L 71 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.)

Skatteudvalget 2015-16
L 71 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 71

Folketinget 2015-16

Fremsat den 20. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven

(Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.)

§1

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af

17. august 2015, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 3, 7. pkt.,

udgår »og 2«.

§ 5, stk. 9, 1. pkt.,

udgår »§ 3, stk. 4, eller«.

§ 5, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 1, 1. pkt., udgår »i ste-

det for fradrag efter stk. 1« og »andre«.

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »efter stk. 3« til: »ef-

ter stk. 2«.

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 5, stk. 3, jf. stk. 4« til: »§ 5,

stk. 2, jf. stk. 3«.

§2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 998 af 30. august 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 2e, 4. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 7« til: »§ 3,

stk. 6«.

§ 3, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes

den 1. januar 2016 eller senere. For tidligere indkomstår vil

fradrag for hensættelser til konsolidering kun kunne foreta-

ges på grundlag af uddelinger, der er foretaget til og med

den 19. november 2015.

Stk. 3.

§ 2 har virkning for indkomstår, der påbegyndes

den 1. januar 2016 eller senere.

§ 9, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt.,

§ 35 O, stk. 6,

ændres »§ 3, stk. 7« til: »§ 3, stk. 6«.

§3

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24.

august 2015, foretages følgende ændring:

§ 15 c, stk. 4,

ændres »§ 3, stk. 7« til: »§ 3, stk. 6«.

§4

§ 3, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk.

8« til: »stk. 7«.

§ 3, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 3,

stk. 7« til: »stk. 6«.

AN012301

Skattemin., j.nr. 15-3151455

L 71 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti har den 19. november 2015

indgået følgende aftale i forbindelse med aftale om finans-

lov for 2016:

Aftaleparterne er enige om at målrette erhvervsstøtten ved

at fokusere midler på Erhvervs- og Vækstministeriets og

Miljø- og Fødevareministeriets område samt afskaffe fondes

konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde og vis-

se foreninger. Det indebærer et provenu på 215 mio. kr. i

2016 og årene frem. Endvidere indbudgetteres en negativ

budgetregulering på 345 mio. kr. fra 2017 og frem, som ud-

møntes på finanslovforslaget for 2017. Regeringen forelæg-

ger oplæg hertil for aftaleparterne i foråret 2016.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at målrette erhvervsstøtten

ved at afskaffe fondes konsolideringsfradrag og overførsels-

reglen for fonde og visse foreninger. Merprovenuet ved for-

slaget på 200 mio. kr. går til finansiering af en markant for-

bedring af vilkårene ved generationsskifte af erhvervsvirk-

somheder. Partierne bag forslaget er således enige om, at

bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhe-

der nedsættes fra 15 pct. til 5 pct. i 2020 ved både overdra-

gelse til nære familiemedlemmer eller en erhvervsdrivende

fond. Samlet afsættes 200 mio. kr. i 2016 stigende til 1 mia.

kr. i 2020. Det svarer samlet set til 3,1 mia. kr. i perioden.

Fonde har i dag en række særlige, gunstige skatteregler

sammenlignet med almindelige virksomheder, bl.a. fradrag

for deres uddelinger til almennyttige og almenvelgørende

formål.

Med dette lovforslag foreslås disse særregler begrænset på

to områder, så der sikres en mere ensartet erhvervsbeskat-

ning.

Det foreslås for det første at ophæve det fradrag, som fon-

de, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, har for

hensættelser til konsolidering af fondskapitalen (konsolide-

ringsfradraget). Fradraget beregnes på grundlag af de udde-

linger, som fonden foretager til almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål.

Ophævelsen af konsolideringsfradraget betyder, at fonde

omfattet af fondsbeskatningsloven – for så vidt angår den

skattemæssige behandling af indkomst, der anvendes til

konsolidering – sidestilles med selskaber, der beskattes efter

de almindelige regler.

For det andet foreslås en ophævelse af den såkaldte over-

førselsregel (også benævnt transparensreglen). Denne regel

gælder dels for erhvervsdrivende fonde, der er skattepligtige

efter fondsbeskatningsloven, dels for foreninger m.v., der er

skattepligtige efter reglerne om foreningsbeskatning i sel-

skabsskatteloven, når de pågældende fonde og foreninger

m.v. ejer den altovervejende del af et selskab. Reglen inde-

bærer, at indkomsten i selskabet er skattefri, i det omfang

den overføres til fonden eller foreningen m.v. og her uddeles

til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige for-

mål.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Gældende ret

3.1.1. Overordnede regler

Fondsbeskatningsloven indeholder regler for beskatning

af bl.a. fonde. Loven omfatter fonde, der er omfattet af de

civilretlige regler i enten lov om fonde og visse foreninger

(ikke-erhvervsdrivende fonde) eller lov om erhvervsdriven-

de fonde (erhvervsdrivende fonde), jf. fondsbeskatningslo-

vens § 1, stk. 1, nr. 1.

