Skatteudvalget 2015-16
L 71 Bilag 16
Offentligt
1580543_0001.png
Fra:
Rose Bjare, Peter [mailto:[email protected]]
Sendt:
15. december 2015 12:40
Til:
'[email protected]'
Cc:
[email protected];
Mads Fallesen; Sherie Del Prado Falding Sørensen; Jette Marlene Hansen
Emne:
L71 Kommentar til svar på vores henvendelse af 9. december (spm. 9 til skatteministeren)
Til Skatteministeriet
Vi har modtaget vedlagte høringssvar på vores henvendelse af 9. december, hvor vi bl.a. har spurgt til
størrelsen af fondenes samlede konsolideringsfradrag for 2014, og hvorledes skatteministeriet når frem til
et årligt skatteprovenu på 150 mio.kr.
Skatteministeriet oplyser, at man endnu ikke kan hente tal for 2014 men kun for 2013. Vi skal i den
forbindelse bemærke, at det er mere end 2 måneder siden, at fondene har indberettet deres
selvangivelser, hvor fondene har indberettet deres konsolideringsfradrag i rubrik 24. Skatteministeriet
oplyser endvidere, at det ikke er muligt at hente oplysninger om indberettede tal i rubrik 24.
Skatteministeriet oplyser dog de samlede uddelinger (der berettiger til konsolideringsfradrag) til 8,5 mia.kr.
for 2013 og som ifølge det anførte
"Svarer til rubrik 20+33 på selvangivelsen for fonde."
Skatteministeriet
anmodes derfor om at oplyse, hvorvidt de oplyste skattemæssige uddelinger på 8,5 mia.kr. i 2013 rent
faktisk er hentet fra rubrik 20+33, eller hvor skatteministeriet ellers henter dette tal fra, jf. det oplyste om,
at det ikke er muligt at trække data fra rubrik 24 (konsolideringsfradrag)?
Til brug for skatteministeriets provenuberegning tager skatteministeriet udgangspunkt i strukturelle årlige
uddelinger på 9,2 mia.kr., der er sammensat af ikke nærmere oplyste historiske uddelinger +
hensættelser/uddelinger, der senere berettiger til konsolideringsfradrag.
Skatteministeriet regner herefter med en gennemsnitlig anvendelsesværdi af konsolideringsfradraget på
30% svarende til et skatteprovenu på 9,2 mia.kr. x 25% x 30% x 22% = 152 mio.kr.
Om de 30% fremgår: "Udnyttelsesgraden
estimeres på baggrund af fondenes skatteoplysninger til
gennemsnitligt at udgøre ca. 30 pct."
Der er enighed om, at en lavere anvendelsesværdi end 100% kommer fra enten begrænsning af
konsolideringsfradraget som følge af skattefrie udbytter(prioriteringsreglen), og/eller hvis fondene ikke har
tilstrækkelig skattepligtig indkomst til at anvende sit konsolideringsfradrag.
Det er imidlertid vores opfattelse, at skatteministeriets beregnede skatteprovenu i forhold til
anvendelsesværdien af konsolideringsfradraget er væsentlig undervurderet baseret på vores gennemgang
af de 23 største fondes oplyste værdi af konsolideringsfradraget for 2014, idet disse fonde baseret på deres
skatteoplysninger for 2014 alene bidrager til et skatteprovenu på ca. 201 mio.kr. som følge af en
gennemsnitlig anvendelsesværdi af konsolideringsfradraget på 62%. Dvs. de 23 fonde alene bidrager med
50 mio.kr. udover skatteministeriets skønsmæssige skatteprovenu på 150 mio.kr. for samtlige ca. 1.400
fonde. De 23 fonde repræsenterer skattemæssige uddelinger for i alt ca. 5,9 mia.kr. svarende til 64% af
skatteministeriets beregningsmæssige uddelinger på 9,2 mia.kr.
Vores beregninger indikerer derfor, at skatteministeriets provenuskøn er langt undervurderet, når der
samtidigt tages højde for, at vi ikke har uddelinger med for ca. 3,3 mia.kr., der også berettiger til
konsolideringsfradrag.
 L 71 - 2015-16 - Bilag 16: Henvendelse af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax
1580543_0002.png
Forskellen mellem skatteministeriets skønsmæssige provenuberegning og KPMG's provenuberegning
baseret på 23 fondes faktiske skatteoplysninger kommer fra en forskellig anvendelsesprocent af
konsolideringsfradraget. Skatteministeriet regner således med en gennemsnitlig anvendelsesprocent på
30% for alle fonde, hvor den faktiske oplyste anvendelsesprocent for de 23 fonde kan beregnes til
gennemsnitlig 62%. I denne procent indgår både fonde med højere anvendelsesprocenter og lavere
anvendelsesprocenter helt ned til 0 (4 fonde i alt). Eksempelvis indgår en fond med uddelinger på ca. 650
mio.kr. med en anvendelsesprocent på kun 6%. Dvs. at selv om der er tale om de store fonde, er der også
for disse fonde stor spredning omkring deres gennemsnit på 62%.
Vi kan supplerende oplyse, at anvendelsesgraden af konsolideringsfradraget for de 10 største fonde
repræsenterede uddelinger for i alt 5.198 mio.kr. udgør ca. 61% og for øvrige 13 fonde repræsenterede
uddelinger for i alt 707 mio.kr. udgør ca. 67%. De 10 største fonde trækker således gennemsnittet ned!
Hvis man antager, at anvendelsesværdien af konsolideringsfradraget også hedder gennemsnitlig 62% for
de resterende uddelinger på 3,3 mia.kr. vil man nå til et samlet skatteprovenu på 201 mio.kr. + 3.300
mio.kr. x 25% x 62% x 22% = 314 mio.kr.
