Tak for det.
I SF siger vi nej til det her forslag.
Først og fremmest synes vi, det er meget beklageligt, at der har været den her behandling af det, og at der fortsat vil være den her meget, meget korte behandlingstid.
Og hvorfor er det så beklageligt?
Det er det, for vi har en række aktører, og der er over 100 siders høringssvar, og jeg har sjældent set så mange høringssvar, hvor en masse aktører siger, at det her altså er et bekymrende forslag, at det her kan de ikke levere, at det er de bange for at skulle levere, og at det nærmest ikke kan lade sig gøre.
Når vi så efterfølgende har foreslået, at man, selv om man skal hastebehandle det, i det mindste kan lave en kvalificeret lovproces om 3 måneder – det er vel det mindste – og så kunne man måske overveje det, så er svaret, at det kan man ikke, der skal gå 2 år, og uden at der sådan kommer en yderligere forklaring på, hvorfor det lige præcis er 2 år.
Vi anerkender – hvis det skulle blive et spørgsmål – at det her er en alvorlig situation, og derfor sagde jeg også i min tale ved førstebehandlingen, og jeg gentager det gerne, at vi sådan set gerne vil være med til at diskutere midlertidig grænsekontrol, men det bliver med myndighedspersonale.
Vi tror ikke på, at man kan sætte folk til at lave grænsekontrolsarbejde, som ikke er en myndighed, som ikke har en uddannelse, som ikke har en klar instruks i, hvad det er, de skal gøre.
Jeg bliver bekymret, når jeg læser de høringssvar, hvor flere af transportørerne lige fra DSB til færge-, tog- og busselskaberne fortæller, at de ikke har kompetencerne til at lave det arbejde, man nu vil sætte dem til.
De ved ikke, hvordan de skal gøre arbejdet, og de ved sådan set ikke, hvordan de her falske id-kort eller visa, de nu skal tjekke, ser ud, de aner det ikke.
De ved heller ikke, hvad de skal gøre, hvis der lige pludselig opstår en alvorlig situation, og hvis der er nogen, der vil klage over deres afgørelser derude, så ved de heller ikke, hvor de skal sende de folk hen, og det har jeg heller ikke kunnet finde ud af.
Hvis man nu bliver afvist i forhold til at komme til Danmark, fordi der er noget DSB-personale eller noget andet personale, der siger, at de der papirer ikke ser rigtige ud, hvem klager man så til?
Hvor er retssikkerheden henne i det?
Så er der det mere bekymrende for mig, som jeg også har diskuteret i dag, altså den her arbejdersikkerhed.
Når man udfører sit arbejde, skal man være tryg, men når mennesker er flygtet og efter hundredvis eller tusindvis af kilometer kommer herop – de er måske desperate efter at nå op til deres familie eller til deres endestation – og de lige pludselig får at vide, at det kan de ikke, så kan de være bange for, hvad der så skal ske, og det kan jeg faktisk godt forstå.
Og det er ikke for at lave en skræmmekampagne, men jeg tror, det er en menneskelig reaktion, og der kan godt blive sådan en voldsom reaktion, og hvor er arbejdernes sikkerhed så henne i det?
Hvem går de til?
Hvem har de et samarbejde med?
Så er der det her mere fundamentale spørgsmål om børnene.
Altså, skal børn bare efterlades?
Ja, det kan godt være, at de så ikke kommer til Danmark og får asyl – det bliver der sagt.
Men har vi ikke et ansvar over for de her børn?
Så er der det lovmæssige, som jeg slet ikke synes der bliver svaret på, og jeg tror faktisk, det er, fordi der ikke kan svares på det.
Jeg tror aldrig før, jeg har oplevet det i en politisk behandling.
Når man har spurgt, om det ikke er rigtigt, at den her lov vil gøre, at DSB kan komme i en situation, hvor de vil begå lovbrud uanset hvad, så bliver der sagt:
Jo.
Jo, men hvad?
Altså, hvad skal DSB så gøre?
Hvad forestiller man sig at der så skal ske?
Det er der heller ikke blevet svaret på.
Så synes jeg bare, det er voldsomt beklageligt, at vi er nået dertil, hvor vi nærmest bekæmper vores nabolande i sådan et strammekapløb, hvor man kan se ministre være ude og nærmest diskutere med vores svenske naboland og med tyskerne, om det her er i orden, eller det ikke er i orden, i stedet for at bruge krudtet på at finde nogle fælles løsninger.
Det er så kortsigtet, og det var sådan set også det, Socialdemokraterne sagde.
Ja, det her er godt nok en kortsigtet løsning, og der bliver ikke fremlagt nogen langsigtede løsninger samtidig.
Som sagt:
Havde man haft tid til at diskutere, hvordan man kunne sikre, at det var myndighedspersonale, der kunne have udført det her arbejde, og havde man, samtidig med at man gør det her, haft tid til at diskutere, hvordan man så sikrer nogle fælleseuropæiske løsninger, så ansvaret, aben, ikke bare bliver skubbet længere og længere ned, så havde vi med glæde diskuteret det her.
For vi kan også godt se alvoren i det, og det har jeg faktisk hørt alle partier i Folketinget sige, men det har man ikke tid til.
Så vi siger nej til det her forslag.