Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 70:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love. (Nedsættelse af NO x -afgiften, tilretning og senere ophævelse af NO x -afgiftsloven, indførelse af forbrugsregistrering for afgifterne på affaldsvarme og ændring af visse miljø- og energiafgifter).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Per Husted fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler nu, er om især nedsættelsen af NO x -afgiften samt ophævelsen af det bundfradrag, der har haft stor betydning for især de større virksomheder. Det vil især komme en række meget energitunge virksomheder til gavn. Et eksempel på en meget energitung virksomhed, som får gavn af det her, er Aalborg Portland. De kan se frem til en afgiftslettelse på ca. 12 mio. kr. ifølge deres egne oplysninger. Til det siger direktøren for Aalborg Portland:

Vi tror nu på, at der kommer bedre konkurrencevilkår for energiintensiv produktion i Danmark og vi vil derfor trykke på knappen for igangsættelse af en række investeringer i de kommende år. Vi forventer, at den styrkede konkurrenceevne kan lede til en merbeskæftigelse på fabrikken, og hertil kommer en række yderligere job hos underleverandører.

Det glæder os meget hos Socialdemokraterne, at vi kan se de her investeringer, og vi glæder os meget til at følge investeringerne. Vigtigt for deres investering er da også, at der er godt gang i dansk økonomi, så der er behov for bl.a. cement. Det har der været meget fokus på fra den tidligere socialdemokratiske regerings side, hvor der har været en lang række initiativer, der har været med til at sætte gang i både privat og offentligt byggeri.

Lempelsen af NO x -afgiften har været ønsket af både fagbevægelsen, arbejdsgivere og egentlig alle, som interesserer sig for udviklingen af dansk erhvervsliv. Vi har lyttet meget til det, og vi er helt enige i deres argumenter om, at Danmark fortsat skal være et produktionsland med mange jobs inden for industrien. Det kan L 70 give et bidrag til, som vi så med eksemplet med Aalborg Portland.

Skatter og afgifter inden for energiområdet er nok et af de mest komplicerede områder, som vi lovgiver om her i Folketinget – det synes jeg også dagen i dag har vist. Det skyldes bl.a., at når vi laver ændringer, har det store konsekvenser, og det er meget nødvendigt at anlægge et meget langsigtet syn på det. Da vi lavede energiforliget i 2012, blev det meget fornuftigt besluttet at gennemføre en total skatte- og afgiftsanalyse, hvor en række ministerier er indblandet, og hvor skatteministeren har æren af at sidde for bordenden. Analysen skulle have være færdig allerede i 2014, men den er blevet udskudt flere gange, sidst af den nuværende regering, og det sidste, vi har hørt, er, at rapporten forventes i 2016.

Med det lovforslag, vi skal tage stilling til nu, har vi egentlig taget hul på de ændringer i vores afgiftspolitik, og det er godt. Men vi ser også meget frem til, at rapporten kommer, så vi kan iværksætte flere initiativer, så vi kan skabe mere rimelige skatte- og afgiftssystemer inden for energiområdet og ikke mindst tilpasse vores skatter og afgifter til den fælles ambition om at skabe et grønnere Danmark. Det glæder vi os meget til at medvirke til, og med den indstilling ønsker vi helhjertet at støtte op om L 70, og vi ser frem til det videre samarbejde om lovforslaget. Tak.

Hr. Søren Egge Rasmussen for en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg synes, det var interessant, at ordføreren trak et eksempel fra Aalborg Portland frem om, at de havde udsigt til at spare 12 mio. kr. i NO x -afgift med det her lovforslag. I 2014 havde Aalborg Portland et overskud på 812 mio. kr., så med det her har de udsigt til, at de kan få øget deres overskud med omkring 1½ pct. Jeg tror altså ikke, at det er det, der sådan er afgørende for, om den virksomhed overlever i den heftige konkurrence. Det er heller ikke PSO-udgiften, hvor de sidste år betalte 36 mio. kr.

Jeg synes nogle gange, at vi skal passe på med at være for ukritiske over for erhvervslivet, når de kommer og siger, at de har behov for nogle bestemte ting. Jeg tror sådan set, at dansk erhvervsliv har det rigtig godt med at have nogle hårde miljøkrav, så de kan levere nogle produkter, der kan leve op til nogle grønne krav, når de skal eksportere produkter fra Danmark.

Ordføreren.

Der er meget rigtigt i det, som spørgeren kommer med her. Jeg har så svært ved det der med at tage et overskud fra et år for en virksomhed og sige, at det absolut lige er derfor. Vi har jo virksomheder, der er grænseoverskridende, og det, vi udmærket ved, er, at det er en international konkurrence, vi er i, og at danske virksomheder skal have nogle forhold, der gør, at de er konkurrencedygtige. Men jeg respekterer og accepterer også spørgerens baggrund for det, han siger der.

Hr. Søren Egge Rasmussen. Nej tak? Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Jeg vil gerne følge op. Nu er jeg selv valgt i Aalborg, dengang der var diskussionen om NO x -afgiften. Det er klart, at man tænker sig om og tænker, at når den her virksomhed, som er vigtig for byen, siger, at det ville være helt katastrofalt, at der skal fyres folk, og at man måske bliver nødt til at lukke osv., så ved vi jo, at det nogle gange er teatertorden, som kommer fra virksomhederne, men selvfølgelig overvejer man også, om det er rigtigt, for der er jo ingen af os, der får noget ud af, at Aalborg Portland lukker og genåbner i Polen.

Men det, der skete, da de slap lidt billigere, var jo, at de efterfølgende aldrig har klaret sig bedre. Den bedste periode i Aalborg Portlands historie har været tiden efter, hvor de har investeret 600 mio. kr. og ansat i hundredvis af mennesker og har store planer for fremtiden.

Ordføreren.

