Retsudvalget 2015-16
L 78
Offentligt
1595449_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
3. februar 2016
Kontor:
Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Michael Schaumburg-
Müller
Sagsnr.: 2016-0037-0144
Dok.:
1857038
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikali-
sering og ekstremisme), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 26. januar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jose-
phine Fock (ALT).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 78 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren vil indføre en klageadgang, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på
radikalisering og ekstremisme):
”Vil ministeren, i forbindelse med lovforslaget, indføre en kla-
geadgang og en nærmere beskrivelse af de garantier, som gives
den, der videregives oplysninger om, idet garantien ifølge lov-
forslaget umiddelbart alene består i straffelovens bestemmel-
ser?”
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2.,
vil udveksling af oplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse i
retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3, alene indebære, at behandlingsreglerne
i persondataloven ikke finder anvendelse. Det indebærer bl.a., at personda-
talovens regler om den registreredes rettigheder, herunder klageadgang,
finder anvendelse i det omfang, det er relevant, også for behandling af per-
sonoplysninger som led i KSP-samarbejdet.
Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg, hvor persondatalovens regler om klage-
adgang til Datatilsynet er nærmere beskrevet.
For så vidt angår de garantier, som gives den, der videregives oplysninger
om, henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2 og
2.2.3., hvoraf det bl.a. fremgår, at det er en betingelse for videregivelse af
oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 115, stk.
1, nr. 3, litra c, at videregivelsen er nødvendig af hensyn til KSP-
samarbejdet i forhold til den omhandlede målgruppe.
Dette indebærer, at en myndighed alene vil kunne videregive de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de involverede myndigheder kan tilrette-
lægge en koordineret indsats over for den pågældende person med henblik
på at forebygge kriminalitet. Hertil kommer, at udvekslingen af oplysnin-
ger vil ske i en kreds af myndighedspersoner, der er uddannet til at håndte-
re fortrolige oplysninger og er underlagt en strafbelagt tavshedspligt.
Den foreslåede ordning for udvidelsen af KSP-samarbejdet i forhold til
klageadgang og de garantier, som gives den, der videregives oplysninger
om, svarer i øvrigt til de ordninger, der gælder for henholdsvis det eksiste-
2
L 78 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren vil indføre en klageadgang, til justitsministeren
rende KSP-samarbejde, samt SSP- og PSP-samarbejdet.
Justitsministeriet finder derfor ikke, at der er behov for at foretage ændrin-
ger i det foreliggende lovforslag.
3