L 75 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 75 Bilag 2
Offentligt

Notat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af

integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtnin-

ge).

1. Indledning

Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af d. 27. november 2015 hørt

en række myndigheder og organisationer over forslag til lov om ændring af integrationslo-

ven og lov om planlægning (midlertidig indkvartering af flygtninge) med høringsfrist d. 4.

december 2015. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudkastet:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (fremgår af høringslisten med navnene: Forsvarets

Bygnings- og Etablissementstjeneste, Forsvarets Ejendomsstyrelse), Advokatrådet, Rådet

for Etniske Minoriteter, Dansk Socialrådgiverforening, Sundhedsstyrelsen, Retspolitisk

Forening, Dansk Røde Kors, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Industri, Ankestyrel-

sen, Dansk Flygtningehjælp og Region Midtjylland.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke bemærkninger til lovudkastet:

Rigsrevisionen, Arbejdstilsynet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, LO, FTF, Odense kommune og Dansk

Arbejdsgiverforening

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt regeringens

bemærkninger hertil. For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter

henvises til vedlagte høringssvar.

2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag

2.1 Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp hæfter sig ved, at man i bemærkningerne til lovforslaget tydeliggør,

at vurderingen vedrørende muligheden for at indkvartere flere flygtningen i samme bebo-

elsesrum, skal ske under hensyntagen til den enkelte flygtnings personlige forhold, ek-

semplificeret ved bl.a. alder, køn, traumatisering mv., sammenholdt med indkvarteringens

beskaffenhed. Ligeledes skal også opholdsstedet understøtte en tidlig igangsættelse af

integrationsprocessen. Dansk Flygtningehjælp ønsker endvidere, at den forventede varig-

hed af indkvarteringen indgår i vurderingen af, i hvilke tilfælde det er rimeligt og hen-

sigtsmæssigt at enlige flygtninge anvises fælles beboelsesrum.

Svar:

Regeringen er enig med Dansk Flygtningehjælp i, at den forventede tidsmæssige udstræk-

ning af den midlertidige indkvartering kan indgå i vurderingen, hvilket ligeledes fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget.

Den foreslåede ændring af integrationsloven indebærer, at det er op til kommunerne at

vurdere, hvorvidt en given flygtning skal placeres sammen med andre flygtninge i samme

beboelsesrum som en midlertidig boligplacering, og hvilke beboelsesrum, der egner sig

formålet. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en midlertidig boligplacering skal

ske efter en konkret vurdering af den enkelte flygtnings behov, herunder særlige forhold

hos den enkelte, så som psykosociale problemer. Der skal endvidere tages hensyn til den

enkelte flygtnings personlige forhold, herunder alder, køn eller særlig psykisk sårbarhed, fx

grundet traumatisering, og disse forhold vil skulle sammenholdes med indkvarteringens

beskaffenhed. I forhold til indkvarteringens beskaffenhed vil der udover rummets størrel-

se og egnethed til at dele mellem flere kunne lægges vægt på adgangen til fælles facilite-

Side

1/8

7. december 2015

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Integrationskontoret

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Sagsbehandler

Sox

Tel.

61983303

Mail

[email protected]

Sags-nr.

2015-1320

L 75 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

ter, ligesom den forventede tidsmæssige udstrækning af den midlertidige indkvartering

kan indgå.

Ved vurderingen skal også tages højde for det integrationsmæssige sigte med de særlige

boligplaceringsregler for flygtninge, således at det anviste midlertidige opholdssted i vi-

dest muligt omfang understøtter en tidlig igangsættelse af flygtningens integrationspro-

ces.

2.2 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse henviser til, at kommunerne med lovforslaget får

mulighed for at meddele dispensation til etablering af midlertidige opholdssteder til flygt-

ninge på støjbelastede arealer, og kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse stille vilkår

til opholdsstederne om etablering af afskærmningsforanstaltninger. Forsvarsministeriet

forudsætter i den forbindelse, at eventuelle udgifter i forbindelse med etablering og drift

af midlertidige opholdssteder, herunder etablering og evt. senere nedtagning af afskærm-

ningsforanstaltninger i forhold til støj, ikke pålægges Forsvarsministeriet.

