L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 73 Bilag 1
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMTK

Koordineret med:

Sagsnr.: 1502898

Dok. nr.: 1788335

Dato: 14. oktober 2015

NOTAT

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Regler for private ambulanceberedskaber, honorar til medlem-

mer af patientinddragelsesudvalg, personkreds i sundhedshuse

m.v.)

1. Modtagne høringssvar

Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven har været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Ambulix, Ankestyrelsen, Bered-

skabsstyrelsen, BIOS, BPK – Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker, Danmarks

Optikerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ambulanceråd, Dansk Ambulancetje-

neste ApS, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-

og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk

Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin,

Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk

Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laborato-

rier, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske

Regioner, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske

Råd, Erhvervsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen, Falck A/S, Finanstilsynet, Fire & Traume

Life Support, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diæ-

tister, Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring og

Pension, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Ignis et Aqua ApS, Jordemoderfor-

eningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Københavns Brandvæsen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,

Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter, Lægeforeningen, Organisationen af

Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Sam-

virke, Patienterstatningen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers

Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Rednings-Ringen Lemvig A/S, Regioner-

nes Lønnings- og Takstnævn, REKO A/S, Rescue-Safe ApS, Responce A/S, Retspolitisk For-

ening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet,

Samsø Redningskorps ApS, Yngre Læger, 3F, Ældresagen og Ærø Redningskorps.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Advokatrådet, Ambulix, Ankestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, BIOS, BPK – Brancheforenin-

gen for privathospitaler og klinikker, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ambulanceråd,

Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Ergotera-

peutforeningen, Falck A/S, Finanstilsynet, Fire & Traume Life Support, Forbrugerombuds-

manden, Færøernes Landsstyre, Ignis et Aqua, Jordemoderforeningen, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Københavns Brandvæsen, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevi-

denskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Rescue-Safe ApS, 3F og Ældresagen.

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Nedenfor følger bemærkninger til de enkelte hovedpunkter i lovforslaget, som er berørt i

høringssvarene. Ministeriets kommentarer hertil er

kursiverede:

2. Præcisering af delegationskompetence til aftaleindgåelse under det udvidede fri sy-

gehusvalg

De høringsparter, som har kommenteret på forslaget om præcisering af delegationskom-

petence til aftaleindgåelse under det udvidede fri sygehusvalg, har udtrykt generel opbak-

ning hertil.

3. Regler for private ambulanceberedskaber, som ikke indgår i regionernes præhospitale

beredskab

3.1. Regler for private ambulancer, som ikke indgår i regionernes præhospitale beredskab

De høringsparter, som har kommenteret på forslaget om, at der fastsættes krav til private

ambulanceberedskaber, som ikke er en del af regionernes præhospitale beredskab, har

udtrykt generel opbakning hertil.

Derudover har

Dansk Ambulance Råd, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Falck og Køben-

havns Brandvæsen

bemærket, at alene ambulancer, som opfylder bekendtgørelsens krav,

bør kunne benytte betegnelsen ambulance.

Danske Regioner

har ønsket betegnelsen

reserveret til ambulancer i regionernes beredskab.

Falck

foreslår, at kun ambulancer, som

opfylder bekendtgørelsens krav, bør kunne indbringe patienter til offentlige sygehusmod-

tagelser.

Ministeriets bemærkninger

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2., overvejes det i medfør af

bemyndigelsen at præcisere, at det er en forudsætning for at benytte betegnelsen ambu-

lance, at køretøj og bemanding opfylder bekendtgørelsens bestemmelser. Det er ikke der-

udover hensigten at begrænse brugen af betegnelsen ambulance.

3.2. Uddannelse af ambulancemandskab

Ambulix

Rescue-Safe

udtrykker bekymring for, hvorvidt man kan skaffe plads på be-

handleruddannelsen.

Rescue-Safe

anbefaler at det sikres, at uddannelsesudbyderne er

opmærksomme på adgangskravene til behandleruddannelsen, herunder at de ikke omfat-

ter krav om beskæftigelse i regionerne præhospitale beredskab, således at optagelse ikke

nægtes under henvisning hertil. Det anbefales ligeledes, at der sikres plads, forinden krav

om uddannelsen fastsættes, og at der i modsat fald bliver mulighed for dispensation.

Ministeriets bemærkninger

Sundheds- og Ældreministeriet vil forinden fastsættelse af uddannelseskrav til private am-

bulanceberedskaber kontakte skolerne for at sikre sig, at man er opmærksom på, at an-

sættelse hos en entreprenør med aftale med en region ikke indgår som et adgangskrav for

optagelse på behandleruddannelsen. Såfremt der er ventetid på en uddannelsesplads, vil

der på baggrund af en konkret vurdering kunne dispenseres fra kravet om bemanding i en

nærmere afgrænset periode.