Desuden omfatter fondsbeskatningsloven brancheforenin-

ger og arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. lovens § 1, stk.

1, nr. 2 og 3. På en række punkter adskiller beskatningen af

disse foreninger sig fra beskatningen efter loven af fonde.

Fonde, der ikke er omfattet af de ovennævnte civilretlige

love, beskattes ikke efter fondsbeskatningsloven. I stedet vil

sådanne fonde typisk være skattepligtige efter selskabsskat-

telovens regler om foreningsbeskatning, jf. selskabsskattelo-

vens § 1, stk. 1, nr. 6.

Som udgangspunkt beskattes fonde, der er skattepligtige

efter fondsbeskatningsloven, på samme måde som aktie- og

anpartsselskaber, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Ud-

gangspunktet er således, at fondes skattepligtige indkomst

omfatter samtlige de indtægter, der er skattepligtige for sel-

skaber, og at der er fradrag for driftsomkostninger og af-

skrivninger m.v. Dette udgangspunkt modificeres dog af en

række særlige regler, der er fastsat ud fra hensynet til fonde-

nes særlige formål og virke.

En væsentlig modifikation i forhold til den almindelige

selskabsbeskatning er, at fonde kan fradrage uddelinger og

hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttige formål, jf. fondsbeskatningslovens 4, stk. 1 og

stk. 4. Derudover kan fonde under visse betingelser fradrage

uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål, jf. fondsbe-

skatningslovens § 4, stk. 2. Endelig kan de fradrage hensæt-

telser til konsolidering af fondskapitalen efter bestemmelsen

i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2. Fonde har

desuden et særligt bundfradrag på 25.000 kr. ved opgørelsen

af den ikke-erhvervsmæssige indkomst, jf. fondsbeskat-

ningslovens § 3, stk. 2.

Adgangen til at fradrage de nævnte uddelinger og hensæt-

telser er i et vist omfang begrænset af den såkaldte priorite-

ringsregel, jf. fondsbeskatningslovens § 6. Prioriteringsreg-

len indebærer således, at fradrag for uddelinger og hensæt-

telser, herunder hensættelser til konsolidering, kun kan fore-

tages, i det omfang de overstiger summen af fondens bund-

fradrag og skattefri udbytteindtægter.

Det overordnede formål bag de nævnte regler er at til-

skynde fonde til at varetage deres særlige formål, nemlig at

foretage samfundsnyttige uddelinger. Reglerne bygger såle-

des på en incitamentsordning, hvor fondene i udstrakt grad

har mulighed for at eliminere beskatningen, hvis de uddeler

deres overskud til almennyttige eller almenvelgørende for-

mål. Hvis der ikke foretages uddelinger, og overskuddene

dermed bliver i fondene, bliver fondene som udgangspunkt

beskattet på samme måde som aktieselskaber.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne om

foreningsbeskatning i selskabsskatteloven, er alene skatte-

pligtige af deres indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed

samt af fortjeneste eller tab ved afståelse m.v. af formuego-

der, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssi-

ge virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Sådanne foreninger m.v. har som fonde omfattet af fonds-

beskatningsloven fradrag for uddelinger og hensættelser til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,

jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2, men ikke fradrag for ud-

delinger til andre vedtægtsmæssige formål eller for hensæt-

telse af skattepligtig indkomst til konsolidering af forenings-

formuen.

3.1.2. Konsolideringsfradrag

Fonde kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrage hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, jf.

fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1. Fradraget beregnes som

25 pct. af de uddelinger, som fonden i indkomståret har

foretaget til almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttige formål. Der gives således reelt et fradrag på 125 pct.

for sådanne uddelinger.

Hvis fonden, i stedet for at uddele, foretager hensættelser

til senere opfyldelse af almenvelgørende eller på anden må-

de almennyttige formål, giver hensættelserne først ret til

konsolideringsfradrag i det indkomstår, hvori de faktisk ud-

deles.

Formålet med konsolideringsfradraget var oprindelig at

værne mod udhuling af fondskapitalen.

