Det næste punkt på dagsordenen er:

25) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 75:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning. (Midlertidig indkvartering af flygtninge).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 04.12.2015. 1. behandling 08.12.2015. Betænkning 15.12.2015. 2. behandling 17.12.2015).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Fru Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Med det her lovforslag giver regeringen nu kommunerne lov til at dispensere fra en række love. I Radikale Venstre vil vi meget gerne være med til at give fleksible muligheder for at indkvartere flygtninge. Det har vi sådan set allerede gjort ved at dispensere fra planloven, så man kan indkvartere på højskoler, nedlagte plejehjem og skoler. Vi vil rigtig gerne være med til at hjælpe kommunerne med den opgave. I Radikale Venstre har vi også foreslået regeringen straks at indkalde boligforligskredsen og sætte gang i arbejdet med billige boliger og fritage kommunerne fra at skulle bidrage til det.

Men med den her lov fjernes begrænsningerne, rammerne for, hvordan kommunerne kan indkvartere flygtninge. Man kan være et ubegrænset antal mennesker i samme værelse i et ubegrænset antal måneder eller år. Det mener vi ikke er den rigtige måde at sikre håndteringen af den store opgave, vi står med i Danmark, den store opgave, som kommunerne står med. Vi skal tage helt alvorligt, hvad det er for en opgave. Derfor bliver vi også nødt til at håndtere det på en måde, som ikke konsekvent er midlertidig. Når det er midlertidigt, så bliver vi nødt til at have ordnede forhold, med hensyn til hvordan vi håndterer den her opgave. Vi kan ikke sætte traumatiserede familier ind på køjesengsværelser i årevis. Det er ikke en måde at løse problemerne på. Vi løser det kun, hvis vi håndterer det med den alvor, som opgaven faktisk kræver. Det er mennesker, familier og børn, der kommer. Vi er nødt til at sætte grænser for, hvor længe de kan opholde sig på værelser, og hvor længe vi kan opgive alle de rammer, som vi normalt sætter for os og for, hvordan vi behandler mennesker.

Derfor er vi i Radikale Venstre imod det her lovforslag. Vi synes, det er ærgerligt, at vi ikke har kunnet sætte os sammen på tværs af Folketinget og finde nogle ordentlige måder at gøre det her på. Der er faktisk forslag derude. Kommuner, organisationer og virksomheder er klar til at hjælpe med. Det vil vi også gerne i Radikale Venstre, men vi vil ikke være med til at dispensere fra alt, hvad vi plejer, når vi håndterer mennesker, som er i nød, mennesker, som har det svært.

Derfor stemmer vi imod.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Og jeg skal bede om, hvis der er ordførere, som vil på talerstolen, at de så vil være venlige at melde sig. Det er mere, så vi har et nogenlunde overblik over, hvor langt vi er kommet i dagsordenen.

Der er foreløbig nogle, der har bedt om at komme herop efter den korte bemærkning. Det er fru Johanne Schmidt-Nielsen og hr. Jacob Mark. Hvis der er andre, må de godt melde sig til nu. Tak. Værsgo, hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det. Når jeg tager ordet for et spørgsmål, er det bare, fordi den mistillid, som jeg synes at jeg fornemmer til kommunernes evne til at håndtere situationen, ærgrer mig lidt. Og spørgsmålet om, hvorvidt der kan være mere end en person på et værelse, synes jeg også er blevet kørt helt op. Lad mig bare som illustration nævne, at min datter netop har fået brev om, at hun er blevet optaget på Oure Efterskole, og det er vi rigtig glade for hjemme hos os. Da vi var på besøg, var noget af det, vi hæftede os ved, netop hvor dejlige bofaciliteter der var. Men bare lige for god ordens skyld: De bor altså fire personer på et værelse, og det synes de er rigtig, rigtig fint. Så jeg forstår ikke, hvorfor eksempelvis fire enlige mænd eller to ikke også skulle kunne bo på samme værelse.

Ordføreren, værsgo.

