Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
9. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 8. december 2015 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 31 ad L 74 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 31:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan transportørerne skal forholde sig i den situation,
hvor Danmark på den ene side har pligt til at tilbagetage udlændinge, som er taget til
Sverige fra Danmark uden gyldigt pas m.v., men transportørerne vil på den anden side
med forslaget have pligt til at afvise på svensk grund at tage den pågældende udlænding
med tilbage til Danmark fra Sverige?
Svar:
Den nordiske paskontroloverenskomst, jf. overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge
og Sverige om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser af 12. juli 1957,
som ændret ved overenskomst af 27. juli 1979 og ved tillægsoverenskomst af 2. april 1973
og af 18. september 2000, har til formål at tillade ikke-nordiske statsborgere at rejse direk-
te mellem de nordiske stater uden at gennemgå paskontrol. Overenskomsten indebærer
således, at de nordiske lande gøres til et fælles paskontrolområde, men indeholder dog
hjemmel til, at der inden for rammerne af Schengensamarbejdet kan indføres en grænse-
kontrol.
Den nordiske paskontroloverenskomst indebærer, at Danmark kan have pligt til at tilbage-
tage en tredjelandsstatsborger, der er indrejst ulovligt fra Danmark i en anden kontrahe-
rende stat, jf. den nordiske paskontroloverenskomst artikel 10.
Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at i de tilfælde, hvor
Danmark har pligt til at tilbagetage en udlænding, vil transportøren ikke kunne ifalde et
strafansvar for at bringe udlændingen til Danmark, uanset at udlændingen ikke har for-
nødne rejsedokumenter. Baggrunden herfor er, at der ikke i denne situation vil kunne
stilles krav om, at den pågældende er i besiddelse af rejsedokumenter efter udlændinge-
lovens § 39, jf. § 59 a.
Det bemærkes, at den nordiske paskontroloverenskomst bygger på den forudsætning, at
der inden en udbringelse af en udlænding er opnået enighed mellem de to landes myn-
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1675
Side
1/2