Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig. (Sammensætningen af Sydslesvigudvalget og tilskud til bygge- og anlægsprojekter m.v.)

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 10.12.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet, som den første ordfører.

Tak. Da Folketinget i marts 2010 vedtog Sydslesvigloven, skete det under overværelse af repræsentanter for det danske mindretal syd for grænsen, heriblandt Sydslesvigsk Forening, SSF, der efterfølgende kaldte vedtagelsen for et stykke dansk verdenshistorie.

De store ord var fundet frem til lejligheden, ikke alene fordi det var et enigt Folketing, der stod bag loven og dermed det danske mindretal, men i endnu højere grad fordi Danmark som den eneste nation i verden vedtog en lov, som vedrører en folkedel bosiddende i et andet land. Som SSF bemærkede, siger vedtagelsen i 2010 ikke så lidt om det gode forhold imellem to nationer.

Revisionen af Sydslesvigloven blev allerede ved vedtagelsen i 2010 skrevet ind for at sikre en evaluering af, om loven bidrager til at skabe klarhed over rammerne for Sydslesvigudvalgets uddeling af tilskud til mindretallets arbejde. I dag kan vi konkludere, at det gør loven, og så kunne den her forhandling jo sådan set slutte her.

Heldigvis har gode kræfter benyttet lejligheden til at kigge en ekstra gang på det Sydslesvigudvalg, der er omdrejningspunktet for Folketingets arbejde med det danske mindretal og bindeleddet mellem de dansksindede syd for grænsen og folkestyret.

Socialdemokraterne bakker op om og er tilfredse med, at lovforslaget udvider antallet af medlemmer i Sydslesvigudvalget fra de nuværende 5 til 7 medlemmer med virkning fra efter næste folketingsvalg. Samtidig noterer vi os i lovforslagets bemærkninger, at det er intentionen, at de 7 pladser fordeles, så flest mulige partier får adgang til arbejdet i Sydslesvigudvalget. Det er vigtigt.

Udvidelsen af antallet af medlemmer i udvalget breder arbejdet i udvalget ud til flere partigrupper, flere politikere og dermed flere politiske baglande og i sidste ende flere danskere. Det er positivt, og det kan forhåbentlig bidrage til, at flere får øjnene op for det arbejde, som Folketinget med sit tilskud er med til at understøtte i Sydslesvig. Ja, man kan måske endda håbe, at flere danskere fremadrettet vil fatte interesse for danskerne syd for grænsen. Samtidig betyder udvidelsen til 7 personer, at Sydslesvigudvalget fastholder sine helt særlige karakteristika, der er forudsætningen for udvalgets mulighed for at samles hurtigt, agere som en politisk-administrativ formidler af statens tilskud og samtidig bevare den enighed i beslutningerne, der er en stor fordel, i betragtning af at udvalget jo er bindeleddet imellem Folketinget og det danske mindretal syd for grænsen. Disse karakteristika kunne nemt gå tabt, om udvalget med et større antal var kommet til at ligne et mere almindeligt stående folketingsudvalg.

Jeg har også lyst til at fremhæve det forhold, at Folketinget med lovforslaget fremover hvert andet år kommer til at forholde sig til mindretallet i almindelighed og arbejdet i Sydslesvigudvalget i særdeleshed. Det sker, da Sydslesvigudvalget fremover hvert andet år vil udarbejde en redegørelse, der fremsendes til Folketinget med henblik på debat i udvalg og/eller i Folketingssalen. Også dette tiltag vil styrke en viden om og forbindelsen mellem Folketinget og de dansksindede i Sydslesvig.

Det sker fra tid til anden, at der opstår debat om mindretallet og Folketingets bevilling. Det er sundt, og det er et tegn på det levende demokrati. Det skaber også opmærksomhed om mindretallene både nord og syd for grænsen. Det er med til at holde debatten både levende og nærværende. Det er en demokratisk debat, der naturligvis også findes syd for grænsen internt i mindretallet.

Den debat skal vi give plads til, og derfor er Socialdemokraterne uenige med hr. Martin Henriksen, der i sidste uge krævede, at SSV havde den samme holdning som et flertal i Folketinget til en specifik politisk sag. Det er jo grænsende til sindelagskontrol og derfor på ingen måde i overensstemmelse med København-Bonn-erklæringerne, som håndteringen af det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark baseres på. Vi skal give tilskud for at understøtte danskheden i Sydslesvig, men ikke med henblik på at købe os til, at SSV skal mene det samme som os om en sag, der naturligvis påvirker de danske syd for grænsen.