Svar:

Den foreslåede ændring af planlovens § 5u, stk. 4, indebærer, at kommunerne kan etable-

re midlertidige opholdssteder til flygtninge på steder, hvor grænseværdierne for støj, som

fastsat i Miljøstyrelsens vejledninger og bekendtgørelser, er overskredet, uden at der

etableres støjafskærmende foranstaltninger. Som det fremgår af lovbemærkningerne, er

det ikke hensigten med lovændringen, at støjvilkår for virksomheder mv. skal kunne skær-

pes alene som følge af etablering af disse midlertidige opholdssteder. For at sikre dette

hensyn gennemfører Miljøstyrelsen den fornødne opfølgning i form af vejledning og æn-

dring af bekendtgørelser.

Vilkår om etablering af afskærmningsforanstaltninger i en dispensation eller tilladelse fra

kommunalbestyrelsen kan ikke stilles til virksomheder m.v.

2.3 Advokatrådet

Advokatrådet bemærker, at fristen for bemærkninger til lovudkastet i realiteten udelukker

en nærmere stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet

Advokatrådet bemærker endvidere, at der ikke er angivet nogen begrundelse for, hvorfor

udgangspunktet om en høringsfrist på mindst fire uger er fraveget, og Advokatrådet op-

fordrer derfor til, at der i det lovforslag, der fremsættes for Folketinget, redegøres nær-

mere for den korte høringsfrist.

Svar:

Regeringen fremsætter lovforslaget som en del af udmøntningen af Aftale om en ny,

stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1). Aftalen er indgået på baggrund af det

stigende pres på Danmark forårsaget af det stigende antal af indrejsende flygtninge og

migranter. Denne situation lægger også et øget pres på kommunerne i forhold til opgaven

med at boligplacere flygtninge, og kommunerne bør derfor hurtigst muligt gives bedre

rammer for at løse denne opgave, hvilket sker med de ændringer af integrationsloven og

lov om planlægning, der foreslås med lovforslaget.

2.4 Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening finder vilkårene for at svare på høringen yderst kritisable.

Foreningen pointerer, at muligheden for en kvalificeret offentlig diskussion om lovforsla-

gene forringes, og samtidig forøges risikoen for lovsjusk markant.

Side

2/8

L 75 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Dansk Socialrådgiverforening finder, at det er positivt, at der i den enkelte sag om bolig-

placering skal foretages en konkret vurdering. Dog finder foreningen det vigtigt, at denne

vurdering bliver udført af medarbejdere, som har den nødvendige faglige og uddannel-

sesmæssige baggrund som fx socialrådgivere, da flygtninge kan have både sociale, psyki-

ske eller fysiske problemer, der kræver en sikker faglig udredning og vurdering.

Dansk Socialrådgiverforening finder endvidere, at der bør være en øget opmærksomhed

på, at nogle af de mennesker, som i første omgang er vurderet egnede til at kunne ind-

kvarteres midlertidigt sammen med andre, og på steder, hvor der er givet dispensation for

regler om støjniveau, forholdsvis akut skal have mulighed for at få en anden bolig, hvis

deres psykiske tilstand tilsiger det. DS foreslår på den baggrund, at der i lovforslaget skri-

ves: ”Ud fra en individuel socialfaglig vurdering, kan der træffes afgørelse om midlertidig

boligplacering…”

Dansk Socialrådgiverforening er generelt kritisk over for muligheden for at kunne placere

flere enlige flygtninge i samme beboelsesrum og understreger, at det altid er mest hen-

sigtsmæssigt at kunne tilbyde en permanent individuel bolig hurtigt. Dansk Socialrådgiver-

forening anfører, at det for kommunerne ikke hidtil været et problem at skaffe permanet

bolig indenfor 3 måneder, og at der bør være en definition af hvor lang tid ”midlertidig”

er. Dansk Socialrådgiverforening foreslår en tidsgrænse på 3 måneder.

Svar:

Hvad angår Dansk Socialrådgivers bemærkninger om høringsfristen henvises til afsnit 2.3.

I forhold til Dansk Socialrådgivers bemærkninger vedrørende den konkrete vurdering og

muligheden for efterfølgende at omplacere en flygtning, der er placeret i samme beboel-

sesrum som andre, bemærkes, at en kommune har mulighed for at foretage en ny vurde-

ring og omplacere en flygtning, der er midlertidigt boligplaceret, hvis der – fx på grund af

flygtningens personlige forhold – er anledning til det.