Sundheds- og Ældreministeriet forventer endvidere at fastsætte en overgangsbestemmelse

i forhold til, hvornår de private virksomheders ansatte skal opfylde bekendtgørelsens ud-

dannelseskrav vedrørende den del af virksomheden, der ikke i forvejen er fastsat krav ved-

rørende, jf. bekendtgørelse nr. 659 af 11. juni 2010 om motorløb på bane.

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Ambulix

foreslår, at ambulancer, som ikke kører for regionerne, bemandes med en assi-

stent og en sygeplejerske med speciale fra skadestue, intensiv eller anæstesi evt. supple-

ret med PHTLS (Prehospital Trauma Life Support) kursus.

Ignis et Aqua

bemærker, at man finder det uhensigtsmæssigt, at fx sygeplejersker og læ-

ger ikke kan bemande ambulancen sammen med en assistent. Man finder, at der bør åb-

nes op for at andre faggrupper fra sundhedssektoren kan anerkendes som ambulancebe-

handler og ambulanceassistent ud fra en vurdering af realkompetencer. Man bemærker

ligeledes, at kravene vil være med til at fordyre priserne for tilstedeværelse af ambulance

ved arrangementer, eller at kravene vil være med til at arrangørerne fravælger dette, i de

tilfælde, hvor det ikke er et lovkrav.

Ministeriets bemærkninger

Formålet med forslaget er at sikre, at en person, som modtager hjælp fra et ambulancebe-

redskab, kan forvente samme hjælp, uanset om hjælpen ydes af et privat ambulancebe-

redskab eller af et ambulanceberedskab, som indgår i regionens præhospitale beredskab.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at private selskaber vil have mulighed for at

tilbyde deres assistance til større arrangementer med anden bemanding i det omfang, det

medbragte køretøj med udstyr ikke er at betegne som en ambulance og dermed ikke an-

vendes til at befordre patienten fra skadestedet til sygehuset.

Fire & Traume Life Support (FTLS)

udtrykker bekymring over rekrutteringsmuligheder bl.a.

som følge af, at man har forstået forslaget sådan, at formuleringen ”eller tilsvarende ud-

dannet” fjernes. FTLS foreslår, at der tages hånd om dokumentation af uddannelsen af de

personer, der bemander ambulancer i privat regi, samtidig med at der rettes fokus på de

arrangementer, som de private dækker, og hvilke kompetencer, det forventes, at beman-

dingen har. Det bemærkes, at såfremt man ikke kan anvende ”tilsvarende uddannet per-

sonale”, men kun ambulancereddere, kan det betyde lukning af firmaer, da der ikke vil

kunne rekrutteres tilstrækkeligt til at dække det massive behov, især dansk motorsport

har. FTLS udtrykker bekymring for, at man ikke kan skaffe tilstrækkeligt uddannet ambu-

lancemandskab til dækning af fx motorløb, hvis man ikke må anvende personale med

tilsvarende uddannelse. Man mener lovteksten både får betydning for de private selska-

bers økonomi og for klubber og foreningers økonomi.

Ministeriets bemærkninger

Sundheds- og Ældreministeriet går i forhold til ovenstående ud fra, at begrebet ”eller til-

svarende uddannelse” refererer til den nugældende bekendtgørelses bestemmelse om

bemanding af ambulancer. Bestemmelsen har baggrund i de ændrede krav til uddannelse

af ambulancereddere, der tidligere har været. Bestemmelsen havde til formål at sikre, at

personer uddannet efter tidligere regler, som til stadighed havde arbejdet med området og

deltaget i kurser mv., ikke blev forhindret i at varetage deres erhverv på grund af ændrede

regler. Bestemmelsen giver således ikke sundhedspersonale med anden uddannelse ad-

gang til at varetage behandlerrollen på en ambulance.

Sundheds- og Ældreministeriet skal med hensyn til FTLS’s bemærkning om motorsport

bemærke, at ambulancer i medfør af § 13 i bekendtgørelse nr. 659 af 11. juni 2010 allerede

skal opfylde ambulancebekendtgørelsens bestemmelser, hvis der er offentlig adgang til

motorløbet.

Dansk Ambulance Råd

finder, at autorisation bør overvejes for at sikre, at vedkommende

har rette uddannelse. Nu kan en person afskediges et sted og få job et andet sted og der-

med fortsat virke i ambulancetjenesten.

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Ministeriets bemærkninger

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med dette lovforslag at

ændre reglerne vedrørende autorisation. Ministeriet bemærker i øvrigt, at det vil være

arbejdsgiverens ansvar at sikre, at ambulancen bemandes i overensstemmelse med fast-

satte bestemmelser herom.

3.3. Overflytninger fra udenlandske hospitaler til Danmark

Rescue-Safe

bemærker, at der ikke i lovforslaget er taget stilling til de situationer, hvor der

sker overflytning af en patient fra et udenlandsk hospital til et dansk hospital. Ved sådan-

ne overflytninger vil et lægefagligt personale fra det udenlandske hospital sammen med

ambulanceberedskabet have til opgave at få patienten transporteret hurtigt og sikkert fra

det ene hospital til det andet i henhold til forudgående aftale mellem de to hospitaler.