Fonde kan i stedet for det beskrevne, generelle konsolide-

ringsfradrag vælge at fradrage andre hensættelser til konso-

lidering, der sker i henhold til krav herom i kongeligt konfir-

meret fundats, jf. fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2. Fradra-

get er – i modsætning til det generelle konsolideringsfradrag

– ikke baseret på de i indkomståret foretagne uddelinger til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

De foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven,

dvs. brancheforeninger og arbejdsmarkedssammenslutnin-

ger, har også fradrag for hensættelser til konsolidering. Fra-

draget beregnes som en nærmere fastsat andel af forenings-

formuen.

Selskaber, der beskattes efter de almindelige regler har ik-

ke fradrag for hensættelser til konsolidering.

3.1.3. Overførselsreglen

Overførselsreglen finder efter sin ordlyd anvendelse på

aktieselskaber m.v., hvis kapital i altovervejende grad er ejet

af en forening m.v. med et almenvelgørende eller på anden

måde almennyttigt formål, og den pågældende forening be-

skattes efter reglerne om foreningsbeskatning, jf. selskabs-

skattelovens § 3, stk. 4.

Reglen finder efter praksis tillige anvendelse på selskaber,

der ejes af en fond, der beskattes efter fondsbeskatningslo-

ven.

Betingelsen om, at fonden eller foreningen skal eje den

altovervejende del af selskabet, anses i praksis for at være

opfyldt, når fonden eller foreningen ejer mindst 75 pct. af

selskabskapitalen.

Overførselsreglen indebærer, at indkomsten i selskabet er

skattefri, i det omfang den overføres til fonden eller forenin-

gen og her uddeles til almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål eller hensættes til senere uddeling til

sådanne formål.

Overførselsreglen omtales undertiden også som transpa-

rensreglen. Denne betegnelse er dog ikke retvisende, da reg-

len netop ikke indebærer, at indkomsten i selskabet uden vi-

dere skal medregnes hos den fond eller forening, der ejer

selskabet. Det er således alene beløb, der faktisk overføres

fra selskabet til fonden eller foreningen, der beskattes hos

sidstnævnte, der derefter får fradrag, når midlerne uddeles til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Der er med overførselsreglen tale om en særlig skatte-

mæssig begunstigelse af fonds- eller foreningsejede selska-

ber i forhold til selskaber med andre ejere.

Baggrunden for overførselsreglen var et ønske om, at der

ikke skulle være forskel i beskatningen, alt efter om en er-

hvervsdrivende fond eller forening vælger at drive erhvervs-

virksomheden i eget regi eller at udskille virksomheden til

udøvelse i et datterselskab.

Når en fond eller forening udøver sine erhvervsaktiviteter

inden for fondens egne rammer, vil den skattepligtige ind-

komst herved kunne nedbringes med fradragsberettigede ud-

delinger. Med overførselsreglen er erhvervsdrivende moder-

fonde og -foreninger, der har placeret erhvervsaktiviteten i

et datterselskab, givet samme mulighed, når fonden eller

foreningen har et almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttigt formål.

Reglen er imidlertid også anvendelig i tilfælde, hvor er-

hvervsaktiviteten er placeret i et selskab, som ikke er direkte

ejet af fonden eller foreningen. Det kan for eksempel være

tilfældet, hvor selskabet med driftsaktiviteten er ejet af et

holdingselskab, som igen er ejet af fonden eller foreningen.

Hvis en fond f.eks. har etableret en koncernstruktur, hvor

det erhvervsdrivende selskab er ejet af et holdingselskab,

som fonden ejer den altovervejende del af, kan overførsels-

reglen anvendes på den skattepligtige indkomst i holdingsel-

skabet. Udformningen af de gældende regler indebærer her,

at holdingselskabet kan anvende overførselsreglen også i til-

fælde, hvor fonden – hvis den havde ejet driftsselskabet di-

rekte – ikke opfylder betingelsen om at eje den altovervejen-

de del af driftsselskabet (fondens indirekte ejerandel af

driftsselskabet er med andre ord mindre end 75 pct.).

3.2. Lovforslaget

3.2.1. Ophævelse af fondes konsolideringsfradrag

Det foreslås at ophæve fondes konsolideringsfradrag på

25 pct. af de uddelinger, der i indkomståret er foretaget til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ophævelsen af konsolideringsfradraget sker overordnet

for at målrette og fokusere erhvervsstøtten og for at tilveje-

bringe finansiering til en forbedring af vilkårene for genera-

tionsskifte af erhvervsvirksomhed til nære familiemedlem-

mer.

Samtidig har fondene været omfattet af de senere års ge-

nerelle nedsættelser af selskabsbeskatningen og har derigen-

nem fået øget muligheden for at konsolidere sig.