For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af en midlertidig boligplacering er der i

bemærkningerne til lovforslaget redegjort for, at der ikke i integrationsloven er fastsat

nogen tidsmæssig grænse for, hvad der skal forstås ved ”snarest muligt” jf. § 12, stk. 1, 1.

pkt. i integrationsloven. Fraværet af en bestemt fastsat tidsgrænse for anvisning af en

permanent bolig afspejler respekten for, at kommunerne kan have svært ved at finde

egnede boliger til permanent boligplacering. Et tidligere krav om anvisning af passende

bolig inden tre måneder blev således ophævet ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 med

henvisning til, at det i praksis havde vist sig umuligt for mange kommuner at leve op til 3-

måneders kravet, ligesom der vurderedes at kunne være et behov for at anvise bolig til

andre boligsøgende med mere presserende boligbehov.

Mere generelt bemærkes, at lovforslaget imødekommer et ønske fra kommunernes side

om mere fleksibilitet i reglerne om boligplacering, netop fordi kommunerne er udfordrede

af opgaven med at finde både permanente boliger og midlertidige opholdssteder. Rege-

ringen er således ikke med Dansk Socialrådgiverforening i, at det ikke er et problem for

kommunerne at finde permanent bolig inden for 3 måneder.

2.5 Rådet for Etniske Minoriteter

Rådet for Etniske Minoriteter beklager lovforslaget, som rådet finder, forringer flygtninge-

nes levevilkår. Rådet for Etniske Minoriteter udtrykker bekymring for, hvilken effekt æn-

dringerne vil have for de særligt sårbare flygtninge, der lever med fx krigstraumer. Rådet

anbefaler, at der sættes en grænse for, hvor længe flygtninge må bo i midlertidige op-

holdssteder, hvor et beboelsesrum deles med flere, eller hvor der dispenseret fra støjkrav,

Side

3/8

L 75 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

og at der fastsættes en øvre grænse for, hvor mange personer, der må indkvarteres i et

beboelsesrum.

Svar:

For så vidt angår det af Rådet for Etniske Minoriteter anførte om hensynet til sårbare

flygtninge, henvises til afsnit 2.1, hvor der er redegjort for de hensyn, der skal indgå i

kommunens vurdering, når der træffes afgørelse om boligplacering. Som det også fremgår

heraf, skal kommunen i den enkelte sag sammenholde flygtningens personlige forhold

med indkvarteringsstedets beskaffenhed. Det følger heraf efter regeringens opfattelse, at

det ikke vil være hensigtsmæssigt at imødekomme Rådet for Etniske Minoriteters forslag

om at fastsætte grænser for, hvor mange personer, der må indkvarteres i samme beboel-

sesrum, eller tidsmæssige grænser for, hvor længe en flygtning kan være boligplaceret i et

givent indkvarteringssted – det må bero på kommunens konkrete vurdering.

2.6 Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen påpeger, at det forhold, at flere lever sammen under husstandslignen-

de forhold, udgør en risikofaktor i forhold til smitsomme sygdomme.

Sundhedsstyrelsen anfører, at det ikke er muligt at vurdere størrelsesordenen af en evt.

udsættelse for støj som følge af lovforslaget, men at det er væsentligt, at der i forbindelse

med placeringen tages hensyn til personlige forhold hos den enkelte flygtning, og at kom-

munalbestyrelsen kan stille vilkår til opholdsstederne om etablering af afskærmningsfor-

anstaltninger

Svar:

I forhold til risikoen for, at smitsomme sygdomme overføres til andre bemærkes, at det er

op til den enkelte kommune i den enkelte situation at vurdere, hvorvidt det er hensigts-

mæssigt midlertidigt at indkvartere flere enlige flygtninge i samme beboelsesrum. Kom-

munen skal her tage de fornødne hensyn til både den enkelte flygtnings personlige forhold

og indkvarteringsstedets beskaffenhed, jf. afsnit 2.1. Endvidere vil en kommune, såfremt

der opstår behov herfor – hvilket fx vil kunne være på grund af helbredsmæssige forhold –

kunne træffe en ny beslutning om boligplacering af den enkelte.