Jamen det tror jeg også sagtens at de kan. Jeg har også opholdt mig på højskoler og efterskoler og diverse og delt værelse. Jeg tror, at både hr. Jan E. Jørgensen og hr. Jan E. Jørgensens datter og jeg sagtens kan håndtere det. Jeg tror også, at nogle flygtninge sagtens kan dele værelse i en periode. Jeg tror ikke, at der er nogen, der forventer, at de skal have luksusforhold i Danmark. Det gør jeg heller ikke. Og netop derfor havde det været så fint, hvis regeringen havde ønsket at sætte sig ned og være sammen på tværs af Folketinget og spørge: Hvordan sætter vi rammerne for det her? Det handler på ingen måde om mistillid til kommunerne, det handler faktisk om at hjælpe kommunerne med at løfte den opgave, de står over for.

Hr. Jan E. Jørgensen, værsgo.

Jo, det gør det jo, for det, der tidligere har været fremme i debatten, også da vi debatterede det her i salen, var jo netop, at man efterlyste, at der skulle nogle helt faste begrænsninger på – om det var kubikmeter eller kvadratmeter, nåede jeg aldrig helt frem til – sådan at kommunerne ikke bare stuvede en masse mennesker sammen, der lå i bunker. Jeg har stor tiltro til, at danske kommuner kan løse den her opgave på en ordentlig og en værdig måde.

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, det er ret utroligt, at ordføreren på den måde gør grin med det her med at tale om bunkevis af mennesker og lægge mig ord i munden. Nej, jeg har ikke mistillid til kommunerne. Jeg har meget stor tillid til, at hvis vi overlod det til dem og i øvrigt overlod det til civilsamfundet og virksomhederne, ville Danmark være et langt bedre sted, end når vi politiserer det her i Folketinget. Og det var sådan set det, jeg havde ønsket, nemlig at vi fik en reel forhandling, debat, samtale om det her i Folketinget, så vi kunne sætte nogle ordentlige rammer. Og det kunne sagtens betyde, at flere skulle dele værelse, men på en måde, hvor vi respekterede, at flygtninge også skal have et privatliv.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen. Værsgo.

Jeg synes jo, at fru Sofie Carsten Nielsen sagde det så ganske udmærket, nemlig at det ikke er mærkeligt, at kommunerne har behov for at få en større grad af fleksibilitet i en situation, hvor der kommer flere flygtninge end normalt. Jeg vil så samtidig sige, at vi jo ikke skal være blinde for, at opgaven med at skaffe boliger til flygtninge selvfølgelig er blevet markant sværere af, at regeringen har indført den såkaldte integrationsydelse. Og når jeg siger »den såkaldte integrationsydelse«, er det, fordi den ydelse absolut intet har med integration at gøre, tværtimod – man spænder jo ben for integrationen, når man isolerer mennesker i fattigdom. Jeg synes, at ordet fattigdomsydelse ville være langt mere præcist.

Men som sagt er der ikke nogen tvivl om, at opgaven med at skaffe boliger til flygtninge selvfølgelig bliver markant sværere for kommunerne, når man placerer dem i en økonomisk situation, som er så trang, at det bliver rigtig, rigtig svært at finde en husleje, som kan betales på så lille et budget. Men det ændrer ikke på, at kommunerne står i en ekstraordinær situation. Og jeg ville som sagt ønske, at man fra regeringens side ville tage større ansvar for at få integrationen til at fungere frem for at tørre opgaven af på kommunerne.

