L 70 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring og senere ophævelse af lov om afgift af kvælstofoxider og om ændring af forskellige andre love (Nedsættelse af NOx-afgiften, tilretning og senere ophævelse af bundfradraget i NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter)

Skatteudvalget 2015-16
L 70 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 70

Folketinget 2015-16

Fremsat den 20. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love

(Nedsættelse af NOx-afgiften, tilretning og senere ophævelse af bundfradraget i NOx-afgiftsloven, indførelse af

forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter)

§1

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1072 af 26. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.

1385 af 28. december 2011, § 6 i lov nr. 555 af 2. juni 2014

og § 16 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»Afgiften udgør 5,0 kr. pr. kg NO2-ækvivalenter udledt

til luften ved forbrænding (grundsats i 2015-niveau).«

§ 2, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

For kalenderår efter 2015 reguleres satserne i stk.

1 og 2 efter § 32 a i lov om energiafgift af mineraloliepro-

dukter m.v.«

§ 3, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

To steder i

§ 10, stk. 2,

indsættes efter »2006«: »eller se-

nere«.

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Uanset bundfradragene i stk. 2 skal der som mini-

mum betales 20 pct. af den afgift, der skulle have været be-

talt uden bundfradrag.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 10, stk. 4,

der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1,

kan beregne et fradrag for fremstilling af grå cement, som er

fælles for alle de benyttede brændsler og for alle de benytte-

de ovn- eller kedelanlæg, og et fradrag for fremstilling af

hvid cement, som er fælles for alle de benyttede brændsler

og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg. Fradrag er i

begge tilfælde betinget af, at der sker måling, og at ovn- el-

ler kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske

sted.«

§ 10

ophæves.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.

310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af

25. juni 2010, § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, § 3 i lov

nr. 903 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 7 i

lov nr. 1532 af 27. december 2014 og senest ved § 1 i lov nr.

578 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:

§ 6 a

ophæves.

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

§ 11, stk. 16,

indsættes som

5. pkt.:

»Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

§ 11, stk. 19, 1.

2. pkt.,

ændres »stk. 19« til: »stk.

18«.

§ 11 b

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Udleveres elektricitet til et aftagenummer, hvoref-

ter elektriciteten helt eller delvist leveres fra land til skibe

med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),

som ændret ved direktiv 98/48/EF.

AN012299

Skattemin., j.nr. 15-3155177

L 70 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring og senere ophævelse af lov om afgift af kvælstofoxider og om ændring af forskellige andre love (Nedsættelse af NOx-afgiften, tilretning og senere ophævelse af bundfradraget i NOx-afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter)

havn, godtgøres afgiften af leverancen af elektriciteten til

skibene bortset fra 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgø-

relsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det omfang

1) elektricitetens spænding er under 380 V,

2) elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,

3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål

eller

4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke anvendes til

søfart.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

opgørelse af og dokumentation for afgiftsgodtgørelsen efter

stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Stk. 3-5 kan dog ikke finde anvendelse efter den

18. juni 2021, jf. Rådets gennemførelsesafgørelse (EU)

2015/993 af 19. juni 2015 om tilladelse til Danmark til at

anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der leveres

direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i havn, i henhold til

artikel 19 i direktiv 2003/96/EF, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Skatteministeren bekendtgør på baggrund af en ny

tilladelse fra Rådet, at stk. 3-5 finder anvendelse indtil tids-

punktet for udløbet af den periode, hvori godtgørelse efter

reglerne i stk. 3-5 kan ske ifølge den nye tilladelse. Det er en

forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at der ikke er en pe-

riode mellem den tidligere og den efterfølgende tilladelse,

som ikke er omfattet af en tilladelse. Stk. 6 finder ikke an-

vendelse for en periode, hvori 1. pkt. finder anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 8.

§3

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a.

ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 6 i lov

nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7,

stk. 8«.

§ 7, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9 a, stk.

3«.

§ 7

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Virksomheder, som forbruger varme leveret fra

en ekstern varmeproducent med tilladelse til udledning af

, jf. lov om CO

-kvoter, som indebærer betaling af af-

gift efter § 2, stk. 1, nr. 14, får godtgørelse for afgiften af

den andel af varmen, der anvendes til fremstilling af elektri-

citet, hvoraf der skal betales afgift efter lov om afgift af

elektricitet. Andelen beregnes som forholdet mellem på den

ene side energiindholdet i den elektricitet, der er fremstillet i

perioden, og på den anden side summen af energiindholdet i

den elektricitet og varme, der er fremstillet i perioden.«

§4

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse

nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 924 af

18. september 2012, § 14 i lov nr. 1634 af 26. december

2013 og § 2 i lov nr. 538 af 29. april 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 7, stk. 7, 2. pkt.,

indsættes efter »kommunen«: »eller

den, som på vegne af kommunen varetager opgaven,«.

§ 14, stk. 1,

indsættes efter 3. pkt.:

»Kommunen kan bestemme, at almene forsyningsselska-

ber kan opkræve afgiften.«.«

§ 14, stk. 1, 4. pkt.,

der bliver 5. pkt., indsættes efter »er

kommunen«: »eller den, som på vegne af kommunen vareta-

ger opgaven,«.

§ 14, stk. 3,

udgår »kommunernes«.

§5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som

ændret senest ved § 18 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,

foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 1, nr. 6,

ændres »Miljø- og energiministeriets

bekendtgørelse« til: »bekendtgørelse nr. 1670 af 14. decem-

ber 2006«.

§6

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr.

938 af 27. juni 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 522 af 12.

juni 2009, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 10,

indsættes efter »kommunale myndigheder«:

»eller fra den, som på vegne af de kommunale myndigheder

varetager opgaven med opkrævning af afgifter efter denne

lov,«.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt.:

»Kommunen kan bestemme, at almene forsyningsselska-

ber kan opkræve afgiften.«

§ 15, stk. 2, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., indsættes efter »er

kommunen«: »eller den, som på vegne af kommunen vareta-

ger opgaven,«

§ 15, stk. 3,

udgår »kommunernes«.

§ 15, stk. 3,

ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

§ 18, stk. 4,

ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15, stk. 2«.

§7

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som

ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010,

foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 4,

indsættes efter »omfattet af bilag 1,«: »fra en

affaldsforbrændingsvirksomhed registreret efter stk. 2,«.

§ 2, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »bilag 1 til denne lov:

», eller fra en affaldsforbrændingsvirksomhed registreret ef-

ter stk. 2,«.

§ 3

udgår »med undtagelse af virksomheder, som alene

er registreret efter § 2, stk. 2,« og »efter § 1, stk. 1, nr. 1-4,«.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres », der udvinder eller fremstil-

ler afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4« til:

»der er registreret efter § 2, stk. 1 eller 3«.

§ 5, stk. 15, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 2, stk. 1«: »eller

3«.

§ 5, stk. 15, 2. pkt., § 5, stk. 20,

to steder i

§ 5, stk. 21,

tre steder i

§ 5, stk. 22,

og i

§ 5, stk. 23,

ændres »kul« til:

»varer«.

§ 5, stk. 20,

indsættes efter »omfattet af bilag 1 til denne

lov,«: »en affaldsforbrændingsvirksomhed registreret efter §

2, stk. 2, eller«.

§ 5, stk. 21, 1. pkt.,

indsættes efter »bilag 1 til denne

lov«: »eller fra en affaldsforbrændingsvirksomhed registre-

ret efter § 2, stk. 2«.

§ 5, stk. 22, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 7, stk. 1«: »eller

5«.

§8

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af

18. marts 2015, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 1, nr. 2,

affattes således: »Fuelolie og bitumen.«

§9

I lov nr. 578 af 4. maj 2015 om ændring af lov om afgift

af elektricitet og momsloven (Tilpasninger til

engrosmodellen m.v. og indførelse af omvendt

betalingspligt på gas- og elmarkedet) foretages følgende

ændringer:

§ 1, nr. 12,

ophæves.

§ 5, stk. 1,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«.

§ 5, stk. 3

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 5, stk. 6,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk.

2 og 3.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1, 2 og 5, og § 9 træder i kraft den 1. april

2016.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-3, 7 og 8, træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 4.

Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer,

der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. stk. 1-3, udle-

veres til forbrug fra registrerede virksomheder eller forbru-

ges af registrerede virksomheder.

Bilag 1

»Bilag 1: Satser for § 2, stk. 2, i lov om afgift af kvælstofoxider

Grundsats i

2015-niveau

Satser ved dagtemperatur

1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

2. Anden gas- og dieselolie

3. Svovlfri dieselolie

4. Fuelolie

5. Fyringstjære

6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

7. Anden petroleum

8. Autogas

9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie og anvendes som motorbrændstof

10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie

11. Naturgas, dog ikke til motorer

12. Naturgas til motorer (inklusive stationære)

13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks

14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)

15. Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)

16. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks

17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret

effekt på over 1.000 kW

18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW

19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW

øre/l

øre/kg

øre/l

øre/kg

3,2

øre/kg

0,9

øre/Nm

kr./GJ

øre/l

kr./t

kr./GJ

1,0

kr./GJ

0,3

kr./t eller

6,7

kr./GJ

20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW

kr./GJ

0,5

0,8

2,8

0,5

0,8

15,9

0,9

2,8

2,6

0,9

1,7

Satser ved 15 °C

1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

øre/l

0,9

2. Anden gas- og dieselolie

3. Svovlfri dieselolie

4. Fuelolie

5. Fyringstjære

6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

7. Anden petroleum

8. Autogas

9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie og anvendes som motorbrændstof

10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie

11. Naturgas, dog ikke til motorer

12. Naturgas til motorer (inklusive stationære)

13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks

14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)

15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)

16. Kul m.v.

17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret

effekt på over 1.000 kW

18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW

19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW

20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW

øre/l

øre/kg

øre/l

øre/kg

øre/Nm

kr./GJ

øre/l

kr./t

kr./GJ

kr./t eller

kr./GJ

0,9

0,8

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget

2.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme

2.3. Ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove

2.3.1. Godtgørelse i CO

-afgiftsloven af leveret varme forbrugt til elproduktion

2.3.2. Ændring af spildevands- og vandafgiftslovene

2.3.3. Ændring af reglerne om elafgift af landstrøm

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Lovforslaget

3.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Lovforslaget

3.3. Ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove

3.3.1. Godtgørelse i CO

-afgiftslovenaf leveret varme forbrugt til elproduktion

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Lovforslaget

3.3.2. Ændring af spildevands- og vandafgiftslovene

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.. 2 Lovforslaget

3.3.3. Ændring af reglerne om elafgift af landstrøm

3.3.3.1. Gældende ret

3.3.3.2. Lovforslaget

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget

4.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget

6.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere ophævelse af bundfradraget

9.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti er enige om, at det skal være

nemmere og billigere at drive virksomhed i hele Danmark.

Det forudsætter, at dansk erhvervsliv ikke belastes unødven-

digt af skatter og afgifter. Den tidligere regering femdoblede

imidlertid afgiften på kvælstofoxider (NO

). Det øgede be-

lastningen for danske virksomheder.

Det foreslås at nedsætte NO

-afgiften til 5,0 kr. pr. kg

med virkning fra den 1. juli 2016. Dermed føres NO

-afgif-

ten tilbage til det niveau, den oprindeligt havde, da den blev

indført i 2010. I forbindelse med nedsættelsen bortfalder

bundfradraget i NO

-afgiften for særligt store udledere.

Nedsættelsen af NO

-afgiften vil imidlertid indebære lem-

pelser for alle virksomheder og husholdninger.

Det foreslås endvidere at tilpasse bundfradraget i lov om

afgift af kvælstofoxider (NO

-afgiftsloven), indtil det ophæ-

ves den 1. juli 2016. Forslaget skyldes, at Europa-Kommis-

sionen har godkendt bundfradraget i NO

-afgiften som lov-

lig statsstøtte under forudsætning af, at der altid som mini-

mum betales 20 pct. i NO

-afgift. Der henvises til afsnit 46 i

Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse SA. 34298

2012/N. Danmark er over for Europa-Kommissionen for-

pligtet til at sikre, at loven lever op til betingelserne i stats-

støttegodkendelsen. På den baggrund foreslås det, , at der al-

tid som minimum betales 20 pct. i NO

-afgift, dvs. 20 pct.

af afgiften uden bundfradrag.

Det foreslås herudover, at der indføres mulighed for, at

virksomheder med et stort varmeforbrug kan forbrugsregi-

streres for afgifterne på affaldsvarme på samme vilkår, som

er gældende ved forbrugsregistrering for kulbaseret varme.

Dermed kan virksomhederne afgiftsfrit modtage affaldsvar-

me fra deres varmeleverandør og afregne afgiften netto til

SKAT efter afgiftsperiodens udløb. Forslaget medfører en

likviditetsmæssig fordel for de berørte virksomheder, herun-

der for større gartnerivirksomheder.

Der foreslås endvidere foretaget ændringer i en række af-

giftslove, herunder ændring i lov om afgift af kuldioxid af

visse energiprodukter (CO

-afgiftsloven), så der skabes

hjemmel til at de virksomheder, som forbruger affaldsvarme

leveret fra en ekstern varmeproducent med tilladelse til ud-

ledning af CO

, under visse betingelser kan søge om godt-

gørelse af den del af CO

-afgiften, som er betalt af den af-

faldsvarme, som efterfølgende anvendes til elproduktion.

Endvidere foreslås en ændring af lov om afgift af spildevand

(spildevandsafgiftsloven) og lov om afgift af ledningsført

vand (vandafgiftsloven), så det fremover fremgår, at de op-

gaver og rettigheder, som er pålagt kommunerne i forbindel-

se med afregning af afgift over for SKAT, også er gældende

for de almene forsyningsselskaber, som varetager opgaverne

på vegne af kommunerne.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere

ophævelse af bundfradraget

Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti er enige om, at det skal være

nemmere og billigere at drive virksomhed i hele Danmark.

Derfor foreslås det at nedsætte NO

-afgiften til 5,0 kr. pr. kg

med virkning fra den 1. juli 2016. Dermed føres NO

-afgif-

ten tilbage til det niveau, den oprindeligt havde, da den blev

indført i 2010. Nedsættelsen af NO

-afgiften vil midlertid

indebære lempelser for alle virksomheder og husholdninger.

Afgiften på udledning af NO

-ækvivalenter (NO

) blev

indført i 2010, som et led i aftalen af 21. februar 2008 mel-

lem den daværende regering (Venstre og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Sociali-

stisk Folkeparti, Radikale Venstre og Ny Alliance om den

danske energipolitik i årerne 2008-2011.

Afgiften blev, med finansloven for 2012 mellem den da-

værende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venst-

re og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten, forhøjet fra

ca. 5 kr. til 25 kr. pr. kg udledt NO

. Afgiften er indekseret

for at modvirke udhuling som følge af inflationen.

Der gælder et bundfradrag i NO

-afgiften for virksomhe-

der med særligt store udledninger NO

pr. anvendt energien-

hed (GJ) og med et stort brændselsforbrug. Bundfradrag ud-

gør i dag 0,15 kg/GJ for fremstilling af hvid cement og

0,075 kg/GJ for fremstilling af grå cement. Bundfradraget er

godkendt som lovlig statsstøtte efter EF-retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/01) og dermed

forenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 3, litra

c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

I forbindelse med nedsættelsen af NO

-afgiften den 1. juli

2016 foreslås det, at bundfradraget i NO

-afgiften ophæves.

Nedsættelsen af NO

-afgiften vil midlertid indebære lem-

pelser for alle virksomheder og husholdninger – også efter

ophævelsen af bundfradraget.

Det foreslås endvidere at tilpasse bundfradraget i NO

-af-

giften, indtil det bortfalder. Europa-Kommissionen har god-

kendt bundfradraget i NO

-afgiften som lovlig statsstøtte

under forudsætning af, at der altid som minimum betales 20

pct. i NO

-afgift. Danmark er forpligtet til at sikre, at loven

lever op til betingelserne i statsstøttegodkendelsen. På den

baggrund foreslås det, at der for de virksomheder, der kan

udnytte bundfradraget i NO

-afgiften, indføres en mini-

mumsafgiftsbetaling på 20 pct. af afgiften uden bundfra-

drag. Med forslaget sikres det, at de virksomheder, der kan

udnytte bundfradraget, altid som minimum skal betale 20

pct. i NO

-afgift. Det er endvidere en forudsætning i Euro-

pa-Kommissionens statsstøttegodkendelse, at bundfradraget

i afgiften ligeledes kan anvendes af nye markedsaktører in-

den for sektoren for cementproduktion. Bundfradraget til-

passes, så også nye virksomheder kan anvende bundfradra-

get til og med den 31. juni 2016.

2.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme

Det forventes, at virksomheders anvendelse af affaldsvar-

me øges i de kommende år. Regeringen finder det derfor

hensigtsmæssigt, at de muligheder, som findes for forbrugs-

registrering for afgifter af varme fra andre energikilder, også

finder anvendelse for afgifter af affaldsvarme. Forbrugsregi-

strering indebærer, at virksomhederne kan nettoafregne af-

giften over for SKAT i stedet for at betale fuld afgift og der-

efter søge om godtgørelse.

Med lovforslaget foreslås det at indføre mulighed for, at

virksomheder med et stort varmeaftag kan forbrugsregistre-

res for afgifterne på affaldsvarme på samme vilkår, som er

gældende ved forbrugsregistrering for eksempelvis kulbase-

ret varme.

