Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 09.12.2015).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver ordet til den første ordfører, og det er fru Trine Bramsen fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Verden omkring os udvikler sig konstant, og det gælder også de digitale hjælpemidler. Derfor har vi i det her Folketing pligt til at sikre, at lovgivningen følger med. Når politiet fortæller, at de oplever, at varetægtsfængslede i surrogat medbringer mobiltelefoner og andet udstyr, der kan bruges til at kommunikere med, så er det problem, der skal løses.

Uanset hvilken grund der måtte være til, at man er varetægtsfængslet i surrogat, så er det dybt problematisk, at man med sit udstyr kan påvirke efterforskningen, at man kan kontakte kilder, eller at man kan true ofre. Der skal strammes op, så det også bliver strafbart at medbringe telefoner, iPhones, tablets osv. i surrogatfængsel.

Må jeg så ikke samtidig sige, at vi fra Socialdemokratiets side gerne ser, at vi styrker kontrolmulighederne i forhold til disse kommunikationsredskaber. I sidste uge kom det frem, at en varetægtsfængslet terrorsigtet har haft adgang til en smartphone netop under sin varetægtsfængsling. Herfra har han efter sigende uploadet billeder til Facebook og Instagram, og man kan jo kun gisne om, hvad han ellers har brugt telefonen til. Det er dybt, dybt forkasteligt og må under ingen omstændigheder forekomme.

Derfor er meldingen fra Socialdemokratiet også helt klar: Lad os vedtage det her forslag, men lad os også – lad os også – give vores myndigheder langt bedre muligheder for at sikre, at de love, vi vedtager, også overholdes. Stramninger i straffen kan vi komme et stykke ad vejen med, men vi kommer ikke uden om, at vi også skal sikre, at de love, vi vedtager, overholdes i praksis. Jeg håber derfor, at ministeren vil gå konsekvent til værks, når det handler om at få stoppet indsmuglingen af mobiltelefoner i fængsler, og vi bakker gerne op. Med de ord skal jeg sige, at vi støtter forslaget her i dag, og at vi også gerne tager de yderligere drøftelser om, hvordan vi kan sikre, at lovgivningen overholdes.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Og så er det hr. Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

I dag er det strafbart, hvis man som fængslet eller anholdt uretmæssigt er i besiddelse af mobiltelefon eller lignende teleudstyr, når man sidder i et arresthus eller et lukket fængsel. De samme regler gør sig ikke gældende for personer, der er varetægtsfængslet i surrogat. Når der samtidig findes eksempler på, at personer i besiddelse af det her udstyr har vanskeliggjort politiets efterforskning af straffesager, giver det selvfølgelig anledning til bekymring – en bekymring, som vi i Dansk Folkeparti er godt tilfredse med at regeringen nu handler på med at fremsætte forslaget her.

Når det drejer sig om at sikre politiets mulighed for at efterforske forhold, der kan være kriminelle, med henblik på at stille de ansvarlige til regnskab, så er vi naturligvis interesseret i at give politiet de bedst mulige værktøjer netop til det. Det er samtidig værd at bemærke, at forslaget ikke vedrører spørgsmålet om, hvornår besiddelse af det omtalte udstyr måtte være uretmæssig, men alene drejer sig om at udvide forbuddet til også at gælde personer, der er varetægtsfængslet i surrogat.

Det er interessant, når debatten om kontrolmulighederne rejses. Jeg synes, det er en debat værd, og kan kun bakke op om de forslag og initiativer, som justitsministeren tidligere har bragt på banen, om at kunne jamme, hvis det måtte være det, der kunne dæmme op for nogle af de her problemer på området. Men jeg kan på Dansk Folkepartis vegne meddele, at vi agter at støtte forslaget. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Det er i dag, som det også er blevet nævnt af tidligere ordførere, ulovligt at besidde en mobiltelefon i et arresthus eller i et lukket fængsel. Det står i straffelovens § 124, og det er der god grund til. Bl.a. er der jo alle muligheder for at påvirke vidner og planlægge flugtforsøg og mange andre ting, som ikke lige ønskes. Derfor er det logisk, at vi har dette forbud i straffeloven, et forbud, der gælder i lukkede fængsler og i arresthuse.

