Oplæg til Skatteministeriet d. 2. december 2015 vedr. L71
Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Carlsbergfondet Flemming Besenbacher
Carlsbergfondet finder det positivt, at man fra regeringens side ønsker at forbedre vilkårene for
dansk erhvervsliv med en lempelse af bo‐ og arveafgiften med 200 mio. kr. Carlsbergfondet har
fuld forståelse for, at der skal findes finansiering til dette tiltag, men finder samtidig det
nuværende lovforslag yderst problematisk. En ophævelse af konsolideringsfradraget og
transparensreglen, som foreslået i L71, vil have meget alvorlige konsekvenser for en lang række
større og mindre fonde, vil medføre en betydelig udgift for disse fonde til revisorer og jurister, og
vil indbringe staten et provenu på over 1 mia. kr., hvilket er langt mere end de i finanslovsforslaget
beregnede 200 mio. kr. En vedtagelse af lovforslaget vil have store konsekvenser for fondenes
langsigtede strategier jf. de forskellige høringssvar, som fondene har fremsendt.
Samfundsmæssigt vil konsekvensen være, at fondene vil uddele betydeligt mindre til dansk
forskning, kunst og kultur, der i forvejen er udsat for markante nedskæringer i forbindelse
finanslovsforslagene fra Kulturministeriet og Uddannelses‐ og Forskningsministeriet. Som det
tydeligt fremgår af høringssvarene fra en lang række øvrige kultur‐ og forskningsbærende
institutioner, vil det have en meget negativ indflydelse på det danske samfund.
Der må derfor søges alternative finansieringskilder end en fjernelse af konsolideringsfradraget og
transparensreglen, som foreslået i L71.
Der hersker bred enighed om, at den danske fondsmodel er unik og en grundsten i det danske
erhvervsliv. Et nyt stort studie fra CBS om de erhvervsdrivende fonde dokumenterer, at
erhvervsdrivende fonde har en signifikant positiv effekt for samfundet sammenlignet med andre
ejerformer. Der er ca. 1300 registrerede erhvervsdrivende fonde i Danmark, men faktisk er det
kun ca. 100‐200 af disse, der tegner sig for 95 pct. af aktiviteten. Gennem deres virksomheder
skaber disse fonde mere end 5 pct. af den danske beskæftigelse, mere end 10 pct. af
værditilvæksten, og de står ca. 5+ pct. af den danske forskningsindsats. Fondene er aktive ejere i
de erhvervsvirksomheder, som de kontrollerer med en stærk, direkte indflydelse i modsætning til
visse virksomheder, hvor man ser et langt mere spredt ejerskab. Med en fond som hovedaktionær
kan man dermed agere hurtigt og også mere langsigtet, mens man sikrer, at virksomheden fortsat
kontrolleres fra Danmark.
Det er umiddelbart meget positivt, at regeringen og forligspartierne vil gøre det attraktivt at
overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde ved
i finanslovforslaget at have afsat 1,8 mia. over de næste fem år (360 millioner årligt) til
virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde gennem en fjernelse af den
hidtidige aktieavancebeskatning, således at fonden kan indtræde i den tidligere ejers
skattemæssige stilling,
at inkludere succession til erhvervsdrivende fonde i lovprogrammet 2015/2016.
Omend hensigten med at lette overgangen til fondsejerskab er positiv, er lovforslagets finansiering
imidlertid meget problematisk. Blandt andet vil det betyde, at en fonds datterselskab gøres
skattepligtig, og incitamentet til at konsolidere fondes egenkapital fjernes.