Socialdemokraterne kan selvsagt støtte lovforslaget, og vi glæder os over at få lejlighed til at vise opbakning til det danske mindretal i Sydslesvig, der, som de også siger, gør Danmark lidt større. Jeg håber, at vi i dag om ikke kan skrive verdenshistorie, så i hvert fald symbolsk kan bekræfte det, som daværende statsminister Niels Neergaard sagde i forbindelse med genforeningen, nemlig at de ikke skal blive glemt, og vi fortsat i enighed i Folketinget kan stå bag Sydslesvigloven og stå bag det danske mindretal syd for grænsen. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I lovforslaget er der en række ændringer på baggrund af bemærkninger fra Rigsrevisionen. Man omtaler også, at der skal være en skriftlig redegørelse til Folketinget, eller at der er mulighed for, at der kommer en skriftlig redegørelse til Folketinget hvert andet år. Og så også det, som den tidligere ordfører var inde på – det er nok det, der kommer til at fylde det meste – nemlig at der lægges op til en udvidelse af udvalget fra 5 til 7 medlemmer, og det skal ske efter første nyvalg til Folketinget, efter at loven er trådt i kraft.

Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti at medvirke til et kompromis, som kunne favne hele Folketinget og alle medlemmer af Sydslesvigudvalget. I den forbindelse er det kun rimeligt, selv om alle partier har givet og taget, at nævne Kim Andersen, der som formand har søgt at få alle med i kompromiset.

Dansk Folkeparti så gerne, at udvalget havde fastholdt sin nuværende størrelse, og andre så gerne, at udvalget fik 9 medlemmer. Kompromiset blev, at udvalget efter et valg vil få 7 medlemmer. Det er aftalen, og vi vil selvfølgelig holde vores del af aftalen.

Det danske mindretal er en del af det folkelige danske fællesskab. Danskerne i Sydslesvig er anslået til at udgøre ca. 50.000, der føler og forstår sig selv som danske. De er født og opvokset i områder, der tidligere var under den danske konge, men som måtte afstås som følge af først krig og siden en demokratisk folkeafstemning. Men dette til trods holder vi fast i hinanden.

I dag søger medlemmerne af mindretallet og Sydslesvigudvalget at bevare og styrke danskheden i Sydslesvig. Det er set med Dansk Folkepartis øjne vigtigt, at Danmark yder moralsk, politisk og økonomisk opbakning til dem, der ønsker at være danske, og til dem, der både professionelt og frivilligt arbejder med dansk sprog og kultur – i børneinstitutioner, i skoler, i forsamlingshuse, i kirker, i arbejdet med de unge og i arbejdet med dem, der er kommet op i årene. Det er et værdifuldt og vigtigt arbejde.

Det er godt, at hele Folketinget, sådan som jeg har forstået det, står klar til at vedtage loven, for dermed siger alle partier, at de er forpligtet på mindretallet, på de dansksindede Sydslesvigere, og dermed understreges det, at vi her i huset er bevidste om den historiske forpligtelse, der er hos os danskere på begge sider af grænsen. Og med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Socialdemokraternes ordfører nævnte den igangværende debat i bl.a. Flensborg Avis, hvor Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen, efter min personlige mening jo ikke har gjort sig særlig heldigt bemærket ved nærmest at ville bestemme, hvordan mindretallet og især mindretallets parti skal forholde sig til danske politiske spørgsmål.

Mener ordføreren ikke, at det er ganske rimeligt at rose mindretallet for netop at tage selvstændigt stilling ud fra den verden, de lever i, i en sådan situation som nu om f.eks. grænser, eller er det virkelig sådan, at ordføreren mener, at man skal sige til mindretallet, at de skal være så loyale, at de altid følger den til enhver tid værende regering i Danmark?

Ordføreren, værsgo.

Man skal ikke sige, at man til enhver tid skal være enig i alt, hvad vi beslutter her i Folketinget, eller hvad skiftende regeringer måtte beslutte. Det har jeg sådan set heller ikke sagt. Men man kan altså godt have en forventning om, at når vi nu er i et folkeligt fællesskab med hinanden, er vi også loyale over for hinanden, og så falder vi heller ikke hinanden i ryggen. Det kan man godt forvente. Det synes jeg faktisk er det mindste, man kan forvente.