Lovforslaget medfører en likviditetsmæssig fordel for de

berørte virksomheder, fordi forbrugsregistrering giver virk-

somhederne mulighed for at afregne afgiften netto direkte

over for SKAT i stedet for først at indbetale det fulde af-

giftsbeløb via en faktura til leverandøren og herefter søge

størstedelen af beløbet tilbagebetalt fra SKAT.

Virksomheder, som er forbrugsregistreret hos SKAT, og

som dermed er ansvarlige for korrekt og rettidig indbetaling

af afgiften, skal også leve op til en række andre krav, blandt

andet vedrørende regnskab. Dette gør sig ikke i samme grad

gældende for ikke-registrerede virksomheder. Forbrugsregi-

strering er derfor som udgangspunkt forbundet med øget ad-

ministration for erhvervslivet, og for SKAT. Et antal af de

berørte virksomheder vil dog allerede i dag være forbrugsre-

gistreret for afregning af andre energiafgifter, og stigningen

i de administrative byrder opvejes derfor af, at procedurerne

for afregningen af afgifter samtidig bliver mere ensartede

for den enkelte virksomhed. Muligheden for forbrugsregi-

strering, herunder de regler, som indeholdes i dette lovfor-

slag, er desuden frivillig for virksomhederne, som derved

selv kan afgøre, om den likviditetsfordel, som forbrugsregi-

streringen medfører, kan opveje den øgede administration,

som følger med.

Med forslaget genindføres endvidere en hjemmel for op-

gørelsesmetode af den afgiftspligtige mængde for virksom-

heder, der er forbrugsregistreret efter kulafgiftsloven. Hjem-

len blev ophævet ved en fejl i forbindelse med en tidligere

lovændring i 2009. SKAT har i praksis administreret i over-

ensstemmelse med den foreslåede opgørelsesmetode, men

uden at der har været den fornødne lovhjemmel i perioden

fra 2010 og frem.

2.3. Ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove

2.3.1. Godtgørelse i CO

-afgiftsloven af leveret varme

forbrugt til elproduktion

Formålet med denne del af lovforslaget er at give virk-

somheder, som forbruger affaldsvarme leveret fra en ekstern

varmeproducent med tilladelse til udledning af CO

, hjem-

mel til på visse betingelser at søge om godtgørelse af den

del af CO

-afgiften, som er betalt af den affaldsvarme, som

efterfølgende anvendes til elproduktion. Forslaget er i over-

ensstemmelse med de generelle principper i energiafgiftslo-

vene og CO

-kvotesystemet. SKAT har hidtil givet godtgø-

relse efter disse principper, men uden at der har været den

fornødne lovhjemmel. Det foreslås, at der indsættes en

hjemmel i loven for udbetaling af godtgørelse i overens-

stemmelse med den hidtidige praksis.

2.3.2. Ændring af spildevands- og vandafgiftslovene

Kommunerne opkræver afgift af ledningsført vand fra

ejere af ejendomme, som ikke får leveret vand fra et alment

vandforsyningsanlæg. Det er endvidere kommunens opgave

at opkræve afgift af spildevand, som udledes fra en ejendom

uden om et spildevandsanlæg. Den danske vandsektor har

dog i de seneste år undergået en reform, der har haft til hen-

sigt at effektivisere sektoren ved at overdrage en række af de

opgaver, som tidligere blev varetaget af de enkelte kommu-

ner, til almene forsyningsselskaber. Det gælder blandt andet

opgaven med opkrævning af vand- og spildevandsafgift.

Spildevandsafgiftsloven og vandafgiftsloven indeholder

begge en række bestemmelser, der alene retter sig mod kom-

munernes forhold. Eksempelvis bestemmes det i begge love,

at almene vandforsyningsselskaber er forpligtet til at udleve-

re oplysninger til beregning af afgift til de kommuner, hvori

selskaberne er placeret. Bestemmelserne er dog af SKAT

hidtil blevet tolket sådan, at kommunernes pligter og rettig-

heder også gjaldt over for de selskaber, som varetager de

omhandlede opgaver på vegne af kommunen. Et vandværk

har imidlertid i byretten fået medhold i, at vandværket kun-

ne opkræve betaling fra et alment forsyningsselskab, som på

vegne af en kommune forlangte oplysninger om værkets

vandmængde efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10. Det

foreslås på denne baggrund, at de relevante bestemmelser

ændres, så det fremover klart fremgår, at de rettigheder og

pligter, som påhviler kommunerne i forbindelse med op-

krævning af afgifter, også er gældende for de almene forsy-

ningsselskaber, hvortil opgaverne er uddelegeret. Ændrin-

gen medfører således, at SKATs hidtidige fortolkning af

reglerne opretholdes.

2.3.3. Ændring af reglerne om elafgift af landstrøm

Ved udtrykket landstrøm i dette lovforslag forstås elektri-

citet fra land til forbrug om bord på krydstogtskibe og andre

større erhvervsmæssige skibe i havne. I forbindelse med

indførelsen af engrosmodellen på elmarkedet den 1. april

2016, jf. lov nr. 578 af 4. maj 2015, skulle der i stedet for

delvis afgiftsfritagelse etableres en ordning med fuld elafgift

på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgiften ned

til EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for landstrøm. I lo-

ven udgør godtgørelsen dog kun 0,4 øre pr. kWh for lands-

trøm. Det er en formuleringsmæssig fejl. Formålet med den-

ne del af lovforslaget er at rette fejlen.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere

ophævelse af bundfradraget

3.1.1. Gældende ret

Afgiften på udledning af NO2-ækvivalenter (NO

) blev

indført i 2010. Da afgiften blev indført, udgjorde den 5 kr.

pr. kg udledt NO

. Afgiften blev senere i 2012 forhøjet til

25 kr. pr. kg udledt NO

. Afgiften er indekseret for at mod-

virke udhuling som følge af inflationen. Afgiftssatsen udgør

26,4 kr. pr. kg udledt NO

i 2015.

-afgiften og de øvrige energiafgifter indekseres på

grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit to år forud for

det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde, jf. § 32 a i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Indekseringen tag-

er udgangspunkt i satserne i 2015.

Afgiften på NO

vedrører som udgangspunkt kun udled-

ninger fra stationære anlæg. Af afgiftstekniske grunde er

motorbrændstof til biler m.v. også omfattet af NO

-afgiften.

Da afgiften blev indført, blev energiafgifterne på brændstof-

fer dog samtidig nedsat, således at den samlede afgiftsbe-

lastning for motorbrændstof forblev uændret.

For virksomheder med særligt store udledninger NO

pr.

anvendt energienhed (GJ) gælder et bundfradrag i afgiften.

Bundfradraget er begrundet med, at der for de virksomhe-

der, der fra stationære anlæg har særligt store udledninger

pr. anvendt energienhed, vil være risiko for, at de på

grund af NO

-afgiften vil blive særligt hårdt ramt i forhold

til omsætning eller størrelse af virksomhedens energifor-

brug. Bundfradraget udgør i 2015 0,15 kg NO

/GJ for frem-

stilling af hvid cement og 0,075 kg NO

/GJ for fremstilling

af grå cement. Bundfradraget indeholder statsstøtte. Europa-

Kommissionen har godkendt statsstøtteforanstaltningen i

medfør af EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttel-

se (2008/C 82/01), dog blandt andet på betingelse af, at der

for så vidt angår de virksomheder, der kan udnytte bundfra-

draget i NO

-afgiften, altid som minimum betales 20 pct. i

afgift.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at NO

-afgiften nedsættes til 5,0 kr. pr. kg

udledt NO

med virkning fra og med den 1. juli 2016. Det

svarer til en afgiftsnedsættelse på ca. 80 pct. NO

-afgiften er

dermed ført tilbage til det niveau, den oprindeligt havde, da

den blev indført i 2010.

Afgiften fastlægges som en grundsats i 2015-niveau, som

er udgangspunktet for de fremtidige indekseringer. Indekse-

ringen fra 2015 til 2016 udgør 0,8 pct. som følge af udvik-

lingen i nettoprisindekset fra 2013 til 2014. Grundsatsen i

2015-niveau på 5,0 kr. pr. kg udledt NO

medfører en sats

på 5,0*(1+0,008), som afrundes med 1 decimal til 5,0 kr. pr.

kg NO

i 2016, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineraloli-

eprodukter mv.

Det foreslås, at der ikke indføres en kompenserede forhø-

jelse af energiafgifterne på motorbrændstof. Dermed inde-

holder forslaget også en afgiftslempelse for benzin og die-

sel.

Det foreslås endvidere, at bundfradraget i NO

-afgiften

ophæves den 1. juli 2016. Når bundfradraget ophæves, vil

afgiftsbelastningen være proportional med virksomhedernes

-udledning. De virksomheder, der udleder mest NO

vil efter forslaget også betale mest NO

-afgift.

Indtil bundfradraget ophæves, foreslås det, at der indføres

en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. for de virksomheder,

der kan udnytte bundfradraget i NO

-afgiften, dvs. 20 pct. af

afgiften uden bundfradrag. Forslaget medfører, at der altid

som minimum skal betales 20 pct. af den afgift, der skulle

have været betalt uden bundfradrag. Det foreslås endvidere,

at bundfradraget i NO

-afgiften tilpasses, så også nye virk-

somheder kan anvende bundfradraget. Herved sikres, at

Danmark overholder sine forpligtigelser i henhold til Euro-

pa-Kommissionens statsstøttegodkendelse om, at bundfra-

draget i NO

-afgiften højest kan udgøre 80 pct. af fradragets

beregningsgrundlag, og at nye markedsaktører inden for

sektoren for cementproduktion skal kunne anvende bundfra-

draget.

3.2. Nettoafregning af afgifter på affaldsvarme

3.2.1. Gældende ret

Energiafgifter opkræves normalt på følgende måde:

1. Visse virksomheder (producenter eller transportører)

kan eller skal registreres efter den pågældende ener-

giafgiftslov hos SKAT. De registrerede virksomheder

kan modtage, producere og oplagre afgiftspligtige va-

rer, uden at afgiften forfalder.

2. Afgiften forfalder, når den afgiftspligtige energi udle-

veres fra den registrerede virksomhed til en forbruger

eller ikke-registreret virksomhed.

3. Den registrerede virksomhed indbetaler afgiften til

SKAT, men fakturerer afgiften videre til køberen af

den afgiftspligtige energi. Forbrugeren eller den ikke-

registrerede virksomhed betaler en pris, der inkluderer

afgiften. Momsregistrerede virksomheder, der køber

energi fra en registreret virksomhed, kan herefter få

godtgjort energiafgift af energiforbrug, der anvendes til

godtgørelsesberettigede formål (procesformål) hos

SKAT.

Virksomheder med et stort energiforbrug af eksempelvis

el, gas, kul eller varme kan på visse betingelser forbrugsre-

gistreres. Forbrugsregistrering medfører, at virksomheden

kan modtage en energileverance fra energileverandøren

uden at skulle betale en afgift, som senere refunderes. Når

måneden (afregningsperioden) er omme, opgør virksomhe-

den, hvor meget energi der er modtaget i den forgangne må-

ned, og beregner hvor meget energi- og CO

-afgift, der skal

betales. Herefter indberetter og betaler virksomheden selv

den skyldige afgift til SKAT senest den 15. i måneden efter

afregningsperioden. Herved slipper virksomheden for først

at skulle betale afgift og derefter søge en del af afgiften til-

bagebetalt fra SKAT.

I henhold til kulafgiftsloven er der mulighed for, at virk-

somheder, som har et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme

inden for samme lokalitet, på visse betingelser kan lade sig

forbrugsregistrere. Der er dog efter de gældende regler ikke

mulighed for at blive forbrugsregistreret for så vidt angår af-

gifterne på affaldsvarme.

Mellemhandlere, som transporterer varme fra centrale

kraftvarmeværker, kan ligeledes registreres hos SKAT. Det

er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste

12 måneder er transporteret til virksomheder, som har et år-

ligt forbrug på over 4.000 GJ varme og er forbrugsregistre-

ret hos SKAT på baggrund af dette forbrug. Denne regel be-

virker, at en registreret mellemhandler kan modtage varmen

afgiftsfrit fra centrale kraftvarmeværker og videresende var-

men afgiftsfrit til de forbrugsregistrerede virksomheder.

Denne regel er heller ikke gældende for så vidt angår afgif-

terne på affaldsvarme.

I kulafgiftsloven er endvidere fastsat regler for registre-

ringspligtige virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige

mængde. Hvilken opgørelsesmetode, der skal anvendes, af-

hænger bl.a. af, hvilken type registrering virksomheden er

omfattet af. Bestemmelsen, som indeholder metoden til op-

gørelse af den afgiftspligtige mængde for registrerede virk-

somheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligti-

ge varer, er dog ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 fjernet ved

en fejl.

3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at reglerne om forbrugsregistrering i kulaf-

giftsloven udvides, så de fremover også omfatter afgifterne

på affaldsvarme.

Efter lovforslaget vil virksomheder med et årligt forbrug

på over 4.000 GJ varme, hvoraf det hele eller dele heraf er

baseret på afgiftspligtigt affald, fremover have mulighed for

at lade sig registrere hos SKAT og nettoafregne afgifterne af

affaldsvarme direkte over for SKAT.

De betingelser, som er gældende i forhold til forbrugsregi-

strering for andre afgiftspligtige varer i kulafgiftsloven, vil

ligeledes være gældende i forhold til forbrugsregistrering for

afgifterne på affaldsvarme. Det medfører blandt andet, at der

stilles krav om, at virksomheder, som søger om at blive for-

brugsregistreret, ikke må være i restance for skatter og afgif-

ter. Såfremt den forbrugsregistrerede virksomhed ikke af-

regner skatter og afgifter rettidigt og korrekt, har SKAT mu-

lighed for at inddrage forbrugsregistreringen. For at undgå

at virksomheder »hopper« ind og ud af ordningen, kan for-

nyet forbrugsregistrering tidligst ske 12 måneder efter, at

SKAT har inddraget registreringen.

Reglerne om registrering af mellemhandlere udvides til-

svarende, således at det også er muligt for mellemhandlere

at transportere affaldsvarme afgiftsfrit fra en registreret af-

faldsforbrændingsvirksomhed til en forbrugsregistreret virk-

somhed.

Det foreslås endvidere at genindføre hjemlen for opgørel-

se af den afgiftspligtige mængde for registrerede virksomhe-

der, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige va-

rer. Disse virksomheder skal således opgøre den afgiftsplig-

tige mængde på samme måde som virksomheder, der udvin-

der eller fremstiller afgiftspligtige varer, dvs. som den

mængde varer, der er udleveret fra virksomheden, herunder

virksomhedens eget forbrug af varer.

3.3. Ændringer i visse miljø- og energiafgiftslove

3.3.1. Godtgørelse i CO

-afgiftsloven af leveret varme

forbrugt til elproduktion

3.3.1.1. Gældende ret

Afgifterne på forbrænding af affald er udformet med ud-

gangspunkt i det almindelige princip om, at virksomheder

ikke skal betale energiafgift af den energi, som de anvender

til elfremstilling, og som dermed efterfølgende bliver af-

giftspligtigt i henhold til elafgiftsloven. Dette princip er gæl-

dende for både affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften på

affald, som begge fremgår af kulafgiftsloven. Princippet er

ligeledes gældende for CO

-afgiften på ikke-bionedbryde-

ligt affald, for så vidt angår virksomheder med tilladelse til

udledning af CO

, jf. lov om CO

-kvoter.

For så vidt angår affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften

på affald bestemmes det af denne grund i kulafgiftsloven, at

virksomheder, som får leveret affaldsbaseret varme fra en

ekstern varmeproducent, kan få godtgørelse af den andel af

varmen, som efterfølgende anvendes til fremstilling af elek-

tricitet. Godtgørelsen er, for så vidt angår tillægsafgiften,

betinget af, at der er indgået en aftale mellem den eksterne

varmeproducent og den pågældende aftager om viderefaktu-

rering af tillægsafgiften.

Ved en fejl er en tilsvarende hjemmel til godtgørelse i

-afgiftsloven ikke indført. SKAT har dog hidtil fortolket

reglerne således, at der udbetales godtgørelse for den CO

afgift, som er betalt af den affaldsbaserede varme, som en

virksomhed får leveret fra en ekstern varmeproducent og

som efterfølgende anvendes til fremstilling af elektricitet,

men uden at der har været den fornødne lovhjemmel.

3.3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i CO

-afgifts-

loven, som medfører, at virksomheder, som forbruger af-

faldsbaseret varme, der er leveret fra en ekstern varmepro-

ducent med tilladelse til udledning af CO

, kan få godtgørel-

se af afgiften af den andel af varmen, der anvendes til frem-

stilling af elektricitet. Det er et krav, at elektriciteten efter-

følgende bliver afgiftspligtig efter reglerne i elafgiftsloven.

Afgiften vil udelukkende kunne søges retur i de tilfælde,

hvor den er viderefaktureret fra den eksterne varmeprodu-

cent.

3.3.2. Ændring af spildevands- og vandafgiftslovene

3.3.2.1. Gældende ret

Kommunerne opkræver afgift af ledningsført vand fra

ejere af ejendomme, som ikke får leveret vand fra et alment

vandforsyningsanlæg. Det er endvidere kommunens opgave

at opkræve afgift af spildevand, som udledes fra en ejendom

uden om et spildevandsanlæg. Opgaven med opkrævning af

vand- og spildevandsafgift er flere steder overgået fra kom-

munerne til almene forsyningsselskaber.

