Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 09.12.2015).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Med lovforslaget her foreslås det at styrke myndighedssamarbejdet ...

Jeg skal lige bede om lidt ro, så man kan høre ordføreren.

Tak for det. Med lovforslaget her foreslås det at styrke myndighedssamarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet i forhold til udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme hos indsatte i landets fængsler. Lad mig slå fast, så det ikke er til at misforstå: Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe den ondskab og ødelæggelse, som radikalisering kan føre til og desværre har ført til, og derfor støtter vi forslaget her i dag.

Konkret betyder forslaget, at den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 115 udvides, så der skabes hjemmel til, at myndighederne også kan udveksle oplysninger om varetægtsfængslede personer, som skønnes at være radikaliserede eller i risiko for at blive det. Det er nødvendigt at sikre, at disse oplysninger udveksles, hvis vi skal forhindre, at radikaliseredes had tager fart og udvikler sig. Derfor er udveksling af oplysninger mellem myndigheder nødvendigt, og det er nødvendigt at udvide udvekslingen af oplysninger.

Vi mener, at vi hellere skal udveksle for mange oplysninger end for få, og med dette forslag styrker vi altså myndighedernes muligheder for at dele viden, og det kan vi bakke op om, og vi støtter forslaget her i dag. Og vi støtter også yderligere initiativer, der kan forhindre radikalisering.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Med lovforslaget udvides muligheden for samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og de sociale myndigheder i bestræbelsen på at kunne identificere varetægtsfængslede personer, som der grundet radikalisering eller en ekstremistisk indstilling bør være et stort fokus på. Ønsket om ekstra fokus fra myndighedernes side på personer, der på grund af et fuldstændig forskruet verdensbillede kan vise sig at være til fare for danskernes tryghed, vejer meget tungt for Dansk Folkeparti. Vi skal gøre det sværere at være potentiel terrorist, og der skal i langt højere grad sættes ind, så snart de første tegn på radikalisering og ekstremisme viser sig.

Man kan håbe på, at et tidligt fokus på personers ekstremisme kan være med til at få trukket folk væk fra en løbebane, der potentielt kan ende ud i angreb eller hjælp til angreb, der i sidste ende kan koste menneskeliv. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti anbefale forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Og så er det fru Britt Bager, Venstre.

Som allerede nævnt førstebehandler vi i dag et lovforslag, der har til formål at styrke det såkaldte KSP-samarbejde i forhold til udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme hos de indsatte i fængsler.

Vi skal bekæmpe terror, trusler fra religiøse radikaliserede og ekstremisme. Og hvis en indsat udviser tegn på radikalisering, er det afgørende, at der kan udveksles oplysninger på tværs af de relevante myndigheder. Det så vi med al tydelighed med terrorangrebet i København i februar sidste år.

Som det også er blevet nævnt i de tidligere indlæg, omfatter KSP-samarbejdet i dag alene videregivelse af oplysninger om dømte, der løslades. Det vil sige, at myndighederne under den nuværende lovgivning ikke på samme måde kan udveksle oplysninger, når det er varetægtsfængslede personer, der løslades. Informationsudveksling mellem myndigheder om en indsat skal ikke afhænge af, om den indsatte er dømt eller sidder varetægtsfængslet. Derfor skabes der med dette lovforslag hjemmel i retsplejeloven til, at myndighederne i KSP-samarbejdet også kan udveksle oplysninger om personer, der løslades fra varetægtsfængsling. Og på den baggrund støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Det forslag, som vi her behandler, er der jo sådan set blev redegjort for. I Enhedslisten er vi meget opmærksomme på især behovet for at forebygge radikalisering, og vi mener sådan set, at det kræver en bred vifte af initiativer – noget, som starter allerede med demokratiforståelse og samfundsforståelse helt tilbage i folkeskolen og involvering i det brede fællesskab ved at sørge for, at vi kan samle alle unge op, så de ikke bliver rekrutteret ind i radikaliserede grupper.

Selvfølgelig skal der også sættes ind over for personer, der sidder i fængsel, og vi skal være opmærksomme på personer, som er i risiko for at blive radikaliseret, eller som er blevet det, også hvis de sidder i fængsel. Og i den forbindelse kan det selvfølgelig virke enormt meningsløst, at lovgivningen i dag skelner imellem personer, som afsoner en egentlig dom, og mennesker, som er varetægtsfængslet, altså som venter på måske at få en dom, men som stadig væk i princippet er uskyldige.