Overflytningen er derfor ikke omfattet af AMK (Akut Medicinsk Koordination) eller det

præhospitale beredskab i Danmark. Man bemærker, at internationale kørsler med patien-

ter derfor adskiller sig væsentligt fra præhospital virksomhed. På den baggrund anbefaler

Rescue-Safe,

at der ikke stilles yderligere krav til bemandingen eller uddannelsen af ambu-

lanceberedskabet ved internationale kørsler med patienter.

Ministeriets bemærkninger

Det bemærkes hertil, at det indgår i ministeriets overvejelser at fastsætte specifikke be-

stemmelser om bemanding i ovennævnte situationer, da der, som Rescue-Safe bemærker,

er tale om en anden situation end sædvanlig præhospital virksomhed i forbindelse med

akut opstået sygdom eller ulykke.

3.4. Ambulancens udstyr

Ambulix, Dansk Ambulance Råd

Fire & Traume Life Support

udtrykker bekymring over

detailregulering af udstyr på ambulancerne.

Ambulix

Rescue-Safe

bemærker, at man ikke har adgang til at anvende telemedicin,

PPJ (præhospital patientjournal) og SINE kommunikation i forhold til det regionale syge-

husvæsen og AMK. Man opfordrer derfor til, at der sikres lige vilkår, hvis der stilles samme

krav til ambulancerne.

Ministeriets bemærkninger

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker hertil, at den i bekendtgørelse nr. 1150 af 9.

december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab

samt uddannelse af ambulancepersonale mv. gældende regulering vedr. ambulancernes

udstyr, herunder kommunikationsudstyr er på et overordnet niveau, jf. bekendtgørelsens §

29. Det er ikke hensigten at foretage en mere detaljeret regulering som følge af lovforsla-

get.

3.5. Tilsyn

Danske Patienter

Ældresagen

udtrykker tilfredshed med, at private ambulancer omfat-

tes af Sundhedsstyrelsens (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) tilsyn.

Ældresagen

opfordrer

til, at patienter sikres ens mulighed for erstatning.

Ministeriets bemærkninger

Idet der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2., kan det oplyses,

at Sundheds- og Ældreministeriet p.t. overvejer, om patienterstatningens dækningsområde

skal udvides. Spørgsmålet om skader sket i forbindelse med behandling m.v. i privat ambu-

lanceberedskab fremover skal omfattes af dækningsområdet, vil derfor indgå i den samle-

de analyse af mulig udvidelse af dækningsområdet samt finansieringen heraf.

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Dansk Erhverv

Falck

foreslår, at tilsynet bør have særlig vægt på kvalitetssikring i priva-

te ambulanceberedskaber.

Ministeriets bemærkninger

Idet der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.1. og 2.2.2.1. be-

mærkes, at efter udstedelse af regler med hjemmel i den foreslåede § 169, stk. 2, i sund-

hedsloven, vil privat ambulancevirksomhed blive omfattet af Styrelsen for Patientsikker-

heds generelle tilsyn, jf. sundhedslovens § 213. Styrelsen for Patientsikkerhed vil herefter

som led i pligten til at følge med i sundhedsforholdene kunne afgive vejledende udtalelser

om, hvad der i en bestemt henseende i forhold til de regler, der vil blive fastsat på områ-

det, er gældende ret eller foreligger pligt til.

Endvidere vil Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til virksomheder, der udøver privat

ambulancevirksomhed, som bliver omfattet af de nye regler, kunne give påbud, jf. sund-

hedslovens § 215 b, i det omfang betingelserne i øvrigt er opfyldt.

3.6. Andet

Danske Regioner

finder, at begrebet ”regionens præhospitale leder” ikke er hensigtsmæs-

sig. Det vil være mere retvisende at anvende ”regionens præhospitale organisation”.

Ministeriets bemærkninger

Formuleringen i pkt. 2.2.2. ændres i overensstemmelse med forslaget.

Dansk Erhverv

Falck

opfordrer til, at private ambulanceberedskaber skal følge regio-

nens retningslinjer vedr. lægelig delegation af behandlingsopgaver og lægelig ordination af

behandling.

Ministeriets bemærkninger

Der er ikke med hjemmel i § 169 fastsat bestemmelser vedrørende dette for ambulancebe-

redskaber, som arbejder for regionerne. Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at det

ikke er hensigten med hjemmel i de foreslåede bestemmelser at fastsætte bestemmelser

herom for private ambulanceberedskaber uden aftale med en region.

Falck

foreslår, at der udarbejdes retningslinjer for, hvilke arrangementer mv. der bør være

omfattet af krav om ambulancetilstedeværelse.

Ministeriets bemærkninger

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at det ikke er hensigten med dette lovforslag at

stille krav til større arrangementer om tilstedeværelse af ambulance. Regionerne har an-

svaret for at stille ambulanceberedskab til rådighed for de personer, som har behov herfor

på grund af akut opstået sygdom, ulykke eller fødsel. Dette gælder også i forbindelse med

større arrangementer.

