landdistriktsprogrammet, hvor den eksisterende
ordning kan målrettes sådanne arealer.
Høringssvarene har især berørt følgende punkter:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet
Natur- og miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Generelle bemærkninger til § 3-beskyttelsen
Tekstnære bemærkninger
I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter vedrørende de
ovennævnte punkter og kommentarer hertil. Høringssvarene er kun gengivet i
hovedtræk. For en nærmere uddybning henvises til de enkelte høringssvar.
1.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
2
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Landbrug & Fødevarer
anfører, at lovændringen vil betyde væsentlige lettelser
af de økonomiske og administrative konsekvenser i det offentlige og i særdeleshed
for kommunerne, idet disse konsekvenser var underestimerede ved indførelsen af
forbuddet, fordi dette ville have medført væsentligt flere forespørgsler om arealers
§ 3-status.
Naturstyrelsen bemærkninger
Det tidligere Miljøministerium vurderede de økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige i forbindelse med lovforslag L 94 om bl.a. forbud
mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer. Forbuddet er endnu ikke
trådt i kraft, og der er ikke fremkommet nye oplysninger. Naturstyrelsen finder
derfor ikke grundlag for at ændre vurderingen af de økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige, som bortfalder ved en ophævelse
af forbuddet.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet
Landbrug & Fødevarer
anfører, at de erhvervsøkonomiske omkostninger, der
bortfalder ved ophævelsen, er underestimerede.
Landbrug & Fødevarer
vurderer, med henvisning til vurderinger og beregninger SEGES tidligere har
foretaget, at der vil være et samlet årligt driftstab for erhvervet på minimum 67,5
mio. kr. og et samlet jordværditab på 1,8 mia. kr. eksklusiv ejendomsværditab som
følge af reduceret husdyrproduktion.
Landbrug & Fødevarer
undrer sig
endvidere over, at jordværditab ikke er omtalt i lovforslagets bemærkninger.
Det Økologiske Råd
anfører, at omkostningerne ved et forbud burde have været
vurderet op imod de samfundsmæssige omkostninger ved alternative metoder.
Dansk Ornitologisk Forening
anfører, at det er kritisabelt, at man ikke har
estimeret, hvad det vil koste at opnå en tilsvarende positiv effekt på naturen ved
hjælp af andre virkemidler, da foreningen mener, at det er en meget billig metode
til at opnå en positiv effekt på biodiversiteten, og det er foreningens vurdering, at
andre tiltag med en tilsvarende virkning vil være meget omkostningstunge at
gennemføre.
Naturstyrelsen bemærkninger
Københavns Universitet ved Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi (IFRO)
foretog i forbindelse med lovforslag L 94 om bl.a. forbud mod gødskning og
sprøjtning på § 3-beskyttede arealer vurderingen af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser for så vidt angår tabet opgjort per hektar, for de arealer, der ville
blive berørt af forbuddet. Forbuddet er endnu ikke trådt i kraft, og der er ikke
fremkommet nye oplysninger. Naturstyrelsen finder derfor ikke grundlag for at
ændre vurderingen af de økonomiske konsekvenser for erhvervet, som bortfalder
ved en ophævelse af forbuddet. Naturstyrelsen har på baggrund af de indkomne
høringssvar uddybet lovforslagets afsnit om økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet med oplysninger om fordelingen af
erhvervsøkonomiske konsekvenser på henholdsvis driftstab og tilskudstab.
Endvidere fremgår forventede tab for hovedgrupper af bedrifter beregnet ud fra
gennemsnitlige driftstab pr. ha/år.
3
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Det tidligere Miljøministerium beregnede i forbindelse med behandlingen af
høringssvar og folketingsspørgsmål til L 94, at det potentielle jordværditab til at
være 1,17 mia. kr. Oplysning herom er indsat i lovforslagets bemærkninger.
For så vidt angår bemærkningerne om vurderinger af omkostningerne ved
alternative tiltag, bemærker Naturstyrelsen, at dette ligger uden for rammerne
for lovforslaget.
3. Natur- og miljømæssige konsekvenser
Landbrug & Fødevarer
er ikke enige i, at forbuddet ville have givet anledning
til positive effekter i det omfang, der lægges op til i lovforslagets bemærkninger.
Særligt anføres det, at et egentligt bidrag til nationale mål for biodiversiteten må
forventes at være begrænset og meget langsigtet.