Jeg håber, at vi i forbindelse med forhandlingerne om Kriminalforsorgens økonomi kan få plads til flere razziaer, for det er jo ingen hemmelighed, at på trods af regler i straffeloven og forbud osv., ja, så florerer bl.a. mobiltelefoner jo i fængslerne i meget stort omfang. Men det er en forhandling, vi kommer til at tage op siden hen.

Det forslag, vi beskæftiger os med i dag, er et forslag, der skal udvide dette forbud til også at omfatte dem, der sidder i surrogatfængsel, som det hedder, altså det vil typisk sige unge, der sidder på institutioner, eller sindslidende. Det kan vi selvfølgelig støtte. Der gælder nøjagtig de samme hensyn over for den her gruppe, som der gælder over for andre. Vi skal ikke tolerere, at der er mobiltelefoner, der kan anvendes i de situationer.

Når det er sagt, og Venstre dermed støtter forslaget, finder jeg også grund til at rose regeringen, fordi den præciserer i bemærkningernes § 5, at der i en årrække har været en praksis, hvorefter man har dømt mange mennesker for mobiltelefonbesiddelse i tilfælde, hvor det ikke har været ulovligt at have en mobiltelefon. Der er altså, så vidt jeg er orienteret, en række – op til 50 personer i de sidste 10 år – der er blevet dømt uden egentligt retligt grundlag, og det bemærker regeringen også. Det er jo mildt sagt retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at noget sådant kan finde sted, og jeg er derfor glad for, at der bliver rettet op på det.

Regeringen har i bemærkningerne skrevet, at Rigsadvokaten nu skal ind og undersøge de her sager. I givet fald må det jo medføre, at sagerne genoptages, og at de pågældende sandsynligvis vil blive frifundet og få erstatning. Andet kan vi ikke gøre i et retssamfund. Men betænkeligt er det, at den praksis har kunnet finde sted. Jeg er glad for, at der nu rettes op på den.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper. Værsgo.

Det her forslag vil, så vidt jeg har forstået, kriminalisere, at unge mennesker eller f.eks. mennesker i psykiatrien med sindslidelser, som sidder i det, man kalder et varetægtssurrogat, uretmæssigt besidder elektronisk kommunikation, som det hedder, altså har en mobiltelefon. Så der er altså tale om en gruppe mennesker, som ikke er almindelige varetægtsfængslede, men er under 18 år eller har en sindslidelse, altså nogle grupper, som relativt set er svage. Sådan som jeg har forstået de eksisterende regler, er det heller ikke et spørgsmål om, hvorvidt de skal have lov til at besidde en mobiltelefon eller ej. Der findes allerede i dag muligheder for, at man nedlægger et forbud mod, at de kan kommunikere; det vil altså sige, at de ikke må snakke med hvem som helst, uden at det bliver overvåget, bl.a. fordi det jo selvfølgelig skal være sådan, at hvis man er varetægtsfængslet, skal man ikke kunne afstemme forklaringer med andre udenfor eller advare andre medgerningsmænd osv.

Det, der er spørgsmålet, er så, om man skal kriminalisere det, dvs. pålægge dem en form for straf, når de overtræder forbuddet, måske endda en fængselsstraf. Og det er jo på en eller anden måde nærliggende; altså, fordi almindelige – i gåseøjne – varetægtsfængslede bliver sanktioneret på den måde, burde det jo sådan set være ens, og det er der også flere ordførere der har påpeget.

Sandsynligvis vil det dog ikke rigtig have nogen effekt. Altså, når man læser høringssvarene, kan man se, at både Dansk Psykiatrisk Selskab og også Børnerådet tvivler på, at det egentlig vil have nogen betydning, fordi der allerede er et forbud, og at det, at der vil kunne blive pålagt en ekstra straf, sådan set ikke har nogen egentlig præventiv effekt.