Rescue-Safe

efterspørger, at også private informeres om ændringer i krav.

Ministeriets bemærkninger

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at forslag til lovændringer og bekendtgørelses-

ændringer vil blive udsendt i høring, dels på høringsportalen, dels direkte til de parter,

ministeriet har kendskab til, har en direkte interesse i kommende bestemmelser.

3 F

foreslår det konkretiseret i, hvilke tilfælde der kan dispenseres, sådan at det sikres, at

dispensationsadgangen ikke indirekte udvander hensigten med ændringerne i loven. Man

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

finder, at dispensation i forhold til udstyr i visse tilfælde kan være berettiget, mens di-

spensering i forhold til uddannelse og kompetenceniveau ikke bør forekomme.

Ministeriets bemærkninger

Dispensationsbestemmelsen vil blive brugt i helt særlige tilfælde, hvor der er konkrete

forhold, som kan begrunde dispensation i kortere eller længere tid. Det er ikke hensigten at

begrænse dispensationsmuligheden til udstyr, idet praksis har vist, at der netop i konkrete

tilfælde har været begrundede behov for dispensation fra bestemmelserne om ambulan-

cernes bemanding.

4. Befordringsregler efter sundhedsloven

Danske Regioner

finder præciseringen i lovgivningen relevant og hensigtsmæssig.

Ældresagen

har anført, at lovforslaget i højere grad bør sikre klare regler for kvaliteten i

den tilbudte befordring, herunder ved at sikre, at kørsel bliver tilrettelagt under hensynta-

gen til, at brugerne er syge og svækkede. Det bør ifølge Ældresagen bl.a. indebære, at der

fastsættes grænser for omvejskørsel og ventetider.

Ministeriets bemærkninger

Det påhviler regioner og kommuner efter de gældende regler at yde godtgørelse for en

forsvarlig befordring eller at yde en forsvarlig befordring af patienten under hensyntagen

til bl.a. ventetid og transporttidens varighed.

Ældresagen

opfordrer endvidere til, at der med lovændringen formuleres klare regler for,

at patienter, der har behov for det, vederlagsfrit ledsages til lægebesøg og til andre be-

handlinger/undersøgelser i sundhedsvæsenet. Ledsagelsen bør dække både selve kørslen

og kommunikation med personalet.

Ministeriets bemærkninger

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at det ikke er hensigten med dette lovforslag at

ændre reglerne om ledsagelse af borgere i forbindelse med besøg hos praktiserende læge,

speciallæge eller på sygehuset.

Det bemærkes i den forbindelse, at både servicelovgivningen og sundhedslovgivningen

allerede i dag indeholder bestemmelser, der vedrører ledsagelse af borgere til bl.a. prakti-

serende læge, speciallæge og sygehuset.

Det følger fx af servicelovgivningen, som hører under social- og indenrigsministeren, at en

kommune skal sørge for, at en plejehjemsbeboer får mulighed for at modtage den nød-

vendige lægebehandling. Det er således plejehjemmets ansvar, at en beboer får den nød-

vendige pleje, inklusiv den pleje, som lægen eller sygehuset vurderer, at beboeren har

behov for. Det gælder, uanset om beboeren eller vedkommendes pårørende kan forklare

beboerens behov til lægen eller er i stand til at videregive lægens anvisninger til pleje-

hjemmet.

I medfør af sundhedslovgivningen kan der ydes befordring eller befordringsgodtgørelse til

en ledsager, hvis ledsagelsen af en patient (der selv har ret til befordring eller befordrings-

godtgørelse) er nødvendig pga. patientens alder eller helbredstilstand.

Ældresagen

efterlyser desuden en udvidet adgang til befordring og befordringsgodtgørel-

se. Adgangen bør ifølge Ældresagen både udvides til at gælde i forhold til flere sundheds-

faglige behandlinger end i dag, fx tandlægebesøg, og således, at det gøres muligt veder-

lagsfrit at få transporteret biologisk materiale til brug for undersøgelse, fx urinprøver fra

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

plejehjemsbeboere med gentagne urinvejsbetændelser, hen til den praktiserende læge

m.v.

uden

at patienten selv er med under transporten.

Danske Patienter

finder, at muligheden for selv at tilrettelægge dele af et behandlings-

og/eller udredningsforløb, herunder transporten til og fra læge og sygehus, vil højne pati-

enternes oplevelse af kvaliteten i forløbet. Danske Patienter har på den baggrund foreslå-

et, at lovudkastets forslag om, at kommunerne kan vælge enten at tilbyde befordring eller

at godtgøre udgifter til befordring til praktiserende læge og praktiserende speciallæge,

ændres til et forslag om valgfrihed for

patienten,

der således selv bør kunne vælge mellem

befordring eller befordringsgodtgørelse. Samme valgfrihed for patienten bør i øvrigt efter

Danske Patienters opfattelse indføres i forhold til befordring til og fra sygehusbehandling,

hvor regionerne allerede i dag kan vælge enten at tilbyde befordring eller befordrings-

godtgørelse.

