Retsudvalget 2015-16
L 79
Offentligt
1593805_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. januar 2016
Straffuldbyrdelseskontoret
Pernille Bjørnholk
2016-0037-0143
1852589
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikalisere-
de og ekstremistiske indsatte) (L 79), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 20. januar 2016.
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 79 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentarer til henvendelse af 18/1 2016 fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radi-
kaliserede og ekstremistiske indsatte) (L 79):
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/1 2016 fra
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, jf. L
79 - bilag 3.”
Svar:
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har ved brev af 18.
januar 2016 til Retsudvalget anbefalet, at lovforslag nr. L 79 af 9. decem-
ber 2015 om sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte æn-
dres, således at den indsatte får adgang til oplysninger om baggrunden for
eventuelle særlige initiativer, der iværksættes, fordi den pågældende vur-
deres at være radikaliseret eller ekstremistisk.
Justitsministeriet skal i den anledning bemærke, at de almindelige regler
om en parts adgang til aktindsigt og ret til at modtage begrundelse for en
afgørelse findes i forvaltningsloven.
Som det også fremgår af den kommenterede høringsoversigt, som blev
oversendt til Retsudvalget den 14. december 2015, følger det af forvalt-
ningslovens § 11, stk. 2, at bestemmelserne i lovens kapitel 4 om partsakt-
indsigt ikke finder anvendelse i visse sager i forbindelse med varetægts-
fængsling og fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring, herunder sager
om valg af afsoningsinstitution og om overførsel til anden afsoningsinsti-
tution.
Det følger endvidere af forvaltningslovens § 24, stk. 3, at den almindelige
begrundelsespligt er fraveget i sådanne sager, således at begrundelsen for
en afgørelse om anbringelse eller overførsel alene skal indeholde en hen-
visning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter.
Denne ordning blev gennemført ved lov nr. 382 af 6. juni 2002, bl.a. af
hensyn til de medindsattes og personalets sikkerhed i forbindelse med af-
givelse af belastende oplysninger om negativt stærke indsatte.
Undtagelsen gælder generelt for indsatte i kriminalforsorgens institutioner
– ikke kun for de negativt stærke indsatte.
2
L 79 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentarer til henvendelse af 18/1 2016 fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, til justitsministeren
Justitsministeriet finder ikke anledning til at ændre lovforslaget, således at
radikaliserede og ekstremistiske indsatte – i modsætning til andre indsatte
– skulle gives adgang til oplysninger om baggrunden for en afgørelse om
valg af afsoningsinstitution eller om overførsel fra én afsoningsinstitution
til en anden.
3