Den foreslåede ændring af planlovens § 5u, stk. 4, indebærer, at kommunerne kan etable-

re midlertidige opholdssteder til flygtninge på steder, hvor grænseværdierne for støj, som

fastsat i Miljøstyrelsens vejledninger og bekendtgørelser, er overskredet, uden at der

etableres støjafskærmende foranstaltninger.

Det vil være op til kommunerne at vurdere, hvilke steder der er egnet til midlertidige op-

holdssteder, og hvorvidt der skal stilles vilkår om støjafskærmende foranstaltninger.

Kommunernes dispensation eller tilladelse til etablering af midlertidige opholdssteder på

arealer, der er støjbelastede, er tidsbegrænsede til højst 5 år. Miljøstyrelsen gennemfører

den fornødne opfølgning i form af vejledning og ændring af bekendtgørelser.

2.7 Retspolitisk Forening

Retspolitisk Forening bemærker, at det ikke af bemærkningerne til lovforslaget fremgår,

hvorvidt der har været gennemført en undersøgelse af, om kommunerne har problemer

med at finde midlertidig indkvartering til flygtninge. Retspolitisk Forening bemærker vide-

re, at det stigende antal asylansøgere tidligst vil blive et problem for kommunerne i for-

året 2016.

Side

4/8

L 75 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Retspolitisk Forening finder, at der bør være en begrænsning på, hvor mange der kan

indkvarteres i samme beboelsesrum og en begrænsning for den tidsmæssige udstrækning

af en sådan boligplacering - konkret foreslår foreningen 6 måneder. Endvidere bør mulig-

heden for en sådan boligplacering efter Retspolitisk Forenings opfattelse alene kunne

anvendes i ekstraordinære situationer, og når det er veldokumenteret, at en kommune er

ude af stand til at tilvejebringe midlertidig boligplacering af en kvalitet, der sikrer asylmod-

tageres ret til privatliv og adgang til behandling for psykosociale problemer.

Retspolitisk Forening er kritisk over for forslaget om, at kommunerne kan tillade midlerti-

dige opholdssteder på støjbelastede arealer, og finder ikke, at forslaget skal fremmes.

Retspolitisk Forening bemærker, at der ikke er fastlagt nogen tidsbegrænsning, men i

bemærkningerne henvist til, at den gældende ordning for kommunalbestyrelsens dispen-

sationer er tidsbegrænset til 5 år.

Retspolitisk Forening finder, at lovforslaget burde forholde til Danmarks internationale

forpligtelser og nævner EMRK art. 8 samt Flygtningekonventionens artikel 21, som man

finder, at lovforslaget er i strid med, da man med forslaget efter foreningens opfattelse

negativt forskelsbehandler flygtninge ved at placere disse under forhold, der er langt min-

dre gunstige, end dem, der tilbydes udlændinge i almindelighed.

Retspolitisk Forening finder endvidere høringsfristen kritisabel.

Svar:

I forhold til Retspolitisk Forenings bemærkninger om høringsfristen henvises til afsnit 2.3.

I forhold til Retspolitik Forenings bemærkninger om den tidsmæssige udstrækning af den

midlertidige boligplacering og forslaget om en øvre grænse for hvor mange personer, der

må indkvarteres i samme beboelsesrum, henvises til afsnit 2.1, 2.4 og 2.5.

Med hensyn til svar på Retspolitisk Forenings bemærkninger til den del af lovforslaget, der

vedrører kommunernes mulighed for at benytte arealer, der er støjbelastede, til midlerti-

dige opholdssteder (ændringen af planlovens § 5u, stk. 4), henvises til afsnit 2.6. Det be-

mærkes, at det allerede fremgår af planlovens bestemmelser om midlertidige opholdsste-

der til flygtninge, at kommunalbestyrelsens tilladelser og dispensationer skal tidsbegræn-

ses og højst kan gives med en varighed på 5 år fra meddelelsen, jf. § 5 u, stk. 7.