Spildevandsafgiftsloven og vandafgiftsloven indeholder

begge en række bestemmelser, der alene retter sig mod kom-

munernes forhold. Eksempelvis bestemmes det i begge love,

at almene vandforsyningsselskaber er forpligtet til at udleve-

re oplysninger til beregning af afgift til de kommuner, hvori

selskaberne er placeret. Bestemmelserne er af SKAT hidtil

blevet tolket sådan, at kommunernes pligter og rettigheder

også gjaldt for de selskaber, som varetager de omhandlede

opgaver på vegne af kommunen. Et vandværk i har imidler-

tid i byretten fået medhold i, at vandværket kunne opkræve

betaling fra et alment forsyningsselskab, som på vegne af en

kommune forlangte oplysninger om værkets vandmængde

efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10.

3.3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at det i spildevandsafgiftsloven og vandaf-

giftsloven præciseres, at kommunerne har mulighed for at

delegere opgaven med opkrævning af afgifter til almene for-

syningsselskaber.

Det foreslås herunder at præcisere, at den mulighed, som

kommunerne har for at pålægge afgiftsbeløb renter ved

manglende betaling, også er gældende for de selskaber, som

varetager opgaven på vegne af kommunen.

Det foreslås også præciseret, at ministerens mulighed for

at fastsætte regler om opkrævning af gebyr til dækning af

udgifter til måling ved levering af vand, og til at fastsætte

regler for kommunernes afregning af afgift til SKAT, også

er gældende for de selskaber, som varetager opgaven på

vegne af kommunen.

3.3.3. Ændring af reglerne om elafgift af landstrøm

3.3.3.1. Gældende ret

Som en afgiftsmæssig tilpasning til engrosmodellen på el-

markedet, som indføres fra den 1. april 2016, er der vedtaget

en ordning med delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm.

Ordningen skal erstatte en fritagelse for elafgift ned til EU’s

minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm, som blev

sat i kraft den 1. september 2015.

Det var dermed hensigten, at ændringens afgiftsmæssige

nettoeffekt for landstrøm skulle være uændret. Efter regle-

rnes ordlyd blev godtgørelsen fastsat til 0,4 øre pr. kWh. Det

var en fejl, da det var hensigten, at elafgiften på landstrøm

skulle godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh.

Såvel ordningen med delvis afgiftsfritagelse som ordnin-

gen med delvis afgiftsgodtgørelse er betinget af, at der fore-

ligger en tilladelse til afgiftslempelse for landstrøm fra Rå-

det for Den Europæiske Union. Rådets tilladelse blev med-

delt den 19. juni 2015. Denne tilladelse forelå ikke, da ord-

ningen med delvis afgiftsgodtgørelse blev vedtaget. På den

baggrund bemyndigedes skatteministeren til at sætte ordnin-

gen i kraft, når Rådets tilladelse forelå, men dog ikke før

indførelsen af engrosmodellen fra den 1. april 2016.

3.3.3.2. Lovforslaget

Med forslaget rettes ovennævnte fejl i reglerne om delvis

afgiftsgodtgørelse for landstrøm. Af lovtekniske grunde op-

hæves de hidtidige regler om delvis afgiftsgodtgørelse, og

nye regler med den rette ordlyd indsættes i loven.

Det foreslås endvidere, at skatteministerens bemyndigelse

til at sætte de hidtidige regler i kraft ophæves, og at de nye

regler træder i kraft den 1. april 2016. Det er i overensstem-

melse med, at de nye regler indebærer en afgiftsmæssig til-

pasning til engrosmodellen på elmarkedet, som indføres fra

den 1. april 2016.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere

ophævelse af bundfradraget

Det foreslås, at NO

-afgiften nedsættes med 21,6 kr. pr. kg

udeledt NO

fra 26,6 kr. pr. kg til 5,0 kr. pr. kg fra den 1.

juli 2016, svarende til en nedsættelse på godt 80 pct. Det

skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca.

360 mio. kr. i 2016, jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af NO

-afgiften

Mio. kr. (2016-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu inkl. virkning på andre

konti (moms)

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

(inkl. arbejdsudbud)

Varig virk-

ning

420

460

400

240

2016

360

400

340

200

2017

700

800

680

380

2018

700

780

660

360

2019

680

780

640

360

2020

660

760

640

360

Finansårsvirk-

ning 2016

300

340

280

160

Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

skønnes at udgøre ca. 240 mio. kr.

Beregningerne tager udgangspunkt i det forventede prove-

nu fra NO

-afgiften i 2015 på ca. 850 mio. kr. ved en sats på

26,4 kr. pr. kg i 2015. Det skønnes, at ca. 30 pct. af provenu-

et fra NO

-afgiften vedrører NO

-afgift på motorbrændstof,

hvilket primært er benzin og diesel. Finansårseffekten efter

tilbageløb og adfærd i 2016 skønnes at udgøre ca. 160 mio.

kr.

Der foretages ikke en kompenserende forhøjelse af ener-

giafgifterne på benzin og diesel, når NO

-afgiften nedsættes.

Det medfører, at NO

-afgiften og dermed den samlede afgift

for benzin og diesel lempes. NO

-afgiften på benzin udgør

4,3 øre pr. liter i 2015, og NO

-afgiften på diesel udgør 4,7

øre pr. liter i 2015. NO

-afgiften på benzin nedsættes til 0,8

øre pr. liter og NO

-afgiften på diesel nedsættes til 0,9 øre

pr. liter fra 1. juli 2016.

Adfærdseffekterne ved at nedsætte NO

-afgiften skyldes

blandt andet et øget energiforbrug, hvilket skønnes at give et

begrænset merprovenu fra de øvrige energiafgifter og fra

-afgiften som følge af en øget udledning af NO

. Der-

udover skønnes det, at der som følge af nedsættelsen af

-afgiften på benzin og diesel blandt andet vil komme

hjemvendt grænsehandel og øget forbrug af benzin og die-

sel. Det vil blandt andet give et merprovenu fra afgifterne på

benzin og diesel og de øvrige bilafgifter samt et begrænset

merprovenu på momskontoen.

Med forslaget om ophævelse af bundfradraget fjernes en

skatteudgift i form af bundfradraget. Skatteudgiften skønnes

at udgøre ca. 25 mio. kr.

Forslaget om tilpasning af bundfradraget kan i visse til-

fælde medføre et begrænset merprovenu, i det omfang kra-

vet om en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. ellers ikke

ville være overholdt.

Danmark er ifølge Gøteborg-protokollen, som Danmark

tiltrådte i 1999, forpligtet til at reducere NO

-udledningen

fremadrettet. Der henvises til bemærkningerne herom i lov-

forslagets afsnit 10. Med en nedsættelse af NO

-afgiften kan

det evt. blive nødvendigt at tage andre instrumenter i brug

for at sikre, at Danmark overholder sin forpligtelse. Om-

vendt vil nye teknologier og krav fra EU isoleret set dæmpe

udledningen af NO

. Erhvervslivet er stadig forpligtet til at

overholde miljøkrav, eksempelvis krav til industrianlæg om

forureningsbegrænsende teknologier, herunder BAT-krav

(Best Available Technology).

4.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og

energiafgiftslove

Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på affalds-

varme forventes at medføre en likviditetsfordel for de for-

brugsregistrerede kunder på under 0,5 mio. kr. årligt, hvilket

afspejler statens tilsvarende tab.

Forslaget om den tekniske tilpasning af godtgørelse af

-afgift af leveret varme forbrugt til elproduktion skøn-

nes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige i forhold til den hidtidige afgiftsopkrævning.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige

provenumæssige konsekvenser for det offentlige.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige ad-

ministrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere

ophævelse af bundfradraget

Ud af den umiddelbare lempelse på ca. 700 mio. kr. i 2017

ved at nedsætte NO

-afgiften skønnes erhvervslivet at opnå

en umiddelbar lempelse på ca. 380 mio. kr., mens hushold-

ningerne skønnes at få en umiddelbar lempelse på ca. 320

mio. kr.

Ophævelse af bundfradraget og samtidig nedsættelse af

-afgiften medfører samlet set, at store udledere også får

en umiddelbar afgiftslempelse i forhold til i dag på trods af

ophævelsen af bundfradraget.

Forslaget om tilpasning af bundfradraget i NO

-afgiften

kan i visse tilfælde medføre en begrænset merbetaling, indtil

bundfradraget ophæves.

6.2. Nettoafregning ændringer i visse miljø- og

energiafgiftslove

Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på affalds-

varme forventes at medføre en likviditetsfordel for de for-

brugsregistrerede virksomheder på under 0,5 mio. kr. årligt.

Ved forbrugsregistrering vil de forbrugsregistrerede alene

skulle betale nettoafgiften af deres forbrug. Det medfører en

likviditetsfordel på op til et år for visse kunder, da de ikke

først skal betale størstedelen af energiafgiften, for derefter at

søge om godtgørelse på et senere tidspunkt.

Forslaget om den tekniske tilpasning af godtgørelse af

-afgift af leveret varme forbrugt til elproduktion skøn-

nes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet i forhold til den hidtidige afgiftsopkrævning.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen sendt i

høring hos Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering

(TER).

Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på affalds-

varme forventes samlet set ikke at medføre nævneværdige

administrative konsekvenser for erhvervslivet. På den ene

side er forbrugsregistrering forbundet med øget administra-

tion for erhvervslivet, og for SKAT. På den anden side vil et

antal af de berørte virksomheder allerede i dag være for-

brugsregistreret for afregning af andre energiafgifter, og

stigningen i de administrative byrder opvejes derfor for dis-

se virksomheder af, at procedurerne for afregningen af afgif-

ter bliver mere ensartede. Muligheden for forbrugsregistre-

ring er desuden frivillig for virksomhederne.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konse-

kvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Nedsættelse af NO

-afgiften og tilretning og senere

ophævelse af bundfradraget

Nedsættelse af NO

-afgiften vil isoleret set medføre en

øget udledning af NO

i Danmark. Ud af den samlede dan-

ske NO

-udledning skønnes ca. 13 pct. at påvirke Danmark,

mens de resterende ca. 87 pct. påvirker udlandet. En del af

den NO

, der udledes i udlandet, påvirker således også Dan-

mark.

Det vurderes, at nedsættelse af NO

-afgiften isoleret set

indebærer, at NO

–udledningen øges med op til 10 mio. kg

på sigt. Skønnet er behæftet med usikkerhed og afhænger

bl.a. af den teknologiske udvikling. Skønnet svarer til den

reduktion i NO

-udledningen, som var forudsat, da NO

-af-

giften blev forhøjet.

På trods af nedsættelse af NO

-afgiften vil der stadig være

et incitament til at installere og fastholde rensningsteknologi

på anlæggene. Derudover kan den teknologiske udvikling og

krav fra EU dæmpe NO

-udledningen. Erhvervslivet skal

stadig overholde miljøkrav, herunder BAT-krav. Det kan bi-

drage til yderligere reduktion af NO

-udledningen.

Det skønnes, at skadesomkostningerne ved dansk udledt

i Danmark udgør ca. 15 kr. pr. kg. En stigning i NO

udledningerne på op til ca. 10 mio. kg svarer således til en

dansk skadesomkostning på op til ca. 150 mio. kr.

Derudover skønnes det, at der vil komme en øget udled-

ning af CO

som følge af et højere energiforbrug, herunder

øget kørsel. Det skønnes, at nedsættelse af NO

-afgiften på

stationære anlæg medfører en øget udledning på ca. 0,09

mio. ton, heraf skønnes knap en tredjedel at vedrøre det ik-

ke-kvotebelagte område.

Som følge af nedsættelse af NO

-afgiften på benzin og

diesel skønnes en øget udledning af CO

på ca. 0,07 mio.

ton CO

. Heraf vedrører ca. 0,02 mio. ton CO

øget kørsel i

Danmark, mens knap 0,05 mio. ton CO

skyldes hjemvendt

grænsehandel. Hjemvendt grænsehandel medfører, at der

købes mere benzin/diesel i Danmark, men ikke at der for-

bruges mere benzin/diesel eller udledes mere NO

i Dan-

mark.

Samlet skønnes det med stor usikkerhed, at forslaget vil

medføre en øget udledning af drivhusgasser på sigt på op til

ca. 0,16 mio. ton CO

-ækvivalenter. Effekten angiver for-

mentlig en øvre grænse. Det svarer til ca. 0,3 pct. af Dan-

marks samlede udledning af drivhusgasser i 2013. I det ik-

ke-kvotebelagte område skønnes udledningen at stige ca.

0,10 mio. ton CO

-ækvivalenter. Det øger kravene til andre

tiltag med henblik på at opfylde Danmarks internationale

klimaforpligtelser på det ikke-kvotebelagte område.

Udledningen af NO

i Danmark opgøres som en del af

den nationale emissionsopgørelse. Emissionsfremskrivnin-

gen foretages af Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, for Miljø- og Fødevareministeriet.

Fremskrivningerne foretages med 2 års mellemrum. Den

næste emissionsfremskrivning forventes gennemført i 2016

på baggrund af blandt andet en ny energifremskrivning, som

forventes at foreligge i december 2015. Der er en række

usikkerheder forbundet med emissionsfremskrivningerne.

Det kan både være i forhold til metoden (ny viden kan føre

til ændringer), den økonomiske udvikling (højere økono-

misk aktivitet giver større udledninger og omvendt) og

eventuelle nye miljøkrav (udledninger der ikke er indregnet

i fremskrivningen).

Emissionsfremskrivningen er baseret på de historiske

emissioner og ny regulering. Et eksempel på sidstnævnte

kan være et EU-direktiv, der nedsætter grænseværdien for

for visse anlæg. I det omfang et direktiv indeholder nye

grænseværdier og ikrafttrædelsesdatoer, vil dette indgå i

fremskrivningen med indfasning i de relevante år. Der an-

vendes i dag forskellige typer af tiltag for at reducere NO

udledningen, herunder krav til energisektoren og krav til in-

dustrianlæg om forureningsbegrænsende teknologier (BAT-

krav).

-afgiften indgår i fremskrivningen via dens effekt på

de historiske emissioner, men effekten af de forskellige vir-

kemidler, eksempelvis miljøkrav og NO

-afgift, kan ikke

umiddelbart isoleres.

I den seneste fremskrivning af emissionerne fra 2013

skønnes en manko på 1 procentpoint, svarende til ca. 2 mio.

kg, i forhold til at overholde reduktionsforpligtelsen ifølge

Gøteborg-protokollen på 56 pct. i 2020 i forhold til 2005.

Det er usikkert, hvorvidt nedsættelse af NO

-afgiften med-

fører, at Danmark ikke kan overholde sin internationale for-

pligtelse. Dette skyldes primært regulering i EU om grænse-

overskridende luftforurening (herunder BAT-krav). Rege-

ringen vil sikre, at forpligtelserne overholdes.

9.2. Nettoafregning og ændringer i visse miljø- og

energiafgiftslove

Forslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige miljø-

mæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Det foreslås, at NO

-afgiften nedsættes til 5,0 kr. pr. kg

fra og med den 1. juli 2016. En nedsættelse af NO

-afgiften

vil isoleret set medføre en stigning i udledningen af NO

Danmark. Danmark er i henhold til det nuværende NEC-di-

rektiv forpligtet til at nedbringe NO

-udledningen til maksi-

malt 127 mio. kg pr. år fra 2010. Denne forpligtigelse opfyl-

der Danmark allerede.

Danmark er ifølge Gøteborg-protokollen forpligtet til at

reducere NO

-udledningerne med 56 pct. i 2020 i forhold til

2005. I den seneste fremskrivning af emissionerne fra 2013

skønnes en manko på 1 procentpoint i forhold til at overhol-

de denne reduktionsforpligtelse. Gøteborg-protokollen blev

revideret i 2012. Ændringen af protokollen er udarbejdet i

henhold til Genevekonvention (konventionen om grænseo-

verskridende luftforurening over store afstande). Geneve-

konvention danner rammerne for nedbringelse af grænseo-

verskridende luftforurening og blev tiltrådt af 47 lande, her-

under mange europæiske lande samt USA og Canada, i

1979. Danmark tiltrådte den første Gøteborg-protokol i

1999.

Europa-Kommissionen har fremsat et fornyet NEC-direk-

tiv med en reduktionsforpligtelse for NO

-udledningen i

2020 svarende til målsætningen på 56 pct. i Gøteborg-proto-

kollen. Såfremt dette vedtages, er Danmark EU-retligt for-

pligtet til at overholde reduktionsforpligtelsen i 2020. End-

videre indeholder det reviderede NEC-direktiv også nye

2030-mål. Valget af instrumenter til at nå målene vil være et

nationalt anliggende.

Regeringen vil stadig leve op til de internationale forplig-

telser på miljøområdet om reduktioner af NO

-udledninger.

-udledningen vil løbende blive overvåget, og der vil om

nødvendigt blive iværksat alternative indsatser til reduktion

af NO

-udledningen.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en justering

af bundfradraget i NO

-afgiften i overensstemmelse med

Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Justeringen

har dog alene virkning fra lovens ikrafttræden til og med

den 30. juni 2016, hvorefter bundfradraget foreslås ophævet.