Når det er sådan, at Danmark er udsat for massiv international kritik, at vi er enormt presset på grund af migrantkrisen, og at der er internationale medier, internationale organisationer, der er efter Danmark, masser af tyske politikere er efter Danmark, så behøver man som dansksindet parti i Sydslesvig jo ikke at stille sig i spidsen for den kritik. Det behøver man ikke.

Hr. Christian Juhl.

Tak. Jeg er meget uenig med ordføreren i det her spørgsmål. Jeg mener, at hvis vi skal snakke om loyalitet, drejer det sig om, at hvis man er gode venner, siger man sin ærlige mening til hinanden. Og når mindretallet mener, at der kan være problemer med den måde, vi håndterer grænsespørgsmålene på i øjeblikket, mener jeg faktisk, at det er at vise en meget høj grad af loyalitet over for det at være dansk, at man faktisk siger sin mening. Tænk, hvis de ligesom under enevælden bare bukkede, sagde tak og sagde: Vi er nødt til at holde vores kæft her, fordi det er regeringen, der bestemmer i Danmark. Så er vi efter min mening langt ude.

Så må jeg altså sige, at udtrykket at holde kæft bliver betragtet som et bandeord, og at det ikke er tilladt i Folketingssalen.

Værsgo, ordfører.

Det kan godt være, at vi har forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være loyal – det er så muligt, at vi har det – men jeg siger jo ikke, at Sydslesvigsk Vælgerforening, altså SSV, ikke må være uenig med Danmark. Det er jo ikke det, jeg siger. Det må de da gerne være. Jeg er da helt med på, at de er modstandere af grænsekontrol, det er jeg helt med på. Jeg er også helt med på, at mange tyske politikere er modstandere af grænsekontrol, selv om de selv har indført det ved den tysk-østrigske grænse, men fred være med det.

Det, jeg bare siger, er, at i en situation, hvor Danmark er udsat for hårdt pres og hård international kritik, og hvor Danmark er under pres, så behøver man som dansksindet jo ikke at stille sig i spidsen for den kritik. Det har man i øvrigt gjort gentagne gange, og det synes jeg sådan set man skal holde sig for god til, og det fastholder jeg.

Tak. Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Nu har vi slået fast, at hr. Martin Henriksen mener, at det er i orden, at man kan være uenige. Jeg skal bare være sikker på, at hr. Martin Henriksen så også har den holdning, at uanset hvilke synspunkter der måtte blive luftet i debatten syd for grænsen af det danske mindretal, kommer det ikke til at påvirke den bevilling, som det danske Folketing bidrager med, herunder Dansk Folkepartis holdning i Sydslesvigudvalget.

Hr. Martin Henriksen, ordfører. Værsgo.

Der er ét klart krav, som man kan tillade sig at stille til SSV i forhold til økonomisk støtte, og det er, at de politisk arbejder for at varetage mindretallets interesser. Det er klart. Det krav kan man godt tillade sig at stille, og det krav har vi også fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. I forbindelse med behandling af lovforslag nr. L 81 om ændring af lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig kan jeg starte med at sige, at Venstre naturligvis stemmer for forslaget.

Lovforslaget er blevet fremsat på baggrund af, at der er blevet lavet en redegørelse om lovovervågning af lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig.

I redegørelsen blev det konkluderet, at loven har haft den ønskede virkning, idet den har skabt nogle klare rammer for ansøgning om og tildeling af tilskud. Derfor ønsker vi nu at tydeliggøre den eksisterende praksis ved at præcisere loven, så støtte til bygge- og anlægsprojekter kommer til at blive ydet som tilskud og sikres ved pant i henhold til tysk lov. Samtidig bortfalder muligheden for lån til bygge- og anlægsprojekter.

For at få ydet tilskud skal institutioner og foreninger, som modtager tilskud, opfylde tilskudsbetingelserne. Det fastsættes i loven, at tilskud kun ydes, så længe formålet, hvormed tilskuddet er ydet, fortsat eksisterer, og dermed sikres det, at tilskudsmidlerne anvendes hensigtsmæssigt.

