Som jeg også har sagt ved både førstebehandlingen og andenbehandlingen, synes vi jo, det er meget, meget uheldigt, at man haster det her lovforslag igennem, og da ikke mindst et lovforslag med så mange uafklarede forhold, og det vil jeg vende tilbage til.
Jeg synes, det er en trist tradition, at man synes, man kan haste politik igennem på den måde.
Man kan sige, at det både er et problem for kvaliteten – der er sådan set en grund til, at vi har en høringsperiode, det kunne jo være, at der var nogen, der havde tænkt nogle tanker, som man ikke havde tænkt herinde – og det er også et problem for folkestyret.
For folkestyret betyder vel bl.a., at man giver sig tid til og giver mulighed for, at mennesker uden for Christiansborg og uden for ministerierne kan komme med indspark.
Derudover har vi to hovedanker, kan man sige, i forhold til indholdet af lovforslaget, og det ene punkt handler om retssikkerheden for de rejsende.
Jeg synes, det er meget, meget uheldigt, at det er tilfældige DSB-medarbejdere eller Scanlinesmedarbejdere, som skal kontrollere de rejsendes pas og visum, og medarbejderne siger jo altså også selv, at de ikke er uddannet i det, og at de ikke har forudsætningerne for det.
Det andet punkt handler om, at det er en urimelig situation at placere de her medarbejdere i, og som de også siger, har de ikke forudsætningerne, og de er bekymrede for deres sikkerhed m.v.
At man så ovenikøbet haster det igennem uden at gå ind i en saglig dialog med transportvirksomhederne og med medarbejderne, synes jeg faktisk er temmelig uforståeligt.
Jeg vil også gerne komme med et par bemærkninger til det for mig at se temmelig mangelfulde samarbejde med de tyske myndigheder, som jeg synes ministeren har leveret i den her sammenhæng.
Omkring kl.
23.30 i går aftes fik Folketinget en række skriftlige svar, og i et af dem, nemlig i svar nr.
46, skriver ministeren, at ministeren den 4.
december havde møde med den tyske indenrigsminister, og det var samme dag, som det her lovforslag om transportøransvar blev fremsat.
Alligevel drøftede ministeren ikke forslaget om transportøransvar med den tyske minister.
Man brugte altså simpelt hen ikke muligheden for at tale om de ellers ret åbenlyse logistiske udfordringer, altså hvordan det her skal foregå i praksis, når vi på den ene side har et tysk politi, der siger, at de ikke kan have danske DSB-medarbejdere, der kontrollerer pas på tyske perroner, og vi på den anden side har et DSB, der siger, at de ikke vil have paskontrol inde i deres tog.
Det er da mærkeligt, at ministeren ikke brugte mødet den 4.
december med indenrigsministeren fra Tyskland til at drøfte den her problemstilling, og det var ovenikøbet samme dag, som det her lovforslag blev fremsat.
Ministeren har i øvrigt tidligere svaret på et spørgsmål om netop mødet den 4.
december – det var i svar nr.
11 – og i det svar står der, at ministeren drøftede det svenske forslag om id-kontrol og de mulige konsekvenser for det dansk-tyske grænsesamarbejde med den tyske minister.
Det lovforslag, vi behandler i dag, er vel en af de umiddelbare konsekvenser af den svenske id-kontrol, men i det svar, der kom sent i aftes, skriver ministeren så, at ministeren på mødet med den tyske indenrigsminister altså ikke drøftede det her lovforslag, som vi behandler i dag.
Jeg vil sige, at i betragtning af de store konsekvenser, som lige præcis det her lovforslag får for det dansk-tyske samarbejde, så synes jeg da, det havde været ordentligt at drøfte det med den tyske minister.
Man sidder sådan lidt tilbage med et indtryk af, at regeringen bevidst har undladt at tage de kontakter til de tyske regeringer i Berlin og i Kiel, som kunne have været udtryk for godt naboskab.
I stedet må vi i øvrigt også forstå, at de her svar måtte den slesvig-holstenske justitsminister Anke Spoorendonk onsdag aften selv tage initiativ til at ringe til den danske udlændingeminister for at få og præsentere den slesvig-holstenske delstatsregerings kritik af lovforslaget, og det ved jeg fra svaret på spørgsmål nr.
42.
Jeg synes, det er en mærkelig måde at opføre sig på over for sine naboer, og det undrer mig, at man tilsyneladende er så ligeglad med, at man nu vedtager et lovforslag, som man simpelt hen ikke aner hvordan skal føres ud i livet.
I virkeligheden kan man vel sige, at den, synes jeg, åbenlyse mangel på kontakt med de tyske myndigheder på mange måder er udtryk for et hovedproblem i den her regerings tilgang til flygtningespørgsmålet, nemlig at man slet ikke kan se, hvor nødvendigt det er at samarbejde med andre lande, og hvor nødvendigt det er at benytte sig af fællesskabet.
For selvfølgelig kan vi ikke hver især i Europa håndtere den her krise, selvfølgelig bliver vi nødt til at samarbejde, og selvfølgelig bliver vi også nødt til at samarbejde med tyskerne.
Men som sagt:
Enhedslisten stemmer imod.
Vi ser voldsomme retssikkerhedsmæssige problemer for de rejsende, vi ser voldsomme problemer for medarbejderne i transportfirmaerne, og vi undrer os dybt over den manglende respekt for folkestyret, som jeg synes den her hastebehandling er udtryk for.
Og jeg synes altså, at de seneste svar, der er kommet frem, også tyder på, at man har været temmelig ligeglad med vores tyske naboer og ikke har gjort sig spor umage med at prøve at få et godt samarbejde i gang.