Europa-Kommissionen godkendte den 18. december 2013

en ændring af bundfradraget i NO

-afgiften som lovlig stats-

støtte efter EF-retningslinjer for miljøbeskyttelse (2008/C

82/01) med blandt andet følgende begrundelse:

”(65) Støtte i form af afgiftslempelser eller fritagelser er

proportionel, hvis modtageren, jf. punkt 159, litra b, i

miljøretningslinjerne, betaler mindst 20 pct. af den nati-

onale afgift.

(66) Danmark har forpligtet sig til at gennemføre en æn-

dring af loven om NO

-afgiften, så afgiftsfradraget hø-

jest kan udgøre 80 pct. af fradragets beregningsgrund-

lag. Det ville sikre, at Aalborg Portland betaler mindst

20 pct. af NO

-afgiften. ”

Med forslaget justeres bundfradraget i overensstemmelse

med statsstøttegodkendelsen, så det sikres, at der i perioden

frem til ophævelsen af bundfradraget som minimum skal be-

tales 20 pct. i NO

-afgift.

Med ophævelse af bundfradraget i NO

-afgiften vurderes

-afgiften ikke længere at indeholde statsstøtteelementer.

Den resterende del af lovforslaget notificeres som udkast i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som

ændret ved direktiv 98/48/EF.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. oktober

2015 til og med den 2. november 2015 været sendt i høring

hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v. De

dele af lovforslaget, som omhandler nedsættelse af NO

-af-

giften og afskaffelse af bundfradraget i NO

-afgiftsloven har

ikke forinden fremsættelsen været sendt i høring. Lovforsla-

get, inkl. ovennævnte dele, er samtidig med fremsættelsen

sendt i høring med frist den 27. november 2015 hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Aluminium Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsfor-

eningen, Blik- og Rørarbejderforbundet. Borger- og retssik-

kerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor-

eningen for Husstandsvindmøller, Business Danmark, CE-

POS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Dan-

marks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsfor-

ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Land-

brugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,

Dansk Retursystem A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk

Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halm-

leverandører, Danske Regioner, Danske Speditører, DAN-

VA, DEA, Den Danske Dommerforening, Det Økologiske

Råd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Eks-

portrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og

Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,

Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervssty-

relsen, FORCE Technology, Foreningen af Rådgivende In-

geniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen

for Danske Biogasanlæg, FSR - danske revisorer, Forenin-

gen af Danske Skatteankenævn, Greenpeace Danmark,

12. Sammenfattende skema

HOFOR, Ingeniørforeningen, Kraka, KL, Landsskatteretten,

Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Modernise-

ringsstyrelsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Natur-

styrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Ener-

gi, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende

Energi- og Miljøkontorer, Skatteankestyrelsen, SRF Skatte-

faglig Forening, Sikkerhedsstyrelsen, Spillemyndigheden,

Ungdomsboligrådet, Vedvarende Energi, VELTEK, Vind-

mølleindustrien, VisitDenmark, WWF og Økologisk Lands-

forening.

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige

Forslaget om tilpasning af bundfradraget

i NO

–afgiftsloven kan i visse tilfælde

medføre et begrænset merprovenu, indtil

bundfradraget ophæves.

Negative konsekvenser/merudgifter

Forslaget om nedsættelse af NO

-afgif-

ten skønnes at medføre et varigt mindre-

provenu efter tilbageløb og adfærd på

ca. 240 mio. kr.

Administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre Ingen

nævneværdige administrative konse-

kvenser for det offentlige.

Forslaget om tilpasning af bundfradraget

i NO

–afgiftsloven kan i visse tilfælde

medføre en begrænset merudgift, indtil

bundfradraget ophæves.

Økonomiske konsekvenser for erhvervs- Forslaget om nedsættelse af NO

-afgif-

livet

ten skønnes at medføre en umiddelbar

lempelse for erhvervslivet på ca. 380

mio. kr.

Forslaget om nettoafregning af afgifter

på affaldsvarme forventes at medføre en

likviditetsfordel for de forbrugsregistre-

rede virksomheder, herunder større gart-

nerivirksomheder, på under 0,5 mio. kr.

årligt.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Lovforslaget er i forbindelse med frem-

sættelsen sendt i høring hos Erhvervs-

styrelsens Team Effektiv Regulering

(TER).

Ingen

Administrative konsekvenser for borger- Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forslaget om nedsættelse af NO

-afgif-

ten kan isoleret set indebære en stigning

i NO

-udledningerne med op til ca. 10

mio. kg på sigt.

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget nedsættes NO

-afgiften fra og med 1. juli 2016. En afskaffelse af

-afgiften vil isoleret set medføre en stigning i udledningen af NO

i Danmark.

Danmark er i henhold til det nuværende NEC-direktiv forpligtet til at nedbringe

NOx-udledningen til maksimalt 127 mio. kg pr. år fra 2010. Denne forpligtigelse

opfylder Danmark allerede.

EU-Kommissionen har fremsat et fornyet NEC-direktiv med en reduktionsforplig-

telse for NO

-udledningen i 2020 svarende til målsætningen på 56 pct. i Gøteborg-

protokollen. Endvidere indeholder det reviderede NEC-direktiv også nye 2030-

mål. Valget af instrumenter til at nå målene vil være et nationalt anliggende.

Regeringen vil stadig leve op til de internationale forpligtelser på miljøområdet om

reduktioner af NO

-udledninger. NO

-udledningen vil løbende blive overvåget, og

der vil om nødvendigt blive iværksat alternative indsatser til reduktion af NO

-ud-

ledningen.

Lovforslaget indeholder forslag om en justering af bundfradraget i NOx-afgiften i

overensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Bundfra-

draget foreslås herefter ophævet i forbindelse med nedsættelsen af NO

-afgiften

pr. 1. juli 2016. Ophævelse af bundfradraget medfører, at NO

-afgiftsloven ikke

længere indeholder statsstøtte.

Den resterende del af lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirekti-

vet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Til nr. 3

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Afgiften på udledning af NO2-ækvivalenter (NO

) blev

indført i 2010. Da afgiften blev indført, udgjorde den 5,0 kr.

pr. kg udledt NO

. Afgiften blev senere i 2012 forhøjet til

25 kr. pr. kg udledt NO

. Afgiften er indekseret for at mod-

virke udhuling som følge af inflationen. Afgiftssatsen udgør

26,4 kr. pr. kg udledt NO

i 2015, jf. NO

-afgiftslovens § 2,

stk. 1.

Der betales afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til

luften ved forbrænding, jf. NOx-afgiftslovens § 1, stk. 1, 1.

pkt. Der er som udgangspunkt pligt for registrerede virk-

somheder til at måde udledning af NOx, jf. § 1, stk. 2 og 3.

Hvor der ikke sker måling, opgøres den udledte mængde af

til luften i overensstemmelse med den leverede, udle-

verede og forbrugte mængde varer, jf. stk. 4.

Det foreslås, at NO

-afgiften nedsættes til det oprindelige

niveau på 5,0 kr. pr. kg udledt NO

for virksomheder, der

måler deres NO

-udledning.

-afgiften fastlægges som en grundsats i 2015-niveau,

som er udgangspunktet for de fremtidige indekseringer. In-

dekseringen fra 2015 til 2016 udgør 0,8 pct. som følge af

udviklingen i nettoprisindekset fra 2013 til 2014. Grundsat-

sen i 2015-niveau på 5,0 kr. pr. kg udledt NO

medfører en

sats på 5,0*(1+0,008), som afrundes med 1 decimal til 5,0

kr. pr. kg NO

i 2016.

Der vil ikke med lovforslaget blive indført en kompense-

rede forhøjelse af energiafgifterne på motorbrændstof.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-

dring af satserne i lovforslagets § 1, nr. 1.

Det følger at NO

-afgiftslovens § 3, stk. 5, at virksomhe-

der, der opfylder betingelserne for bundfradrag efter § 10,

kan registreres hos SKAT.

Som følge af forslagets § 1, nr. 7, hvorefter bundfradraget

i NO

-afgiftslovens § 10 ophæves pr. 1. juli 2016, foreslås

det, at lovens § 3, stk. 5, samtidig ophæves.

Til nr. 4

For virksomheder med særligt store udledninger NO

pr.

anvendt energienhed (GJ) gælder et bundfradrag i afgiften,

jf. NO

-afgiftslovens § 10, stk. 2. Bundfradraget er begrun-

det med, at der for de virksomheder, der fra stationære an-

læg har særligt store udledninger NO

pr. anvendt energien-

hed, vil være risiko for, at de på grund af NO

-afgiften vil

blive særligt hårdt ramt i forhold til omsætning eller størrel-

se af virksomhedens energiforbrug. Bundfradraget udgør

0,15 kg NO

/GJ for fremstilling af hvid cement og 0,075 kg

/GJ for fremstilling af grå cement.

Bundfradraget i NO

-afgiftsloven indeholder statsstøtte.

Europa-Kommissionen har godkendt statsstøtteforanstalt-

ningen i medfør af EF-retningslinjer for statsstøtte til miljø-

beskyttelse (2008/C 82/01). Ordningen er bl.a. godkendt

under den forudsætning, at NO

-afgiftsloven tilpasses, så

bundfradraget i afgiften også kan anvendes af nye markeds-

aktører inden for sektoren for cementproduktion. Der henvi-

ses til afsnit 46 i Europa-Kommissionens statsstøttegodken-

delse C(2013)9079.

Det foreslås at tilpasse § 10, stk. 2, til Europa-Kommissio-

nens statsstøttegodkendelse, så også nye virksomheder, der

opfylder betingelserne i § 10, stk. 2, kan anvende bundfra-

draget, indtil bundfradraget ophæves. Der henvises desuden

til bemærkningerne til nr. 5.

Til nr. 5

Bundfradraget i NO

-afgiftsloven blev indført for at und-

gå, at virksomheder med særligt store udledninger NO

pr.

anvendt energienhed (GJ) ville blive særligt hårdt ramt i for-

hold til omsætning eller størrelse af virksomhedens energi-

forbrug. Der henvises til forarbejderne til lovens § 10, jf.

lovforslag nr. L 169, fremsat den 28. marts 2008, Folke-

tingstidende 2007-08, tillæg A, side 5937.

Ved ikrafttræden af NO

-afgiftsloven den 1. januar 2010,

jf. lov nr. 472 af 17. juni 2008, var der samme bundfradrag

gældende for både hvid og grå cement. Som led i finanslo-

ven for 2012 blev der indført et særskilt bundfradrag for

fremstilling af grå cement, jf. lov nr. 1385 af 28. december

2011. Bundfradraget udgør i dag 0,15 kg/GJ for fremstilling

af hvid cement og 0,075 kg/GJ for fremstilling af grå ce-

ment, jf. NO

-afgiftslovens § 10, stk. 2.

Bundfradraget indeholder statsstøtte. Europa-Kommissio-

nen har godkendt statsstøtteforanstaltningen i medfør af EF-

retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C

82/01). Ordningen er godkendt under den forudsætning, at

afgiftsfradraget (bundfradraget) højest kan udgøre 80 pct. af

fradragets beregningsgrundlag. Der henvises til afsnit 65-67

Europa-Kommissionens

statsstøttegodkendelse

C(2013)9079. Europa-Kommissionen har herved stillet krav

om, at de virksomheder, der kan udnytte bundfradraget, altid

som minimum skal betale 20 pct. i NO

-afgift.

Indtil bundfradraget ophæves, foreslås det, at der indføres

et nyt stk. 3 i § 10 i NO

-afgiftsloven. Den foreslåede be-

stemmelse skal sikre, at der altid – uanset bundfradraget i §

10, stk. 2, - som minimum skal betales 20 pct. i afgift.

Kravet om en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. opgøres

som en samlet afgiftsbetaling for både hvid og grå cement.

Kravet om en minimumsafgiftsbetaling på 20 pct. anses for

opfyldt, hvis den samlede afgiftsbetaling for både hvid og

grå cement udgør 20 pct. af den afgift, der skulle have været

betalt uden bundfradrag.

I tabellerne nedenfor vises 3 eksempler på opgørelse af af-

giftsbetalingen. Eksemplerne er udtryk for, hvordan 20 pct.-

kravet skal opgøres i forhold til bundfradraget.

I eksempel 1 og 2 er 20 pct.-kravet opfyldt i forhold til

den samlede afgiftsbetaling. I eksempel 3 er 20 pct.-kravet

ikke opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling.

Eksempel 1. 20 pct.-kravet er opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling

Udledt NO

Hvid cement

Grå cement

I alt

62.000

70.000

132.000

Energiforbrug

325.000

450.000

775.000

Emissionsfaktor

g/GJ

190,8

155,6

Bundfradrag

g/GJ

150

Afgiftspligtig

g NO

/GJ

40,8

80,6

13.250

36.250

49.500

Afgiftspligtig kg

I eksempel 1 er kravet om en afgiftsbetaling på minimum

20 pct. opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling for

både hvid og grå cement. Samlet set betales der afgift af ca.

38 pct. NO

(49.500/132.000*100). Der betales afgift af

49.500 kg NO

ud af de samlede udledninger af NO

på

132.000 kg.

Eksempel 2. 20 pct.-kravet er opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling

Udledt Nox

Hvid cement

Grå cement

I alt

45.000

60.000

105.000

Energiforbrug

315.000

350.000

665.000

Emissionsfaktor

g/GJ

142,9

171,4

Bundfradrag

g/GJ

150

Afgiftspligtig

g Nox/GJ

-7,1

96,4

33.750

Afgiftspligtig kg

Nox

I eksempel 2 er kravet om en afgiftsbetaling på minimum 20

pct. opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling for både

hvid og grå cement. Selv om der i forbindelse med fremstil-

ling af hvid cement udledes mindre end bundfradraget, udle-

des der i forbindelse med fremstilling af grå cement så me-

get NO

, at kravet om en afgiftsbetaling på 20 pct. er op-

fyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling. Der betales af-

gift af ca. 32 pct. (33.750/105.000*100). Der betales afgift

af 33.750 kg NO

ud af de samlede udledninger af NO

på

105.000 kg.

Eksempel 3. 20 pct.-kravet er ikke opfyldt i forhold til den samlede afgiftsbetaling

Udledt Nox

Hvid cement

Grå cement

I alt

55.000

65.000

120.000

Energiforbrug

330.000

725.000

1.055.000

Emissionsfaktor

g/GJ

166,7

89,7

Bundfradrag

g/GJ

150

Afgiftspligtig

g Nox/GJ

16,7

14,7

5.500

10.625

16.125

Afgiftspligtig kg

Nox

I eksempel 3 er kravet om en afgiftsbetaling på minimum

20 pct. ikke opfyldt for den samlede afgiftsbetaling for både

hvid og grå cement, da alene ca. 13 pct. er afgiftspligtig

(16.125/120.000*100). Derfor betales der

ikke

afgift af

de 16.125 kg, men i stedet for af 20 pct. af de samlede NO

udledninger. Det svarer til, at der betales afgift af 24.000 kg

(0,2*120.000) ud af de samlede udledninger af NO

på

120.000 kg.

Til nr. 6

Det foreslås, at NO

-afgiftslovens § 10, stk. 4, der bliver

stk. 5, præciseres, så formålet med den gældende bestem-

melse bliver fremhævet. Efter gældende ret kan der alene,

uanset hvor mange ovn- og kedelanlæg der anvendes, bereg-

nes et bundfradrag inden for den samme cementtype. Et

samlet bundfradrag for hvid cement og et samlet bundfra-

drag for grå cement. Det er således ikke muligt efter gæl-

dende ret at overføre uudnyttede bundfradrag fra en cement-

type til en anden, f.eks. ved at overføre et uudnyttet bund-

drag fra hvid cement til grå cement. Det foreslås, at den gæl-

dende bestemmelse præciseres, så der ikke opstår fortolk-

ningstvivl.

Til nr. 7

For beskrivelse af § 10 i NO

-afgiftsloven henvises til be-

mærkningerne til § 1, nr. 4-6.

Det foreslås, at bundfradraget i NO

-afgiftsloven ophæ-

ves. Ophævelsen træder i kraft, når NO

-afgiften nedsættes

den 1. juli 2016, jf. forslagets § 9, stk. 3.

Med ophævelse af bundfradraget i NO

-afgiften vurderes

-afgiften ikke længere at indeholde statsstøtteelementer.

Til nr. 8

Bilag 1 til NO

-afgiftsloven indeholder standardsatserne

for årene 2010-2015 for virksomheder, der ikke måler deres

-udledning, jf. NO

-afgiftslovens § 2, stk. 2.

Som følge af, at NO

-afgiften nedsættes fra 26,6 kr. pr. kg

udledt NO

til 5,0 kr. pr. kg i 2016 for virksomheder, der

måler deres udledning, jf. forslagets § 1, nr. 1, foreslås det,

at standardsatserne for de virksomheder, der ikke måler de-

res NO

-udledning, nedsættes tilsvarende.

Fra 2015 og frem reguleres afgiftssatserne efter § 32 a i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. på grundlag

af nettoprisindeksets årsgennemsnit to år forud for det ka-

lenderår, i hvilket satsen skal gælde, jf. forslagets § 1, nr. 1.

Satserne i det foreslåede bilag 1 er opgjort som grundsat-

sen i 2015-niveau. Eksempelvis udgør satsen for kul m.v.

15,9 kr. pr. ton i 2015-niveau, jf. bilag 1, nr. 16. Indekserin-

gen fra 2015 til 2016 udgør 0,8 pct. som følge af udviklin-

gen i nettoprisindekset fra 2013 til 2014. Dermed udgør sat-

sen for kul m.v. i 2016 15,9*(1+0,008)=16,0 kr./ton, da der

afrundes til 1 decimal, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mi-

neralolieprodukter mv.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

De gældende regler i elafgiftslovens § 6 a og § 11, stk. 2,

3. pkt., indebærer en ordning med fritagelse for elafgift ned

til EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for elektricitet fra

land til forbrug om bord på krydstogtskibe og andre større

erhvervsmæssige skibe i havne, herefter benævnt landstrøm.