Det foreslås, som også nogle af de andre ordførere har fortalt, at man med det her lovforslag øger antallet af medlemmer i Sydslesvigudvalget fra 5 til 7 medlemmer, når udvalget nedsættes igen efter det første nyvalg til Folketinget. Det mener jeg vil være positivt, da en udvidelse af medlemstallet vil give bedre mulighed for, at flere af Folketingets partier kan deltage i arbejdet.

Dette lovforslag kan bidrage til at styrke forbindelsen mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget, da det er med til at sikre de fysiske rammer for mindretallets institutioner og foreninger.

Det danske mindretal i Sydslesvig omfatter jo omkring 50.000 mennesker, som er organiseret i et rigt foreningsliv. Foreningslivet er vigtigt, for det er med til at skabe en sammenhængskraft og øge livskvaliteten for det danske mindretal.

Der findes omkring 50 skoler og næsten lige så mange børnehaver. Endvidere er der kirker, biblioteker, fritidshjem og et væld af foreninger og endog en dansk avis. Alle disse institutioner og foreninger skal vi naturligvis understøtte på den bedst mulige måde, for de giver sydslesvigerne mulighed for at holde fast i deres danske sindelag, og de sørger for, at vore danske værdier ikke går tabt.

Det danske mindretal i Sydslesvig er med til at forene sprog og kultur og slår bro hen over grænsen, og det er der i den grad brug for.

Jeg ved jo, at rigtig mange gode kræfter glæder sig over, at vi i dag har fremsat dette lovforslag til første behandling i salen; bl.a. ved jeg jo, at formanden for Sydslesvigudvalget, Kim Andersen, har arbejdet hårdt igennem den senere tid og glæder sig meget til, at lovforslaget bliver vedtaget.

Som tidligere nævnt kan jeg runde af med at sige, at Venstre naturligvis stemmer for lovforslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til mindretallet, tak for fremragende inspiration, med- og modspil og en meget høj grad af forskellighed og mangfoldighed. Noget af det, som jeg synes er stærkt, er, at mindretallet både kan bevare deres danske rødder, men samtidig formulere sig i forhold til det samfund, de lever i. Det håber jeg I vil blive ved med.

Mindretalsordningen er enestående i det urolige Europa, vi har i øjeblikket. En grænse blev lagt, ved at vi stemte om det. Jeg gjorde det ikke selv, så gammel er jeg ikke, men i 1920 stemte de folk, der boede i området, om, hvor grænsen skulle gå. Det vil sige, at det er en af de få demokratisk fastlagte grænser, vi har på denne klode.

Det andet, der er mindst lige så vigtigt, er, at man dengang gav mulighed for, at mindretal kunne bevare deres mulighed for at tale sproget, bevare deres mulighed for at dyrke den kultur, som de følte var den danske, bevare deres mulighed for at have et parti, der kunne varetage deres interesser i det område, de var i. Og det gjaldt både det tyske og det danske mindretal. Den model er i dag eftertragtet mange steder i verden, og jeg har i de sidste uger gjort mig nogle tanker: Gad vide, hvad der ville ske, hvis man i Ukraine gav sig selv de samme muligheder for at finde en løsning uden våben, men med demokrati og med mindretalsrettigheder? Så ville verden se meget anderledes ud, og den model kan selvfølgelig bruges.

Jeg synes, det er rigtig flot, at vi kan se, at mindretallet spiller så aktiv en rolle sammen med de andre mindretal i Europa, der ved gud ikke har lige gode betingelser. Nogle af dem bliver direkte undertrykt og chikaneret, fordi de er mindretal, og der har vi en pligt til at være med til at hjælpe til med, at andre europæiske mindretal får de samme betingelser, som vores danske og tyske venner har nede omkring grænsen.

Så er det vigtigt, når vi kigger på de her regler, at spørge: Hvorfor giver vi egentlig tilskud? For udvalget har jo en særlig status. Det er også en del af administrationen, og det vil sige, at vi selv står for tilskudsgivningen, vi spørger ikke engang Folketinget, hvad vi skal bruge de 500 mio. kr. til. Det er en stor frihed, men det forpligter os. Tilskuddet gives efter Enhedslistens mening først og fremmest til, at mindretallet kan trives i det område, de er i, og kan sørge for, at der er gode muligheder, især for unge mennesker, for at få uddannelse og for at bevare det danske sprog, men også for at kunne bruge de tosprogede muligheder i deres videre voksenforløb.