Ophævelsen af konsolideringsfradraget betyder samtidig,

at fonde omfattet af fondsbeskatningsloven bliver sidestillet

med selskaber, der beskattes efter de almindelige regler, for

så vidt angår den skattemæssige behandling ved konsolide-

ring af kapitalen. Således kan selskaber efter de gældende

regler ikke hensætte en del af deres indkomst til konsolide-

ring uden beskatning.

Lovforslaget medfører ikke ændringer i fondenes adgang

til at fradrage uddelinger og hensættelser til almenvelgøren-

de eller på anden måde almennyttige formål.

Der ændres heller ikke på fondes fradrag for hensættelser

til konsolidering, der sker i medfør af krav herom i konge-

ligt konfirmeret fundats, eller på brancheforeningers og ar-

bejdsmarkedssammenslutningers adgang til at fradrage en

nærmere fastsat andel af foreningsformuen til konsolidering.

3.2.2. Ophævelse af overførselsreglen

Det foreslås at ophæve overførselsreglen for fonds- og

foreningsejede selskaber.

Ophævelsen af overførselsreglen sker overordnet for at

målrette og fokusere erhvervsstøtten og for at tilvejebringe

finansiering til en forbedring af vilkårene for generations-

skifte af erhvervsvirksomhed til nære familiemedlemmer.

Det er i afsnit 3.1.2. beskrevet, at formålet med reglen er

at gøre de særlige regler om fradrag for uddelinger til al-

menvelgørende og på anden måde almennyttige formål an-

vendelige også i tilfælde, hvor en erhvervsdrivende fond el-

ler forening har placeret sin erhvervsaktivitet i et dattersel-

skab.

Ophævelsen af overførselsreglen betyder, at selskabet

fremover vil være skattepligtigt af sin indkomst. Overskud-

det efter skat vil herefter kunne udloddes af selskabet til fon-

den, og vil her typisk være skattefri som datterselskabsud-

bytte.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget ophæves to særregler i forhold til be-

skatningen af fonde m.v. Lovforslagets samlede provenu-

virkning for det offentlige er opsummeret i tabel 4.1, og de

enkelte elementer uddybes i de følgende afsnit.

Tabel 4.1. Samlede provenumæssige konsekvenser af lovforslaget

Varig

virkning

250

200

Finansårs-

virkning

2016

250

Mio. kr. (2016-niveau)

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og

adfærd

Provenuvirkning for kommunerne

2016

250

200

2017

250

200

2018

250

200

2019

250

200

2020

250

200

2021

250

200

For kommunerne vil forslaget samlet medføre et merpro-

venu i form af en mindre forhøjelse i kommunernes provenu

fra fonds- og selskabsskatten fra og med 2019.

4.1. Ophævelse af fondes konsolideringsfradrag

Det foreslås at ophæve fondes konsolideringsfradrag på

25 pct. af de uddelinger, der i indkomståret er foretaget til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Fondenes almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttige uddelinger udgjorde i perioden 2007 til 2012 ca. 8

mia. kr. Det er dog langt fra alle fonde, der kan anvende

konsolideringsfradraget fuldt ud, da langt hovedparten af

fondens indkomst typisk består af skattefri udbytter m.v. På

baggrund af fondenes indkomstopgørelse skønnes det med

usikkerhed, at en ophævelse af konsolideringsfradraget vil

indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 100 mio. kr. år-

ligt.

En del af dette merprovenu vil dog blive modsvaret af la-

vere skatter og afgifter hos modtagerne af uddelingerne. Det

antages beregningsteknisk, at dette tilbageløb udgør ca. 20

pct. svarende til virkningen af donationer af momspligtige

ydelser. Det vurderes herudover ikke, at forslaget har næv-

neværdige afledte virkninger.

Tabel 4.2 Ophævelse af fondes konsolideringsfradrag

Varig

virkning

100

Finansårs-

virkning

2016

100

Mio. kr. (2016-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

2016

100

2017

100

2018

100

2019

100

Med ophævelsen af konsolideringsfradraget fjernes en

skatteudgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning.

4.2. Ophævelse af overførselsreglen

Med forslaget ophæves den særlige overførselsregel (også

kaldet transparensreglen). Den giver fonds- og foreningseje-

de selskaber mulighed for at undgå beskatning af en ellers

skattepligtig indkomst, hvis indkomsten overføres til fonden

Tabel 4.3 Ophævelse af overførselsreglen

Varig

virkning

150

120

eller foreningen og derefter uddeles eller hensættes til al-

menvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

På baggrund af tidligere års anvendelse af overførselsreg-

len skønnes det med stor usikkerhed, at en ophævelse af reg-

len vil indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 150 mio.

kr. årligt. I forhold til vurderingen af tilbageløb og adfærds-

ændringer gøres samme antagelser som i vurderingen af op-

hævelsen af konsolideringsfradraget, jf. tabel 4.3.