Mig bekendt var de investeringer besluttet, inden man var i gang med det. Jeg mener ikke, at der direkte er investeringer, som er relateret til, at man satte afgiften op. Og det er jo en rigtig betragtning. Men somme tider bliver vi nødt til at sige, at når vi laver en afgift, der som i det her tilfælde præcis rammer enkelte virksomheder meget hårdt, er vi somme tider nødt til lige at trække vejret og spørge: Var det rigtigt gjort? Men grundlæggende er vi jo enige i – det er jo sådan en meget Portersk tankegang, var jeg lige ved at sige – at miljøkrav jo faktisk er ganske gode til at skabe udvikling, men i det her tilfælde rammer vi en enkelt virksomhed rigtig hårdt. Vi har lyttet meget til, hvad fagforeninger og arbejdsgivere har sagt og egentlig prøvet at følge deres indstillinger den her gang.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu er NO x jo også en rigtig skadelig ting, også for sundheden. Vi lytter jo f.eks. også nogle gange til fynske gartnerier. Det skal altid være en afvejning. Men da vi – og det var under en SF-skatteminister – indførte den her afgift, var der jo rigtig meget ballade om den. Jeg blev da også selv i tvivl. Ville det betyde enden på en meget, meget stor og vigtig virksomhed eller ej? Og der må jeg bare sige, at den dag, hvor højrefløjen ville fremsætte et forslag om at afskaffe den her i Folketingssalen – det er et halvt år eller et år siden – var de her tal kommet lige præcis dagen før. Så selvfølgelig er det ikke et resultat af afgiften, men de tal kom altså et godt stykke tid efter, at virksomheden havde fået den her afgift.

Ordføreren.

Man kan sidde og kigge på et resultat for en virksomhed og tage et enkelt år. Så var vi i det år, du henviser til, efter afgiften i den dybeste krise, vi overhovedet kan forestille os. Og så tager du og kigger på i dag. Jeg synes simpelt hen ikke, at det er helt i orden at stille det op på den måde, netop fordi der jo er andre ting, der spiller ind, end lige den her afgift. Vi har faktisk set, og det kan vi jo bl.a. takke den tidligere regering for, at vi er kommet ud af krisen, og det betyder selvfølgelig meget for en virksomhed som Aalborg Portland. Det kan man også se på deres bundlinje.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det ordføreren fra Dansk Folkeparti, hr. Dennis Flydtkjær.

Tak. Det her lovforslag er også som mange af de foregående en del af en finanslovsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, så derfor støtter vi fra Dansk Folkepartis side, men ikke kun på grund af, at vi er med i en aftale, men også, fordi vi faktisk var imod i 2012, da man valgte at femdoble afgiften. Det var jo en finanslovsaftale mellem S, RV, SF og Enhedslisten, hvor vi jo så med glæde kan se, at nogle af partierne i dag trods alt også har indset, at effekterne ved en femdobling af afgifterne måske ikke var så heldige.

I Dansk Folkeparti var vi jo som sagt imod femdobling af afgiften allerede dengang, fordi det skadede Danmarks konkurrenceevne for de her virksomheder, for det var en ekstra omkostning og for nogle virksomheder en ret høj ekstra omkostning, bl.a. Aalborg Portland er nævnt, gartnerierne osv., og det koster altså rigtig mange arbejdspladser, når man på den måde forringer konkurrenceevnen.

Det, der så konkret sker med det her lovforslag, er, at man faktisk bare ruller det tilbage igen, så vi nu kommer tilbage på de 5 kr. pr. kg udledt NO x , hvor det jo i dag er på 25 kr. pr. kg udledt NO x .

Målet er jo så faktisk ret logisk, at man vil tilbagerulle de skader fra den gamle regering og derved forbedre konkurrenceevnen igen og derved også bevare de danske arbejdspladser. Så er der også en ting, jeg synes er vigtig i sådan en debat, nemlig at det er lidt naivt ud fra min holdning at tro, at forureningen stopper ved grænsen, og jeg tror ikke på, at Danmark alene kan løse problemet med NO x , som er i luften, for laver vi sådan en femdobling som i det her tilfælde med NO x -afgiften, gør det jo bare, at nogle af virksomhederne lukker i Danmark og eventuelt flytter til udlandet, eller at de bare lukker, og så er der andre virksomheder i udlandet, der så producerer de varer i stedet for.

Det har jo sådan set ikke hjulpet noget på en udledning af NO x , for så er den bare udledt i et andet land, og så kan det jo blæse hertil med vinden, og det hjælper jo ikke ret meget. Så man kan jo forsimplet sige, om det er bedre, at en virksomhed forurener i Polen eller i Tyskland, end det er i Danmark, og det synes jeg jo sådan set ikke det er. Så det duer altså ikke, at vi i Danmark alene tror, at vi kan løse verdens klimaproblemer. Vi skal selvfølgelig gøre vores del for at bidrage til, at man holder det nede, og mindske udledningen af NO x , men det duer altså ikke, at vi tror, vi kan gå forrest alene.

Jeg ved godt, at logikken, da man indførte den, var, at man sagde, at den, der forurener, skal betale for forureningen, men det er bare ikke sådan, den her NO x -afgift var indrettet, og den måde, den virkede på, fordi det er sådan, at kun 10 pct. af den NO x , der findes i det danske luftrum, kommer fra Danmark. Det vil sige, at 90 pct. kommer fra udlandet, og det er ikke engang alle de 10 pct., som er i Danmark, som bliver pålagt afgiften, fordi udledningen fra biler er fritaget, så det er altså kun stationære anlæg, der får afgiften pålagt. Det betyder, at det altså er en ret lille del af dem, der udleder NO x , som er blevet ramt af den her afgift, og derved bliver effekten på den samlede NO x -andel i luften i Danmark jo også ret begrænset. Så der har været en ret begrænset miljøeffekt i det her, må man sige.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti naturligvis, som jeg startede med at sige, støtter lovforslaget, hvor man får rullet ændringen tilbage til det, som den faktisk var før 2011.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Jeg kan til en vis grad godt forstå, at vi havde den her diskussion, da den tidligere regering indførte den her NO x -afgift, altså en frygt for, hvad der ville ske med nogle af de her virksomheder, som har et stort udslip af NO x . Og der var det jo i høj grad Aalborg Portland, der også blev tænkt på.