Det er vigtigt, at mindretallene bliver en god del af samfundet og blander sig. Derfor er det også vigtigt, at der er mulighed for, at de har adgang til at drive deres partier, som de har gjort, på begge sider af grænsen.

Når man snakker om danskhed, synes jeg, der somme tider går koks i det. Det var derfor, jeg for lidt siden tog ordet for en bemærkning til Dansk Folkepartis ordfører. Er danskhed en del af det, der udgør loyaliteten over for enhver dansk regering, hvor man så ikke siger sin mening, hvis det er, at man er uenig? Eller er danskhed netop det frisind, det udsyn og den mangfoldighed af meninger, som også trives i den her sal? Jeg mener selvfølgelig det sidste, og jeg synes, at vi i udvalget skal arbejde på, at det, vi skal fremme, er, at der selvfølgelig er lige så stor mangfoldighed i det danske mindretal, som der er i det danske folk og det danske Folketing.

De lovændringer, vi har lavet, går et lille skridt i den retning, vi gerne vil. Vi så gerne, at Sydslesvigudvalget havde den samme sammensætning som Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal i Sønderjylland, hvor der er en fra hvert parti. I øjeblikket er det kun et mindretal af partierne i Folketinget, som er repræsenteret i Sydslesvigudvalget, bl.a. fordi Dansk Folkeparti ved konstitueringen satte sig på to af pladserne. Det synes jeg er utidigt, men det er jo den borgerlige bloks konstituering, der må tage ansvaret for det. Vores mål er, at alle partier er engageret i mindretalsspørgsmålet og dermed også en del af udvalget. Og derfor kan vi selvfølgelig støtte, at man går fra 5 til 7 medlemmer, godt nok i en meget forsigtig model, ved at det netop først sker efter næste valg. Nu ved vi jo aldrig, hvornår det bliver, og man kan håbe, det bliver snart, sådan at de her regler kan træde i kraft.

Det andet drejer sig om bygningerne dernede, og der er vi enige i at stramme op i reglerne, også på det her område.

Så skulle jeg i øvrigt hilse fra SF og sige, at de vil stemme for forslaget.

Tak for det.

Så skal jeg sige til hr. Christian Juhl, at man ikke bør påkalde sig de højere magter fra Folketingets talerstol. Jeg har ikke noget personligt behov for at korrekse hr. Christian Juhl, men jeg henholder mig til forretningsordenen.

Den næste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Den tragiske konsekvens af krigen i 1864 var bl.a., at Danmark mistede territoriet mellem Ejderen og Kongeåen. Det efterlod et meget stort antal danskere og dansksindede syd for den nye grænse. Allerede fra de første år efter krigen indledtes arbejdet for at støtte det danske mindretal syd for grænsen. I de første mange årtier gjorde tyskerne alt, hvad der stod i deres magt, for at undertrykke dansk kultur og dansk sprog og sindelag. De dansksindede skulle gøres tyske. Man forsøgte at forbyde befolkningen at tale dansk, at forbyde, at der blev undervist på dansk og prædiket på dansk i kirkerne, ligesom man forbød etableringen af danske foreninger. Men de dansksindedes erindring om moderlandet forsvandt ikke.

Efter afslutningen af første verdenskrig lykkedes det i 1920 at få grænsen rykket mod syd til den nuværende grænse. Der var stor glæde, men også stor sorg over, at vi fortsat måtte efterlade et stort dansk mindretal tilbage i Sydslesvig. Både den daværende konge og den daværende statsminister lovede de dansksindede, at de ikke skulle blive glemt.

Vi husker mindretallet endnu. Vi yder den dag i dag både økonomisk og folkelig støtte til de dansksindede og glæder os over, at forholdene i grænselandet har udviklet sig fra krig og fjendskab og udgrænsning til et i dag forbilledligt samarbejde mellem flertal og mindretal på begge sider af grænsen.

»I skal ikke blive glemt«, sagde kongen og statsministeren i 1920. I dag, næsten 100 år senere, viser undersøgelser imidlertid, at danskernes viden om vores mindretal er i frit fald. Og denne svindende viden strækker sig desværre helt ind i det danske Folketing. Det kan der være mange grunde til, bl.a. den gode, at forholdene på mange måder er så eksemplariske, og at antennerne altid drejer sig derhen, hvor der er problemer.