I Enhedslisten er vi sådan set kritisk indstillet over for myndigheders udveksling af personoplysninger, når det sker uden samtykke fra den person, som oplysningerne handler om. Vi er enige i nogle af de indvendinger, der er kommet i høringssvarene til det her lovforslag, f.eks. fra Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder, som påpeger, at der er nogle upræcise beskrivelser, både når det kommer til målgruppen for lovforslaget og de indsatser, der så kan iværksættes. Det synes vi så alligevel at Justitsministeriet faktisk i deres høringsnotat – altså der, hvor de svarer på høringssvaret – delvis råder bod på ved at udvide beskrivelsen en lille smule.

Men vi har altså at gøre med et lovforslag, som faktisk giver myndighederne en temmelig vidtgående hjemmel til at udveksle oplysninger, også personoplysninger, uden samtykke og på baggrund af et skøn – det vil sige sådan en eller anden overvejelse om, hvorvidt man synes, det er godt eller ej – og ikke ud fra objektive kriterier.

Over for det hensyn står så hensynet til at ville forebygge radikalisering og ekstremisme, som vi jo desværre også har set kan udvikle sig til nogle meget, meget alvorlige og dødelige forbrydelser. Og i forhold til de to hensyn, der står over for hinanden, vil vi i Enhedslisten stille nogle spørgsmål, men vi vil ikke afvise forslaget. Så som udgangspunkt er vi sådan set positive, men med de overvejelser, som man altid skal gøre sig, når der er modsatrettede hensyn.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Efter Omar el-Husseins angreb på Krudttønden og synagogen i Krystalgade viste det sig, at man i kriminalforsorgen godt vidste, at han var undergået en islamistisk radikalisering. Det blev noteret ikke mindre end tre gange, men desværre nåede oplysningerne aldrig frem til Politiets Efterretningstjeneste eller til andre relevante myndigheder. Det interessante her er, at Omar el-Hussein ikke var enestående. Han var faktisk så lidt enestående, at en af mine meget pålidelige kilder i sociologiverdenen kontaktede mig med en advarsel om, at der var mange i danske fængsler, som lignede Omar el-Hussein. Og her er det på sin plads at indskyde, at vi taler om en kilde, som netop var i gang med en stor empirisk analyse af indsatte i danske fængsler.

Der er det – og det kan man så sige med belæg i socialforskningen – man i andre sammenhænge kalder en klar og nærværende fare for, at flere indsatte i danske fængsler radikaliseres til fare for danske borgere i almindelighed og jødiske medborgere i særdeleshed. Derfor kan Liberal Alliance støtte lovforslaget om et styrket KSP-samarbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Formålet med lovforslaget er at styrke myndighedssamarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet – det, vi kalder KSP-samarbejdet – i forhold til udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme. I dag omfatter KSP-samarbejdet udelukkende videregivelse af oplysninger, hvad angår dømte, som løslades. Med lovforslaget foreslås det at udvide personkredsen til også at omfatte personer, der løslades efter varetægtsfængsling.

Overordnet set støtter Alternativet selvfølgelig en styrket beskyttelse af danskerne, herunder en styrkelse af værnet mod terror. Men sådan en styrkelse må ikke ske på bekostning af borgernes frihedsrettigheder, internationale konventioner og grundlæggende demokratiske værdier såsom retssikkerheden. Det her lovforslag synes vi indeholder flere problemer i den henseende.

Definitionen af den personkreds, som omfattes af den foreslåede udvidelse af KSP-samarbejdet, altså personer, som er radikaliserede eller er i risiko for at blive det, er upræcist beskrevet både i lovteksten og i lovforslagets bemærkninger. Med en upræcis formulering risikerer vi, at borgere unødigt stemples som radikaliserede eller ekstremister, og denne bekymring udtrykkes bl.a. af Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder.

Derudover udvider vi så også personkredsen til at omfatte personer, som »blot har været varetægtsfængslet« og dermed altså ikke er dømt endnu. Men hvad med de situationer, hvor varetægtsfængslede så senere ender med at blive frikendt, eller hvor sigtelsen helt frafaldes? Der kan jo være tale om helt uskyldige borgere.

Der er også tale om en ændring i retsplejeloven, en ændring, som må anses for at være en undtagelse fra databeskyttelsesdirektivets forbud mod videregivelse af oplysninger om bl.a. religiøs overbevisning. Det her princip kan selvfølgelig fraviges, såfremt der gives tilstrækkelige garantier herfor, som det er formuleret i direktivet. Advokatsamfundet påpeger, at de ikke synes, det er tilstrækkeligt defineret i lovforslaget.