Med forslaget til § 2, nr. 5, foreslås der nye bestemmelser

indsat som stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftsloven, hvorefter der

ydes godtgørelse af elafgift bortset fra EU´s minimumsafgift

på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm. Ordningen skal træde i

kraft den 1. april 2016. Der henvises til bemærkningerne til

§ 2, nr. 5. Denne ordning med delvis godtgørelse har den

samme afgiftsmæssige nettoeffekt for landstrøm som oven-

nævnte ordning med delvis afgiftsfritagelse for landstrøm.

Det foreslås på den baggrund, at reglerne om delvis af-

giftsfritagelse for landstrøm i elafgiftslovens § 6 a og § 11,

stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse af elafgiftslovens § 6 a og § 11,

stk. 2, 3. pkt., træder i kraft den 1. april 2016 og har virk-

ning fra og med denne dato, jf. lovforslagets § 10.

Til nr. 3

Elafgiftslovens § 11, stk. 16, regulerer reglerne for moms-

registrerede varmeproducenter, der leverer varme uden

samtidig produktion af elektricitet. Det er hensigten, at sat-

serne i bestemmelsens 2. og 3. pkt. skal reguleres efter § 32

a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette

fremgik oprindeligt i bestemmelsens 5. pkt. 5. pkt. blev ved

en fejl ophævet ved § 3, nr. 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Det foreslås på denne baggrund, at det oprindelige 5. pkt.

indsættes igen.

Til nr. 4

Der er tale om rettelse af forkerte henvisninger.

Til nr. 5

I forbindelse med indførelsen af engrosmodellen på el-

markedet, jf. lov nr. 578 af 4. maj 2015, skulle der etableres

en ordning med fuld elafgift på købet af el og efterfølgende

godtgørelse af elafgiften på 87,8 øre pr. kWh (2015-satsen)

ned til EU’s minimumsafgift på 0,4 pr. kWh for landstrøm. I

loven udgør godtgørelsen dog kun 0,4 øre pr. kWh for

landstrøm, jf. § 1, nr. 12. Det er en formuleringsmæssig fejl.

Da lov nr. 578 af 4. maj 2015 endnu ikke er trådt i kraft,

foreslås det af lovtekniske grunde, at de hidtidige regler om

delvis afgiftsgodtgørelse ophæves, og nye regler med den

rette ordlyd indsættes i loven.

Med § 2, nr. 5, i dette lovforslag foreslås det derfor, at den

ovennævnte bestemmelse om godtgørelse for landstrøm for-

muleres korrekt, dvs. i harmoni med den oprindelige hen-

sigt, og indsættes i elafgiftsloven. Med lovforslagets § 9, nr.

1, foreslås herefter, at § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj

2015 ophæves. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-

slagets § 9, nr. 1.

Der redegøres nærmere for lovforslagets § 2, nr. 5, i det

følgende.

Med § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der vedtaget en

lempelse af elafgiften ned til EU’s minimumsafgift på 0,4

øre pr. kWh for landstrøm. Det var en forudsætning for, at

afgiftslempelsen kunne træde i kraft, at Rådet for Den Euro-

pæiske Union, herefter benævnt Rådet, først gav tilladelse til

ordningen. Denne tilladelse blev meddelt den 19. juni 2015.

Ovennævnte lempelse ifølge § 1 i lov nr. 555 af 2. juni

2014 har form af en delvis afgiftsfritagelse, dvs. en nedsæt-

telse af afgiften på elektriciteten. Denne reducerede afgift

faktureres til havnevirksomheden, som fakturerer den redu-

cerede afgift videre til de omfattede skibe. Elektriciteten le-

veres via en havnevirksomhed til skibene.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 og § 9, stk. 2 og

5, i lovforslag nr. L 171, fremsat den 26. marts 2014, jf. Fol-

ketingstidende 2013-2014, tillæg A, side 16 og 24.

Den delvise afgiftsfritagelse for landstrøm er trådt i kraft

den 1. september 2015, jf. bekendtgørelse nr. 984 af 28. au-

gust 2015.

Med § 1, nr. 12, § 4, nr. 1, og § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 578

af 4. maj 2015 blev det fastsat, at denne delvise afgiftsfrita-

gelse ændres til en ordning med delvis afgiftsgodtgørelse på

baggrund af en tilladelse fra Rådet, og at denne delvise af-

giftsfritagelse ikke kan finde anvendelse fra den 1. april

2016. Der var tale om afgiftstekniske ændringer, som ud-

gjorde elementer i tilpasningerne til engrosmodellen på el-

markedet. Engrosmodellen indføres den 1. april 2016.

Det var hensigten, at lempelsen skulle ændres fra delvis

afgiftsfritagelse til en ordning med fuld elafgift på købet af

el og efterfølgende godtgørelse af elafgift ned til EU’s mini-

mumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm. Godtgørelsen

skulle ikke ydes direkte til de omfattede skibe, men til den

virksomhed i havnen, som aftagenummeret for elektriciteten

omfatter. Det er herved forudsat, at havnevirksomheden vi-

deresælger elektriciteten til skibene alene med tillæg af ikke

godtgjort elafgift, således at skibene ikke stilles anderledes

afgiftsmæssigt. Det er således ikke det enkelte skib, der skal

have godtgørelse, men den, som sælger el til skibet.

Der henvises til afsnit 2.1, 3.1.5, 10.1 og 12 i de alminde-

lige bemærkninger og til § 1, nr. 12, i de specielle bemærk-

ninger i lovforslag nr. L 144, fremsat den 25. februar 2015,

jf. Folketingstidende 2014-2015, tillæg A, side 7, 11, 14, 16

og 25.

Ved § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj 2015 indsattes reg-

lerne om delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm som stk.

3-5 i § 11 b i elafgiftsloven. Disse regler er ikke formuleret

korrekt. Der henvises til bemærkningerne til dette lovfor-

slags § 9, nr. 1.

Det er på denne baggrund, at det med § 2, nr. 5, i lovfor-

slaget foreslås, at ovennævnte regler om afgiftsgodtgørelse

for landstrøm formuleres korrekt, dvs. i harmoni med nævn-

te oprindelige hensigt, og indsættes i elafgiftsloven.

Det foreslås således, at de nye bestemmelser indsættes

som stk. 3-5 i § 11 b i elafgiftsloven med en ordlyd, som

fastslår, at der ydes godtgørelse af elafgift bortset fra EU’s

minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm.

Danmark fik tilladelse til afgiftslempelse for landstrøm

ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/993 af 19.

juni 2015 om tilladelse til Danmark til at anvende en reduce-

ret afgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer,

som ligger ved kaj i havn, i henhold til artikel 19 i direktiv

2003/96/EF, om omstrukturering af EF-bestemmelserne for

beskatning af energiprodukter og elektricitet. Det i tilladel-

sen omtalte direktiv betegnes også energibeskatningsdirekti-

vet. Det fremgår af Rådets tilladelse, at Danmark gives tilla-

delse til at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet,

der leveres direkte til andre fartøjer end private fritidsfartø-

jer, som ligger ved kaj i en havn, under forudsætning af, at

minimumsafgiftssatserne i artikel 10 i energibeskatningsdi-

rektivet overholdes. Det fremgår endvidere, at tilladelsen

udløber efter seks år regnet fra den 19. juni 2015. Endelig

fremgår det, at skulle Rådet på grundlag af artikel 113 i

TEUF fastsætte almindelige regler om skattemæssige forde-

le for strøm fra land, udløber tilladelsen på den dag, hvor

disse almindelige regler finder anvendelse.

Både den aktuelle danske ordning med afgiftsfritagelse

ned til EU’s minimumsafgift og den kommende danske ord-

ning med godtgørelse af afgift bortset fra EU’s minimums-

afgift anses for at være omfattet af tilladelsen. Medlemssta-

terne kan frit gennemføre de delvise afgiftsfritagelser og af-

giftslempelser, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet,

enten direkte eller ved at refundere en del af den erlagte af-

gift, jf. artikel 6 i energibeskatningsdirektivet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 9,

nr. 1, foreslås det, at der sker ophævelse af den tidligere

fastsatte ordning med delvis afgiftsgodtgørelse for lands-

trøm. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovfor-

slagets § 9, nr. 3, at det som en konsekvensændring foreslås,

at der sker ophævelse af § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 578 af 4.

maj 2015. Der henvises til bemærkninger til § 9, nr. 1 og 3.

De nævnte regler i § 5, stk. 3 og 4, i lov nr. 578 af 4. maj

2015, som foreslås ophævet, indeholdt nærmere regler om

ikraftsættelse af delvis afgiftsgodtgørelse for landstrøm, som

bl.a. tog hensyn til, at Rådets tilladelse til afgiftslempelse for

landstrøm endnu ikke forelå. Denne tilladelse blev som sagt

meddelt den 19. juni 2015.

På denne baggrund foreslås det med lovforslagets § 2, nr.

5, at der indsættes nye bestemmelser som stk. 6 og 7 i § 11 b

i elafgiftsloven, hvormed der tages hensyn til, at afgiftslem-

pelsen for landstrøm er tidsbegrænset afhængigt af den med-

delte tilladelse og eventuelle kommende tilladelser fra Rå-

det.

Det foreslås således i stk. 6 i § 11 b i elafgiftsloven, at

godtgørelsesordningen for landstrøm ifølge stk. 3-5 i § 11 b

i loven som udgangspunkt ikke kan finde anvendelse efter

den 18. juni 2021, hvilket svarer til den tidsbegrænsning,

som er nævnt i Rådets tilladelse.

Danmark har mulighed for at søge om Rådets tilladelse ef-

ter energibeskatningsdirektivets artikel 19 for nye perioder.

Derfor foreslås det – som en undtagelse til ovennævnte stk.

6 – i det foreslåede stk. 7 i § 11 b i elafgiftsloven, at skatte-

ministeren på baggrund af en ny tilladelse fra Rådet be-

kendtgør, at stk. 3-5 i § 11 b finder anvendelse indtil tids-

punktet for udløbet af den periode, hvori afgiftsgodtgørelse

efter reglerne i stk. 3-5 kan ske ifølge den nye tilladelse. Det

er en forudsætning, at der ikke er en periode mellem den tid-

ligere og den efterfølgende tilladelse, som ikke er omfattet

af en tilladelse fra Rådet.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om rettelse af forkert henvisning. Den nuvæ-

rende bestemmelse i kulafgiftslovens § 7, stk. 8, var oprin-

deligt § 7, stk. 5. Ændringen fra stk. 5 til stk. 8 skete dels

med lov nr. 945 af 20. december 1999 og dels med lov nr.

1417 af 21. december 2005. § 7, stk. 1, nr. 3, i CO

-afgifts-

loven, som henviser til § 7, stk. 5, blev i den forbindelse ik-

ke konsekvensændret.

Til nr. 2

Der er tale om rettelse af en forkert henvisning. Den nu-

værende bestemmelse i CO

-afgiftslovens § 7, stk. 2, henvi-

ser til lovens § 9, stk. 3. I lov nr. 903 af 4. juli 2013 blev § 9,

stk. 3 ophævet. Det foreslås derfor, at der i § 7, stk. 2, frem-

over henvises til § 9 a, stk. 3, som har samme ordlyd som

den dagældende § 9, stk. 3. Forslaget medfører, at praksis

for metoden for opgørelse i § 7, stk. 2, i CO

-afgiftsloven

bibeholdes uændret.

Til nr. 3

Afgifterne på forbrænding af affald blev omlagt i 2009, jf.

lovforslag nr. L 126, fremsat den 4. februar 2009, jf. Folke-

tingstidende 2008-09, tillæg A, side 3947. I forbindelse med

omlægningen blev den hidtidige forbrændingsafgift på af-

fald afskaffet. Til gengæld blev afgiften på affaldsvarme

forhøjet ved den såkaldte tillægsafgift, som blev tilføjet i

kulafgiftsloven. Endvidere blev der pålagt CO

-afgift på ik-

ke-bionedbrydeligt affald.

Afgifterne på forbrænding af affald består således i dag af:

– affaldsvarmeafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5,

som er en afgift på den varme, som produceres ved for-

brænding af affald,

– tillægsafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, som er

en afgift af det affald, som anvendes til produktion af

varme, og

– CO

-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, jf. § 2, stk. 1,

nr. 14, i CO

-afgiftsloven, dvs. en afgift på det affald,

som anvendes til produktion af varme.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 126 fremgår det, at

omlægningen af afgifterne på forbrænding af affald er ud-

formet med udgangspunkt i det almindelige princip om, at

virksomheder ikke skal betale energiafgift af den energi,

som de anvender til elfremstilling, og som de dermed efter-

følgende bliver opkrævet afgift af i henhold til elafgiftslo-

ven. For affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften fremgår

dette princip af opgørelsesmetoden i kulafgiftslovens § 5.

I § 5, stk. 2, i CO

-afgiftsloven, bestemmes det ligeledes,

at virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO

dvs. kvoteomfattede virksomheder, alene betaler CO

-afgift

af den mængde ikke-bionedbrydelige affald, som er anvendt

til fremstilling af varme. Ikke-bionedbrydeligt affald, som

anvendes til elproduktion, pålægges således ikke CO

-afgift.

Modsætningsvist fremgår det af § 5, stk. 3, at virksomheder,

som ikke har tilladelse til udledning af CO

, opgør den af-

giftspligtige mængde ikke-bionedbrydeligt affald som den

samlede indfyrede mængde affald, dvs. at der for disse virk-

somheder også betales CO

-afgift af den mængde ikke-bio-

nedbrydelige affald, som er anvendt til fremstilling af elek-

tricitet.

I visse tilfælde vil der opstå en situation, hvor et eksternt

affaldsforbrændingsanlæg, som har tilladelse til udledning

af CO

, jf. lov om CO

-kvoter, leverer varme til en virk-

somhed og efterfølgende viderefakturerer affaldsvarmeafgif-

ten, tillægsafgiften og CO

-afgiften af ikke-bionedbrydeligt

affald – også selv om den pågældende virksomhed efterføl-

gende anvender den modtagne varme til produktion af elek-

tricitet, som vil være afgiftspligtig efter elafgiftsloven.

Kulafgiftslovens § 7, stk. 5, indeholder som følge heraf en

bestemmelse om, at virksomheder, som forbruger affaldsba-

seret varme leveret fra en ekstern varmeproducent, får godt-

gørelse for afgiften af den andel af varmen, der anvendes til

fremstilling af elektricitet, hvoraf der skal betales afgift efter

elafgiftsloven. Andelen beregnes som forholdet mellem på

den ene side energiindholdet i den elektricitet, der er frem-

stillet i perioden, og på den anden side summen af ener-

giindholdet i den elektricitet og varme, der er fremstillet i

perioden. Muligheden for godtgørelse gælder både for af-

faldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.

Ved en fejl er en tilsvarende hjemmel i CO

-afgiftsloven

ikke indført. Det er derfor hensigten med forslaget at skabe

hjemmel for godtgørelse af CO

-afgiften i den situation,

som er beskrevet ovenfor. Derfor foreslås det at tilføje en

bestemmelse i CO

-afgiftsloven, som er enslydende med

kulafgiftslovens § 7, stk. 5. For at følge de almindelige prin-

cipper i CO

-afgiftssystemet tilføjes det dog, at muligheden

for godtgørelse alene er gældende i de tilfælde, hvor der er

tale om et eksternt affaldsforbrændingsanlæg med tilladelse

til udledning af CO

Der er dog efter de gældende regler i relation til tillægsaf-

giften og CO

-afgiften en række yderligere betingelser, som

skal være opfyldt, før den pågældende virksomhed kan søge

disse afgifter godtgjort. Disse regler ændres ikke med forsla-

get.

Hensigten bag tillægsafgiften og CO

-afgiften på ikke-

bionedbrydeligt affald er som udgangspunkt, at afgifterne

ikke skal belaste varmekunderne, og at varmeleverandøren

derfor ikke må overvælte disse afgifter i varmeprisen. Dette

reguleres i § 20, stk. 12, nr. 1 og 2, i lov om varmeforsyning

(varmeforsyningsloven). I kulafgiftslovens § 11, stk. 2, 3.

pkt., er det som følge heraf bestemt, at virksomheder, som er

registreret hos SKAT som indbetaler af tillægsafgiften, og

andre virksomheder, der leverer varme, ikke må påføre fak-

turaen oplysning om tillægsafgiften, for så vidt at afgiften

ikke kan indregnes i priser for indenlandsk varmelevering

efter lov om varmeforsyning. Det samme gør sig gældende i

forhold til CO

-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald, jf.

-afgiftslovens § 12, stk. 2, 2. pkt.

Som en undtagelse til ovenstående kan der dog, jf. varme-

forsyningslovens § 20, stk. 13, på visse betingelser indgås

en aftale mellem affaldsforbrændingsvirksomheden og den

pågældende aftager om, at tillægsafgiften og CO

-afgiften

af ikke-bionedbrydeligt affald alligevel viderefaktureres.