Men jeg synes, det er underligt, at vi har den i dag, fordi, som jeg nævnte før, for 1 år siden – det var faktisk på min fødselsdag, den 1. december 2014 – var der i alle de store aviser og i Nordjyske, den vigtigste avis, en stor historie om, at Aalborg Portland ville investere 6 mia. kr. i alt og alene bruge 600 mio. kr. på at udvide fabrikken i Aalborg plus ekstra ansatte – selv om de få år tidligere havde sagt, at de truede med at lukke. Og de 600 mio. kr., som de ville investere i fabrikken, skulle bl.a. bruges til at nedbringe fossile brændsler og andet udslip og forurening.

Derfor må jeg bare sige, at det, vi er blevet gode til i Danmark, jo er at tjene penge og vækste, samtidig med at vi er i front. Så er det her ikke et eksempel på, at det kan lade sig gøre – plus at NO x altså er rigtig skadeligt for os alle sammen?

Ordføreren.

Det ændrer jo ikke på det grundlæggende, nemlig at man rammer en meget snæver gruppe, der udvider NO x , og at det derved ikke flytter ret meget, fordi 90 pct. af NO x 'en kommer fra udlandet. Og ud af de 10 pct., der kommer fra Danmark, er det en meget lille del, som de faste institutioner står for. Og så er der en forkert præmis i det her spørgsmål fra fru Lisbeth Bech Poulsen, for hun forudsætter ligesom, at det går godt for Aalborg Portland, fordi man har indført den her afgift. Jamen skulle man så ikke bare forhøje den igen eller femdoble den en gang til, hvis det har sådan en god effekt? Det tror jeg altså ikke man ville synes var en god idé i Aalborg Portland. Så jeg tror ikke, at vi kan konkludere, at fordi der var en femdobling af NO x -afgiften, så har man investeret 600 mio. kr. Det kunne være, at der er mange andre parametre, der gør, at man har en bedre omsætning. Det kan være konjunkturerne.

Jeg tror sådan set, det er ret logisk, at hvis man ikke havde indført afgiften dengang, havde de sparet 12 mio. kr., som de enten kunne have brugt til lavere priser eller til at have nogle penge at investere for, og som de kunne bruge til at skabe noget vækst i Aalborg Portland. Så jeg synes egentlig, det er en forkert præmis at stille det op, som om at fordi man har femdoblet NO x -afgiften, så går det rigtig godt for Aalborg Portland.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er da overhovedet ikke det, jeg siger. Men jeg siger, at selv om man femdoblede NO x -afgiften, har det aldrig gået bedre for Aalborg Portland. Så åbenbart på trods af det, på trods af forureneren betaler-princippet, på trods af at NO x også har store sundhedsmæssige konsekvenser for os alle sammen, og at de derfor, selv om de fik en rabat, skulle betale noget mere i afgift, så kunne det altså lade sig gøre at investere 6 mia. kr. Det er 600 mio. kr. alene i fabrikken og ansættelsen af flere folk. Så tingene kan jo åbenbart godt hænge sammen.

Ordføreren.

Så tænk på, hvordan det var gået for virksomheden, hvis man ikke havde haft en femdobling af NO x -afgiften. Så kunne de have vækstet endnu mere og skabt endnu flere danske arbejdspladser. Det kan godt være, at man ikke siger det direkte, men det ligger jo lidt i præmissen, at det ikke skader virksomhederne, at de har et højt afgiftstryk og derved også højere udgifter, end de har for en tilsvarende virksomhed, som ligger i udlandet. Og det har altså en effekt på danske virksomheder, hvis vi har et meget højere afgiftsniveau, end man har andre steder. Derfor køber jeg ikke helt præmissen om, at det nok går alligevel. For så kunne man jo have sat den endnu højere op, hvis det var det, man ville.

Jeg synes, det er en god idé, at man får sat den ned, også bare fordi det rammer skævt, i den forstand at det er en meget lille del af NO x 'en, man faktisk rammer med den her afgift, og derved slipper den store del fri.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Hr. Dennis Flydtkjær nævnte, at der var udsigt til, at nogle virksomheder lukker på grund af de her NO x -afgifter, og så har vi altså nu via debatten fået konstateret, at Aalborg Portland, som sidste år havde et overskud på 812 mio. kr., altså har en NO x -betaling på 12 mio. kr. Det svarer til ca. 1½ pct. af deres overskud, så de ser ud til at kunne klare sig.

Jeg synes da også, det er vigtigt at have fokus på, hvad det er, man har udviklet i Danmark. Man har udviklet løsninger, som kan trække NO x -forureningen ud af vores kraftværkers skorstene. Man har sådan set udviklet nogle løsninger, som man kan eksportere til hele verden, og det skal vi også huske at tage med i det, når vi diskuterer, hvad det er, vi får ud af at være et foregangsland.

Den energiteknologieksport, der er fra Danmark, på 75 mia. kr. er jo opstået, fordi man bl.a. har haft nogle krav i Danmark, og så har man udviklet nogle løsninger. Og det er rigtigt, at den der NO x -forurening i Danmark kommer andre steder fra, og så sender Danmark noget NO x -forurening andre steder hen.

Jeg synes, der er brug for, at vi finder nogle løsninger, som kan bruges i alle lande.

Ordføreren.

Igen ligger der indirekte i det, at hvis bare vi sætter afgiften højt nok op, kan vi få noget eksport af teknologi. Men hvad med alle de andre virksomheder, som får en dårlig konkurrenceevne, og som så ikke kan konkurrere? Ud over Aalborg Portland, som nok er den mest kendte virksomhed, så er der i hvert fald rigtig mange fynske virksomheder og nogle gartnerier, der er ramt af det, og rigtig mange virksomheder er generelt ramt af NO x -afgiften, og de får en dårligere konkurrenceevne, fordi vi har et meget højere afgiftsniveau på det her, end andre lande har.