Landbrug & Fødevarer
anfører endvidere, at et forbud mod gødskning og sprøjtning vil kunne medføre
ophør af afgræsning og naturpleje på arealerne, hvilket vil have en klart negativ
betydning. Ophør af driften på arealerne på grund af manglende rentabilitet vil
medføre tilgroning og derved tab af landskabelige og kulturhistoriske værdier samt
forringe vilkårene for en række eng- og vadefugle, der er afhængige af lysåbne,
afgræssede arealer. Yderligere mener
Landbrug & Fødevarer,
at ophævelsen af
forbuddet vil have positive konsekvenser i form af opretholdelsen af beskyttede
naturtyper, fordi ophør af afgræsning og høslæt vil kunne medføre ændringer i
naturtilstanden fra eng til moser eller sumpskove jf. svar på spørgsmål. nr. 16
(L94).
Landbrug & Fødevarer
anfører endvidere, at et forbuds understøttende
effekt for sprøjtemiddelstrategien ville have været marginal, da anvendelsen af
sprøjtemidler på § 3-beskyttede arealer i forvejen er meget begrænset og målrettet
mod problemarter, herunder invasive arter. Endelig anfører
Landbrug &
Fødevarer,
at en mistet effekt i forhold til målopfyldelse af vandområdeplanerne
er meget usikker og i bedste fald helt marginal, at effekten ikke var en del af
argumenterne i lovforslaget om forbuddet samt at bemærkningerne til dette
lovforslag forekommer forudindtaget og foregribende kvælstofudvalgets aktuelle
arbejde med at vurdere indsatsbehovet i de kommende vandområdeplaner.
AGRI Nord
mener, at konsekvenserne for biodiversiteten ved et forbud er
overvurderede, og at der ikke er forsvundet biodiversitet på de beskyttede
engarealer siden 1992, idet naturbeskyttelsesloven netop tillod at fortsætte den
drift, der havde været på arealerne forud for § 3-beskyttelsen.
AGRI Nord
mener
derfor, at det er forkert og misvisende at tale om tab af arter.
AGRI Nord
opfordrer til, at vurderingen af konsekvenserne for biodiversiteten ændres.
AGRI
Nord
er generelt utilfredse med de vurderede konsekvenser af et forbud mod
gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer, og har derfor genfremsendt sit
høringssvar til det tidligere lovforslag.
Det Økologiske Råd
anfører, at man burde have vurderet, hvilke
synergieffekter, der kunne have været opnået i forbindelse med lovforslaget, der
indførte et forbud, da en sådan tilgang også ville have vist, at forbuddet er et
omkostningseffektivt virkemiddel set ift. Danmarks forpligtigelser på natur-,
miljø- og vandområdet.
Det Økologiske Råd
anfører også, at regeringen burde
anvise andre metoder til at leve op til Danmarks forpligtelser i henhold til habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt kravet om at stoppe tabet af biodiversitet.
4
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Danmarks Naturfredningsforening
peger særligt på de beskyttede enge,
herunder særligt beskyttede kulturenge, hvor foreningen anfører, at forbuddet er
et stort bidrag til at beskytte og fremme det plant- og dyreliv, der er knyttet til
disse områder, herunder truede arter.
Danmarks Naturfredningsforening
anfører, at forbuddet sikrer, at disse enge reelt får den nødvendige beskyttelse.
Endvidere anfører
Danmarks Naturfredningsforening,
at DCE, i et notat
udarbejdede til Natur- og Landbrugskommissionen, konkluderede, at selv hvis
forbuddet fik den utilsigtede effekt, at en del kulturenge helt ville udgå af
landbrugsmæssig og naturvenlig drift (græsning og høslæt), så er det at foretrække
frem for accept af de meget langtidsvirkende skader, som især gødskning, men
også sprøjtning, har på vegetation og dyreliv i disse områder.
Dansk Ornitologisk Forening
anfører, at engarealerne er blevet voldsomt
indskrænket i løbet af 1900-tallet, og at de tilbageværende rester af enge har en
enestående betydning for mange truede fugle, dyr, svampe og planter. Fuglene
tilknyttet enge er blandt de mest truede fuglegrupper i Danmark og Europa.
Engene har også stor betydning for den øvrige biodiversitet. Mange af engarterne
kan ikke leve andre steder end på engene, og derfor er engenes tilstand afgørende
for arternes trivsel og overlevelse. Om gødskning anfører
Dansk Ornitologisk
Forening,
at engenes betydning som levesteder forringes meget kraftigt, når de
gødskes, idet mange engarter er tilpasset et relativt nøjsomt liv og udkonkurreres
af andre arter, når der tilføres nærringstoffer. Desuden fremmer gødskning
nedbrydning af tørvelaget, som især er afgørende for de truede vadefugles trivsel.
Om sprøjtning anfører
Dansk Ornitologisk Forening,
at sprøjtning sker
sjældent, men især anvendes til at bekæmpe stankelben og gåsebiller, der er meget
værdifulde fødeemner for stære og visse vadefugle.