Mio. kr. (2016-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

2016

150

120

2017

150

120

2018

150

120

2019

150

120

Finansårs-

virkning

2016

150

Med ophævelsen af overførselsreglen fjernes en skatteud-

gift svarende til den umiddelbare provenuvirkning.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at en ophævelse af konsolideringsfradraget

for fonde vil indebære administrative engangsomkostninger

(til systemtilretning m.v.) på i alt 1.050.000 kr.

Det vurderes, at der ikke vil være administrative omkost-

ninger for det offentlige forbundet med en ophævelse af

overførselsreglen for fonds- eller foreningsejede selskaber.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

En afskaffelse af konsolideringsfradraget og overførsels-

reglen kan reducere akkumulationen af egenkapitalen i de

erhvervsdrivende fonde og dermed potentielt reducere er-

hvervsinvesteringerne i Danmark. Denne effekt lader sig

imidlertid ikke umiddelbart kvantificere.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ophævelsen af konsolideringsfradraget og overførselsreg-

len skønnes ikke at have nævneværdige administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

med forkortet frist til den 27. november 2015. Da lovforsla-

get er en del af aftalen om finansloven for 2016, der er ind-

gået den 19. november 2015, har det beklageligvis ikke væ-

ret muligt at sende lovforslaget i høring inden fremsættel-

sen.

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea,

Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterfor-

ening, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Vandvær-

ker, DANVA, Den Danske Skatteborgerforening, DGI, DI,

DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Er-

hvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering, Finans & Lea-

sing, Finansrådet, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-

foreningen, FSR – danske revisorer, HORESTA, Hånd-

12. Sammenfattende skema

værksrådet, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteret-

ten, Lokale Pengeinstitutter, Realkreditforeningen, Realkre-

ditrådet, SEGES, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig

forening.

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for det

offentlige

Ophævelsen af konsolideringsfradraget

og overførselsreglen skønnes samlet at

medføre et umiddelbart merprovenu på

250 mio. kr. årligt, svarende til et merpro-

venu efter tilbageløb og adfærdsændrin-

ger på 200 mio. kr. årligt.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Ingen

Administrative konsekvenser for det

offentlige

Det vurderes, at en ophævelse af konso-

lideringsfradraget for fonde vil indebæ-

re administrative engangsomkostninger

på i alt 1.050.000 kr.

Det vurderes, at der ikke vil være admi-

nistrative omkostninger forbundet med

en ophævelse af overførselsreglen for

fonds- eller foreningsejede selskaber.

En ophævelse af konsolideringsfradra-

get og overførselsreglen kan reducere

akkumulationen af egenkapitalen i de

erhvervsdrivende fonde.

Ingen nævneværdige

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen nævneværdige

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

len, jf. § 3, stk. 3, 7. pkt., der blandt andet henviser til be-

stemmelsen om konsolideringsfradraget i § 5, stk. 1.

Henvisningen til § 5, stk. 1, udgår som følge af, at bestem-

melsen foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, kan de i § 1, stk.

1, nr. 1 og 4, nævnte fonde foretage fradrag for hensættelser

til konsolidering af fondskapitalen. Fradraget kan ikke over-

stige 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til al-

menvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Det foreslås at ophæve konsolideringsfradraget.

Ophævelsen indebærer, at en fond ud over de almindelige

fradrag ikke længere kan fradrage yderligere op til 25 pct. af

de udlodninger til almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttige formål, der er foretaget i indkomståret.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af bestemmelsen i fondsbeskatningslovens § 3,

stk. 3, 6. pkt., at fonde, der ønsker at anvende realisations-

princippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeak-

tier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på

en multilateral handelsfacilitet, skal opfylde det såkaldte ud-

delingskrav.

Uddelingskravet indebærer, at fonden skal uddele sum-

men af sin skattepligtige indkomst (før fradrag for uddelin-

ger og hensættelser) og sin skattefri indkomst. Når det skal

vurderes, om uddelingskravet er opfyldt, medregnes blandt

andet fondens hensættelser til konsolidering af fondskapita-

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., kan fonde

omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, i stedet for konsoli-

deringsfradrag efter § 5, stk. 1, foretage fradrag for andre

hensættelser, der sker i henhold til kongeligt konfirmeret

fundats. Det er en betingelse, at formålet med hensættelsen

fremgår af fundatsen.

