Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 75
Offentligt
1579058_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 8. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 3 ad L 75 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”I lovforslaget lægges der op til, at flere enlige flygtninge kan indkvarteres i samme bebo-
elsesrum. Kan ministeren redegøre for, hvor mange flygtninge der efter lovforslaget og
den påtænkte bekendtgørelse maksimalt må indkvarteres i ét rum, og hvor mange kva-
dratmeter som minimum skal tage til rådighed i sin bolig?”
Svar:
Den foreslåede ændring af integrationsloven indebærer, at det er op til kommunerne at
vurdere, hvorvidt en given flygtning skal placeres sammen med andre flygtninge i samme
beboelsesrum som en midlertidig boligplacering, og hvilke beboelsesrum, der egner sig til
formålet.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en midlertidig boligplacering skal ske efter
en konkret vurdering, hvor der skal tages hensyn til den enkelte flygtnings personlige for-
hold, herunder alder, køn eller særlig psykisk sårbarhed, fx grundet traumatisering. Disse
forhold vil skulle sammenholdes med indkvarteringens beskaffenhed. I forhold til indkvar-
teringens beskaffenhed vil der ud over rummets størrelse og egnethed til at dele mellem
flere kunne lægges vægt på adgangen til fælles faciliteter, ligesom den forventede tids-
mæssige udstrækning af den midlertidige indkvartering kan indgå.
Det er regeringens opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte faste
grænser for, hvor mange personer der må indkvarteres i samme beboelsesrum, eller tids-
mæssige grænser for, hvor længe en flygtning kan være boligplaceret i et givent indkvarte-
ringssted – dette må bero på kommunernes konkrete vurdering.
11. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
1/1