Dansk Ornitologisk
Forening
mener ikke at brug af sprøjtemidler hører hjemme i beskyttede
naturområder som enge. Desuden anfører
Dansk Ornitologisk Forening,
at
bevarelsen af engene har betydning for klimaet fordi CO
2
oplagres i tørvelaget, og
at engene i ådale samt langs vandløb og kyster fungerer som en effektiv buffer i
forhold til erosion og udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.
NOAH Friends of the Earth Denmark
anfører, at det ikke korrekt, når det
fremgår af lovforslagets sammenfattende skema, at der ”ingen” miljømæssige
konsekvenser er af lovforslaget.
NOAH Friends of the Earth Denmark
mener,
at lovforslaget har betydelige miljømæssige konsekvenser, da det indebærer at
Danmarks biodiversitet og vandmiljø i større omfang undermineres.
Naturstyrelsen bemærkninger
Naturstyrelsen vurderede i forbindelse med lovforslag L 94 om bl.a. forbud mod
gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer de miljømæssige
konsekvenser. Vurderingerne blev foretaget bl.a. på baggrund af rapporten
”Vurdering af omfang og konsekvenser af sprøjtning og gødskning af § 3-
beskyttede arealer” udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,
Aarhus Universitet. Der er ikke i forbindelse med ophævelse af forbuddet, som
endnu ikke er trådt i kraft, foretaget nye undersøgelser eller fremkommet nye
oplysninger. Naturstyrelsen finder på denne baggrund ikke grundlag for at
ændre på eller foretage nye vurderinger af de miljømæssige konsekvenser, som
bortfalder ved en ophævelse af forbuddet.
For så vidt angår bemærkningerne om vurderingen vedrørende den negative
sammenhæng mellem tilførsel af kvælstof ud over tålegrænsen og tab af
artsrigdom på græsarealer som enge, bemærker Naturstyrelsen, at denne
5
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
vurdering er foretaget af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus
Universitet. Se yderligere herom i svar på spørgsmål nr. 29, 32, 33 og 34 til L 94
på ft.dk.
For så vidt angår bemærkningerne om negative konsekvenser ved ophør af
afgræsning på de berørte engarealer er Naturstyrelsen enig i, at det foreslåede
forbud vil kunne have den konsekvens, at afgræsningen af visse arealer ophører
som følge af at foderværdien bliver for lav til at opretholde den hidtidige drift.
Det er som udgangspunkt bedst, hvis afgræsningen af engene kan fortsætte af
hensyn til at sikre så gode forhold som muligt for de lyskrævende dyre- og
plantearter. DCE har for Natur- og Landbrugskommissionen vurderet, at
effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning generelt vil være mere alvorlige end
effekterne af eventuelt ophørt afgræsning. Dette er tilføjet i lovforslaget.
For så vidt angår bemærkningen vedrørende målopfyldelse i
vandområdeplanerne bemærker Naturstyrelsen, at det er korrekt, at dette ikke
indgik i bemærkningerne i L 94. Det skyldes, at udkast til vandområdeplanerne,
hvori nedgang i udledning af kvælstof som følge af et forbud mod gødskning på §
3-bekyttede arealer indgår, først efterfølgende er sendt i offentlig høring. Det
fremgår dog af bemærkningerne i L 94, at det foreslåede forbud mod gødskning
og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer vil reducere udvaskningen af kvælstof til
vandmiljøet, samt at denne miljøeffekt forudsætter at landsnormen reduceres i
samme omfang som kvælstofkvoten reduceres.
For så vidt angår AGRI Nords genfremsendte høringssvar til L 94, bemærker
Naturstyrelsen, at dette høringssvar blev behandlet i forbindelse med høringen af
forslaget om at indføre et forbud mod gødskning og sprøjtning.
For så vidt angår bemærkninger om, at der bør angives alternative metoder til
at opnå positive miljømæssige effekter som erstatning for forbuddet, bemærker
Naturstyrelsen, at dette ligger uden for rammerne for lovforslaget.
For så vidt angår bemærkningen om, at det ikke er korrekt, at lovforslaget, jf.
dette sammenfattende skema, ikke har miljømæssige konsekvenser, bemærker
Naturstyrelsen, at det fremgår af det sammenfattende skema, at nedgangen i
kvælstoftilførsel til kystvand på estimeret ca. 140-270 ton ikke realiseres.
4. Forholdet til EU-retten
Landbrug & Fødevarer
anfører, at ferske enge i meget begrænset omfang er
omfattet af habitatdirektivets habitatnaturtyper, men at en række bilag IV-arter og
fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet anvender de ferske enge som
levesteder, rast-, yngle- og/eller fourageringsområder. Lovforslaget vil kunne have
positive effekter for nogle af de tilknyttede arter, fordi driften af arealerne
opretholdes.