Det er derfor alene i de tilfælde, hvor en sådan aftale er

indgået, og tillægsafgiften og CO

-afgiften dermed videre-

faktureres, at en virksomhed vil kunne få tillægsafgiften og

-afgiften godtgjort af den del af den modtagne varme,

som efterfølgende anvendes til produktion af elektricitet.

Forslaget indebærer således, at der skabes hjemmel til, at

virksomheder, som forbruger varme leveret fra en ekstern

varmeproducent med tilladelse til udledning af CO

, som in-

debærer betaling af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14, dvs. var-

me, som stammer fra ikke-bionedbrydeligt affald, kan få

godtgørelse af CO

-afgiften for så vidt angår den andel af

varmen, der anvendes til fremstilling af elektricitet, hvoraf

der skal betales afgift efter elafgiftsloven. Andelen beregnes

som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den

elektricitet, der er fremstillet i perioden, og på den anden si-

de summen af energiindholdet i den elektricitet og varme,

der er fremstillet i perioden. Afgiften vil udelukkende kunne

søges retur i de tilfælde, hvor den er viderefaktureret fra den

eksterne varmeproducent, jf. § 12, stk. 2, 2, pkt., i CO

-af-

giftsloven og varmeforsyningslovens § 20, stk. 12 og 13.

Forslaget stemmer overens med SKATs fortolkning af de

gældende regler, hvorefter der – ud fra samme principper,

som er gældende i kulafgiftslovens § 7, stk. 5, - gives godt-

gørelse for den CO

-afgift, som er betalt af den varme, som

en virksomhed får leveret fra et eksternt affaldsforbræn-

dingsanlæg, og som efterfølgende anvendes til fremstilling

af elektricitet. Forslaget medfører dog en justering i forhold

til SKATs nuværende fortolkning, idet det i forslaget under-

streges, at der skal være tale om en ekstern varmeproducent

med tilladelse til udledning af CO

, hvorimod det ikke er af-

gørende efter forslaget, om den virksomhed, som modtager

den pågældende affaldsvarme, er kvoteomfattet eller ej.

Til § 4

Til nr. 1

Vandafgiftslovens § 7, stk. 6, bestemmer den afgiftspligti-

ge mængde ledningsførte vand for de ejere af ejendomme,

der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 2, dvs. for ejere af ejen-

domme, der forsynes med ledningsført vand, men ikke får

leveret vand fra et alment vandforsyningsanlæg. Af § 7, stk.

6, fremgår det, at den afgiftspligtige mængde som udgangs-

punkt udgør 170 m

årligt pr. helårsboligenhed og 70 m

pr.

boligenhed, der ikke er en helårsbolig.

Af § 7, stk. 7, fremgår det dog, at skatteministeren kan

fastsætte regler om, at kommunen i stedet kan bestemme, at

den afgiftspligtige mængde i de ovennævnte tilfælde skal

opgøres ved hjælp af en måler. Skatteministeren kan endvi-

dere fastsætte regler om kommunernes kontrol, og om at

kommunerne kan opkræve et gebyr til dækning af udgifterne

ved ordningen. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgø-

relse nr. 892 af 18. oktober 2005 om kommunernes opkræv-

ning af afgift af ledningsført vand m.v.

Det foreslås, at det i vandafgiftslovens § 7, stk. 7, præcise-

res, at den mulighed, som skatteministeren har til at fastsæt-

te regler om, at kommunerne kan opkræve et gebyr til dæk-

ning af udgifterne ved en eventuel målerordning, også er

gældende i forhold til de almene forsyningsselskaber, som

varetager opgaven på vegne af kommunen. Med almene

vandforsyningsselskaber forstås anlæg, som forsyner eller

har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, jf. vandforsy-

ningsafgiftslovens § 3, stk. 3.

Ændringen vil endvidere blive tilføjet i bekendtgørelsen.

Til nr. 2

Af vandafgiftslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at

afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, opkræves af den

kommune, hvori ejendommen er beliggende.

Det foreslås, at det i bestemmelsen fastslås, at kommunen

kan bestemme, at almene forsyningsselskaber kan opkræve

afgiften. Bestemmelsen udgør dermed kommunernes gene-

relle ret til at uddelegere opgaven i forhold til opkrævning af

afgifter efter vandafgiftslovens § 2, stk. 2.

Til nr. 3

Af vandafgiftslovens § 14, stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at

hvis betaling ikke sker rettidigt, er kommunen berettiget til

at pålægge afgiftsbeløbet renter efter reglerne i § 7 opkræv-

ningsloven.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at mulighe-

den for at pålægge renter også er gældende for det selskab,

som varetager opgaven på vegne af kommunen.

Til nr. 4

Af vandafgiftslovens § 14, stk. 3, fremgår det, at skattemi-

nisteren kan fastsætte regler for kommunernes afregning af

afgift til SKAT. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgø-

relsen om kommunernes opkrævning af afgift af lednings-

ført vand m.v.

Det foreslås, at ordet ”kommunernes” i § 14, stk. 3, udgår,

så det dermed præciseres, at bemyndigelsen også er gælden-

de i forhold til de selskaber, som varetager opgaven på veg-

ne af kommunen. Dette vil endvidere blive tilføjet i bekendt-

gørelsen.

Til § 5

Til nr. 1

I henhold til § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om energiafgift af mi-

neralolieprodukter m.v. kan der i den afgiftspligtige mæng-

de benzin fradrages 0,14 pct. af den afgiftspligtige mængde,

hvis den afgiftspligtige benzin ved udlevering gennemløber

et dampretursystem, som opfylder kravene i Miljøministeri-

ets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved

oplagring og distribution af benzin.

For at sikre, at det omhandlede fradrag ikke er afhængigt

af regler, som uden ny lovgivning kan ændres af et andet

ministerium, foreslås det, at dampretursystemet skal over-

holde reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1670 af

14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved

oplagring og distribution af benzin. Dermed vil det være

reglerne i denne bekendtgørelse, som skal overholdes, uan-

set om reglerne efterfølgende ændres i form af en ny be-

kendtgørelse eller en ændringsbekendtgørelse.

Til § 6

Til nr. 1

Af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10, fremgår det, at

almene forsyningsanlæg efter anmodning fra de kommunale

myndigheder mindst én gang årligt skal afgive oplysninger

om fordelingen af den mængde vand, hvoraf der skal betales

afgift efter vandafgiftsloven, på de enkelte ejendomme.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at denne

forpligtelse også er gældende i forhold til det selskab, som

varetager opgaven på vegne af kommunen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Til nr. 2

Af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., fremgår

det, at afgift, der betales af ejeren af en ejendom med afløb,

der udleder spildevand uden om visse spildevandsanlæg, jf.

§ 2, stk. 2, opkræves af den kommune, hvori ejendommen er

beliggende.

Det foreslås, at det i bestemmelsen fastslås, at kommunen

kan bestemme, at almene forsyningsselskaber kan opkræve

afgiften. Bestemmelsen udgør dermed kommunernes gene-

relle ret til at uddelegere opgaven i forhold til opkrævning af

afgifter efter spildevandsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Til nr. 3

Af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., fremgår

det, at hvis betaling ikke sker rettidigt, er kommunen beretti-

get til at pålægge afgiftsbeløbet renter efter reglerne i § 7 i

opkrævningsloven.

Det foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at mulighe-

den for at pålægge renter også er gældende for det selskab,

som varetager opgaven på vegne af kommunen.

Til nr. 4

Af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 3, fremgår det, at

skatteministeren kan fastsætte regler for kommunernes af-

regning af afgift til SKAT. Bemyndigelsen er udmøntet ved

bekendtgørelse nr. 981 af 18. oktober 2005 om måling af

spildevand m.v.

Det foreslås, at ordet ”kommunernes” i § 15, stk. 3, udgår,

så det dermed præciseres, at bemyndigelsen også er gælden-

de i forhold til det selskab, som varetager opgaven på vegne

af kommunen. Dette vil endvidere blive tilføjet i bekendtgø-

relsen.

Til nr. 5

Der er tale om rettelse af en forkert henvisning.

Til nr. 6

Der er tale om rettelse af en forkert henvisning.

Til § 7

Til nr. 1

For en gennemgang af afgifterne på affald henvises til be-

mærkningerne til § 3, nr. 3.

I henhold til kulafgiftslovens § 2, stk. 4, kan virksomheder

med et årligt forbrug på over 4000 GJ varme inden for

samme lokalitet registreres hos SKAT (forbrugsregistre-

ring). Reglerne blev indført med lov nr. 462 af 9. juni 2004.

Forbrugsregistrering medfører, at virksomheden afgiftsfrit

kan modtage en varmeleverance fra varmeleverandøren og

herefter nettoafregne afgiften direkte over for SKAT, når af-

giftsperioden er afsluttet. Se nærmere herom i de almindeli-

ge bemærkninger, afsnit 3.2.1.

Forbrugsregistrering i henhold til kulafgiftslovens § 2, stk.

4, er betinget af, at varmen leveres direkte fra et registreret

kraftvarmeværk omfattet af lovens bilag 1 eller fra et decen-

tralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 2,

stk. 5. Varmen kan også være leveret fra en mellemhandler

registreret efter § 2, stk. 5, men her kræves det, at tilbagebe-

talingen af afgift efter lovens § 8 udgør mindst 80 pct. af af-

giften efter kulafgiftsloven, og at 30 pct. af virksomhedens

varmeforbrug bruges ved aktiviteter omfattet af bilag 1 til

-afgiftsloven.

Af kulafgiftslovens § 3 fremgår det, at registrerede virk-

somheder er berettiget til, uden at afgiften efter § 1, stk. 1,

nr. 1-4, (stenkul, jordoliekoks, brunkul og lignende) er be-

talt, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at

modtage afgiftspligtige varer og varme. § 3 gælder ikke for

virksomheder, som forbrænder afgiftspligtigt affald og ude-

lukkende er registreret efter lovens § 2, stk. 2.

Af ovenstående kan udledes, at reglerne om forbrugsregi-

strering for varme i kulafgiftsloven alene er gældende for så

vidt angår kulbaseret varme. Det er således ikke efter gæl-

dende regler muligt at blive forbrugsregistreret efter lovens

§ 2, stk. 4, for afgifterne på affaldsvarme.

Det foreslås, at reglerne for forbrugsregistrering for varme

i kulafgiftslovens § 2, stk. 4, udvides, så de fremover vil væ-

re gældende for afgifterne på affaldsvarme, dvs. for hen-

holdsvis affaldsvarmeafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1,

nr. 5, tillægsafgift, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, og

-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, jf. CO

-afgiftslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 14.

I lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås som følge heraf, at reg-

lerne for forbrugsregistrering af varme i kulafgiftslovens §

2, stk. 4, udvides, så også varme, som leveres af virksomhe-

der, som er registreret efter kulafgiftslovens § 2, stk. 2, dvs.

virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt affald, kan om-

fattes af bestemmelsen.

Ved opgørelse af, hvorvidt en virksomhed opfylder krave-

ne i § 2, stk. 4, om et samlet forbrug af varme på over 4.000

GJ, kan affaldsbaseret varme således efter lovforslaget med-

regnes i den samlede mængde.

Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 3, rede-

gjort for, at det alene er muligt at viderefakturere tillægsaf-

giften og CO

-afgiften på ikke-bionedbrydeligt affald i den

situation, hvor der er indgået en aftale mellem affaldsfor-

brændingsvirksomheden og den pågældende aftager om vi-

derefakturering af afgifterne, jf. varmeforsyningslovens §

20, stk. 13.

Det vil som følge heraf heller ikke være muligt som for-

brugsregistreret virksomhed, jf. kulafgiftslovens § 2, stk. 4,

at afregne tillægsafgiften og CO

-afgiften af ikke bioned-

brydeligt affald, medmindre der er indgået en aftale i over-

ensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven.

Til nr. 2

Af kulafgiftslovens § 2, stk. 5, fremgår det blandt andet, at

mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra

et kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til kulafgiftsloven, kan

registreres hos SKAT, hvis mindst 50 pct. af varmen i de se-

neste 12 måneder er transporteret til virksomheder registre-

ret efter stk. 4.

For at sikre, at affaldsvarme på lige vilkår med anden var-

me kan transporteres af en registreret mellemhandler, uden

at afgiften dermed skal berigtiges, foreslås det, at § 2, stk. 5,

udvides. Efter lovforslaget vil mellemhandlere således også

kunne registreres, hvis varmen transporteres fra en affalds-

forbrændingsvirksomhed, som er registreret efter lovens § 2,

stk. 2.

Til nr. 3

Af kulafgiftslovens § 3 fremgår det, at registrerede virk-

somheder er berettiget til, uden at afgiften efter § 1, stk. 1,

nr. 1-4, (stenkul, jordoliekoks, brunkul og lignende) er be-

rigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder

at modtage afgiftspligtige varer og varme. § 3 gælder ikke

for virksomheder, som forbrænder afgiftspligtigt affald og

alene er registreret efter lovens § 2, stk. 2.

Det er således ikke er muligt for virksomheder, der for-

brænder afgiftspligtigt affald, at modtage afgiftspligtigt af-

fald og affaldsvarme fra udlandet og fra andre registrerede

virksomheder.

Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder med et

stort varmeforbrug får mulighed for at lade sig forbrugsregi-

strere for afgifterne på affaldsvarme og dermed nettoafregne

disse efter samme regler og principper, som er gældende for

afgifter af varme fra afgiftspligtigt kul. Der henvises til be-

mærkningerne til § 7, nr. 1 og 2.

Som følge af lovforslaget er der således behov for, at regi-

strerede virksomheder får mulighed for – uden at afgiften

dermed samtidig forfalder til betaling – at modtage afgifts-

pligtigt affald og affaldsvarme fra udlandet og fra andre re-

gistrerede virksomheder. Muligheden skal ligeledes gælde

for virksomheder, som udelukkende er registreret efter kul-

afgiftslovens § 2, stk. 2, dvs. for virksomheder, som for-

brænder afgiftspligtigt affald, da disse virksomheder skal

have mulighed for at viderefakturere afgiften af affaldet til

senere led.

Det foreslås på denne baggrund, at kulafgiftslovens § 3

generaliseres, så bestemmelsen fremover gælder alle varer

og al varme, som er afgiftspligtigt i henhold til kulafgiftslo-

ven. Dermed gives der mulighed for, at affaldsforbræn-

dingsanlæg og andre virksomheder, som kan registreres ef-

ter loven, kan modtage afgiftspligtigt affald og affaldsvarme

på samme vilkår, som de kan modtage afgiftspligtige kul og

kulbaseret varme.

Til nr. 4

Kulafgiftslovens § 5 fastsætter regler for registreringsplig-

tige virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Hvilken opgørelsesmetode, der skal anvendes, afhænger

bl.a. af, hvilken type registrering virksomheden er omfattet

af.

De gældende regler for opgørelse af den afgiftspligtige

mængde blev indført ved lov nr. 461 af 12. juni 2009, hvor-

efter opgørelsesmetoden for kulprodukter blev samlet i § 5,

stk. 1, mens reglerne vedrørende opgørelse af den afgifts-

pligtige mængde for henholdsvis affaldsvarme og affald an-

vendt som brændsel i anlæg blev samlet i § 5, stk. 2-14.

I forbindelse med denne lovændring blev hjemlen for op-

gørelsesmetoden af den afgiftspligtige mængde for virksom-

heder omfattet af lovens § 2, stk. 3, dvs. virksomheder, der

afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige kulproduk-

ter, ved en fejl fjernet.

Det foreslås derfor at genindføre hjemlen for opgørelse af

den afgiftspligtige mængde for virksomheder omfattet af §

2, stk. 3.

Disse virksomheder skal således opgøre den afgiftspligti-

ge mængde på samme måde, som virksomheder, der er om-

fattet af lovens § 2, stk. 1, dvs. virksomheder, der udvinder

eller fremstiller afgiftspligtige kulprodukter. Opgørelsen

foretages som udgangspunkt efter lovens § 5, stk. 1, dvs.

som den mængde varer, der er udleveret fra virksomheden,

herunder virksomhedens eget forbrug af varer. Forslaget

svarer til den praksis, som i dag følges af SKAT.

Til nr. 5

Kulafgiftslovens § 5, stk. 15, indeholder opgørelsesmeto-

den for virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, dvs. virksomhe-

der, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige kulproduk-

ter, og som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter dis-

se produkter.

Da det i forslagets § 7, nr. 4, foreslås at ensrette opgørel-

sesreglerne for virksomheder registreret efter lovens § 2, stk.

1, og stk. 3, dvs. virksomheder, der afsætter, oplagrer eller

forbruger afgiftspligtige kulprodukter, foreslås det endvidere

at udvide lovens § 5, stk. 15, til ligeledes at gælde virksom-

heder omfattet af § 2, stk. 3. Forslaget stemmer overens med

den fortolkning, som SKAT hidtil har anlagt af reglerne.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr.

1-3.

Som følge af udvidelsen af reglerne for forbrugsregistre-

ring af varme i kulafgiftslovens § 2, stk. 4, og 5, foreslås

det, at opgørelsesbestemmelserne i § 5, stk. 15 og 20-23, for

forbrugsregistrerede virksomheder, mellemhandlere m.v.

udvides tilsvarende.

I kulafgiftslovens § 5, stk. 15, 2. pkt., fremgår det, at de-

centrale og industrielle kraftvarmeværker, der er omfattet af

§ 3, stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

(gasafgiftsloven), ved opgørelsen kan fradrage kul, der er in-

deholdt i varmeleverancen til virksomheder, der er forbrugs-

registreret efter § 3, stk. 4, i gasafgiftsloven.