Folketingets Sydslesvigudvalg har en ganske særlig karakter. Det er et lille udvalg på blot 5 medlemmer, der efter ansøgning fra de sydslesvigske foreninger og organisationer træffer konkret afgørelse om fordeling af de ca. 466 mio. kr., som hvert år fordeles til de 50 daginstitutioner, 46 skoler, 2 gymnasier, 24 foreninger og 40 forsamlingshuse, danske menigheder, dansk sundhedstjeneste, dansk bibliotekstjeneste og meget mere, der i dag udgør rammen for livet i det danske mindretal.

Sydslesvigudvalget er mindretallets helt afgørende livline til det danske Folketing. Pladserne i udvalget fordeles efter forholdstal, og efter sidste folketingsvalg betød det, at blot fire af Folketingets ni partier nu har sæde i udvalget. Det er ikke hensigtsmæssigt, da den dybe indsigt i mindretallets forhold, som medlemmerne naturligvis opbygger, ikke rækker bredt ud i Folketingets partier.

I Liberal Alliance havde vi gerne set, at Folketingets partier blev repræsenteret med et medlem i udvalget, dog således at stemmeafgivningen skulle afspejle mandatfordelingen i Folketinget. Sådan blev det ikke i denne omgang, men vi støtter gerne udvidelsen fra 5 til 7 medlemmer af udvalget og ikke mindst den i bemærkningerne anførte opfordring til så bred en repræsentation som muligt.

Liberal Alliance støtter også, at Sydslesvigudvalget fremover hvert andet år skal aflægge redegørelse til Folketinget om forholdene i det danske mindretal i Sydslesvig og dansk mindretalspolitik generelt. Hermed styrkes forbindelsen mellem Danmark og vore mindretal syd for grænsen yderligere, hvilket vi hilser velkommen.

Liberal Alliance støtter således forslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg voksede faktisk op i Sønderjylland og kan huske fra min barndom og ungdom, at jeg ofte stødte på børn og unge, som var vokset op og boede syd for grænsen og var en del af det danske mindretal i Tyskland. Jeg kan tydeligt huske, at de var meget stolte over at være en del af det her mindretal. Og jeg kan huske, at jeg dengang tænkte: Hvorfor er de dog det? Er der noget særligt ved det?

Men det er der. Der er jo noget særligt ved at være en del af et mindretal. Og jeg tror, det netop er noget af det, som vi skal huske at anerkende i Danmark. Jeg er meget enig med Venstres ordfører, der tidligere sagde, at det er vigtigt, at vi som Folketing og som politikere anerkender de mindretal, der findes, og de værdier, der er i spil der. Men det handler ikke kun om de danske værdier, for de unge, jeg talte med, var jo ikke kun stolte af at være danskere, de var stolte af at være danskere i Tyskland. Så det er jo lige så meget det, det handler om, altså det her med, at vores anerkendelse af mindretal lige så meget handler om, at det er en anden måde at være dansker på, som jeg også synes det er rigtig vigtigt at vi som majoritet, kan man sige, tager til os og lærer noget af.

Vi har været inde på, at det her lovforslag har flere elementer. Dels vil man udvide antallet af medlemmer i Sydslesvigudvalget fra 5 til 7, dels vil det blive fastsat i loven, at støtte til bygge- og anlægsvirksomhed ydes som tilskud, og at de her tilskud sikres ved pant i henhold til tysk lov. Og derudover foreslås det så at ændre navnet på loven. Vi synes i Alternativet, at det er rigtig fornuftigt at lade lovgivningen følge den eksisterende praksis, som jo er det, det handler om her, i forhold til at støtte til bygge- og anlægsvirksomheder skal ydes som tilskud. Og det er også vores holdning, at det er fornuftigt, at man i det her tilfælde lytter til Rigsrevisionens henstillinger, som lovforslaget ligeledes lægger op til.

Jeg vil også gerne anerkende, at ministeriet og ministeren tager det her lovforslag op, fordi løbende justeringer, selv om de er små, faktisk er rigtig vigtige for, at de her ting fungerer.