Hvis man nedjusterer anvendelsesværdien af konsolideringsfradraget til 50% (30%), når man til et samlet
skatteprovenu på 201 mio.kr. + 3.300 x 25% x 50%(30%) x 22% = 292 mio.kr. (256 mio.kr).
Antog man helt teoretisk, at anvendelsesværdien er 0% på de resterende uddelinger på 3,3 mia.kr. fordelt
på ca. 1.377 (1.400 -23) fonde ville man nå til et skatteprovenu på 201 mio.kr. svarende til en
anvendelsesgrad af konsolideringsfradraget på 201/0,22/(0,25 x 9.200) x 100 = 40%, dvs. 10% højere end
skatteministeriets forudsatte anvendelsesgrad.
Der er således stadig klare indikationer på, at skatteministeriets oplyste skatteprovenu på 150 mio.kr.
uanset en opjustering fra tidligere oplyste 100 mio.kr. er alt for lavt sat som følge af en for lav forudsat
anvendelsesværdi af konsolideringsfradraget. Endvidere tager skatteministeriets beregninger på historiske
uddelinger ikke højde for udviklingstendens, hvor fondenes årlige uddelinger over en årrække har været
støt stigende. En række betydelige fonde melder endvidere om en højere forventet anvendelsesprocent af
konsolideringsfradraget i 2015 og 2016, som vi ikke har medtaget i vores beregninger. Samme fonde
melder endvidere om væsentlige stigninger i såvel de regnskabsmæssige som skattemæssige uddelinger i
2016 sammenholdt med 2014. Denne forventet stigning har vi heller ikke med i vores beregninger.
Da den faktiske anvendelsesværdi af konsolideringsfradraget er essentiel for størrelsen af det beregnede
skatteprovenu og ikke mindst i forhold til de 23 fonde, der alene udgør 64% af de beregningsmæssige
uddelinger på 9,2 mia.kr. tilbyder vi gerne at gennemgå vores tal/beregninger sammen med
skatteministeriet.
Skatteministeriet svarer i øvrigt ikke på spørgsmålet om, hvor stort det samlede konsolideringsfradrag er
for brancheforeningerne og de faglige sammenslutninger, jf. vores spørgsmål: "Samtidigt ønskes oplyst,
hvad det samlede indberettede konsolideringsfradrag udgjorde for 2014, rubrik 26 i fondsselvangivelsen?".
Såfremt skatteministeriet endnu ikke kan hente tallet for 2014 ønskes det samlede konsolideringsfradrag
for 2013 oplyst. Når vi gentager vores spørgsmål, skal det også ses i lyset af følgende artikel bragt i
http://www.altinget.dk/artikel/lauritzen-aabner-for-at-fjerne-skatterabat-for-faglige-organisationer,
der
indeholder politiske signaler om også at se nærmere på brancheforeningernes og de faglige
sammenslutningers konsolideringsfradrag. Det er således kun rimeligt, at alle parter får mulighed for at
sammenlige størrelsen af det samlede konsolideringsfradrag fondene opnår i dag med det
konsolideringsfradrag som brancheforeningerne og de faglige sammenslutninger opnår efter samme lov.
 L 71 - 2015-16 - Bilag 16: Henvendelse af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax
1580543_0003.png
I lyset af klare indikationer på, at skatteministeriets skønnede skatteprovenu er alt for lavt, bør det som
minimum overvejes i stedet at nedsætte konsolideringsfradraget fra 25% til 10%-12% og således
imødekomme fondenes ønske om fortsat at kunne konsolidere sig men samtidigt bevare fondenes
incitament til at foretage uddelinger til almennyttige/almenvelgørende formål. Hvis skatteministeriet
mener, at der fortsat mangler skatteprovenu, kan det hentes fra den pulje på 360 mio.kr., der er afsat til at
kunne overdrage med succession til fonde, men hvor skatteministeren i sit svar på spørgsmål 19 i går
bekræftede, at det er muligt allerede i dag at overdrage uden skatter eller afgifter til en erhvervsdrivende
fond, når fonden samtidig er almennyttig/almenvelgørende. Baseret på dette svar er det meget svært at
forestille sig, at det ikke kun bliver en begrænset del af puljen på 360 mio.kr., der vil blive anvendt ikke
mindst fordi der også følger en række værnsregler med ved en anvendelse af den nye ordning.
Hvis skatteministeren på trods af ovenstående fastholder et skatteprovenu på 150 mio.kr. som følge af en
fuldstændig ophævelse af fondenes konsolideringsfradrag, der kun rammer almennyttige/almenvelgørende
uddelinger, hvor vil skatteministeren så hente de resterende 50 mio.kr. op til de 200 mio.kr. til finansiering
af skattelettelser på generationsskifte? Skal fondene så bidrage på anden vis?
Med venlig hilsen / Best wishes
Peter Rose Bjare
Partner
Corporate Tax, Financial Services
KPMG ACOR TAX
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Copenhagen
Tel: +45 3945 1700
Mob: +45 3078 6733
[email protected]
www.kpmgacor.dk
KPMG Acor Tax – Leader in Tax Controversy and Dispute Resolution
The International Tax Review have just published it's yearly "Tax Controversy Leaders", which lists all of the world's best tax controversy
leaders for each jurisdiction. A total of 13 people from Denmark is mentioned in the newest edition, 3 of them being from KPMG Acor
Tax – namely Peter Rose Bjare, Henrik Lund and Martin Nielsen.