Ministeriets bemærkninger

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der ikke med det aktuelle lovforslag er plan-

lagt udvidelser af adgangen til at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse, lige-

som der ikke med lovforslaget er planlagt ændringer, der indebærer, at patienten selv skal

kunne vælge mellem befordring eller befordringsgodtgørelse.

5. Mulighed for diæter mv. til medlemmer af patientinddragelsesudvalg

Danske Handicaporganisationer

forstår bestemmelsen således, at der ikke kun kan udbe-

tales diæter m.v. til møder i patientinddragelsesudvalget, men også til de møder, der fin-

der sted med sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget, samt i forbindelse

med deltagelse i ad hoc-arbejdsgrupper o.l., som regionen inviterer medlemmer af udval-

get til at deltage i. DH mener, at dette bør præciseres i bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse.

Forslaget skaber hjemmel til at udbetale diæter m.v., men som det fremgår af bemærk-

ningerne til bestemmelse nr. 15, har regioner ikke pligt til at udnytte hjemmelen. DH fore-

slår, at bestemmelsen ændres, således at regionerne forpligtes til at sikre diæter m.v. til

medlemmerne i patientinddragelsesudvalget.

Danske Patienter

foreslår, at regionerne forpligtes til at udbetale diæter m.v. Hvis regio-

nerne ikke forpligtes til at udbetale diæter m.v., risikeres det, at der opstår forskelle på

tværs af regionerne og ulige forhold for medlemmerne af patientinddragelsesudvalgene.

Danske Regioner

støtter forslaget og har ingen yderligere bemærkninger.

Ministeriets bemærkninger

Sundheds- og Ældreministeriet er enig med Danske Handicaporganisationer i, at bestem-

melsen skal hjemle, at regionerne kan udbetale diæter m.v. til alle de møder, som med-

lemmerne i henhold til lovgivningen kan deltage i. Dette er præciseret i lovforslagets speci-

elle bemærkninger med følgende tilføjelse:

”Der etableres med bestemmelsen hjemmel til, at regionsrådet kan yde diæter m.v. i for-

bindelse med, at medlemmerne af patientinddragelsesudvalgene deltager i de typer af

møder, som medlemmerne kan deltage i, jf. bestemmelserne i sundhedslovens § 204, stk. 3

og 4, og bekendtgørelse nr. 257 af 19. marts 2014 om patientinddragelsesudvalg.”

Regionerne har med den nuværende retstilstand ikke mulighed for at udbetale diæter m.v.

til medlemmerne af patientinddragelsesudvalgene. Hensigten med forslaget er at etablere

hjemmel til, at regionerne kan beslutte at yde diæter m.v.

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

6. Udvidelse af regioner og kommuners mulighed for at udleje udstyr og lokaler (sund-

hedshuse)

Dansk Erhverv

foreslår, at det præciseres, at udvidelse af personkredsen endvidere omfat-

ter sundhedsvirksomheder, som leverer sammenhængende sundhedstilbud med sund-

hedsprofessionelle, herunder også sundhedspersonale, som ikke er nævnt specifikt i lov-

forslagets bemærkninger pkt. 2.5.2.

Dansk Psykologforening

bemærker, at det for mange privatpraktiserende psykologer vil

være økonomisk uopnåeligt at leje sig ind i sundhedshusene på markedsvilkår. Dette gæl-

der især psykologer i yderområderne. Dansk Psykologforening vil derfor bede ministeriet

forholde sig til, hvorvidt samme problemstilling gør sig gældende for andre faggrupper, og

om der i så fald kan være behov for udvikling af en økonomisk model, der tager højde for

dette.

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser (nr. 16 og 17) anmoder Dansk

Psykologforening om en præcisering af begrebet ”m.v.” i sætningen ”Udvidelsen

indebæ-

rer desuden, at der kan lejes ud til ”andre leverandører af sundhedsydelser m.v.””

(fjerde

afsnit), idet det fremstår uklart.

I samme afsnit anmoder Dansk Psykologforening endvidere om en afklaring af betydnin-

gen af anden og tredje sætning, da det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt, om reglerne

omfatter autoriserede selvstændige psykologer både med og uden ydernummer, jf. ”(…)

som virker udenfor overenskomstsystemet”.

Endelig anmoder Dansk Psykologforening om en afklaring af fjerde og femte sætning i

samme afsnit, idet ”(…)

faggrupper, som er leverandører til eller har tæt tilknytning til

sundhedsvæsnet”

og ”

naturlig tilknytning”

kan fortolkes meget omfattende.