Da konsolideringsfradraget efter § 5, stk. 1, foreslås op-

hævet, vil der fremover ikke være mulighed for at vælge

mellem konsolideringsfradrag efter § 5, stk. 1, og fradrag ef-

ter § 5, stk. 2.

Henvisningen til § 5, stk. 1, udgår som følge af, at bestem-

melsen foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-

get om at ophæve fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2.

Da § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, indeholder en henvisning

til § 5, stk. 3, der bliver stk. 2, foreslås henvisningen ændret.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-

get om at ophæve fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2.

Da § 9, stk. 1,1. pkt., indeholder en henvisning til § 5, stk.

3 og 4, der bliver stk. 2 og 3, foreslås henvisningen ændret.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-

get om at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 4, jf. lovfor-

slagets § 2, nr. 2.

Da § 1, stk. 1, nr. 2e, 4. pkt., indeholder en henvisning til

§ 3, stk. 7, der bliver stk. 6, foreslås henvisningen ændret.

Til nr. 2

Overførselsreglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, inde-

bærer, at et selskab, der i altovervejende grad er ejet af en

fond eller en forening med et almenvelgørende eller på an-

den måde almennyttigt formål, ikke beskattes af sin ind-

komst, i det omfang indkomsten overføres til fonden eller

foreningen og af denne uddeles eller hensættes til almenvel-

gørende eller almennyttige formål. Reglen finder efter prak-

sis anvendelse, hvor fonden ejer mindst 75 pct. af kapitalen i

selskabet.

Det foreslås, at overførselsreglen ophæves.

Ophævelsen af overførselsreglen indebærer, at et selskab,

der er ejet af en almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttig fond eller forening, ikke længere kan undgå be-

skatning af sin ellers skattepligtige indkomst, ved at ind-

komsten overføres til fonden eller foreningen og derefter ud-

deles eller hensættes til almenvelgørende eller almennyttige

formål.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-

get om at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 4, jf. lovfor-

slagets § 2, nr. 2.

Da § 3, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., indeholder

en henvisning til stk. 8, der bliver stk. 7, foreslås henvisnin-

gen ændret.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-

get om at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 4, jf. lovfor-

slagets § 2, nr. 2.

Da § 3, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., indeholder

en henvisning til stk. 7, der bliver stk. 6, foreslås henvisnin-

gen ændret.

Til nr. 5

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 9, 1. pkt., finder reg-

lerne i bestemmelsens stk. 1-8 om skattepligten for selska-

ber og foreninger, der opløses, bl.a. ikke anvendelse ved op-

hør af beskatning efter overførselsreglen i § 3, stk. 4.

Henvisningen til § 3, stk. 4, udgår som følge af, at bestem-

melsen foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-

get om at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 4, jf. lovfor-

slagets § 2, nr. 2.

Da § 9, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt., og § 35 O, stk.

6, indeholder en henvisning til § 3, stk. 7, der bliver stk. 6,

foreslås henvisningen ændret.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-

get om at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 4, jf. lovfor-

slagets § 2, nr. 2.

Da § 15 c, stk. 4, indeholder en henvisning til § 3, stk. 7,

der bliver stk. 6, foreslås henvisningen ændret.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2016.

Den foreslåede ophævelse af konsolideringsfradraget er en

skærpende ændring, der undtagelsesvist foreslås tillagt virk-

ning fra fremsættelsesdagen.

Efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, kan et konsolide-

ringsfradrag ikke overstige 25 pct. af de i indkomståret fore-

tagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål. For at undgå at fonde efter fremsættel-

sen af lovforslaget og inden udløbet af indkomståret forøger

konsolideringsfradraget ved at øge uddelingen til almenvel-

gørende eller på anden måde almennyttige formål, foreslås

det

i stk. 2,

at ophævelsen af konsolideringsfradraget har

virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2016

eller senere, og for tidligere indkomstår foreslås, at fradrag

for hensættelser til konsolidering kun kan foretages på

grundlag af uddelinger, der er foretaget til og med den 19.

november 2015.