I Alternativet sætter vi særlig pris på, at antallet af udvalgets medlemsantal udvides med 2, fordi vi jo i Alternativet tror på og har det med at sige, at flere ved mere, og det gælder altså også i Sydslesvigudvalget, mener vi. Af samme grund glæder vi os over, at høringssvarene har givet anledning til en præcisering af lovforslaget, sådan at det er tydeliggjort, at det er op til valggrupperne i Folketinget at sikre en bredere repræsentation i Sydslesvigudvalget.

Med de ord skal jeg bare sige, at Alternativet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Når jeg tænker tilbage på mine 4 år som medlem af Sydslesvigudvalget, tænker jeg først og fremmest på de mange engagerede og søde mennesker, som jeg har lært at kende i mindretallet. På ture rundt i Sydslesvig, til årsmøder, til budgetmøder, til middage og til den årlige frokost her i Folketinget har jeg mødt mange ildsjæle, som brænder for deres arbejde med og i de danske børnehaver, skoler og mange frivillige foreninger. Jeg er blevet taget imod med en varme og en stor lyst til at fortælle og vise netop deres del af mindretallet frem, og jeg må sige selv som radikal, at jeg ikke har oplevet noget andet sted, hvor man synger højere fra højskolesangbogen, end man gør i mindretallet. Det er en meget stor fornøjelse.

Til gengæld har jeg også oplevet, at vi i udvalget blev mødt af en kontrol fra Rigsrevisionen, som i mine øjne væltede balancen mellem, at der jo selvsagt skal være fuldstændig styr på pengene, og at vi ikke omvendt kvæles i bureaukrati. Vi har med vilje et så lille sekretariat som muligt, så flest mulige penge går til mindretallet, og jeg vil derfor gerne bruge den her lejlighed til at gentage min betænkelighed ved, at det i et år har kostet os halvanden medarbejder, så vidt jeg husker, at besvare spørgsmålene fra Rigsrevisionen, og det er jo ellers alt det, vi overhovedet har af sekretariat.

Det er mit håb og ønske, at vi alle sammen har lært af den her proces og med det her lovforslag har fundet en løsning, som gør, at Sydslesvigudvalgets medlemmer fremover kan bruge al deres energi på at være bindeled til det danske mindretal. Radikale Venstre vil gerne støtte forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Den sidste ordfører er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, der handler om at justere lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig.

Et af elementerne i lovforslaget er at ændre antallet af medlemmer i Sydslesvigudvalget fra 5 til 7, så der bliver bedre forudsætning for en bredere repræsentation af Folketingets partier. På den måde sikrer vi et bredere funderet samarbejde og et bredere politisk kendskab til de sager, som Sydslesvigudvalget behandler. Det synes jeg er et rigtig godt forslag, ligesom jeg også bakker op om intentionerne om at brede udvalgsposterne ud på så mange partier som muligt, så vi kan få flest mulige partier involveret i arbejdet.

Jeg tror, at en bredere politisk repræsentation kan medvirke til at styrke forbindelsen mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget. Det er en utrolig vigtig del af vores historie og vores grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder og mindretal på begge sider af grænsen, som er forbilledligt, i forhold til når man kigger sig omkring i verden. Det samarbejde skal vi værne om og beskytte og styrke. Jeg er med på, at det så er op til valggrupperne at træffe en endelig afgørelse af, hvordan de skal fordeles, men jeg synes alligevel, det er godt, at det er blevet føjet ind, at intentionen er, at vi får bredt det mest muligt ud.

Vi kan også støtte de andre ændringer i lovforslaget, bl.a. om pantesikring af bygnings- og anlægsprojekter og køb af fast ejendom for mindretalsforeninger og -organisationer, så vi kan gøre den gældende praksis til noget, der bliver implementeret med den nye lov.

Med det vil jeg bare sige, at vi glæder os over at kunne styrke samarbejdet med det danske mindretal i Sydslesvig, og at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Værsgo.

Tak til ordførerne for den brede opbakning til lovforslaget – ikke mindst tak til Sydslesvigudvalget, formand Kim Andersen og de øvrige medlemmer af udvalget, som jeg ved har brugt rigtig lang tid på at tale om, hvordan vi skulle få sikret den rigtige balance i det lovforslag og dermed den lovrevision af den oprindelige Sydslesviglov, som vi diskuterer nu.

