Til lovforslag nr.
L 75
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 15. december 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning
(Midlertidig indkvartering af flygtninge)
[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. december 2015 og var
til 1. behandling den 8. december 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, In-
tegrations- og Boligudvalget.
Dispensation fra bestemmelser i Folketingets
forretningsorden
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller, at
Folketinget dispenserer fra bestemmelserne i Folketingets
forretningsordens § 13, stk 1, om tidsfristen om, at 3. be-
handling finder sted tidligere end 30 dage efter lovforslagets
fremsættelse.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT, RV og SF) ønsker, at
spørgsmålet om dispensation bringes til afstemning.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren sendte den 1. december 2015 dette udkast til udval-
get, jf. UUI alm. del – bilag 46. Den 7. december sendte ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne
høringssvar og den 8. december 2015 et notat herom til ud-
valget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet vil stemme imod
det stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
det efter partiets opfattelse er et mindre lovforslag, som be-
tyder, at der bliver givet bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at en enlig flygtning efter en konkret vurdering kan få
besked på, at vedkommende skal flytte ind og blive anvist at
dele et beboelsesrum med en eller flere andre enlige flygt-
ninge som en midlertidig indkvarteringsløsning. Lovforsla-
get indebærer bl.a. også, at det bliver gjort muligt for kom-
munerne at fravige de vejledende grænseværdier for støj
som følge af Miljøstyrelsens vejledninger, hvilket indebæ-
rer, at der kan etableres midlertidige opholdssteder for flygt-
ninge på såkaldte støjbelastede områder. Det er DF’s opfat-
telse, at dette forslag vil kunne aflaste kommunerne, som er
meget pressede. Det vil dog ikke grundlæggende løse pro-
blemerne, men alene udskyde problemerne, fordi problemer-
ne stadig væk vil være der og opstå igen og igen, så længe
regeringen ikke effektivt ønsker at begrænse tilstrømningen
af flygtninge til Danmark. Det er også derfor, at DF har ar-
gumenteret for, at man skal etablere statslige enheder, som
reelt ville aflaste kommunerne, hvis det blev gennemført.
DF arbejder således fortsat for, at der kommer statslige en-
heder, hvor flygtningene skal bo, helst indtil de kan vende
tilbage til deres hjemlande. DF arbejder herudover på andre
stramninger inden for asyl- og udlændingeområdet. Der er
efter DF’s opfattelse behov for langt mere markante tiltag,
og der er også i høj grad brug for nytænkning på området.
Men med disse bemærkninger støtter DF forslaget.
AX018073