Når vi ikke kan støtte det her forslag, skyldes det det, som jeg synes fru Sofie Carsten Nielsen også påpegede så fint, nemlig at man jo absolut ingen grænser har for denne midlertidighed. Og dermed er der jo en risiko for, at midlertidigheden bliver mere eller mindre permanent. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor længe mennesker kan bo i de her midlertidige boliger og være flere på et værelse. Der er ingen begrænsning af, hvor mange der kan bo på ét værelse, og hvor små værelserne kan være. Det er ikke holdbart. Privatliv er afgørende for alle mennesker, tror jeg, og hvis vi ønsker, at de flygtninge, som kommer hertil, skal have en god start og skal blive en del af det danske samfund og komme ud på det danske arbejdsmarked, skal vi selvfølgelig også sørge for, at de boligforhold, der er for flygtninge, er stabile og giver mulighed for privatliv, altså skaber den ro og stabilitet, som vi alle sammen har brug for, og som flygtninge, der jo som oftest har levet meget ustabilt og meget usikkert i meget lang tid, i allerhøjeste grad har brug for.

Så stillede Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten faktisk et ændringsforslag, hvor vi siger: Men så lad os da ophæve det her efter 3 måneder eller sige, at så er det en midlertidig situation; altså, så tager vi regeringen på ordet og siger, at lige nu er der sådan en akut situation, og så lad os se nærmere på det senere, hvor man også har mere tid til at få en ordentlig lovbehandling. Det blev afvist.

Som sagt synes jeg faktisk ikke, man tager integrationsopgaven alvorligt med det her lovforslag, og det synes jeg er et stort problem. Vi stemmer imod.

Hr. Marcus Knuth, Venstre, for en kort bemærkning. Værsgo.

Mange tak. Er ordføreren opmærksom på, at allerede tilbage i sommer gik over halvdelen af Danmarks borgmestre ud og sagde: Vi har ikke mere plads, vi har ikke flere nedlagte skoler, vi har ikke flere nedlagte plejehjem? Og hvis ordføreren er opmærksom på det, hvordan kan det så ikke være sund fornuft netop at give vores kommuner mere fleksibilitet, således at de bedre kan håndtere det store pres, de står under?

Ordføreren.

For det første tror jeg simpelt hen, at hr. Marcus Knuth glemte at høre efter, hvad det var, jeg sagde i min tale, nemlig at jeg har stor forståelse for, at kommunerne har behov for en større grad af fleksibilitet i den situation, Danmark står i netop nu. Men jeg har ikke forståelse for, at man ikke laver grænser for, hvor længe mennesker kan bo flere på ét værelse f.eks. Det synes jeg er uklogt. Og jeg tror, man risikerer at skyde sig selv i foden, hvis ønsket er at skabe integration.

For det andet vil jeg sige, når nu vi taler om det her med at lytte til borgmestrene, at der er så mange borgmestre, som har sagt: Den der såkaldte integrationsydelse, altså det der med at give flygtninge så lav en ydelse, går simpelt hen ikke, hvis vi skal skaffe boliger til dem, for vi har ikke boliger, som kan betales med så lave ydelser.

Tænk, hvor ville det være dejligt, hvis Venstre og regeringen ville lytte til den kritik. Den er da så saglig.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jamen jeg lyttede efter og hørte udmærket, hvad ordføreren sagde, herunder også kritikken af vores integrationsydelse. Og for at kigge på den del vil jeg sige, at hvis ordføreren er enig i, at integrationen sker bedst på arbejdsmarkedet, må ordføreren da også være enig i, at integrationsydelsen jo netop har til formål at få folk ud på arbejdsmarkedet. Og det er der, jeg tror at en af vores store værdimæssige forskelle er. Det lyder, som om ordføreren gerne vil have, at alle flygtninge bare permanent skal være på offentlig forsørgelse, hvor vi mener, at integrationsydelsen skal have folk ud på arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Jeg tror, at alle i det her rum har ét ønske, nemlig at de flygtninge, som kommer hertil, bliver integreret så godt som overhovedet muligt og allerhelst får et arbejde og bliver en del af det danske arbejdsmarked. Men jeg tror ikke på, at mennesker kommer i arbejde af, at man tager pengene fra dem. Og det er jo i virkeligheden ikke bare et spørgsmål om tro; vi har klokkeklare erfaringer med den såkaldte starthjælp fra 00'erne. Resultatet var entydigt: Ganske få kom i arbejde, og langt de fleste blev bare fattigere.

