Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 75
Offentligt
1579479_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 10. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 19 ad L 75 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren redegøre nærmere for, om den bekendtgørelse og eventuelle andre vej-
ledninger, der udarbejdes som følge af lovforslagets vedtagelse, vil indeholde minimums-
krav til, hvor meget plads hver flygtning skal have til rådighed i sin bolig, og hvad disse
minimumskrav i givet fald vil være?”
Svar:
Der vil ikke blive fastsat minimumskrav til, hvor meget plads, der vil skulle være til hver
enkelt person, eller hvor mange personer, der kan indkvarteres i samme beboelsesrum.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil en kommune, der ønsker at place-
re en enlig flygtning i et beboelsesrum sammen én eller flere andre enlige flygtninge, skul-
le foretage en konkret vurdering af den pågældendes personlige forhold, herunder alder,
køn eller særlig psykisk sårbarhed, fx grundet traumatisering, og disse forhold vil skulle
sammenholdes med indkvarteringens beskaffenhed. I forhold til indkvarteringens beskaf-
fenhed vil der udover rummets størrelse og egnethed til at dele mellem flere kunne læg-
ges vægt på adgangen til fælles faciliteter, ligesom den forventede tidsmæssige udstræk-
ning af den midlertidige indkvartering kan indgå.
13. december j2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1320
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
1/1