Danmarks Naturfredningsforening
anmoder miljø- og fødevareministeren
om at redegøre for, hvordan Danmark skal leve op til sine forpligtelser i forhold til
habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet, hvis
forbuddet ophæves.
6
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Det Økologiske Råd
er enige i, at en ophævelse af forbuddet ikke er i strid med
naturdirektiverne, da § 3-beskyttelsen fortsætter uændret men mener, at en
indsats fortsat er nødvendig for at skabe yderligere forbedringer, således som en
række af direktiverne kræver.
Naturstyrelsen bemærkninger
Forbuddet mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer er endnu ikke
trådt i kraft. En ophævelse af forbuddet vil derfor betyde, at den gældende
retstilstand fortsættes. Naturstyrelsen er dermed enig i, at ophævelsen af
forbuddet ikke er i strid med naturdirektiverne.
5.
Generelle bemærkninger til § 3-beskyttelsen
Landbrug & Fødevarer
og
Bæredygtigt Landbrug
anfører en række
generelle bemærkninger om retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved
naturbeskyttelseslovens § 3, herunder om den vejledende registrering af de
beskyttede områder og kriterierne for beskyttelse.
Landbrug & Fødevarer
opfordrer på denne baggrund til, at naturbeskyttelseslovens § 3 revideres, så der i
loven og præciseret i en vejledning fastsættes håndgribelige og ensartede
retningslinjer for, hvornår et areal er omfattet af § 3 og konkrete minimumskrav til
registreringsmetode.
Bæredygtigt Landbrug
mener, at det bør overvejes, at
registrering og afregistrering af § 3-beskyttelse på arealer sker ved en afgørelse,
der kan påklages. Endelig mener
Landbrug & Fødevarer,
at bestemmelsen om
forhøjet bødestørrelse, som blev indført ved lov nr. 179/2015 bør tilbagerulles på
grund af de anførte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Naturbeskyttelse.dk
anfører, at ensartede regler for alle § 3-beskyttede arealer
vil være lettere at administrere både for lodsejere og myndigheder.
Naturbeskyttelse.dk
foreslår et alternativt til ophævelsen af forbuddet mod
gødskning og sprøjtning, som kan ses som en mellemvej, hvor både
landbrugserhvervet og naturen tilgodeses. Det alternative forslag er følgende:
- Kulturenge registreres selvstændigt og undtages fra forbuddet mod
gødskning,
- Der indføres et forbud mod jordbehandling på kulturenge, sådan at
reglerne om jordbehandling er ens for alle § 3-beskyttede arealer og
administrationen lettes og reglerne bliver lettere at gennemskue, og
- Begrebet ”hidtidig drift” ændres til en konkret beskrivelse af hvilke
aktiviteter der ikke er i strid med bevarelsen af naturværdier, f.eks.
afgræsning, høslæt og naturpleje, og en beskrivelse af aktiviteter som er
uforenelige med bevarelsen af naturværdier, f.eks. jordbehandling,
gødskning, sprøjtning og tilplantning.
Naturbeskyttelse.dk
mener i øvrigt, at man for at imødekomme et økonomisk
presset erhverv og naturen kan overveje at fritage arealer, der indgår i beskyttelse
af Danmarks natur, fra jordskatter.
Naturstyrelsen bemærkninger
Bemærkningerne angående den almindelige beskyttelse efter
naturbeskyttelseslovens § 3 og forslag om en ændring af denne beskyttelse samt
forslag om at fritage beskyttede arealer fra jordskat ligger uden for rammerne
for lovforslaget.
7
 L 82 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
6. Tekstnære bemærkninger
Landbrug & Fødevarer
og
Bæredygtigt Landbrug
bemærker til sætningen
”Intensivering af driften på arealerne vil forudsætte dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 3” jf. afsnittet om lovforslagets indhold og baggrund
samt bemærkningerne til § 1, nr. 1, at dette kun er korrekt i det omfang en
intensivering af driften vil medføre en tilstandsændring, hvorfor der ikke gælder et
generelt forbud mod intensivering.
Landbrug & Fødevarer
og
Bæredygtigt
Landbrug
ønsker på denne baggrund, at sætningen udgår eller ændres.
Naturstyrelsen bemærkninger
Naturstyrelsen er enig i, at naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder et forbud mod
at foretage tilstandsændringer. Det er således alene intensivering af driften som
medfører en tilstandsændring, der kræver dispensation på de § 3-beskyttede
arealer. Der er foretaget sproglige tilretninger i lovforslagets bemærkninger, så
dette klart fremgår.
8