Hvad sker der, når mennesker bliver fattigere? De isoleres, de skubbes væk fra at deltage i samfundet. Antallet af børn, der voksede op i fattigdom, eksploderede i den periode. Det er dumt, hvis man gerne vil integration.

Tak til ordføreren. Og der er en ny ordfører, der skal på talerstolen, og det er fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak for det. I Alternativet har vi også tillid til kommunerne, men som det er i øjeblikket, ved vi også, at de bliver presset. Og det, vi er bekymret for med den her lov, er, at den vil sætte kommunerne under et voldsomt kryds- og prioriteringspres. Det vil utvivlsomt tvinge mange kommuner, kommunalpolitikere og kommunalt ansatte til at søge grænserne for, hvad de selv synes er anstændigt. Og det vil givetvis også rykke ved de grænser.

Vi synes, at regeringen og aftalepartierne fralægger sig ansvaret og udelukkende placerer det hos kommunerne, og det synes vi ikke er i orden. Jeg tror også, vi kommer til at se en situation, hvor noget, som vil være helt utænkeligt i én kommune, vil være almindelig praksis i en anden kommune. Og det vil derfor variere meget voldsomt, hvad det er for nogle rettigheder, man har, når man er flygtning i Danmark.

Vi synes, at vi i løbet af behandlingen af det her lovforslag har forsøgt at få svar på: Hvad er en vejledende støjgrænse, som kan gælde for flygtningeboliger, og hvor mange mennesker er det, der må bo på samme værelse og på hvor mange kvadratmeter? Og jeg har stadig væk svært ved at forstå, at vi ikke her som Folketing kan sætte nogle vejledende rammer for, hvad det er, der er ordentligt, for at vi skal kunne give vores flygtninge en værdig bolig. Og derfor stemmer Alternativet imod det her lovforslag. Vi synes simpelt hen ikke, det er rimeligt, at der skal være så stor usikkerhed om, hvordan vi byder vores nye medborgere velkommen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Når Alternativets ordfører efterspørger de her vejledende grænser, må jeg spørge: Er det Alternativet, der har det behov, eller er det Danmarks kommuner, der har det behov? Jeg har ikke fået henvendelser fra kommuner, borgmestre eller andre, som efterspørger vejledende grænser.

Ordføreren.

Folketinget har en forpligtelse til at sætte nogle grænser op. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi risikerer at komme til at se flygtninge, som kommer til at bo flere personer på samme værelse i rigtig, rigtig lang tid. Vi har også spurgt ind til, hvad det så er, der skal tages hensyn til. Hvad nu, hvis du har posttraumatisk stress? Hvad nu, hvis der er små børn osv.? Jeg synes, det er på sin plads, at Folketinget faktisk giver nogle vejledende rammer. Det tror jeg også vil gøre det lettere for kommunerne, så de ikke kommer til at stå i den prioriteringssituation, som vi ved de ellers kommer til at stå i.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg tror ikke, jeg fik svar på mit spørgsmål. Altså, er der kommuner, der har henvendt sig til Alternativet og sagt, at de efterlyser dette redskab, eller er det Alternativet, der tror, at kommunerne har sådan et behov?

Det kan godt være, at ordføreren ikke selv kan se det, men det, der bliver sagt af Alternativets ordfører fra Folketingets talerstol, er altså udtryk for en mistillid til, at kommunerne selv kan finde ud af at håndtere det her på bedste vis.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Alternativet har på ingen måde mistillid til kommunerne, men kommunerne er sat under pres, bl.a. i forbindelse med omprioriteringsbidraget, som nu er vedtaget med finansloven, hvor vi fjerner flere penge fra kommunerne. Derfor vil kommunerne være udsat for et pres, og derfor er det på sin plads, at Folketinget giver nogle vejledende retningslinjer, i forhold til hvordan det er, man kan give boliger til vores nye medborgere, og hvor meget plads de skal have.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF stemmer nej til det her forslag, og det gør vi sådan set ikke, fordi vi ikke stoler på kommunerne, for det gør vi. Det er ikke mere end 5 måneder siden, jeg selv var byrådsmedlem. Men er kommunerne pressede? Ja, det er de. Jeg kører på TV 2 News hele dagen, hvor man kan se udgifterne til asyl. Antallet af folk, der får asyl, er steget over de sidste mange år.