Danske Patienter

ser gerne, at der bliver opfordret til og givet mulighed for mere end

”murstensfælleskaber” i sundhedshusene. Eksempelvis kan en fælles ledelse af de enkelte

praksisser skabe grobund for mere tværfagligt samarbejde og vidensdeling på tværs af

professioner, samtidig med at det vil medføre et mere sammenhængende patientforløb.

Danske Regioner

mener, at det med fordel kan præciseres, at udlejer (regions-

råd/kommunalbestyrelse) ved flere interesserede frit kan vælge at udleje til den type

sundhedsyder, som regionsrådet – evt. i samarbejde med kommunalbestyrelsen – finder

samlet set passer bedst ind i sundhedshuset.

Det Etiske Råd

støtter forslaget. Rådet pointerer dog vigtigheden af, at når et sundheds-

hus rummer forskellige sundhedsprofessionelle og faggrupper, der er leverandører til eller

har tilknytning til sundhedsvæsenet, at det så for patienterne er fuldstændig klart, hvor-

dan et eventuelt samarbejde mellem de forskellige fagpersoner eller leverandører i sund-

hedshuset er, så patienterne ikke bibringes en urigtig forestilling om kompetence- og

ansvarsforhold.

Ergoterapeutforeningen

støtter lovforslaget, men finder det ærgerligt, at begrundelsen

for udvidelsen ikke er faglig, men at forslaget beror på, at det visse steder har vist sig van-

skeligt at få sygesikringsydere, herunder praktiserende læger, til at leje lokalerne (såkaldt

tomgangsleje).

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Falck

ser gerne forslaget eller forslagets bemærkninger præciseret således, at det ikke blot

nævner sundhedsprofessionelle uden ydernummer men også sundhedsvirksomheder,

som leverer sammenhængende sundhedstilbud med sundhedsprofessionelle, herunder

også sundhedspersonale, som ikke er nævnt i lovforslagets bemærkninger, fx kiroprakto-

rer, fysioterapeuter, massører og zoneterapeuter.

Ministeriets bemærkninger

Det fremgår bl.a. af de foreslåede bestemmelser, at regionsrådene og kommunalbestyrel-

serne kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed, der udføres

af sundhedspersoner efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1 og 2, klinikker, der leverer almen

medicinske ydelser efter udbud, jf. § 227, stk. Det fremgår endvidere bl.a. af bestemmel-

sen, at der kan lejes ud til ”andre leverandører af sundhedsydelser m.v.” I de specielle be-

mærkninger til denne bestemmelse er det præciseret, at det i den forbindelse vil være

muligt at leje ud til sundhedsprofessionelle, som ikke virker efter overenskomst, jf. § 227,

stk. 1, men som tilhører en faggruppe, der har overenskomst med Regionernes Lønnings-

og Takstnævn. Fx selvstændigt praktiserende psykologer og fysioterapeuter, som virker

uden for overenskomstsystemet. Det vil sige ydere, som tilhører de nævnte faggrupper,

men som ikke har et ydernummer.

Det er endvidere præciseret i bemærkningerne, at der med hjemmel i den foreslåede be-

stemmelse vil kunne lejes ud til faggrupper, som er leverandører til eller har tæt tilknytning

til sundhedsvæsnet, fx apoteker, tandteknikere, bandagister, diætister, ergoterapeuter og

hørecentre. De persongrupper m.v., der kan lejes ud til med hjemmel i bestemmelsen, skal

have naturlig tilknytning til de regionale og kommunale ydelser på sundhedsområdet. Der

er herved ikke tale om en udtømmende liste over mulige lejere, men alene en eksemplifice-

ring, og ministeriet finder, at personkredsen herved er tilstrækkeligt afgrænset.

Det skal bemærkes, at det i bemærkningerne er anført, at de private leverandører, som er

omfattet af bestemmelsen, både kan være organiseret som personligt ejede firmaer og i

selskabsform, ligesom det fremgår, at udlejning af lokaler og udstyr m.v. - som hidtil - skal

ske på markedsvilkår. Det er ikke intentionen med lovforslaget, at der skal ændres på

sidstnævnte.

I forhold til bemærkningerne fra Det Etiske Råd skal det endvidere bemærkes, at der med

lovændringen ikke sker en ændring af kompetence- og ansvarsforholdene for de ydere,

som lejer lokaler m.v., som kommuner og regioner udlejer.

7. Offentliggørelse af påbud om sundhedsmæssige krav

7.1. Offentliggørelse af påbud

Danske Patienter, Danske Regioner, Færøernes Landsstyre,

Ældresagen

støtter den

del af lovforslaget, der bemyndiger Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed)

til at fastsætte regler for sygehuse, klinikker, praksis eller lignende om offentliggørelse af

Sundhedsstyrelsens påbud efter sundhedslovens § 215 b. Det vurderes, at den øgede

gennemsigtighed i sundhedsvæsenet vil komme patienterne til gavn.

Også

Jordemoderforeningen

er positiv overfor denne del af lovforslaget under forudsæt-

ning af, at der ikke hermed fastsættes regler om offentliggørelse af sundhedspersoner, der

er genstand for tilsyn.