Så synes jeg bare, at det vigtigste er, at man vel laver sådan nogle afgifter, fordi det skal have en effekt på klimaet, altså en effekt på, hvor meget NO x der er i luften, og når 90 pct. kommer fra udlandet og kun 10 pct. kommer fra Danmark, og ud af de 10 pct. er det en lille del af det, som man faktisk har lagt en afgift på, betyder det, at man er nede på en meget lille andel, man faktisk nedbringer NO x med, for en ret dyr pris, og det synes jeg heller ikke er rimeligt.

Der skal jo være en eller anden adfærdsregulering, som man kan forsvare, og når man får en meget lille effekt ud af at indføre den her femdobling af NO x -afgiften, synes jeg ikke, det står mål med den effekt, man har fået ud af det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvis man ser på de danske udledninger over de sidste 25 år, vil man se, at forskellige sektorer i Danmark har været dygtige til at nedbringe deres NO x -udslip, og det synes jeg sådan set er positivt.

Så vil jeg godt gøre opmærksom på et andet aspekt. Dengang man justerede på NO x -afgiften sidst, satte man jo afgifterne ned for diesel og for benzin, og man burde egentlig nu sætte priserne op med 4-5 øre for diesel og benzin.

Jeg vil godt høre ordføreren, om det er noget, som har været inddraget i drøftelserne i forligskredsen omkring den her NO x -afgift.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er hundrede procent enig i, at det er godt, at udledningen af NO x generelt over mange år er faldet, det er sådan set positivt, og når det er sket, er der måske kun endnu mindre behov for, at man så i 2012 vælger at sige, at der skal være en femdobling af NO x-afgiften . Det er i relation til den debat, vi havde om reklameafgiften, nemlig at det måske kunne være, at branchen selv havde en interesse i at løse det, så markedet selv løser problemet, i stedet for at vi skal prøve at adfærdsregulere med afgifter.

Angående den sidste del med benzinafgifterne vil jeg sige, at jeg ikke har været finanslovsordfører og ikke har været en del af forhandlingerne, så jeg kan desværre ikke forklare, hvad overvejelserne har været vedrørende det, men jeg kan bekræfte, at man har valgt ikke at hæve den igen – altså ophæve den kompensation, man havde i 2012.

Tak. Vi har ikke flere på listen over spørgere, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Venstres ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Den tidligere regering femdoblede NO x -afgiften fra 5 til 25 kr. pr. udledt kilo. Med dette forslag reduceres NO x -afgiften til 5 kr. pr. udledt kilo. Regeringen havde helst set afgiften helt afskaffet, og det er fortsat ambitionen, når midlerne er til det.

Det foreslås at afskaffe bundfradraget for virksomheder, der udleder særligt store mængder af NO x . Det foreslås herudover, at der indføres mulighed for, at virksomheder med et stort varmeforbrug forbrugsregistreres for afgifterne på affaldsvarme på samme vilkår, som er gældende for forbrugsregistreringen for eksempelvis kulbaseret varme. Forslaget indebærer en likviditetsmæssig fordel for de berørte virksomheder.

NO x -afgiften er en stor byrde for energitunge virksomheder som gartnerier, fjernvarmeværker og lignende. Der er brug for at give danske virksomheder de bedste vilkår for at vækste og skabe arbejdspladser i Danmark. NO x -afgiften i Danmark er uforholdsmæssig høj, og det driver energitunge virksomheder til at flytte produktionen til udlandet, hvor NO x -udledningen vel at mærke følger med.

Der er for mig en selvstændig pointe i, at det især er industrivirksomhederne, der rammes, og som tilskyndes til at flytte til udlandet. Det er netop den slags arbejdspladser, som Danmark har mistet så mange af under krisen. Hvis vi fortsat vil have industri i landet, er vi nødt til at sikre rammevilkår, der ikke er helt skæve i forhold til vores nabolande. Den tidligere regerings afgiftsforhøjelse var hovedløs og til skade for danske virksomheder, og derfor vil regeringen nu bringe niveauet tilbage til det oprindelige. Det sker som led i en overordnet politik, der går ud på, at det private erhvervsliv driver væksten i det danske samfund, og den skal vi fra politisk hold støtte op om.

Forslaget er en del af finansloven for 2016 indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. På vegne af Venstre skal jeg meddele, at vi støtter lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Omkring sænkelse af NO x -afgiften vil jeg sige, at det ser ud til, at regeringen vil øge forureningen. Det er åbenbart en del af regeringens såkaldte grønne realisme.

I loven fra 2011, hvor NO x -afgiften blev hævet, blev miljømæssige aspekter i NO x -forureningen belyst. NO x er et luftforurenende stof, som er helbredsskadeligt for mennesker. NO x gør os mere udsatte over for lungeproblemer, og desuden fører luftforureningen med NO x til overgødskning, iltsvind og forsuring af naturen.

De danske erfaringer med NO x -afgiften viser, at afgifter fører til et betydeligt fald i udledningerne. De aktuelle danske udledninger er dog fortsat væsentlig højere end udledningerne i Sverige.

I finansloven er der blevet råd til at sænke NO x -afgiften med 360 mio. kr. i 2016, og der er lagt op til at reducere statens afgifter med 700 mio. kr. i 2017. Samtidig skæres der kraftigt på miljøtiltag i finanslovsforliget. Forsknings- og udviklingsmidler, EUDP, reduceres i finansloven fra 385 mio. kr. til det under det halve. Finansloven slagter den grønne omstilling, hvor Danmark ifølge Klimarådet ligger i førerfeltet, ikke i spidsen, som regeringen italesætter, men kun i førerfeltet, og med den slagtning af den bæredygtige omstilling er der risiko for, at Danmark sakker ned midt i feltet i EU.

