Sagsnr.: 181.77M.351
Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling
December 2015
Høringsnotat
Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på under-
visningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig
(Sammensætningen af Sydslesvigudvalget og tilskud til bygge- og anlægsprojekter m.v.)
I. Indledning
Et udkast til lovforslag blev den 25. september 2015 sendt i høring hos 21 myndigheder og organisatio-
ner m.v. og offentliggjort på Høringsportalen. Af de 21 hørte myndigheder og organisationer m.v. har
15 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 23. oktober 2015 kl. 12.00.
I høringsnotatet er der alene medtaget de væsentligste bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar.
II. Ændringer i lovforslaget i forhold til det udkast, der blev sendt i høring
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
1. I de specielle bemærkninger til § 3, stk. 1, 1. pkt., er der indarbejdet oplysninger om Folketin-
gets forretningsorden. Det er tydeliggjort, at det er op til valggrupperne i Folketinget at sikre en
bredere repræsentation i Sydslesvigudvalget. Samtidig tilkendegives det, at det har været intenti-
onen med udvidelsen af antallet af medlemmer i Sydslesvigudvalget at give bedre mulighed for,
at valget af medlemmer efter forholdstal kan fordeles mellem flest mulige partier inden for den
enkelte valggruppe.
2. I § 14, stk. 2, ændres ”den i Sydslesvig gældende lovgivning” til: ”den i Forbundsrepublikken
Tyskland gældende lovgivning”.
3. I pkt. 4 i de almindelige bemærkninger tydeliggøres det, hvad der menes med, at tilskudsmodta-
gere i forbindelse med udbetaling af godtgørelse for rejser og repræsentation skal anvende de
danske regler. Der er dog intet til hinder for, at Sydslesvigudvalget kan træffe beslutning om, at
tilskudsmodtageren i forbindelse med udbetaling af godtgørelse for rejser og repræsentation kan
yde en mindre godtgørelse end efter de danske regler.
4. I de almindelige bemærkninger indsættes et nyt pkt. 5. Redegørelse til Folketinget. Det foreslås,
at Sydslesvigudvalget senest to år efter nyvalg til Folketinget afgiver en skriftlig redegørelse til
Folketinget om forholdene for det danske mindretal i Sydslesvig. Forslaget giver ikke anledning
til ændringer i den foreslåede lovtekst.
Herudover er lovens titel blevet ændret, så den ikke længere er afhængig af ministerbetegnelsen. Der er
desuden foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter, som er fundet hensigtsmæssige eller
nødvendige på baggrund af høringen.
1