Så det, vi kan frygte i Alternativet, er, at resultatet af den foreslåede udvidelse af KSP-samarbejdet indebærer, at en varetægtsfængslet borgers blotte ytringer, holdninger eller meninger kan give anledning til, at man udveksler oplysninger – og det, til trods for at den varetægtsfængslede ikke konkret mistænkes for at ville begå ulovlige handlinger i fremtiden eller endnu er dømt for en ulovlig handling. Alternativet er derfor overvejende imod forslaget, men ser frem til udvalgsarbejdet, og at der kommer svar i udvalgsarbejdet på de spørgsmål, der bliver stillet.

Tak for det til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Emrah Tuncer, Radikale Venstre. Værsgo.

Som udgangspunkt støtter Radikale Venstre, at der inden for den offentlige forvaltning arbejdes tættere sammen, og at man deler relevante oplysninger, som kan være med til at højne værnet mod terror og beskytte danskernes sikkerhed, så længe de grundlæggende demokratiske værdier, frihedsrettigheder og internationale konventioner ikke undergraves. Vi bemærker, at udveksling af oplysninger ifølge lovforslaget skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, og at oplysningerne, som behandles, skal være relevante, tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af disse formål. Derfor kan Radikale Venstre godt støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I disse år er der to principper, som støder lidt mod hinanden, nemlig på den ene side princippet om, at vi har en forpligtelse til at beskytte vores samfund og borgerne i det samfund mod voldelig ekstremisme, overfald, drab, som vi desværre har set eksempler på. Vi har også et andet hensyn at tage, og det er hensynet til retssikkerhed, til religionsfrihed og til at beskytte de frihedsrettigheder generelt, som vi sætter rigtig højt, og som vi altid omtaler i skåltaler, specielt når der er sket forfærdelige ting.

Det er også derfor, at det her lovforslag fra regeringen er kompliceret, for det er de to hensyn, der står lidt over for hinanden. Og derfor er vi fra SF's side heller ikke klar til i dag at gøre vores endelige stilling klar. Vi har brug for nærmere at få diskuteret nogle af de indvendinger, der også er fremkommet i høringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet, om netop definitionerne, eller de manglende definitioner, og hensynet til personfølsomme oplysninger.

Vi har problemer i Danmark med ekstremisme; vi har problemer, som vi har set nogle forfærdelige konsekvenser af. På den anden side har vi også problemer med, at vi for at imødegå det har taget nogle meget store skridt i det her land i forhold til at svække borgernes retssikkerhed. Og det er vi fra SF's side meget kritiske over for.

Så det er de to hensyn, som kolliderer lidt, og som vi meget gerne vil have en konstruktiv diskussion med justitsministeren om, altså om vi kan gøre lovforslaget lidt bedre, imødekomme noget af den kritik, der har været, så vi forhåbentlig alle sammen kan se os selv i det, også i forhold til at imødekomme den kritik, der har været.

Så jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og også til den videre diskussion med ministeren.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti.

Vi skal tage truslen om terror og ekstremisme dybt alvorligt. Jeg tror ikke, der findes ret mange, der har en tro på, at de udfordringer, vi får, bliver mindre. Og derfor synes jeg, det giver rigtig god mening, at den her lov nu udvides, så man kan videregive oplysninger, når der er tegn på radikalisering og ekstremisme. Jeg tror simpelt hen, vi må sige, at tornerosesøvnen i det her samfund er forbi, og at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe radikalisering og ekstremisme. Og jeg synes, det vil være stærkt underligt, hvis man ikke kan videregive de her oplysninger, når vi nu er i kamp mod terrorister og folk, der er ved at blive radikaliseret.

Så vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for de i altovervejende grad positive indlæg, vi har hørt her i dag. Der synes at være bred opbakning til de initiativer, vi har fremlagt for at styrke indsatsen mod radikalisering i fængslerne, og det er jeg glad for.

Med lovforslaget agter regeringen at styrke samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet, det såkaldte KSP-samarbejde, i forhold til at udveksle oplysninger om indsatte, der viser tegn på radikalisering.

I dag omfatter KSP-samarbejdet kun videregivelse af oplysninger som led i indsatsen over for dømte, der løslades fra fængslerne. Regeringen mener, det er et vigtigt led i terrorindsatsen, at myndighederne deler oplysninger om enhver indsat, der viser tegn på radikalisering, uanset om de pågældende afsoner ved dom eller sidder varetægtsfængslet. Det er det, lovforslaget vil skabe bedre mulighed for, og jeg må igen takke for debatten, som er vigtig.

Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.