Fondene: Til gavn for samfundet
Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet
I de forløbne uger har der været en omfattende debat om fondenes betydning for det danske
samfund affødt af et lovforslag fra regeringen i forbindelse med finansloven, der lagde op til at
begrænse fondenes fradrag for uddelinger til almennyttige formål.
Lovforslaget kom som et lyn fra en klar himmel uden forudgående dialog med hverken
fondene eller de eksperter, der kender til fondene. Forslaget vakte derfor ikke overraskende
markant modstand ikke kun blandt fondene, men også hos de mange institutioner inden for
forskning, uddannelse, kultur og sociale formål, der årligt modtager betydelige bevillinger fra
fondene ‐ ca. 8,5 milliarder årligt .
Regeringen ønskede med lovforslaget at skaffe 200 mio. kr. til statskassen for at forbedre
vikårene for generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Logikken var at hente finansieringen
til denne positive lettelse for ved at øge skattebetalingen fra de eksisterende fondene.
Et af de fundamentale problemer med lovforslaget var og er, at det er langt mere økonomisk
vidtgående end det, der var lagt op til. Det tjener derfor til skatteministerens ros, at han i
skrivende stund har reduceret lovforslaget væsentligt ved at fjerne ophævelsen af den
såkaldte transparensregel.
Men reduktion af konsolideringsfradraget er bevaret. Og indrømmelsen ændrer ikke på, at
lovforslaget er forhastet og vil have betydelige og ukendte konsekvenser for civilsamfundet.
Der vil blive langt færre bevillinger fra fondene til forskning, kunst og kultur. Disse områder
er samtidigt blevet ramt af besparelser på finansloven.
Lovforslaget kommer i kølvandet på de bedste hensigter fra både den nuværende og forrige
regering om at gavne vilkårene for dannelsen af nye erhvervsdrivende fonde, hvilket reelt har
været umuliggjort siden 1998 Der er i dag en bred politisk accept blandt partierne om,, at de
erhvervsdrivende fonde har en afgørende betydning for bevarelsen af arbejdspladser, vækst
og bidrag til det danske samfund. Det vil derfor være en fordel, hvis det blev muligt for flere
ejere at overdrage deres erhvervsaktiviteter til erhvervsdrivende fonde med almennyttige
formål.
Det er derfor positivt, at et bredt flertal i Folketinget, som en del af Vækstpakken/Vækstplan
DK blev enige om at nedsætte et tværministerielt udvalg, der skulle udarbejde en ny
fondsmodel for igen at gøre det attraktivt at oprette nye erhvervsdrivende fonde. På
finansloven har det udmøntet sig i, at der er blevet blev afsat 360 mio. kr. over de næste fem
år til en nedsættelse af overdragelsesafgiften fra 42 pct. til 15 pct.
Dette er selvsagt en betydelig skattenedsættelse. Det problematiske er imidlertid, at der efter
al sandsynlighed ikke kommer én eneste ny større erhvervsdrivende fond som følge af det
fremsatte forslag.
I den nye foreslående fondsmodel er der nemlig indført adskillige og så omfattende
skattemæssige begrænsninger at ingen ejer vil benytte sig af denne. Finansielle rådgivere og
fondseksperter bakker op om dette synspunkt.