Det foreslås i § 8, nr. 6, at § 5, stk. 15, fremover omfatter

alle kulafgiftspligtige varer, herunder afgiftspligtigt affald.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr.

1-3 og 6.

I kulafgiftslovens § 5, stk. 20, fremgår det, at for virksom-

heder registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige

mængde for en afgiftsperiode den mængde afgiftspligtige

kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret

kraftvarmeværk omfattet af lovens bilag 1, et decentralt eller

industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 2, stk. 5, i det

omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder

betingelserne for tilbagebetaling efter kulafgiftslovens § 8

og § 8 a.

Det foreslås i § 7, nr. 7, at § 5, stk. 20, fremover omfatter

alle kulafgiftspligtige varer, herunder afgiftspligtigt affald.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr.

1-3 og 6.

Af kulafgiftslovens § 5, stk. 21, fremgår det, at for mel-

lemhandlere, som er registreret efter § 2, stk. 5, er den af-

giftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde af-

giftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra

et registreret kraftvarmeværk omfattet af lovens bilag 1. Ved

opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul, der er indeholdt

i varmeleverancer til virksomheder, som er forbrugsregistre-

ret efter § 2, stk. 4.

Det foreslås i § 7, nr. 8, at § 5, stk. 21, fremover omfatter

alle kulafgiftspligtige produkter, herunder afgiftspligtigt af-

fald.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr.

1-3 og 6.

Af kulafgiftslovens § 15, stk. 22, fremgår det, at for de-

centrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter §

2, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde kul for en afgiftspe-

riode den forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke

kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1. Ved

opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt i varmeleve-

rancen til virksomheder registreret efter § 2, stk. 4.

Det foreslås i § 7, nr. 9, at § 5, stk. 22, fremover omfatter

alle kulafgiftspligtige produkter, herunder afgiftspligtigt af-

fald.

Til § 8

Til nr. 1

Svovlafgiftslovens § 1 fastsætter, hvilke varer der skal på-

lægges svovlafgift. Det følger af lovens § 1, nr. 2, at fuel-

olie, bitumen samt varer omfattet af kulafgiftslovens § 1, nr.

4, er omfattet af afgiftspligten. Kulafgiftslovens § 1, nr. 4,

blev imidlertid ophævet ved § 6, nr. 1, i lov nr. 1174 af 5.

november 2014, uden at henvisningen hertil blev ændret i

svovlafgiftsloven.

Da kulafgiften og CO

-afgiften på talolie, trætjære, beg og

lignende efterfølgende er blevet ophævet, foreslås det at

fjerne henvisningen til kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, i

svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Til § 9

Til nr. 1

Det foreslås, at § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj 2015

ophæves. Bestemmelsen vedrører en ordning med afgifts-

godtgørelse for landstrøm. Med bestemmelsen indsættes

regler om denne godtgørelse som nye stykker, stk. 3-5, i §

11 b i elafgiftsloven. Bestemmelsen, som foreslås ophævet,

er ikke sat i kraft.

Hensigten med reglerne om afgiftsgodtgørelse for lands-

trøm var, at de skulle erstatte en ordning i elafgiftsloven

med delvis fritagelse for elafgift ned til EU’s minimumsaf-

gift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm. Der skulle således i

stedet for delvis afgiftsfritagelse ske godtgørelse af den al-

mindelige elafgift på 87,8 øre pr. kWh (2015-satsen) bortset

fra EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh for landstrøm.

Der henvises til afsnit 2.1, 3.1.5, 10.1. og 12 i de almindeli-

ge bemærkninger og til § 1, nr. 12, i de specielle bemærk-

ninger i lovforslag nr. L 144, fremsat den 25. februar 2015,

jf. Folketingstidende 2014-2015, tillæg A, side 7, 11, 14, 16

og 25.

Ordlyden af § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj 2015 har-

monerer dog ikke med hensigten med bestemmelsen, hvor-

efter der som nævnt skulle etableres en ordning med fuld el-

afgift på købet af el og efterfølgende godtgørelse af elafgif-

ten på 87,8 øre pr. kWh (2015-satsen) ned til EU’s mini-

mumsafgift på 0,4 pr. kWh for landstrøm. Efter bestemmel-

sens ordlyd udgør godtgørelsen kun 0,4 øre pr. kWh for

landstrøm. Det er en formuleringsmæssig fejl. På den bag-

grund foreslås bestemmelsen ophævet.

Med § 2, nr. 5, i dette lovforslag foreslås det, at den om-

handlede bestemmelse formuleres korrekt, dvs. i overens-

stemmelse med den oprindelige hensigt, og indsættes i elaf-

giftsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 2-4.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den

foreslåede ophævelse af § 1, nr. 12, i lov nr. 578 af 4. maj

2015. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 ovenfor.

Til § 10

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2016.

Det fremgår af

stk. 2,

at § 2, nr. 1, 2 og 5, og § 9 træder i

kraft den 1. april 2016. De omhandlede regler vedrører visse

afgiftsmæssige tilpasninger til engrosmodellen på elmarke-

det, som indføres den 1. april 2016.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 1, nr. 1-3, 7 og 8, som vedrører

nedsættelsen af satserne og ophævelse af bundfradraget i

-afgiftsloven, træder i kraft den 1. juli 2016.

Det foreslås i

stk. 4,

at loven finder anvendelse på afgifts-

pligtige varer, der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf.

stk. 1-3, udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder

eller forbruges af registrerede virksomheder.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1072 af 26. august 2013, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 6 i

lov nr. 555 af 2. juni 2014 og § 16 i lov nr. 1532 af

27. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»Afgiften udgør 5,0 kr. pr. kg NO2-ækvivalenter

udledt til luften ved forbrænding (grundsats i 2015-

niveau).«

§ 2.

Afgiften udgør pr. kg NO2-ækvivalenter ud-

ledt til luften ved forbrænding for perioden

2010-2015 og fremefter følgende:

1) Fra den 1. januar til den 31. december 2010

5,0 kr. pr. kg NOx.

2) Fra den 1. januar til den 31. december 2011

5,1 kr. pr. kg NOx.

3) Fra den 1. januar til den 30. juni 2012 5,2 kr.

pr. kg NOx.

4) Fra den 1. juli til den 31. december 2012 25,0

kr. pr. kg NOx.

5) Fra den 1. januar til den 31. december 2013

25,5 kr. pr. kg NOx.

6) Fra den 1. januar til den 31. december 2014

25,9 kr. pr. kg NOx.

7) Fra den 1. januar 2015 26,4 kr. pr. kg NOx.

Stk. 2-3. - - -

§ 2.

- - -

Stk. 3.

For kalenderår efter 2015 reguleres satser-

ne i stk. 1, nr. 7, og stk. 2 efter § 32 a i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

§ 3.

- - -

Stk. 5.

Virksomheder, der opfylder betingelserne

for bundfradrag efter § 10, kan registreres hos told-

og skatteforvaltningen.

Stk. 6. - - -

§ 10. - - -

§ 2, stk. 3,

affattes således:

»For kalenderår efter 2015 reguleres satserne i

stk. 1 og 2, efter § 32 a i lov om energiafgift af mi-

neralolieprodukter m.v.«

§ 3, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

To steder i

§ 10, stk. 2,

indsættes efter »2006«:

»eller senere«.

Stk. 2.

For virksomheder, hvis samlede udledning

af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding

oversteg 0,5 kg NOx/GJ brændselsforbrug i 2006,

og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5

PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra og

med den 1. januar 2011 alene afgift af den del af

udledningen, der ligger højere end 0,15 kg

NOx/GJ, for udledning vedrørende fremstilling af

grå cement dog 0,075 kg NOx/GJ fra og med den

1. juli 2012.

Stk. 3-5. - - -

§ 10. - - -

Stk. 3.

Bundfradragene i stk. 1 og 2 finder endvi-

dere anvendelse på varer, der er modtaget afgifts-

frit og forbrugt i virksomheden. Bundfradragene

efter stk. 1 og 2 kan ikke overføres til andre afgifts-

perioder.

Stk. 4-5. - -

§ 10. - - -

Stk. 4.

Virksomheder, der opgør afgiften efter §

6, stk. 1, kan beregne et fælles fradrag for alle de

benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn-

eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at

ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på

samme geografiske sted.

Stk. 5. - - -

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Uanset bundfradragene i stk. 2 skal der

som minimum betales 20 pct. af den afgift, der

skulle have været betalt uden bundfradrag.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 10, stk. 4,

som bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Virksomheder, der opgør afgiften efter §

6, stk. 1, kan beregne et fradrag for fremstilling af

grå cement, som er fælles for alle de benyttede

brændsler og for alle de benyttede ovn- eller kede-

lanlæg, og et fradrag for fremstilling af hvid ce-

ment, som er fælles for alle de benyttede brændsler

og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg. Fra-

drag er i begge tilfælde betinget af, at der sker må-

ling, og at ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder

sig på samme geografiske sted.«

§ 10

ophæves.

§ 10.

For virksomheder, hvis samlede udledning

af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding

oversteg 0,5 kg NOx/GJ brændselsforbrug i 2006,

og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5

PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra den

1. januar 2010 til den 31. december 2010 alene af-

gift af den del af udledningen, der ligger højere end

0,18 kg NOx/GJ.

Stk. 2.

For virksomheder, hvis samlede udledning

af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding

oversteg 0,5 kg NOx/GJ brændselsforbrug i 2006,

og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5

PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra og

med den 1. januar 2011 alene afgift af den del af

udledningen, der ligger højere end 0,15 kg

NOx/GJ, for udledning vedrørende fremstilling af

grå cement dog 0,075 kg NOx/GJ fra og med den

1. juli 2012.

Stk. 3.

Bundfradragene i stk. 1 og 2 finder endvi-

dere anvendelse på varer, der er modtaget afgifts-

frit og forbrugt i virksomheden. Bundfradragene

efter stk. 1 og 2 kan ikke overføres til andre afgifts-

perioder.

Stk. 4.

Virksomheder, der opgør afgiften efter §

6, stk. 1, kan beregne et fælles fradrag for alle de

benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn-

eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at

ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på

samme geografiske sted.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler, der

nærmere angiver retningslinjerne for administratio-

nen af bundfradragene i stk. 1 og 2.

Se tabel 1 A

Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1

i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 70 af 30.

januar 2013, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 1 i

lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 7 i lov nr. 1532 af 27.

december 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 578 af 4.

maj 2015, foretages følgende ændringer:

§ 6 a.

I stedet for afgift efter § 6 betales en afgift

på 0,4 øre pr. kWh af elektricitet, der leveres fra

land direkte til skibe med en bruttotonnage på

mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, jf. dog stk.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang

1) elektricitetens spænding er under 380 V,

2) elektriciteten ikke forbruges om bord på ski-

bet,

3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssi-

ge formål eller

4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke an-

vendes til søfart.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for opgørelsen af og dokumentation for den

afgiftspligtige mængde elektricitet efter stk. 1 og 2.

§ 11. - - -

§ 6 a

ophæves.

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

Stk. 2.

Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted

for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til nær-

værende lov nævnte ydelser, jf. dog stk. 3. Tilbage-

betaling finder endvidere ikke sted for virksomhe-

der, der afsætter belysning, med undtagelse af af-

sætning af belysning til virksomheder, der er regi-

streret efter momsloven, i det omfang modtager-

virksomheden har adgang til at få elafgiften af el til

belysning i virksomheden godtgjort. Afgift efter §

6 a, stk. 1, tilbagebetales ikke.

Stk. 3-20. - - -

§ 11. - - -

Stk. 16.

Momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af elektri-

citet til de kollektive fjernvarmenet, og som har

kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, eller som den 1.

oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk.

17, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om ener-

giafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilba-

gebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftsplig-

tige varer anvendt til fremstilling af varme leveret

til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-

varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften,

der overstiger 58,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk

(2015-niveau) eller 21,2 øre pr. kWh fjernvarme ab

værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der

ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både af-

giftspligtig elektricitet efter denne lov og andre

brændsler eller energikilder, nedsættes de 58,9 kr.

pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 21,2 øre pr.

KWh fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. I

perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3.

pkt. som anført i bilag 5.

Stk. 19-20. - - -

§ 11. - - -

Stk. 19.

Hvis en virksomhed vælger at opgøre til-

bagebetaling for varme efter reglerne i stk. 19, skal

virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for

hele kalenderåret, hvorved der for samme år ikke

kan ske opgørelse af tilbagebetaling for varmen ef-

ter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling. I

givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder

regler om opgørelsesperioder og overskudsvar-

meafgifter, anvendelse, som om der ydes tilbagebe-

taling efter den eller de af denne lovs forskellige

§ 11, stk. 16,

indsættes som

5. pkt.:

»Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

§ 11, stk. 19, 1.

2. pkt.,

ændres »stk. 19« til:

»stk. 18«.

andre regler om tilbagebetaling, som ville finde an-

vendelse, hvis det ikke var valgt at bruge mulighe-

den for særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 19.

Stk. 20. - - -

§ 11 b

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Udleveres elektricitet til et aftagenum-

mer, hvorefter elektriciteten helt eller delvist leve-

res fra land til skibe med en bruttotonnage på

mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres

afgiften af leverancen af elektriciteten til skibene

bortset fra 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgø-

relsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse, i det om-

fang

1) elektricitetens spænding er under 380 V,

2) elektriciteten ikke forbruges om bord på ski-

bet,

3) elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssi-

ge formål eller

4) skibet er oplagt eller på anden måde ikke an-

vendes til søfart.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for opgørelse af og dokumentation for af-

giftsgodtgørelsen efter stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Stk. 3-5 kan dog ikke finde anvendelse ef-

ter den 18. juni 2021, jf. Rådets gennemførelsesaf-

gørelse (EU) 2015/993 af 19. juni 2015 om tilla-

delse til Danmark til at anvende en reduceret af-

giftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartø-

jer, som ligger ved kaj i havn, i henhold til artikel

19 i direktiv 2003/96/EF, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Skatteministeren bekendtgør på baggrund

af en ny tilladelse fra Rådet, at stk. 3-5 finder an-

vendelse indtil tidspunktet for udløbet af den perio-

de, hvori godtgørelse efter reglerne i stk. 3-5 kan

ske ifølge den nye tilladelse. Det er en forudsæt-

ning for anvendelsen af 1. pkt., at der ikke er en

periode mellem den tidligere og den efterfølgende

tilladelse, som ikke er omfattet af en tilladelse. Stk.

6 finder ikke anvendelse for en periode, hvori 1.

pkt. finder anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 8.

§3

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og

senest ved § 6 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,

foretages følgende ændringer:

§ 7.

Fritaget for afgift er

3) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr.

5-7 og 12, der anvendes til fremstilling af elektrici-

tet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har til-

ladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvo-

ter, og der afsætter elektricitet, eller til dampskibs-

fart og jernbanedrift efter bestemmelserne i hen-

holdsvis § 7, stk. 1 og 6, i lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v. Bestemmelserne i § 7, stk. 5,

i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. fin-

der tilsvarende anvendelse, og

Stk. 2-7. - - -

§ 7. - - -

Stk. 2.

Fritaget for afgift er et brændsel omfattet

af § 2, stk. 1, der direkte medgår til produktionen

af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder

kun for energiprodukter, som er produceret på virk-

somhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke

for energiprodukter, der anvendes som motor-

brændstof. En forholdsmæssig del af brændslerne

kan henregnes under 1. pkt., i de tilfælde hvor

samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet

af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden,

når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for

fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendel-

se.

Stk. 3-7. - - -

§ 7

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Virksomheder, som forbruger varme le-

veret fra en ekstern varmeproducent med tilladelse

til udledning af CO

, jf. lov om CO

-kvoter, som

indebærer betaling af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14,

får godtgørelse for afgiften af den andel af varmen,

der anvendes til fremstilling af elektricitet, hvoraf

der skal betales afgift efter lov om afgift af elektri-

citet. Andelen beregnes som forholdet mellem på

den ene side energiindholdet i den elektricitet, der

er fremstillet i perioden, og på den anden side sum-

men af energiindholdet i den elektricitet og varme,

der er fremstillet i perioden.«

§ 7, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9

a, stk. 3«.

§ 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 7, stk. 5«

til: »§ 7, stk. 8«.

§4

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret

ved § 8 i lov nr. 924 af 18. september 2012, § 14 i

lov nr. 1634 af 26. december 2013 og § 2 i lov nr.

538 af 29. april 2015, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 7. - - -

§ 7, stk. 7, 2. pkt.,

indsættes efter »kommu-

nen«: »eller den, som på vegne af kommunen vare-

tager opgaven,«.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte regler om,

at den afgiftspligtige mængde i de i stk. 6 nævnte

tilfælde efter den enkelte kommunes bestemmelse i

stedet kan opgøres ved hjælp af en måler. Ministe-

ren kan herunder fastsætte regler om kommunernes

kontrol og om, at kommunen kan opkræve et gebyr

til dækning af udgifterne ved ordningen. Ministe-

ren kan endvidere bemyndige kommunerne til at

fastsætte regler om regnskabsførelse og om indret-

ning, montering og kontrol af måler hos de afgifts-

pligtige.

§ 14.

Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, op-

kræves af den kommune, hvori ejendommen er be-

liggende. Afgiftsbeløbet forhøjes med 25 pct.