Formålet med dette virkningstidspunkt er således at imø-

degå risikoen for, at fonde fremrykker tidspunktet for udde-

linger med henblik på en forøgelse af grundlaget for konso-

lideringsfradraget, hvilket vil kunne reducere det forventede

merprovenu.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 2 har virkning for indkomstår,

der starter den 1. januar 2016 eller senere.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

§1

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 961 af 17. august 2015 foretages følgende æn-

dringer:

§ 3…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan an-

vende realisationsprincippet ved opgørelsen af ge-

vinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebe-

skatningslovens § 9. Fonden kan dog ikke anvende

realisationsprincippet på investeringsbeviser som

nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1,

og investeringsbeviser som nævnt i aktieavancebe-

skatningslovens § 20 A, hvis investeringsinstituttet

er omfattet af definitionen i aktieavancebeskat-

ningslovens § 22, stk. 2 og 3. Endvidere kan fon-

den ikke anvende realisationsprincippet på porte-

føljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis

fonden i et indkomstår har anvendt lagerprincippet

på sådanne aktier. Det er en betingelse, at fonden

anvender realisationsprincippet på alle porteføl-

jeaktier med de undtagelser, der følger af 2. og 3.

pkt. Hvis fonden i et indkomstår har anvendt lager-

princippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget

til handel på et reguleret marked eller en multilate-

ral handelsfacilitet, bortfalder fondens adgang efter

1. pkt. til at anvende realisationsprincippet på por-

teføljeaktier. Adgangen efter 1. pkt. til at anvende

realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er

optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet, er betinget af, at der

sker uddelinger for et beløb svarende til summen

af den skattepligtige indkomst før fradrag efter §§

4 og 5 og indtægter, som i henhold til stk. 2 og §

10 ikke skal medregnes til den skattepligtige ind-

komst. Hensættelser omfattet af § 4, stk. 4, 8 og 9,

og § 5, stk. 1 og 2, sidestilles med uddelinger. Ud-

delinger, hvor hensættelser benyttes, medregnes

dog ikke. Det er ikke et krav efter 6. pkt., at udde-

lingerne er fradragsberettigede. Betingelsen i 6.

§ 3, stk. 3, 7. pkt.,

udgår »og 2«.

pkt. anses for opfyldt, selv om fonden har anvendt

en del af indkomsten for det pågældende indkomst-

år til betaling af indkomstskat, jf. § 11, eller har

anvendt en del af indkomsten for det pågældende

indkomstår til betaling af skat til en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, som følge af at den frem-

mede stat, Færøerne eller Grønland har indeholdt

skat af udbytte af aktier, renter eller royalty fra kil-

der dér. Hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder

betingelsen i 6. pkt., eller hvis der i et indkomstår

udløses beskatning efter § 4, stk. 6 eller 8, af ube-

nyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret

2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og

med det pågældende indkomstår på sådanne aktier.

Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt.,

finder anvendelse ved skift fra realisationsprincip-

pet til lagerprincippet.

Stk. 4-7…

§ 5.

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i §

1, nr. 1 og 4, nævnte fonde desuden foretage fra-

drag for hensættelser til konsolidering af fondska-

pitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i

indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgø-

rende eller på anden måde almennyttige formål, jf.

§ 4, stk. 1.

Stk. 2.

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i

§ 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde i stedet for fradrag ef-

ter stk. 1 foretage fradrag for andre hensættelser,

der sker i henhold til krav herom i kongelig konfir-

meret fundats. Det er en betingelse, at formålet

med hensættelsen fremgår af fundatsen.

Stk. 3…

Stk. 4.

Ved beregningen af fradraget efter stk. 3

opgøres værdien af foreningsformuen efter regle-

rne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

og stk. 3-7.

§ 9.

Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de

i § 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for

dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 4, samt §

5, stk. 3, jf. stk. 4. § 4, stk. 3, 5, 6, 7 og 9, finder

tilsvarende anvendelse på de her nævnte forenin-

ger.

Stk. 2…

§ 5, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk.1-3.

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 1, 1. pkt., ud-

går »i stedet for fradrag efter stk. 1« og »andre«.

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »efter stk.

3« til: »efter stk. 2«.

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 5, stk. 3, jf. stk.

4« til: »§ 5, stk. 2, jf. stk. 3«.

§2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015,

som ændret ved § 2 i lov nr. 998 af 30. august

2015, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler

følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjem-

mehørende her i landet:

1)-2d)…

2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås sel-

skaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion,

transport, handel eller levering af elektricitet. Skat-

tepligten gælder uanset elselskabets organisations-

form. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog

af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves

af et interessentskab, beskattes interessenterne ef-

ter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk.

7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,

luftfartøjer eller andre transportmidler og produkti-

on af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde,

hvor den normale elektricitetsforsyning svigter,

medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse,

hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som

nævnt i 1. pkt.,

2f)-6)…

§ 3…

Stk. 2-3…

Stk. 4.