Regeringen vil reducere de statslige NO x -afgifter med årligt 700 mio. kr. Samtidig med at der via finansloven skæres på støtten til store varmepumper, aflyses støtte til udbredelse af geotermi, og forsknings- og udviklingsmidler bliver mere end halveret, udbredelsen af elbiler generes og understøttes kun med 160 mio. kr. i 2016, mens der bliver råd til, at de dyreste biler pålægges lavere beskatning, uanset deres forurening, med et tab af statslig registreringsafgifter på 350 mio. kr. til følge.

Der er i det finanslovsforlig, der ligger, lagt op til at øge NO x -udledningen. Det er vel også derfor samlet set, at regeringen i går opnåede at få udnævnelsen som dagens fossil ved klimatopmødet i Paris.

Reduktionen af NO x -afgiften vil på sigt betyde 700 mio. kr. mindre i indtægter til statskassen.

Hvad er så den negative miljøeffekt? Ifølge lovforslaget på side 13 vil de miljømæssige konsekvenser af afgiftsreduktionerne medføre en øget forurening med 10 mio. kg NO x på sigt. Kun 13 pct. af den forurening vil ramme Danmark, så skadeomkostningerne vil i Danmark skønnes til en miljømæssig skadeomkostning på 150 mio. kr. om året. Det betyder, at der vil være en skadesomkostning for de 87 pct. af NO x -forureningen i andre lande, og den skade svarer til 1 mia. kr. Samtidig er det uoplyst, hvor meget NOx-forurening fra andre lande der rammer Danmark.

Enhedslisten mener, at vi har en international opgave i at være med til at vise, hvordan NO x -forureningen kan reduceres. Regeringens grønne realisme kan give mindreindtægter fra NO x -afgiften til staten på 700 mio. kr., samtidig med at skadesomkostningerne årligt løber op i 1 mia. kr. til naboerne og 150 mio. kr. i Danmark. Det synes vi er en uansvarlig miljøpolitik.

Danmark har en førerposition inden for miljøteknologi – også til at reducere NO x -forureningen. Når NO x -afgiften sænkes, bliver der et mindre incitament til at begrænse denne forurening og til at investere i forureningsbekæmpende udstyr.

Da man indførte NO x -afgiften, blev benzin- og dieselafgiften samtidig sat ned, så forbrugerne ikke mærkede ændringen. Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at regeringen nu ikke foreslår, at benzin- og dieselafgifterne hæves, så de samlede motorbrændselsafgifter kunne være uændrede. Man burde konkret sætte de afgifter op med 4-5 øre pr. liter.

Regeringen vil hellere tømme statskassen end føre miljøpolitik. De samfundsøkonomiske omkostninger ved den øgede NO x -forurening er langt højere end den reducerede afgift. Jeg synes, det er en dybt uansvarlig miljøpolitik, som regeringen og dens blå venner fører.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er ordføreren for Liberal Alliance, fru Merete Riisager. Værsgo.

Afskaffelse af NO x -afgiften har været en høj politisk prioritet for Liberal Alliance, lige siden den forrige regering femdoblede afgiften. Alle Liberal Alliances forslag til finanslov og vores samlede økonomiske 2025-plan har adresseret den erhvervs- og konkurrenceskadelige afgift. Derfor er vi naturligvis tilfredse med, at regeringen har holdt sit valgløfte og med dette lovforslag tager, hvad der forhåbentlig er første skridt mod en afskaffelse af NO x -afgiften.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Liberal Alliance gerne ser alle afgifter nærmere efter i sømmene med henblik på mulige reduktioner. Men netop NO x -afgiften er et særlig grelt eksempel på lige præcis den type afgifter, vi har for mange af i Danmark, nemlig dem, som erhvervslivets udenlandske konkurrenter ikke er tynget af. I lighed med en lang række høringssvar havde vi gerne set en total afskaffelse af NO x -afgiften, og vi noterer os, at dette da også er regeringens ambition. Vi ser allerede nu frem til næste etape, der eventuelt kunne tages i forbindelse med justeringer af PSO-afgiften, som jo er nært forestående.

Når jeg besøger særlig de fynske gartnerier, er det helt tydeligt, at NO x og PSO er de største bekymringer. De energitunge virksomheder er presset på deres eksistens som direkte følge af afgifterne, og derfor er vi glade for, at netop disse imødekommes med muligheden for at blive forbrugsregistrerede for afgifter på samme vilkår, som er gældende for varmetyper. Den likviditetsfordel, som eksempelvis gartnerierne opnår herved, vil være en kærkommen og fair håndsrækning.

Alt i alt er det altså et rigtig fornuftigt forslag, der levner et lille rum for yderligere forbedringer, der kan foretages ved en anden lejlighed. Liberal Alliance støtter forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Anerkender Liberal Alliances ordfører princippet om, at forureneren betaler?

Ordføreren.

Det gør vi naturligvis, men når man laver afgifter, skal man altid overveje, hvor store skadevirkninger er for erhvervet i forhold til de miljømæssige fordele, der bliver, og der mener vi altså i forhold til NO x -afgiften, at der har været alt for store omkostninger for erhvervene.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Man kan sige, at der jo altid er nogle, der skal betale, og samfundsøkonomisk er det bare nogle andre, der kommer til at betale. Jeg troede egentlig ikke, at det var Liberal Alliances politik, at når nogle forurener, er der andre, der skal betale regningen.

Ordføreren.

Det kommer jo igen også an på, hvad det er for nogle effekter, man kigger på. Kigger man på den sundhedsmæssige effekt af den voldsomme hævning af NO x -afgiften, kan man, sådan som det også blev fremført af Dansk Folkeparti, se, at effekterne formentlig har været meget, meget små – altså som i meget små. Derfor er det også rimeligt at sige, at hele formålet med at femdoble NO x -afgiften måske i mindre grad har været rettet mod det sundhedsmæssige og miljømæssige, men at det i højere grad har været at få penge i statskassen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er ordføreren for Alternativet, og det er hr. René Gade. Værsgo.