Men kommunerne er altså også pressede af en række andre årsager. Det var de sådan set allerede, da jeg sad derude. De er pressede, fordi de har en opgave med at finde permanente boliger. De er pressede, fordi de har en opgave med at finde midlertidige boliger. Det kan være rigtig svært at finde midlertidige boliger, det anerkender vi sådan set også. Men hvorfor er det sådan? Det er det, fordi det jo, når man skal fra en midlertidig bolig ud i en permanent bolig, kræves, at der er permanente boliger. Men det har den her regering gjort sværere og sværere for kommunerne. Så hvis regeringen og Socialdemokraterne virkelig vil hjælpe kommunerne, vil jeg gerne forsøge at hjælpe lidt til med, hvordan det så kan gøres.

Man kunne bevare billigboligloven. Man kunne gøre det lettere for kommuner at bygge billige boliger. Og hvorfor skulle man så gøre det? Jo, fordi de mennesker, der skal have permanente boliger, og de flygtninge, der skal have permanente boliger, jo sådan set skal have råd til at betale de boliger, og det ved kommunerne godt. Men de boliger er der bare ikke. I forvejen er der nærmest ikke boliger til unge eller til enlige mødre eller fædre. Hvordan forestiller man sig, når man gør det endnu sværere at bygge billige boliger, at der skulle komme flere permanente boliger til flygtninge? Så bevar billigboligloven og lav en aktiv lovgivning for at sikre flere billige boliger rundtomkring i kommunerne.

Det er jo så heldigt, at vi har en integrationsminister, som faktisk også er minister for boliglovgivning. Vi har desværre ikke haft meget tid til at snakke om boliglovgivning i år, men der er heldigvis en stor del af valgperioden tilbage, så lad os nu lave en målrettet strategi for at sikre flere billige boliger. Det vil hjælpe kommunerne.

Så vil jeg også gerne bede om, at man dropper fattigdomsydelserne. For når man halverer menneskers levegrundlag, er der altså bare meget mindre tilbage at betale husleje med, og det ved kommunerne godt. Så der er meget færre lejligheder, som kommunerne kan sende de her flygtninge ud i, fordi flygtningene ikke har råd til at betale boligerne, fordi man har halveret deres ydelser. Så kunne vi tage en lang snak om, at man også lader dem vokse op i fattigdom. Det synes jeg er slemt nok, men det gør det altså sværere for kommunerne. Så hvis man virkelig vil lette presset for kommunerne, så drop fattigdomsydelserne, så de har råd til at betale en bolig.

Det er ikke kun det, man gør. Man siger, at alle, der kommer til landet, lige får halveret deres levegrundlag, men med den nye lovgivning vil man jo også gøre det med alle dem, der bor her nu. Så en stor del af dem, som kommunerne faktisk har fundet en bolig til, risikerer at måtte flytte ud, fordi boligen så alligevel er for dyr. Det vil presse kommunerne. Så vil man hjælpe kommunerne, så drop fattigdomsydelserne.

Så er der den sidste del: Drop besparelserne. Vi har set, hvordan kommunerne i dag er så økonomisk pressede, og hvordan udgifterne til flygtninge er steget over de sidste par år, og alligevel vælger man at sige, at kommunerne jo godt lige kan effektivisere med 1 pct. Det er de selvlysende bænke, eller hvad det er, der er det evige argument. Men vi ved jo alle sammen, at resultatet er, at der vil ske besparelser i børnehaver, at der vil ske besparelser på skoler – og det er i øvrigt også der, hvor flygtningene er, i modtageklasser eller i den lokale børnehave. Men det vil også gøre det sværere for kommunerne.