De i stk. 2 og 3 givne regler finder tillige

anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

aktieselskaber og andre selskaber, når den altover-

vejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af

en forening m.v. med almenvelgørende eller på an-

den måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et

indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal

herved betragtes som indtjent i samme indkomstår

af den forening m.v., der ejer aktie- eller andelska-

pitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller an-

delsselskabet, skal betragtes som pålignet den for-

ening m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 5-6...

Stk. 7.

Kommuner er skattepligtige af indtægt

ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive net-

virksomhed og øvrig virksomhed, som enten er

omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, om elfor-

§ 1, stk. 1, nr. 2e, 4. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 7«

til: »§ 3, stk. 6«.

§ 3, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8.

§ 3, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., æn-

dres »stk. 8« til: »stk. 7«.

syning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsy-

ningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed),

jf. dog stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skatte-

pligten omfatter dog ikke indtægt ved produktion

af elektricitet og varme i samproduktion, omfatter

skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion.

Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuego-

der, der har eller har haft tilknytning til elnærings-

virksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselska-

ber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1.

pkt.

Stk. 8.

For kommuner, der ønsker at overgå til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, fra beskatning

efter § 3, stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende an-

vendelse med hensyn til aktiver og passiver, der

både før og efter overgangen er omfattet af beskat-

ningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træ-

der i stedet for anskaffelsessummerne nævnt i § 5

C, stk. 2. § 5 D finder tilsvarende anvendelse på

øvrige aktiver og passiver.

Stk. 9…

§ 5…

Stk. 2-8…

Stk. 9.

Stk. 1-8 finder ikke anvendelse ved over-

gang til eller ophør med beskatning efter § 3, stk.

4, eller § 3 A. Stk. 1, 2 og 4-8 finder ikke anven-

delse for tilfælde omfattet af § 5 F.

§ 9.

De selskaber og foreninger m.v., der er

nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 f og 6, § 2, stk. 1, litra a, b

og f, og § 3, stk. 7, kan ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som

vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skat-

tepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet

af § 1, stk. 1, der anses for hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter be-

stemmelserne i en dobbeltbeskatningsoveren-

skomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører

indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan

beskatte.

Stk. 2-3…

§ 17.

Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2

b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte selskaber

og foreninger m.v. (selskabsskatten) beregnes af

den skattepligtige indkomst og udgør 24,5 pct. for

§ 3, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk.7, 1. pkt., æn-

dres »stk. 7« til: »stk. 6«.

§ 5, stk. 9, 1. pkt.,

udgår »§ 3, stk. 4, eller«.

§ 9, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt.,

§ 35

O, stk. 6,

ændres »§ 3, stk. 7« til: »§ 3, stk. 6«.

indkomståret 2014, 23,5 pct. for indkomståret 2015

og 22 pct. for indkomståret 2016 og efterfølgende

indkomstår. Indkomst omfattet af kulbrinteskatte-

lovens § 4, stk. 1 og 2, beskattes med selskabsskat-

teprocenten efter 1. pkt. med tillæg af 0,5 procent-

point for indkomståret 2014, 1,5 procentpoint for

indkomståret 2015 og 3 procentpoint for indkomst-

året 2016 og efterfølgende indkomstår (tillægssel-

skabsskatten).

Stk. 2-5…

§ 35 O…

Stk. 2-5…

Stk. 6.

For kommuner, der fra den 1. januar 2000

bliver skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller §

3, stk. 7, samt selskaber og foreninger m.v., der

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2

e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, af indtægt

ved produktion af elektricitet og varme fra skatte-

frihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, finder reglerne

i stk. 1-5 anvendelse på aktiver og passiver vedrø-

rende denne virksomhed.

Stk. 7…

§3

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1017 af 24. august 2015, foretages følgende æn-

dring:

§ 15 c…

Stk. 2-3…

Stk. 4.

Bestemmelserne i dette kapitel finder til-

svarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der

foretages af de i henhold til selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f, og § 3, stk. 7, beskattede

elselskaber m.v., dog under forudsætning af, at det

modtagende selskab beskattes i henhold til selska-

bsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr.

2 e.

Stk. 5-11…

§ 15 c, stk. 4 ændres

»§ 3, stk. 7« til: »§ 3, stk.

6«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for indkomstår, der påbe-

gyndes den 1. januar 2016 eller senere. For tidlige-

re indkomstår vil fradrag for hensættelser til kon-

solidering kun kunne foretages på grundlag af ud-

delinger, der er foretaget til og med den 20. no-

vember 2015.

Stk. 3.

§ 2 har virkning for indkomstår, der påbe-

gyndes den 1. januar 2016 eller senere.