Kommunerne fastsætter de nærmere regler for ind-

betalingen af afgiften. Sker betaling ikke senest på

en af kommunen fastsat dato efter forfaldsdagen, er

kommunen berettiget til at fordre afgiftsbeløbet

forrentet efter reglerne i § 7 i lov om opkrævning

af skatter og afgifter mv.

Stk. 2-3. - - -

§ 14, stk. 1,

indsættes efter 3. pkt.:

»Kommunen kan bestemme, at almene forsy-

ningsselskaber kan opkræve afgiften.«.

§ 14, stk. 1, 4. pkt.,

der bliver 5. pkt., indsættes

efter »er kommunen«: »eller den, som på vegne af

kommunen varetager opgaven,«.

§ 14. - - -

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

kommunernes afregning til told- og skatteforvalt-

ningen af afgift opkrævet efter stk. 1.

§ 14, stk. 3,

udgår »kommunernes«.

§5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter

mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem-

ber 2014, som ændret senest ved § 18 i lov nr.

1532 af 27. december 2014, foretages følgende æn-

dring:

§ 8.

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter §

7, stk. 1 og 2, fradrages

---

6) 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin,

der udleveres fra den autoriserede oplagshaver,

hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen

gennemløber et dampretursystem, som opfylder

kravene i Miljø- og energiministeriets bekendtgø-

relse om begrænsning af udslip af dampe ved op-

lagring og distribution af benzin.

Stk. 2. - - -

§6

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 938 af 27. juni 2013, som ændret ved § 1 i

lov nr. 522 af 12. juni 2009, foretages følgende

ændringer:

§ 7. - - -

§ 7, stk. 10,

indsættes efter »kommunale myn-

digheder«: »eller fra den, som på vegne af de kom-

munale myndigheder varetager opgaven med op-

krævning af afgifter efter denne lov,«.

§ 8, stk. 1, nr. 6,

ændres »Miljø- og energimi-

nisteriets bekendtgørelse« til: »bekendtgørelse nr.

1670 af 14. december 2006«.

Stk. 10.

Almene vandforsyningsanlæg skal efter

anmodning fra de kommunale myndigheder mindst

een gang årligt afgive oplysninger om fordelingen

af den mængde vand, hvoraf der betales afgift efter

lov om afgift af ledningsført vand, på de enkelte

ejendomme.

§ 15. - - -

§ 15, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt.: »Kommu-

nen kan bestemme, at almene forsyningsselskaber

kan opkræve afgiften«

Stk. 2.

Afgift, der skal betales efter § 2, stk. 2, af

andre end registrerede spildevandsudledere, opkræ-

ves af den kommune, hvori ejendommen er belig-

gende. Kommunerne fastsætter de nærmere regler

for indbetalingen af afgiften. Sker betaling ikke se-

nest på en af kommunen fastsat dato efter forfalds-

dagen, er kommunen berettiget til at fordre afgifts-

beløbet forrentet efter reglerne i § 7 i lov om op-

krævning af skatter og afgifter mv. Kommunerne

kan fastsætte et minimumsgebyr på indtil 50 kr.

ved forsinket indbetaling.

Stk. 3. - - -

§ 15, stk. 2, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., indsættes

efter »er kommunen«: »eller den, som på vegne af

kommunen varetager opgaven,«.

§ 15. - - -

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

kommunernes afregning til told- og skatteforvalt-

ningen af afgift opkrævet efter stk. 4.

§ 15, stk. 3,

udgår »kommunernes«.

§ 15, stk. 3,

ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

§ 18. - - -

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvaren-

de anvendelse på kommunernes kontrol af spilde-

vandsanlæg omfattet af § 15, stk. 4.

§7

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september

2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. de-

cember 2010, foretages følgende ændringer:

§ 2. - - -

Stk. 4.

Virksomheder med et årligt forbrug på

over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet15)

direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk

omfattet af bilag 1, fra et decentralt eller industrielt

kraft-varme-værk registreret efter stk. 5 eller fra en

mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor til-

bagebetalingen af afgift efter § 8 udgør mindst 80

pct. af afgiften efter denne lov og 30 pct. af virk-

somhedens varmeforbrug bruges ved aktiviteter

omfattet af bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af vis-

se energiprodukter, kan registreres hos told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 5-11. - - -

§ 2. - - -

I § 2, stk. 4, indsættes efter »omfattet af bilag

1,«: »fra en affaldsforbrændingsvirksomhed regi-

streret efter stk. 2,«.

§ 18, stk. 4,

ændres »§ 15, stk. 4« til: »§ 15,

stk. 2«.

I § 2, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »bilag 1 til

denne lov: », eller fra en affaldsforbrændingsvirk-

somhed registreret efter stk. 2,«.

Stk. 5.

Decentrale og industrielle kraft-varme-

værker samt mellemhandlere, som transporterer

varme leveret direkte fra et kraft-varme-værk om-

fattet af bilag 1 til denne lov, kan registreres hos

told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betin-

gelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12

måneder er transporteret til virksomheder registre-

ret efter stk. 4.

Stk. 6-11. - - -

§ 3.

Registrerede virksomheder med undtagelse

af virksomheder, som alene er registreret efter § 2,

stk. 2, er berettiget til, uden at afgiften efter § 1,

stk. 1, nr. 1-4, er berigtiget, fra udlandet at modtage

og fra andre registrerede virksomheder at få tilført

afgiftspligtige varer og varme.

§ 5.

Virksomheder, der udvinder eller fremstiller

afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4,

skal efter den valgte opgørelsesmetode opgøre den

afgiftspligtige mængde varer for en afgiftsperiode

som den mængde afgiftspligtige varer, der er udle-

veret fra virksomheden, jf. dog stk. 15. I opgørel-

sen skal endvidere medtages virksomhedens eget

forbrug af disse afgiftspligtige varer, i det omfang

det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling

efter § 8 og § 8 a.

Stk. 2-24. - - -

§ 5. - - -

Stk. 15.

Registrerede virksomheder efter § 2, stk.

1, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter

afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4,

skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den

mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden

eller fraført denne. Decentrale og industrielle kraft-

varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt.,

i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., kan ved

opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmele-

verancen til virksomheder, der er registreret for

forbrug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af

naturgas og bygas m.v.

Stk. 16-24. - - -

§ 5, stk. 15, 2. pkt., § 5, stk. 20,

to steder i

§ 5,

stk. 21,

tre steder i

§ 5, stk. 22,

og i

§ 5, stk. 23,

æn-

dres »kul« til: »varer«.

§ 3

udgår »med undtagelse af virksomheder,

som alene er registreret efter § 2, stk. 2,« og »efter

§ 1, stk. 1, nr. 1-4,«.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres », der udvinder eller

fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk.

1, nr. 1-4« til: »der er registreret efter § 2, stk. 1 el-

ler 3«.

§ 5, stk. 15, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 2, stk.

1«: »eller 3«.

§ 5. - - -

Stk. 20.

For virksomheder registreret efter § 2,

stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgifts-

periode den mængde afgiftspligtige kul, der er in-

deholdt i leverancen af varme fra et registreret

kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov,

et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk re-

gistreret efter § 2, stk. 5, i det omfang afgiften in-

deholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingel-

serne for tilbagebetaling efter § 8 og § 8 a.

Stk. 21-24. - - -

§ 5. - - -

§ 5, stk. 20,

indsættes efter »omfattet af bilag 1

til denne lov,«: »en affaldsforbrændingsvirksom-

hed registreret efter § 2, stk. 2, eller«.

§ 5, stk. 21, 1. pkt.,

indsættes efter »bilag 1 til

denne lov«: »eller fra en affaldsforbrændingsvirk-

somhed registreret efter § 2, stk. 2«.

Stk. 21.

For mellemhandlere registreret efter § 2,

stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgifts-

periode den mængde afgiftspligtige kul, der er in-

deholdt i leverancen af varme fra et registreret

kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov.

Ved opgørelsen kan fradrages afgiftspligtige kul,

der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder

registreret efter § 2, stk. 4.

Stk. 22-24. - - -

§ 5. - - -

Stk. 22.

For decentrale og industrielle kraft-var-

me-værker registreret efter § 2, stk. 5, er den af-

giftspligtige mængde kul for en afgiftsperiode den

forbrugte mængde kul, som virksomheden ikke kan

få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 7, stk. 1.

Ved opgørelsen kan fradrages kul, der er indeholdt

i varmeleverancen til virksomheder registreret efter

§ 2, stk. 4.

Stk. 23-24. - - -

§8

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.

335 af 18. marts 2015, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 1.

Der betales afgift af svovlindholdet i følgen-

de varer, såfremt varen indeholder over 0,05 pct.

svovl:

---

§ 1, stk. 1, nr. 2,

affattes således: »Fuelolie og

bitumen.«

§ 5, stk. 22, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 7, stk.

1«: »eller 5«.

2) Fuelolie, bitumen samt varer omfattet af § 1,

nr. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

mv.

§9

I lov nr. 578 af 4. maj 2015 om ændring af lov

om afgift af elektricitet og momsloven (Tilpasnin-

ger til engrosmodellen m.v. og indførelse af om-

vendt betalingspligt på gas- og elmarkedet) foreta-

ges følgende ændring:

§ 1. - - -

12) I

§ 11 b

indsættes efter stk. 2 som nye styk-

ker:

»Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenum-

mer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leve-

res fra land til skibe med en bruttotonnage på

mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres

afgiften af leverancen af elektriciteten til skibene

med 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgørelsen

ydes til den, som aftagenummeret omfatter. «

§ 1, nr. 12,

ophæves.

§ 5. - - -

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-6. - - -

§ 5. - - -

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12, til den 1. april 2016

eller en senere dato.

Stk. 4.

§ 1, nr. 12, finder anvendelse indtil tids-

punktet for udløbet af den periode, hvori afgifts-

lempelsen kan anvendes ifølge Rådets tilladelse ef-

ter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.

oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestem-

melserne for beskatning af energiprodukter og

elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51.

Skatteministeren bekendtgør i forbindelse med

ikrafttrædelsen, jf. stk. 3, tidspunktet efter 1. pkt.

Skatteministeren kan på baggrund af en ny tilladel-

se fra Rådet bekendtgøre, at § 1, nr. 12, finder an-

vendelse indtil tidspunktet for udløbet af den perio-

de, hvori afgiftslempelsen kan anvendes ifølge den

nye tilladelse. Det er en forudsætning for anvendel-

sen af 3. pkt., at der ikke er en periode mellem den

I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«.

§ 5, stk. 3

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

tidligere og den efterfølgende tilladelse, som ikke

er omfattet af en tilladelse.

Stk. 5-6. - - -

§ 5. - - -

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler vedrørende overførslen af oplysninger nævnt

i stk. 5.

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1, 2 og 5, og § 9 træder i kraft den

1. april 2016.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-3, 7 og 8, træder i kraft den 1.

juli 2016.

Stk. 4.

Loven finder anvendelse på afgiftspligtige

varer, der fra tidspunktet for lovens ikrafttræden,

jf. stk. 1, udleveres til forbrug fra registrerede virk-

somheder eller forbruges af registrerede virksom-

heder.

Tabel 1 A (gældende formulering)

Bilag 1: Satser for § 2, stk. 2, i lov om afgift af kvælstofoxider

§ 5, stk. 6,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 5« til:

»stk. 3«.

1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. juli - 1. jan. - 1. jan. -

31. dec. 31. dec. 30. juni 31. dec. 31. dec. 31. dec.

2010

2011

2012

2013

2014

Satser ved dagtemperatur

1. Gas- og dieselolie, der an-

øre/l

vendes som motorbrændstof

2. Anden gas- og dieselolie

3. Svovlfri dieselolie

4. Fuelolie

5. Fyringstjære

6. Petroleum, der anvendes

som motorbrændstof

7. Anden petroleum

8. Autogas

øre/l

øre/kg

øre/l

0,9

2,8

2,6

0,9

1,7

0,9

2,9

2,6

0,9

1,8

0,9

2,9

2,7

0,9

1,8

4,5

14,2

12,8

4,5

8,7

4,6

14,5

13,0

4,6

8,9

4,6

14,7

13,3

4,6

9,0

Fra 1.

jan.

2015

4,7

15,0

13,5

4,7

9,2

9. Anden flaskegas og gas,

øre/kg

der fremkommer ved raffine-

ring af mineralsk olie og an-

vendes som motorbrændstof

10. Anden flaskegas og gas,

øre/kg

der fremkommer ved raffine-

ring af mineralsk olie

11. Naturgas, dog ikke til

motorer

12. Naturgas til motorer (in-

klusive stationære)

13. Kul, koks, brunkul, ori-

mulsion og petroleumskoks

øre/Nm

3,2

3,3

16,1

16,4

16,7

17,0

0,9

1,0

4,6

4,7

4,8

4,9

0,8

2,8

0,5

0,8

16,0

1,3

0,8

2,8

0,5

0,8

16,3

1,3

0,8

2,9

0,5

0,9

16,6

1,3

4,0

13,9

2,5

4,1

80,0

5,0

4,0

14,1

2,5

4,2

81,4

5,1

4,1

14,4

2,6

4,3

82,9

5,2

4,2

14,6

2,6

4,3

84,4

5,3

øre/Nm

kr./GJ

14. Blyholdig benzin (blyind-

øre/l

hold over 0,013 g/l)

15. Blyfri benzin (blyindhold

højst 0,013 g/l)

16. Kul, koks, brunkul, ori-

mulsion og petroleumskoks

øre/l

kr./t

17. Biogas og anden flydende

kr./GJ

VE til motor i store anlæg

med en indfyret effekt på over

1.000 kW

18. Biogas og anden flydende

kr./GJ

VE til andet end motor i store

anlæg med en indfyret effekt

på over 1.000 kW

19. Halm og anden

fast biomasse,

bortset fra træflis, i store an-

kr./GJ

læg med en indfyret effekt på

over 1.000 kW

20. Træflis i store anlæg med

kr./GJ

en indfyret effekt på over

1.000 kW

kr./t el-

ler

0,3

1,3

6,8

6,9

7,0

33,8

34,4

35,0

35,6

0,5

2,3

2,4

0,5

2,3

2,4

Satser ved 15 °C

1. Gas- og dieselolie, der an-

øre/l

vendes som motorbrændstof

0,9

4,5

4,6

4,7

2. Anden gas- og dieselolie

3. Svovlfri dieselolie

4. Fuelolie

5. Fyringstjære

6. Petroleum, der anvendes

som motorbrændstof

7. Anden petroleum

8. Autogas

øre/l

øre/kg

øre/l

0,9

4,5

4,6

4,7

0,9

4,5

4,6

4,7

9. Anden flaskegas og gas,

øre/kg

der fremkommer ved raffine-

ring af mineralsk olie og an-

vendes som motorbrændstof

10. Anden flaskegas og gas,

øre/kg

der fremkommer ved raffine-

ring af mineralsk olie

11. Naturgas, dog ikke til

motorer

12. Naturgas til motorer (in-

klusive stationære)

13. Kul, koks, brunkul, ori-

mulsion og petroleumskoks

øre/Nm

kr./GJ

0,8

4,1

4,2

4,3

14. Blyholdig benzin (blyind-

øre/l

hold over 0,013 g/l)

15. Blyfri benzin (blyindhold

højest 0,013 g/l)

16. Kul m.v.

øre/l

kr./t

17. Biogas og anden flydende

kr./GJ

VE til motor i store anlæg

med en indfyret effekt på over

1.000 kW

18. Biogas og anden flydende

kr./GJ

VE til andet end motor i store

anlæg med en indfyret effekt

på over 1.000 kW

19. Halm og anden fast bio-

masse, bortset fra træflis, i

store anlæg med en indfyret

effekt på over 1.000 kW

kr./t el-

ler

kr./GJ

20. Træflis i store anlæg med

kr./GJ

en indfyret effekt på over

1.000 kW

Tabel 1 B (lovforslaget)

Bilag 1 affattes således:

Bilag 1: Satser for § 2, stk. 2, i lov om afgift af kvælstofoxider

Grundsats i

2015-niveau

Satser ved dagtemperatur

1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

2. Anden gas- og dieselolie

3. Svovlfri dieselolie

4. Fuelolie

5. Fyringstjære

6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

7. Anden petroleum

8. Autogas

9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie og anvendes som motorbrændstof

10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie

11. Naturgas, dog ikke til motorer

12. Naturgas til motorer (inklusive stationære)

13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks

14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)

15. Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)

16. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks

17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret

effekt på over 1.000 kW

18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW

øre/l

øre/kg

øre/l

øre/kg

3,2

øre/kg

0,9

øre/Nm

kr./GJ

øre/l

kr./t

kr./GJ

1,0

kr./GJ

0,3

0,8

2,8

0,5

0,8

15,9

0,9

2,8

2,6

0,9

1,7

19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW

kr./t eller

6,7

kr./GJ

0,5

20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW

Satser ved 15 °C

1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

2. Anden gas- og dieselolie

3. Svovlfri dieselolie

4. Fuelolie

5. Fyringstjære

6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

7. Anden petroleum

8. Autogas

9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie og anvendes som motorbrændstof

10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie

11. Naturgas, dog ikke til motorer

12. Naturgas til motorer (inklusive stationære)

13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks

14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)

15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)

16. Kul m.v.

17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret

effekt på over 1.000 kW

18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW

19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW

20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW

kr./GJ

øre/l

øre/kg

øre/l

øre/kg

øre/Nm

kr./GJ

øre/l

kr./t

kr./GJ

kr./t eller

kr./GJ

0,9

0,8