Der er allerede blevet sagt mange gode ting, der bekræfter os i Alternativet i, at vi på ingen måde kan bakke op om det her. Det eneste, jeg egentlig vil sige her fra talerstolen, er, at det er en fundamental forskellig tilgang, vi har til det at bidrage til verden, som vi har i dialogen her i dag.

Vi har lige været inde i en EU-debat, hvor vi har set, at det egentlig mest handlede om at finde ud af, hvad man kunne nøjes med at bidrage med. Og på det her punkt er jeg helt uenig, når det bliver sagt, at vi ikke bare kan gå foran og have førertrøjen på og lade alle de andre konkurrenter udnytte nogle fordele miljømæssigt, fordi de får lov til at belaste miljøet på en måde, som økonomisk i en kortvarig periode er mere gavnlig for dem end det, vi giver de danske selskaber lov til. Jeg synes simpelt hen, at det er helt forkert. Præmissen er forkert.

Ved at vedtage et lovforslag som det her gør vi det, at det ikke bliver lige så interessant at udvikle nye teknologier. Et af de områder, vi kunne være rigtig skarpe på i Danmark, og hvor vi har vist os at være rigtig skarpe, er, når vi udvikler nye teknologier, der fremmer den grønne omstilling. Det er ikke, fordi vi skal indlægge benspænd for erhvervslivet, tværtimod. Men jeg synes, det er forkert at gå ind og lave en dansk lovgivning, der formentlig, og nu gisner jeg, skal laves om, for at vi kan tilpasse os de krav, som vi om nogle ganske få år får fra FN og EU. Det er på ingen måde det rigtige at gøre.

Jeg mener, at vi i Danmark har et ansvar, fordi vi er i en privilegeret situation. Vi er netop blandt dem, der som nation kan tage førertrøjen på og vise, at vi har et overskud til at kunne tænke ud over, at hjulene skal løbe rundt. Vi har et meget veludviklet velfærdssamfund, som vi har fået, fordi vi bl.a. er gået foran, og hvis vi går og venter på, at de lande, der lige nu knokler for at få deres økonomi til at hænge sammen, skal tage den førertrøje på, eller hvis vi forventer, at Kina eller USA eller andre nationer skal tage førertrøjen på, så kommer vi altså til at vente længe. Vi har med vores veludviklede velfærdssamfund meget bedre forudsætninger for at tage den her førertrøje på, så det er en helt skæv retning at gå i.

Hvis vi ikke tror, at det er godt for vores erhvervsliv og for vores vækstmiljøer at investere i at udvikle ny teknologi, der gør, at vi kan overholde forordninger, som er blevet implementeret for netop at passe på vores klima, tager vi fejl. Det er på alle måder godt at gå ind og udvikle ny teknologi på området, og hvis det er et problem i dag, så er jeg sikker på, at vi vil være en af de nationer, der kommer til at nyde rigtig godt af det om nogle år, når det bliver et krav til alle. Så vi siger nej.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Det Radikale Venstre. Så vi går videre igen, og så er det SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Det nytter ikke engang at tage højhælede sko på! (Ordføreren sænker talerpulten).

Som jeg har sagt tidligere, besluttede man, da den tidligere regering under en SF-skatteminister, som i dag er socialdemokrat, lavede en finanslovsaftale for 2012, at femdoble NO x -afgiften. Det gjorde man selvfølgelig i lyset af de miljø- og ikke mindst sundhedsmæssige omkostninger, der er, og de samfundsøkonomiske omkostninger, der også er. Det gav en masse ballade, og jeg har haft mange debatter og diskussioner i Nordjylland, hvor jeg er blevet spurgt, om det ikke var urimeligt, og om en stor lokal virksomhed ikke ville lukke på baggrund af det her. Og så bliver man da selvfølgelig i tvivl, for man er jo ikke interesseret i, at danske virksomheder skal lukke, men at de skal omstille sig og gå i front og også inspirere andre, sådan at vi i Danmark både kan skabe arbejdspladser og udvikle ny teknologi og samtidig tjene penge.

Så viste det sig også heldigvis sidste år, for præcis et år siden, da Aalborg Portland gik ud med meddelelsen om det, at det aldrig havde gået bedre. Frem til 2019 ville de investere 6 mia. kr.; 600 mio. kr. skulle bruges alene på fabrikken i Aalborg til at omstille sig og reducere brugen af fossile brændsler, reducere energiforbruget; og man ville ansætte en masse nye mennesker.

Da jeg tidligere spurgte ordføreren for Liberal Alliance om princippet om, at forureneren betaler, var det jo, fordi vi er flere herinde, der har opdaget, at Liberal Alliance ikke går så meget op i det med klima og miljø, men så tænkte jeg, at ud fra et liberalistisk perspektiv kan man vel ikke gå ind for, at andre mennesker skal betale for nogle omkostninger, man påfører dem. Og det fik jeg ikke rigtig noget klart svar på. Men der mener jeg at vi generelt har et princip om, at forureneren betaler – landbruget er godt nok undtaget og også andre steder, og som vi også tidligere i dag har diskuteret, subsidierer vi jo f.eks. fossile brændsler i ekstremt høj grad, for de samfundsøkonomiske omkostninger, der er, påvirker os alle sammen, og vi kommer alle sammen til at betale regningen, uanset om man vil det eller ej.

Det var også baggrunden for NO x -afgiften. NO x er meget skadeligt, men det er jo ikke sådan, at vi ikke skal have cementproduktion i Danmark. Det skal vi, men vi skal bare have den mest klimavenlige cementproduktion. Og der var en ordfører for et andet parti, som dengang sagde – og det synes jeg var meget provokerende – at Aalborg Portland var en typisk solnedgangsindustri. Det er enormt provokerende, for man skal selvfølgelig bruge cement til at opsætte de vindmøller, vi alle sammen er så glade for, men vi skal have en cementproduktion i Danmark, som inden for, hvad der er ladsiggørligt, er så klimavenlig som muligt, og hvor man betaler de samfundsmæssige omkostninger, som kommer til at påhvile os alle sammen. Det er kun ret og rimeligt.

