Fra:
Sendt:
16. december 2015 09:19
Til:
Cc:
Mads Fallesen; Sherie Del Prado Falding Sørensen; Jette Marlene Hansen
Emne:
Kommentar til skatteministeriets kommentar til vores henvendelse af 15. december
TIL SKATTEMINISTERIET
Som anført handler det om, hvorvidt skatteministeriets forudsatte gennemsnitlige anvendelsesgrad af
konsolideringsfradraget på 30% er undervurderet.
Vi skal indledningsvis bemærke, at vi for 2014 har beregnet og oplyst anvendelsesgraden til 62% og ikke til
63% (som anført af skatteministeriet) for de 23 største fonde, som udgør mere end halvdelen af de samlede
uddelinger.
Til sammenligning udgør den gennemsnitlige anvendelsesgrad 51% for 2012-2014, dvs. stadig væsentlig
over skatteministeriets forudsatte anvendelsesgrad på 30%. For de 10 største fonde udgør
anvendelsesgraden 49% og for de resterende 13 fonde udgør anvendelsesgraden 71%. Det er således de
10 største fonde, som repræsenterer ca. 88% af de 23 fonde (målt på uddelinger), der trækker
gennemsnittet ned og ikke omvendt. De største fonde melder endvidere om en væsentlig stigende
anvendelsesgrad i 2015 som følge af strukturelle ændringer, hvor en større del af formueafkastet i de
fondsejede koncerner indtjenes i fonden.
Størrelsen af skattefrie udbytter medfører ikke nødvendigvis en reduktion i anvendelsesgraden af
konsolideringsfradraget. For en fond, som har skattefrie udbytter på 1000 og uddelinger på samme beløb,
vil konsolideringsfradraget have en værdi på 100%, hvis fonden udover sine skattefrie udbytter har en
skattepligtig indkomst på 250 svarende til konsolideringsfradraget. Har fonden kun en skattepligtig
indkomst på 125, vil anvendelsesgraden for konsolideringsfradraget udgøre 50%.
Baseret på de seneste 3 år (2012-2014) for de 23 største fonde, er det således fortsat vor opfattelse, at der
er klare indikationer på, at skatteministeriets forudsatte gennemsnitlige anvendelsesgrad på 30% af
konsolideringsfradraget er væsentlig undervurderet. Hertil kommer, at de største fonde melder om en
stigende anvendelsesgrad af konsolideringsfradraget for 2015 som følge af strukturelle ændringer.
Endelig skal det bemærkes, at skatteministeriets beregnede provenu på 150
mio.kr.
kan genfindes fra
skattekommissions arbejde i 2008/2009, hvor skattekommissionen også havde regnet sig frem til, at en
ophævelse af konsolideringsfradraget ville medføre et skatteprovenu på 150
mio.kr.,
men hvor denne
beregning i sagens natur må bero på forhold og faktorer, som ligger mere end 7 år tilbage i tiden. Det
gjorde sig også gældende for provenueffekten ved en ophævelse af transparentreglen, som var taget
direkte fra skattekommissionens arbejde, men hvor BIG Fours analyse på grundlag af de seneste år påviste,
at provenuet var undervurderet med mere end 1
mia.kr.
Vi tilbyder som sagt meget gerne at gennemgå vores beregninger med skatteministeriet.
Skatteministeriet oplyser, at man ikke har haft mulighed for at lave en konsolideret provenuvurdering for
2014 ved en ophævelse af konsolideringsfradraget for brancheforeningerne og de faglige
sammenslutninger. Skatteministeriet oplyser samtidigt, at det formodes, at provenuvirkningen fra
konsolideringsfradraget er betydelig.