BPK – Brancheforeningen for Privathospitaler (BKP) og Klinikker

Dansk Erhverv

generelt positive overfor denne del af lovforslaget. Begge høringsparter mener dog, at der

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

ud fra et ønske om at sikre gennemsigtighed for patienterne, ikke alene bør være krav om

offentliggørelse af påbud. Af hensyn til at give patienterne et bredere billede af den kvali-

tet, som et behandlingssted leverer, bør der også offentliggøres oplysninger om behand-

lings stedets levere kvalitet i forhold til andre parametre, herunder fx ventetid.

Endelig bemærker BPK, at det skal overvejes, hvordan man imødekommer problematikken

om, at offentliggørelsen af påbud risikerer at ramme den behandlingsansvarlige læge som

den eneste i behandlingsprocessen, hvor flere andre faggrupper kan have deltaget.

Datatilsynet

bemærker i forlængelse af sit høringssvar af 18. december 2014 til L

127/2015, at det forudsættes, at alle følsomme personoplysninger omfattet af personda-

talovens § 7 og § 8, der måtte være indeholdt i et påbud, slettes fra påbuddet før offent-

liggørelse.

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber

bemærker, at Sundhedsstyrelsens på-

bud alene bør offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og at det ikke bør of-

fentliggøres på det enkelte behandlingssted. Som begrundelse herfor anføres, at et påbud

kan vedrøre et kompliceret sagsforhold, og at det følgelig kan være vanskeligt for behand-

lingsstedets patienter at vurdere, om påbuddet har betydning for den pågældendes be-

handlingssituation.

Ministeriets bemærkninger

I forhold til Jordemoderforeningens bemærkninger kan ministeriet præciserende oplyse, at

der med forslaget ikke fastsættes regler om offentliggørelse af oplysninger om konkrete

sundhedspersoner, der er genstand for tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed.

I forhold til Datatilsynets høringssvar kan ministeriet oplyse, at det af de påbud, der skal

offentliggøres, vil fremgå, hvilket behandlingssted, der er meddelt påbud til, baggrunden

for påbuddet og de forpligtelser, der følger af påbuddet.

Det bemærkes, at de afgørelser om påbud, som efter gældende regler allerede offentliggø-

res af Styrelsen for Patientsikkerhed, vil være rettet mod den person, det selskab eller den

myndighed, der er ansvarlig for udførelsen af behandlingen på det behandlingssted, som

påbuddet vedrører. Et påbud, der offentliggøres, kan således indeholde oplysninger, der

kan henføres til personer, som er ansvarlige for driften af det behandlingssted, som på-

buddet vedrører.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis påbuddet rettes til en person, som ejer den klinik,

der modtager et påbud. Det kan eksempelvis også være tilfældet, hvis påbuddet rettes til

en klinik, der drives i selskabsform, og hvor der i offentlig tilgængelige registre er adgang

til oplysninger om, hvilke personer, der er ansvarlige for driften af selskabet. Når et påbud

rettes til enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber, hvor interessenterne er

fysiske personer, vil virksomheden og den ansvarlige være samme person(gruppe).

De af bestemmelsen omfattede påbud forudsættes at vedrøre krav om afhjælpning af

systemiske og organisatoriske forhold på behandlingsstedet, som det ikke står i konkrete

sundhedspersoners magt at påse ændret. Det er på den baggrund vurderingen, at påbud-

dene typisk ikke vil indeholde oplysninger om de personer, der jf. ovenfor er ansvarlige for

driften af behandlingsstedet, og at oplysningerne typisk ikke vil være omfattet af person-

datalovens §§ 7, stk. 1, eller 8, herunder helbredsoplysninger og oplysninger strafbare

forhold.

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at der som led i begrundelsen af et påbud lægges

vægt på forhold, der indeholder oplysninger om for eksempel strafbare forhold, der kan

henføres til en bestemt person. I det omfang et påbud undtagelsesvis måtte indeholde

oplysninger omfattet af persondatalovens § 7 eller 8, vedrørende identificerbare personer,

der er ansvarlige for driften af et pågældende behandlingssted, forudsættes det, at disse

oplysninger slettes forud for offentliggørelsen.

Videre bemærkes, at det må antages at kunne forekomme, at et påbud indeholder oplys-

ninger om bl.a. helbredsmæssige forhold, der kan henføres til personer, som er blevet

behandlet på det behandlingssted, som påbuddet vedrører. Sådanne oplysninger vil være

omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1. Det forudsættes, at oplysninger om patienter, der

er blevet behandlet på det behandlingssted, som påbuddet vedrører, slettes helt fra det

påbud, som offentliggøres. Ligeledes andre oplysninger end helbredsoplysninger omfattet

af persondatalovens § 7 eller § 8, slettes fra det påbud, som skal offentliggøres.

Der kan henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2.1. og 2.6.2.2, samt

pkt. 4.2. i de almindelige bemærkninger til lov nr. 361 af 9. april 2013, jf. L 94/2012.