Derfor ærgrer jeg mig i dag også over, at Socialdemokraterne har skiftet mening, specielt set i lyset af at den fabrik, som har været mest omtalt i hele debatten, har kunnet påvise en stor omsætning og et stort overskud og nogle historisk høje investeringer, på trods af at NO x -afgiften blev femdoblet. Det holdningsskifte synes jeg er ærgerligt – også fordi man samtidig sender det signal, 1) at en privat virksomhed ikke skal være med til at betale regningen for de omkostninger, som alle mulige andre skatteborgere så skal betale for, og 2) at den grønne omstilling kun er en byrde for os alle sammen og ikke noget, vi også kan tjene penge på.

Jeg tror på, at dansk erhvervsliv fra Grundfos og Aalborg Portland til Danfoss og mange andre er blevet stærke og konkurrencedygtige, fordi vi har haft en ambitiøs miljø- og klimapolitik i det her land – ikke mindst båret oppe af desværre afdøde Svend Auken og hans visioner. Og det viser, at vi godt kan tjene penge og skabe arbejdspladser på at udvikle grøn teknologi og på at stille krav.

Så det her er endnu et i rækken af forslag, som går imod dette. Vi hører hele tiden regeringen tale om, at vi ikke skal være i front, at vi ikke skal bære en tungere byrde end så mange andre. Men jeg kan berolige regeringen med, at det gør vi sandelig heller ikke længere.

Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Per Husted. Værsgo.

Det er jo altid godt at tage det seneste regnskab frem, og jeg bliver nødt til at gentage og spørge ordføreren, om hun ikke vil acceptere den forudsætning, at den økonomiske situation, Danmark er i nu, er væsentlig bedre, end den var for 3-4 år siden, og at det selvfølgelig er forklaringen på, at det går så godt i den pågældende virksomhed. Jeg glæder mig også over de investeringer, der er.

Men vi taler om en afgift, som rammer en enkelt virksomhed ekstraordinært hårdt. Vi har en fagforening, vi har arbejdsgivere, der er gået ud og har sagt, at det er en af de ting, vi kan gøre for lige præcis at understøtte en stor virksomhed i Nordjylland, som jo ikke er det sted, det er nemmest at få nye virksomheder til. Jeg forstår ikke helt, at ordføreren som nordjyde ikke kan acceptere den forudsætning, at vi er nødt til at gøre sådan nogle ting for at understøtte en virksomhed.

Vi er grundlæggende enige om, at miljøafgifter er rigtig gode til at få virksomheder og ikke mindst privatpersoner til at tænke nyt, men her taler vi om en enkelt virksomhed. Det var mit spørgsmål, altså om ordføreren ikke accepterer, at det ikke er fair at bruge regnskaber på den måde, når der er sket meget siden.

Ordføreren.

Jo, og det ville jeg også synes var en god pointe, hvis jeg bare havde taget udgangspunkt i det seneste årsregnskab. Nu var det min kollega, hr. Søren Egge Rasmussen, som kommenterede de 812 mio. kr. i overskud. Det er jo ikke et enkelt års overskud eller regnskab, jeg kommenterer. Det er en langsigtet investeringsplan, som Aalborg Portland kom ud med den 1. december 2014, hvor de sagde:

Nu er vi så velkonsoliderede og så sikre på, hvad det er, vi kan gøre, at vi frem til 2019 investerer 6 mia. kr. bredt, 600 mio. kr. på at udvide fabrikken i Aalborg. Vi kommer til at ansætte flere mennesker, og nogle af de penge og udbygningen af fabrikken skal også bruges til at nedbringe vores energiforbrug, for det er økonomisk sund fornuft for os selv.

Derfor mener jeg ikke, det bare er et enkelt års overskud. Det er en langsigtet investeringsplan, som de har lagt frem. Der var bekymringer, da vi forhandlede finansloven for 2012, men der synes jeg bare, at den langsigtede investeringsplan har vist, at virksomheden og fabrikken godt kan trives, selv om de skal betale for den sundheds- og miljøpåvirkning, som deres udledning betyder.

Hr. Per Husted.

Jeg vil tillade mig at citere direkte fra Aalborg Portlands egen hjemmeside. Den ser jeg som en lidt mere pålidelig kilde end en avisartikel. Direktør Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland siger:

»Vi tror nu på, at der kommer bedre konkurrencevilkår for energiintensiv produktion i Danmark, og vi vil derfor trykke på knappen for igangsættelse af en række investeringer i de kommende år.«

Han kæder jo de investeringer sammen med den her afgiftslettelse. Det bliver lidt ordkløveri. Hvad skyldes hvad?

Ordføreren.

Det er selvfølgelig en diskussion, vi har haft et stykke tid her i Folketinget. Men jeg tror ikke, at en virksomhed ville gå ud med en langsigtet investeringsplan for over et år siden, fordi man havde en forventning om, at på et eller andet tidspunkt ville regeringsmagten måske skifte, og måske ville Socialdemokratiet lægge stemmer til – måske, måske. Det er jo ikke den måde, man lægger langsigtede investeringsplaner for 6 mia. kr. frem på.

Men jeg kan bare høre og acceptere, at vi er uenige. Jeg kan bare ikke se, hvad der har været anderledes, da Socialdemokraterne støttede op om det i forbindelse med finansloven for 2012. For dengang fik vi jo at vide, at det hele ville lukke og slukke, og i dag ser vi, at det går fint. Så jeg kan faktisk ikke forstå, hvad der har ændret sig, i hvert fald i negativ retning.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken med den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen. Værsgo.