Så hvis man ønsker at straffe, ja, så kan man sige, at det er fint, altså hvis det er for straffens skyld, men hvis man gerne vil forhindre unge i varetægtssurrogat i at have en mobiltelefon, skal man måske gøre nogle andre ting. Og nogle af dem ville måske have godt af at kunne tale lidt mere med deres familie, end de kan i dag – bare som et eksempel.

Men når det er sagt, er det ikke et forslag, som for os at se gør den store skade. Det er formentlig noget, vi kan stemme for, når vi har fået svar på et par opklarende spørgsmål.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll. Værsgo.

Det er et fint lille forslag, regeringen her har fremsat, der gør det strafbart for personer i varetægtssurrogat på en sikker døgninstitution eller lignende at besidde en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr. Man kan vel nærmest sige, at det er svært at være imod. Hvis man prøver at tænke lidt over det, altså om det bør være sådan, at folk, der er i en varetægtslignende situation, skal kunne have kommunikationsmuligheder med andre udenfor eller ej, tror jeg, alle vil være enige om, at det skal de ikke. Hvis man ikke synes, at det skal være tilladt, så bør det vel være strafbart, sådan at der kan være en sanktion, ifald det sker.

I virkeligheden bør det jo være sådan, at man kun har ting, man kriminaliserer, hvis man også er parat til at give en straf. Vi kunne diskutere andre ting, hvor vi jo så synes man skal afkriminalisere, fordi man de facto ikke er villig til at give en straf eller er villig til at følge op. Men her giver det god mening. Jeg har svært ved at se, hvad argumenterne skulle være imod, og derfor stemmer vi for.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er fru Josephine Fock fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi nu behandler, har til formål at kriminalisere uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner og andre kommunikationsmidler for arrestanter, der er i varetægtssurrogat. Det gælder, som vi også har hørt flere ordførere præcisere, altså unge under 18 år, som f.eks. er anbragt i en sikret ungdomsinstitution, og personer, der har behov for at blive placeret på en psykiatrisk afdeling, mens de er varetægtsfængslet og efterforskningen er igangværende.

Vi er i Alternativet selvfølgelig enige i, at det er meget problematisk, at der er tilfælde, hvor en person, der er varetægtsfængslet i surrogat, kan bruge sin mobiltelefon og lignende til at modarbejde politiets efterforskning. Det er en problemstilling, som vi anerkender, og det er noget, vi vil arbejde for at forhindre.

Så synes vi selvfølgelig også i lighed med det, som også Venstres ordfører har nævnt, at det er problematisk, at det åbenbart i en årrække allerede har været sådan, at der er personer, der er blevet dømt for overtrædelse af det her uden lovhjemmel. Så på den måde er vi jo glade for, at man retter op på det.

Når det er sagt, må jeg indrømme, at jeg faktisk er usikker på, præcis hvilket omfang det her lovforslag har. Går det udelukkende ud på at give mulighed for med en straf at sanktionere dem, der så misbruger mobiltelefonen? Der kan man jo allerede i dag fra politiets side sige til folk, at de ikke må bruge deres mobiltelefoner. Eller er der nogle af de her unge varetægtsfængslede i surrogat, som i dag har lov til at bruge deres mobiltelefoner? Det har jeg svært ved at læse ud af lovforslaget. Så vi har stillet en række spørgsmål til justitsministeren for at få afklaret, præcis hvad der er rækkevidden af det her lovforslag, men vi er selvfølgelig indstillet på at løse den problemstilling, som er skitseret. Med de ord ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Radikale Venstres ordfører, Emrah Tuncer. Værsgo.

Der er naturligvis ikke nogen af os, der er uenige i, at politiet skal have de bedste betingelser for at opklare forbrydelser, og derfor skal vi naturligvis give dem de bedste forudsætninger, så gerningsmænd, der er varetægtsfængslet i surrogat, ikke ved hjælp af en mobiltelefon eller andet kommunikationsudstyr får mulighed for at påvirke en eventuel efterforskning. Så selv om det ikke fremgår klart, hvor stor udfordringen egentlig er, er vi som udgangspunkt med på, at vi optimerer betingelserne for en efterforskning.