Endvidere kan ministeriet i tilknytning til høringssvaret fra Organisationen af Lægeviden-

skabelige Selskaber oplyse, at formålet med lovforslaget er at arbejde for en mere gen-

nemsigtig sundhedssektor, hvor information om kvaliteten af de enkelte behandlingsste-

ders behandling i højere grad bliver offentligt tilgængelig. Ligeledes indebærer et krav om

øget offentliggørelse, at borgere og medier får indsigt i tilsynsmyndighedernes arbejde,

ligesom øget offentliggørelse vil bidrage til øget behandlingskvalitet.

Idet der henvises til pkt. 2.6.1.2. i lovforslagets bemærkninger kan ministeriet yderligere

oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed allerede har udnyttet bemyndigelser til at fastsæt-

te regler om, at resultater af tilsyn med plejehjem og lign., kosmetiske behandlingssteder

samt visse private behandlingssteder skal offentliggøres på de pågældende behandlings-

steder.

Det er vurderingen, at de fordele, der jf. ovenfor er forbundet med øget offentliggørelse,

herunder på de behandlingssteder, der har fået et påbud, vejer tungere end de modståen-

de hensyn.

I forhold til høringssvar fra BPK – Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker og

Dansk Erhverv kan ministeriet oplyse, at det ikke er hensigten med dette lovforslag og

derfor falder uden for de givne rammer at fastsætte regler om offentliggørelse af andre

parametre, der af hensyn til patienterne kan medvirke til at give et bredere billede af den

behandlingskvalitet, som et behandlingssted leverer.

7.2. Om afgræsning af de påbud, for hvilke der kan fastsættes regler om offentliggørelse,

jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen

Lægeforeningen

bemærker i sit høringssvar, at det har karakter af lovgivning med tilbage-

virkende kraft, når Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) i henhold til

forslagets § 1, nr. 18 og 20 (sundhedslovens § 215 b, stk. 3, og § 272, stk. 2), og lovforsla-

gets ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk. 2, bemyndiges til at fastsætte regler om, at

offentliggørelsespligten også skal gælde for afgørelser, der er truffet før det foreslåede

ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2016, samt at manglende offentliggørelse kan straffes

med bøde. Dette finder Lægeforeningen ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige be-

tragtninger kritisabelt.

L 73 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

I øvrigt bemærker Lægeforeningen, at der er en fejl i de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 2, stk. 1, hvor ikrafttrædelsestidspunktet er angivet som 1. juli 2015.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet kan hertil oplyse, at med den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk.

2, bemyndiges Styrelsen for Patientsikkerhed til at fastsætte regler om, at behandlingsste-

der skal offentliggøre påbud, der er truffet afgørelse om før lovens ikrafttræden den 1. juli

2016, og som fortsat er gældende, når de administrative forskrifter udstedt af Styrelsen for

Patientsikkerhed efter den forslåede bestemmelse i sundhedslovens § 215 b, stk. 3, træder

i kraft.

I medfør af den foreslåede ændring til sundhedslovens § 272, stk. 2, 2. pkt., bemyndiges

Styrelsen for Patientsikkerhed til at fastsætte regler om straf i form af bøde for manglende

offentliggørelse i h.t. regler udstedt i medfør af § 215 b, stk. 3.

Ministeriet skal bemærke hertil, at der efter ministeriets opfattelse ikke er tale om lovgiv-

ning med tilbagevirkende kraft, når Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges til at lade

pligten til at offentliggøre påbud efter § 215 b, stk. 1, gælde for påbud truffet før lovens

ikrafttræden.

Ministeriet skal videre bemærke, at der med lovforslaget ikke er tale om, at Styrelsen for

Patientsikkerhed bemyndiges til at fastsætte regler om straf for manglende offentliggørel-

se af et påbud på et tidspunkt, der ligger forud for ikrafttrædelsestidspunktet for offentlig-

gørelsespligten.

Der er således med lovforslaget ikke tale om, at et behandlingssted kan straffes for mang-

lende overholdelse af en handlepligt (offentliggørelse), der er foregået før lovens ikraft-

træden.

Styrelsen for Patientsikkerhed er alene bemyndiget til at fastsætte regler om straf for

manglende offentliggørelse, der kan konstateres efter ikrafttræden af de regler, som Sty-

relsen for Patientsikkerhed har udstedt med hjemmel i de forslåede regler i sundhedslovens

§ 215 b, stk. 3, og § 272, stk. 2, 2. pkt.

Endelig kan ministeriet oplyse, at samme lovtekniske fremgangsmåde er valgt i lov nr. 519

af 26. maj 2014, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed er bemyndiget til at fastsætte regler

om resultater af tilsyn med plejehjem og lign., kosmetiske behandlingssteder samt visse

private behandlingssteder, hvor der udføres lægelig patientbehandling.

Den af lægeforeningen påpegede fejl vil blive rettet.