Så vil man lette presset på kommunerne, så drop besparelserne, drop fattigdomsydelserne og bevar billigboliglovgivningen. Svaret er ikke at lade mennesker, der er flygtet fra krig, bo i fællesrum. Svaret er ikke at presse folk, der savner deres familie og sidder og tænker på, hvor de mon er henne, og hvor lang tid der går, før de kan se dem igennem, sammen på små værelser. Og svaret er ikke at lade folk, der flygter fra bomber og skrig, flytte ind på værelser med støjgrænser, som vi ikke tillader for nogen andre mennesker.

Svaret er simpelt: Drop fattigdomsydelser, drop besparelser og byg flere billige boliger. Så vil vi lette presset på kommunerne. Tak.

Så er der en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg har desværre lidt svært ved at se logikken i ordførerens argumentation her. Ordføreren vil gerne hjælpe kommunerne. Kommunerne har selv henvendt sig og bedt om en løsning på den her problemstilling. Det er præcis, hvad det her lovforslag gør. Hvordan kan det være andet end mistillid til vores kommuner at stemme nej til det her?

Ordføreren.

Jeg kom til at tænke på den der julesang – det er nok, fordi det er tæt på jul: »Når man strammer garnet«. Altså, lige nu er kommunerne så pressede på grund af de her ting, jeg lige har nævnt, at de selvfølgelig vil bede om hjælp til alle mulige ting. Og de vil jo sidde og sige:

Hvordan skal vi løse den her situation? Jamen det kan vi ikke.

Jeg ved da godt, at kommunerne kæmper, men mine forslag, SF's forslag, synes jeg er bedre, og hvorfor synes jeg så det? Det er, fordi jeg synes, det er bedre at bygge flere billige boliger end at lade flygtninge flytte ind på et fælles værelse med støjværdier, vi ikke byder nogen andre mennesker. Det er, fordi jeg synes, det er bedre, at man giver flygtninge råd til at betale en bolig i stedet for at halvere deres levegrundlag, så de skal vokse op i fattigdom. Sådan kan man også hjælpe kommunerne.

Venstre har måske én måde at hjælpe kommunerne på. Kommunerne kommer og beder om hjælp, fordi Venstre har presset dem i så lang tid. Vi har en anden måde.

Hr. Marcus Knuth.

For det første er vores prioritering sådan set også, at flygtninge selv skal kunne betale for deres bolig. Det er netop derfor, vi har indført en integrationsydelse, der bedre skal få folk ud på arbejdsmarkedet, så de selv kan tage vare på deres økonomi.

Men i forhold til at stemme nej til det her er det jo igen et udtryk for mistillid til vores lokalpolitikere, og ordføreren henviser jo netop til sit kendskab til lokalpolitik. Hvordan er det andet end et udtryk for mistillid til vores lokalpolitikere ude i landet at stemme nej til det her og dermed sige, at de ikke kan administrere håndhævelsen af den her lov?

Ordføreren, værsgo.

Jeg kender ikke den dér integrationsydelse, jeg kender kun fattigdomsydelsen. Og jeg glæder mig til den dag, regeringen har lyst til at snakke integration med SF. Så kan vi snakke om, hvordan vi kan få folk ud i et arbejde. Det gør man ikke ved at straffe dem økonomisk.

Nej, jeg stoler på kommunerne, men jeg har siddet i en kommunalbestyrelse for 5 måneder siden, og jeg ved, hvor pressede de er. Så selvfølgelig vil man se på alle muligheder for at overholde lovgivningen, men det betyder ikke, at det er den bedste løsning. Det er den, jeg lige har fremlagt.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for det. Altså, hvad er det, der presser kommunerne? Det, der presser kommunerne, er jo det store antal asylansøgere, der ankommer til Danmark. Og det er en udfordring, som vi er nødt til at håndtere og løse her og nu. Vi kan jo ikke vente på, at der bliver bygget en masse billige boliger. Har ordføreren noget som helst bud på, hvor lang tid det tager at lokalplanlægge, finansiere og bygge de billige boliger, som ordføreren står og taler om som et eller andet mirakelmiddel?