Det er regeringens opfattelse, at hverken EMRK art. 8 om retten til respekt for privatliv og

familieliv eller Flygtningekonventionens art. 21, hvorefter flygtninge i forhold til boligfor-

hold skal gives en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der under samme for-

hold indrømmes udlændinge i almindelighed, er til hinder for at fastsætte regler som de i

lovforslaget indeholdte. Det bemærkes herved, at kommunens forpligtelse til at anvise en

flygtning, som man har integrationsansvaret for, for flygtningen udgør et tilbud om bolig,

som ikke gives til andre udlændinge. Der er derfor ikke tale om negativ forskelsbehand-

ling, heller ikke selv om en kommune måtte vælge at benytte de muligheder, der gives

med lovforslaget. Det bemærkes videre, at forslaget har til hensigt faktisk at gøre kommu-

nerne i stand til at efterleve den forpligtelse, de har til at finde boliger til flygtninge. Det

bemærkes endelig, at det står en flygtning frit for at finde en anden bolig end den anviste.

2.8 Dansk Røde Kors

Røde Kors bemærker generelt, at man finder det positivt, at der udvises rettidighed i for-

hold til en situation, hvor antallet af indrejsende flygtninge og migranter kan udfordre

opretholdelse af ro og orden i samfundet, politiets kontrol med indrejse og ophold og

kapaciteten til indkvartering af asylansøgere mv. Røde Kors understreger vigtigheden af,

Side

5/8

L 75 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

at det netop kun skal være i helt ekstraordinære situationer, at foranstaltningerne bør

finde anvendelse.

Røde Kors anbefaler, at dette fremgår, så rettidigheden i aftalen også følges af klare ret-

ningslinjer for, hvornår udfordringerne er så ekstraordinære, at initiativerne iværksættes.

Røde Kors udtrykker forståelse for kommunernes behov for at udvide mulighederne for at

tilvejebringe midlertidige indkvarteringsmuligheder og opholdssteder. Røde Kors ser dog

med skepsis på den foreslåede mulighed for at placere flere enlige flygtninge i samme

beboelsesrum og finder, at antallet af enlige flygtninge pr. beboelsesrum bør holdes så

lavt som muligt. Røde Kors bemærker endvidere, at der kan være usikkerhed om, hvorvidt

der alle steder er den fornødne kapacitet til hurtigt og kompetent at foretage den vurde-

ring i sager om boligplacering, der med lovforslaget lægges op til.

Røde Kors appellerer til, at der med flere enlige flygtninge i samme beboelsesrum bør

være en skærpet opmærksomhed på den tidsmæssige udstrækning af den midlertidige

boligplacering.

I forhold til forslaget om ophævelse af regler om støj ved etablering af midlertidig op-

holdssteder for flygtninge gør Røde Kors opmærksom på, at en længerevarende boligpla-

cering med daglig støjpåvirkning kan udgøre et stresselement i hverdagen - særligt for

sårbare eller traumatiserede flygtninge. Derfor anbefaler Røde Kors, at sådanne flygtninge

og familier med børn ikke placeres på støjbelastede arealer, og at dispensation til støjbela-

stede boliger følges af en forpligtelse til at gøre den midlertidige boligplacering så kort

som mulig.

Svar:

Med hensyn til Røde Kors’ mere generelle betragtninger om, at det kun bør være i ekstra-

ordinære situationer, at muligheder, som dem, der gives kommunerne med dette lov-

forslag, bør benyttes, bemærkes, at der efter regeringens opfattelse aktuelt er tale om en

situation, der nødvendiggør de foreslåede ændringer. Det er samtidig regeringens opfat-

telse, at der også i fremtiden kan være behov for at give kommunerne den fleksibilitet i

reglerne om midlertidig boligplacering, der følger af lovforslaget, og at det vil være op til

den enkelte kommune at vurdere, om – og i givet fald i hvilket omfang – de foreslåede

muligheder skal anvendes.

I forhold til Røde Kors’ bemærkninger om den tidsmæssige udstrækning af den midlertidi-

ge boligplacering og antallet af personer, der må indkvarteres i samme beboelsesrum,

henvises til afsnit 2.1, 2.4 og 2.5.

Regeringen finder ikke, at der er grund til at tvivle på kompetencen hos de medarbejdere i

kommunen, der skal foretage de vurderinger, lovforslaget lægger op til, jf. Røde Kors’

bemærkninger herom.