Alligevel synes vi i Radikale, at lovforslaget rejser nogle grundlæggende spørgsmål i forhold til håndhævelsen af loven, strafudmålingen og beskyttelsen af de unge, som ikke er varetægtsfængslet, når disse kommer til at bo sammen med unge, der er varetægtsfængslet i surrogat. Spørgsmål, der popper op, kunne være: Hvordan vil man på den enkelte afdeling, hvor de unge bor, skabe en forståelse for, at nogle gerne må være i besiddelse af mobiltelefon og andet kommunikationsudstyr, mens andre under samme tag ikke må? Hvis den unge, der er varetægtsfængslet i surrogat, låner eller tvinger sig adgang til en mobiltelefon eller andet kommunikationsudstyr af en ung, som ikke er varetægtsfængslet i surrogat, hvordan opklarer man så, om der er tale om medvirken til en forbrydelse, eller om der er tale om tvang?

Herudover ser vi en pædagogisk udfordring og en udfordring i forhold til den relationsdannelse, der er vigtig, mellem personalet og de unge, idet det pædagogiske personale skal agere vagthund og have anmelderrollen, når de konstaterer, at den unge har gjort brug af mobiltelefon eller andet kommunikationsudstyr. Så som udgangspunkt er vi ikke imod lovforslaget, men vi vil stille nogle uddybende spørgsmål til ministeren, og det er klart, at når der kommer nogle fornuftige svar på dem, så kan vi godt bakke op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen? Nej, okay så går vi videre i ordførerrækken, og det er Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Søren Pape Poulsen. Værsgo.

Vi synes i Det Konservative Folkeparti også, at det her er et glimrende lille forslag, som sådan set, som vi ser det, lukker et hul i loven. Det giver jo selvfølgelig ingen mening, at man, hvis man er varetægtsfængslet i surrogat, så kan påvirke den efterforskning, der er, ved at have adgang til en mobiltelefon. Vi synes, det er helt naturligt, at det er strafbart i den situation, og vi er indstillet på at støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi igennem ordførerrækken, og så giver vi ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Formålet er at kriminalisere uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner eller lignende kommunikationsudstyr under varetægtsfængsling i surrogat. Det er i dag strafbart som anholdt eller fængslet i et arresthus eller i et lukket fængsel uretmæssigt at besidde en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr. Det samme gør sig ikke gældende for de personer, der er varetægtsfængslet i surrogat, f.eks. på en sikret døgninstitution eller en psykiatrisk afdeling, og lovforslaget vil på den måde lukke et uhensigtsmæssigt hul i det gældende regelværk.

I forhold til spørgsmålet fra Alternativet er det sådan, at det for de personer i surrogat, som er undergivet brevhemmelighed, hidtil ikke har været strafbart, hvis de var i besiddelse af en mobiltelefon. Fra nu af bliver det altså strafbart i op til 7 dage, ifald man så finder en sådan mobiltelefon. Det er sådan, det forholder sig.

Så på den baggrund vil jeg endnu en gang takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg ser frem til den videre behandling i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, som måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak til ministeren for besvarelsen. Altså, det, som jeg stadig væk er usikker på, er, om vi udvider personkredsen. For i dag er det jo en konkret vurdering, så politiet kan sige, at du er i surrogat, og at de har brug for, at du ikke kan bruge din mobiltelefon. Det her lovforslag gør så det, at det pålægger en straf, hvilket man ikke har kunnet hidtil. Det, som jeg i virkeligheden er i tvivl om, er, om man med lovforslaget gør det, at man fremadrettet siger, at nu gælder det pr. automatik, når du er i surrogatvaretægtsfængsling.

Ministeren.

Nej, det var det, jeg forsøgte at sige i forhold til brevhemmelighed etc. Det er jo dem, som af politiet er underlagt, at de ikke må kommunikere med omverdenen, og det er ikke en automatik, som naturligt følger med. Så det er en konkret vurdering.

Fru Josephine Fock.

Ja, det er det præcis. Så det vil sige, at det, ministeren siger, er, at det stadig væk er en konkret vurdering, som politiet varetager, og det, vi så gør med det her lovforslag, er, at vi pålægger en sanktion.

Ministeren.

Ja, vi klarlægger det.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.