Ordføreren.

Faktum er jo, at både København og Aarhus har budgetteret med en masse billige boliger, der er på vej, men må risikere at droppe de planer, fordi regeringen vil trække billigboligloven tilbage. Det er ikke en mirakelkur. Det er sådan set bare sandheden.

En anden mirakelkur, hvis I vil kalde det det – jeg synes, det er sund fornuft, hvis vi snakker om det – er jo bare at skrotte de der fattigdomsydelser, så flygtningene faktisk har råd til at betale en bolig. Det vil lette presset, fordi det vil være meget lettere for kommunerne at finde permanente boliger til flygtninge. De er så hårdt pressede derude – og jeg har lige været i Aarhus – at de ikke kan finde permanente boliger til de her folk, fordi folk ikke kan betale dem. Og det er jo på grund af fattigdomsydelserne.

Tak. Man bruger ikke direkte tiltale.

Værsgo til hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg tror, at noget af det, som vælgere, hvis der måtte være nogen, der ser det her i fjernsynet lige nu, er rigtig, rigtig trætte af, er folk, der ikke svarer på de spørgsmål, der bliver stillet. Altså, jeg stillede et spørgsmål om, hvor lang tid det tager at bygge de her billige boliger, og ordføreren står og taler udenom.

Ordføreren.

Nej, det gør ordføreren ikke. Ordføreren konstaterer, at de to største byer i Danmark allerede er i gang med at bygge billige boliger, men risikerer at måtte trække planerne tilbage, fordi regeringen vil trække billigboligloven tilbage. Jeg konstaterer, at ordføreren hver evig eneste gang, ordføreren har stillet et spørgsmål på en dag som i dag, konstaterer, at vi ikke svarer på spørgsmålene. Men vi svarer faktisk på spørgsmålene. Jeg er kommet med tre konkrete løsninger på, hvad der kunne lette presset på kommunerne, og ingen af dem handler om at lade mennesker, der er flygtet fra krig, flytte ind på steder, hvor der er støjværdier, som ingen af os ville kunne leve med.

Så er det hr. Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nu var Venstres ordfører, som så ikke kan bekvemme sig op på talerstolen, inde på, at man skal udvise tillid til kommunerne. Jeg vil bare høre ordføreren, om han kan sætte ord på den tillid, man udviser, når man gennemfører omprioriteringsbidraget. Er det tillid til, at kommunerne kan håndtere økonomien?

Ordføreren.

Jeg synes jo netop, at det er sådan en christiansborgtankegang. Noget af det værste, jeg ved, ved at sidde ude i en kommune, er, når der sidder nogle christiansborgpolitikere, der tror, at man bare kan spare 1 pct., for det, som alle byrådspolitikere ved, er, at når der igen skal spares, går det ud over børnehaver, skoler, integrationsindsatsen og flygtninge. Det er ikke at vise tillid. Og tak for spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Ministeren har bedt om ordet.

Jeg vil gerne takke for debatten om det her lovforslag og også for det, jeg jo kan se, nemlig at der er en bred opbakning i Folketinget til det. Jeg har også noteret mig, at der har været en vis kritik af lovforslaget, men jeg vil i den forbindelse sige, at det, der jo er det væsentlige her, er, at kommunerne får nogle bedre redskaber til netop midlertidigt at boligplacere de flygtninge, der kommer ud, så man efterfølgende kan finde en permanent løsning på boligsituationen. Men der er så mange kommuner, der for øjeblikket er presset med hensyn til det antal flygtninge, de modtager, at det har vist sig nødvendigt at give nogle mere fleksible rammer. Det er det, der ligger i lovforslaget her.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om at stille spørgsmål. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 84 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 24 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er vedtaget og kan sendes til statsministeren.