Med hensyn til Røde Kors’ bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører kommu-

nernes mulighed for at benytte arealer, der er støjbelastede, til midlertidige opholdsste-

der (ændringen af planlovens § 5u, stk. 4), henvises til svaret til afsnit 2.6. Det kan hertil

tilføjes, at det vil være op til den enkelte kommune – inden for de rammer, der sættes af

lovgivningen - konkret at vurdere, både om et givent område eller en given bygning kan

benyttes til midlertidig boligplacering, og også om det vil være hensigtsmæssigt at bolig-

placere fx udsatte flygtninge eller familier med børn det givne sted.

2.9 Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder finder den korte høringsfrist beklagelig.

Side

6/8

L 75 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Institut for Menneskerettigheder anerkender behovet for fleksible løsninger til midlertidig

indkvartering og etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge og

noterer sig de forskellige elementer i lovforslaget.

Svar:

I forhold til Institut for Menneskerettigheders bemærkninger om høringsfristen henvises

til afsnit 2.3. Høringssvaret giver ikke derudover anledning til bemærkninger.

2.10 DI

DI udtrykker tilfredshed med, at det fremgår af bemærkningerne, at lempelserne af støj-

krav ikke skal påvirke virksomhederne i området omkring et midlertidigt opholdssted og

forstår den nye bestemmelse i § 5 u, stk. 4, således, at det er det midlertidige opholdssted,

som selv skal etablere og finansiere støjafskærmning, og at dette skal ske på egen grund.

DI noterer endvidere, at det fremgår af bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen kun

kan give dispensation og tilladelser efter disse nye regler i op til fem år. DI foreslår, at det

fremgår af loven, at kommunerne ikke skal kunne give gentagne femårige dispensationer

og tilladelser eller lader bygningerne ligge i en kortere periode, for derefter igen at give en

femårig tilladelse til et midlertidigt opholdssted.

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne, at vilkår om etablering af afskærmningsforanstaltninger

ikke kan stilles til virksomheder m.v. Det kan således heller ikke stilles krav om, at virk-

somheder finansierer evt. udgifter til afskærmningsforanstaltninger.

Det fremgår endvidere af planlovens bestemmelser om midlertidige opholdssteder til

flygtninge, at kommunalbestyrelsens tilladelser og dispensationer skal tidsbegrænses og

højst kan gives med en varighed på 5 år fra meddelelsen, jf. § 5 u, stk. 7. Det fremgår end-

videre at miljøministeren, nu erhvervs-og vækstministeren, fremsætter forslag om revisi-

on af reglerne i § 5u i folketingsåret 2017-18 jf. ændringslovens § 2.

2.11 Region Midtjylland

Region Midtjylland finder høringsfristen problematisk.

Region Midtjylland finder det betænkeligt at dispensere fra reglerne om støj også i forhold

til midlertidigt boligophold, da støjpåvirkning kan have alvorlige konsekvenser for de

mennesker, der udsættes for støjen, også selvom de pågår i mindre end fem år.

Svar:

I forhold til Region Midtjyllands bemærkninger om høringsfristen henvises til afsnit 2.3.

Med hensyn til svar på Region Midtjyllands bemærkninger til den del af lovforslaget, der

vedrører kommunernes mulighed for at benytte arealer, der er støjbelastede, til midlerti-

dige opholdssteder (ændringen af planlovens § 5u, stk. 4), henvises til afsnit 2.6. Det kan

hertil tilføjes, at det kun er i forhold til midlertidig boligplacering – indtil der kan findes en

permanent bolig – at den foreslåede mulighed for at se bort fra de almindelige støjgræn-

ser vil gælde.

Side

7/8

L 75 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.12 Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har anført, at de foreslåede ændringer af reglerne om midlertidig boligpla-

cering vil betyde, at der vil komme flere klagesager vedrørende kommunernes afgørelser

om boligplacering, hvilket vil medføre en mindre udgift for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen

anfører samtidig, at der indtil videre ikke er modtaget klager på dette område.

Svar:

Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig er ikke enig i forudsætningerne for Anke-

styrelsens opgørelse af meromkostningerne. Det er således Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriets vurdering, at eventuelle merudgifter ved klagesager som følge af æn-

dring af krav til midlertidig boligplacering vil være af et meget begrænset omfang.

Side

8/8