Jeg synes, det er enormt kendetegnende for Sydslesvigudvalgets arbejde, at vi har så engagerede medlemmer. Det er også med til at sende det klare signal, at det ikke bare er et hvilket som helst udvalg, men er et udvalg, som består af dedikerede medlemmer, som virkelig bliver det her bindeled mellem det danske Folketing og vores mindretal i Sydslesvig. Og jeg ved også, at vores gode kollegaer i Sydslesvig sætter enormt meget pris på det engagement, der er.

Jeg tror egentlig, det er vigtigt, når vi nu behandler lovforslaget, at sige, at den redegørelse – som der lægges op til at Sydslesvigudvalget senest 2 år efter næste folketingsvalg skal afgive til Folketinget om forholdene for det danske mindretal i Sydslesvig – jo skal bidrage til at styrke dialogen i Folketinget om forholdene for det danske mindretal i Sydslesvig. Som Liberal Alliances ordfører også nævnte, er der nogle tidspunkter og også hos visse folk, hvor viden omkring det danske mindretal desværre er forsvindende lille. Og derfor er der i høj grad behov for, at det engagement, som kendetegner udvalgets arbejde også kommer til at smitte af på den debat, som vi har i Folketinget – i forhold til at sørge for, at det, der har været ønsket hele vejen igennem, nemlig at vi holder stærkt fast i det danske mindretal syd for grænsen, også fortsat lever videre med stærk tilknytning til Folketinget.

Med det lovforslag, som vi behandler i dag, giver vi jo mulighed for en bredere repræsentation af Folketingets partier i Sydslesvigudvalget. Det er intentionen med udvidelsen, at valget af medlemmer efter forholdstalsvalg kan fordeles mellem flest mulige partier inden for den enkelte valggruppe. Men jeg tror også, det er vigtigt at slå fast – også lidt foranlediget af Alternativets ordførers kommentar – at vi jo ikke i loven kan bestemme, hvordan fordelingen skal være. Det fremgår jo af grundlovens § 52, at fordelingen af udvalgene i Folketinget skal foregå efter forholdstalsvalg. Og derfor er det selvfølgelig op til et til enhver tid siddende Folketing, hvordan man efter den D'Hondtske metode vil lave den fordeling.

Sydslesvigudvalget blev jo ved lovens vedtagelse omfattet af lovovervågningen, hvilket flere af ordførerne også har sagt, med henblik på at vurdere, om loven havde skabt de her klare rammer for tildelingen af tilskud, som var hele baggrunden for loven. Undersøgelsen, der blev foretaget i forbindelse med lovovervågningen, viste i høj grad, at Sydslesvigloven havde haft den tilsigtede virkning, altså at der var skabt klare rammer for ansøgning om tilskud og tildeling af tilskud, og at der også var skabt klare rammer for opfølgningen på de ydede tilskud, så man var sikker på, at der var den tilpasse og den nødvendige kontrol med de penge, der blev udbetalt.

Undersøgelsen viste så også, at det burde fremgå tydeligere af loven, at tilskud til bygge- og anlægsprojekter og køb af fast ejendom skulle sikres ved pant efter tysk lov. Og det burde desuden fremgå af loven, at Sydslesvigudvalget ved salg af en pantsikret ejendom kunne genanvende de sikrede midler til et andet formål inden for lovens rammer. Og det er jo så også nogle af de elementer, som indgår i det lovforslag, som vi behandler i dag.

Jeg vil ikke sådan redegøre yderligere for indholdet af lovforslaget, for det synes jeg egentlig at ordførerne allerede med hver deres stemme har gjort på fremragende vis. Jeg vil blot tilføje og måske endda også fremhæve, at intentionen med udvidelsen af antallet af medlemmer og valget af medlemmer efter forholdstal, så der kan fordeles til flest mulige partier inden for den enkelte valggruppe, jo i høj grad også bunder i et ønske om at sikre, at Folketinget – ikke bare få partier, men Folketinget som samlet helhed – holder fast i det vigtige engagement, vi har som land, i forhold til forpligtelsen over for vores mindretal syd for grænsen.

Jeg vil endnu en gang gerne takke for den brede opbakning og tilslutning til lovforslaget. Jeg synes, det sender et enormt stærkt signal til vores danske mindretal, at det er hele Folketinget, der bakker op. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, og hvis der er spørgsmål, der er behov for at der bliver svaret på i den forbindelse, gør vi det selvfølgelig gerne.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.