Alt, der forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne; alt, der gør det muligt at investere i vækst og arbejdspladser i Danmark; alt, der kombinerer den grønne omstilling med det at investere i arbejdspladser, kan Det Konservative Folkeparti støtte.

Derfor var vi også glade, da vi indgik en finanslovsaftale med regeringen, som jo betyder, at vi får sat NO x -afgiften ned til 5 kr. pr. kilo udledt NO x . Det synes vi er passende. Vi ville godt have haft det ned på 0 kr., men af sådan forskellige finanslovspolitiske årsager landede vi på de 5 kr. 5 kr. svarer til den afgift, der var, da vi sidst havde en VK-regering, og det betyder alt andet lige, at virksomhederne, forbrugerne, husholdningerne sparer 700 mio. kr. i 2017. Halvdelen af dem kan direkte relateres til virksomhederne, som får forbedret deres konkurrenceevne.

Ikke bare den meget omtalte virksomhed Aalborg Portland, som mange nordjyske politikere har talt om i dag, men også mange andre danske virksomheder får gavn af, at vi får sat afgiften ned til 5 kr. Det kan være de berømte gartnerier, men det kan også være Holmegaard Glasværk i Næstved, og det kan være rigtig mange andre virksomheder, som på den måde får sikret deres konkurrenceevne. Ved at man får sænket omkostningerne, kan man så investere ikke bare i medarbejdere, men også i innovation og ny teknologi, som betyder, at man kommer til at miljøforurene mindre og også på sigt kommer til at udlede mindre NO x .

Men det nytter jo ikke noget at betragte Danmark som sådan en isoleret ø. Jeg synes, at vi skal føre en meget restriktiv politik på området, så derfor skal vi også skærpe vores foranstaltninger i forhold til virksomhederne, så de investerer i energiforanstaltninger, som jo betyder, at man kommer af med NO x 'en på en anderledes måde – i hvert fald så der bliver udledt meget mindre. Men man investerer i noget teknologi, som gør os til first in class på energiudledningsområdet og samtidig gør, at virksomhederne er konkurrencedygtige.

For hvis vi opfatter os selv som sådan en lukket ø, hvor man bare kan udlede en masse NO x i f.eks. Polen og bare kan producere dernede, så flytter danske virksomheder jo bare produktionen til f.eks. Polen. Der er der ikke de samme restriktioner, og da NO x 'en jo ikke kender nogen som helst grænser, så har det ikke nogen som helst effekt, at man bare flytter produktion og vækst ud af det danske samfund. Derfor skal man lande på et fornuftigt niveau, og det synes vi at vi er landet på med det her. Forhåbentlig kan vi i næste omgang gøre det, at vi får den sat ned til 0 kr., samtidig med at vi har en offensiv miljø- og klimapolitik, som stadig væk stiller skrappe krav til virksomhederne i Danmark.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Jeg synes simpelt hen, det er imponerende, hvordan De Konservatives ordfører hele tiden kan støtte klimafjendtlige, miljøfjendtlige tiltag og så sige: Men vi er meget opsatte på at understøtte den grønne omstilling. Jeg ved ikke, om der sådan er to fløje i De Konservative, der skal tilgodeses på samme måde.

Men jeg vil gerne stille et spørgsmål, som jeg stillede til fru Merete Riisager. Mener hr. Brian Mikkelsen som god borgerlig, at enhver skal svare sit? Mener hr. Brian Mikkelsen, at man skal betale de omkostninger, som man påfører, ud fra forureneren betaler-princippet? Eller er det noget, der skal betales af skatteborgerne? For på et tidspunkt kommer regningen jo.

Ordføreren.

Udgangspunktet for dansk energi- og miljøpolitik har i en menneskealder været sådan, at først har man et princip om, at forureneren betaler, men der er jo en del udgifter, som samfundet betaler.

Lad os tage et andet erhverv, som ikke har været så omdiskuteret andet end af en enkelt ordfører, som jeg tror har nævnt det i dag. Det er gartnerierne på Fyn, som også i min tid blev meget, meget diskuteret af meget ihærdige fynboer. Det er klart, at man ikke bare kan pålægge gartnerierne på Fyn alle omkostningerne på miljø- og klimaområdet, for så har vi ikke nogen gartnerier på Fyn. Så har vi ikke nogen gartnerier, så har vi ikke nogen arbejdspladser på Fyn, så har vi ikke nogen eksport fra gartnerierhvervet. Så det er en fælles omkostning, som samfundet er med til at påtage sig.

Så derfor kan man ikke simplificere det ved at sige, at forureneren betaler. Nej, man kan sige, at samfundet er med til at tilskynde til, at man forurener mindre, ved at stille nogle skrappe miljø- og klimakrav, som så betyder, at vi kan nærme os det, at vi udleder f.eks. mindre NO x . Sidst, da vi havde 5 kr. i afgift – det var i VK-regeringens tid – havde vi en megaambitiøs klima- og miljøpolitik, og det lykkedes jo alt sammen, selv om afgiften kun var på 5 kr.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det var faktisk undertegnede, der nævnte de fynske gartnerier, så på den måde er jeg jo enig i, at man kan komme til at stå i det dilemma, at man bliver nødt til at slække på nogle miljø- og klimakrav, hvis ambitionen er at holde på et bestemt erhverv. Der er en helt klar udfordring med de fynske gartnerier, og det har SF aldrig negligeret.

Jeg mener bare, at set i lyset af at f.eks. Aalborg Portland – nu bruger jeg det eksempel igen, de er jo omdrejningspunktet i det her, og det er også en virksomhed, vi er meget glade for i Nordjylland – har kunnet vise, at de kan investere, udbygge, ansætte flere på trods af det, der er sket, er det så ikke rimeligt, at de betaler den omkostning, for det koster jo noget at udlede NO x ?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det var rimeligt, at eksempelvis Aalborg Portland skulle betale et stort tocifret millionbeløb i NO x -afgift, fordi det betød, at de var dårligere stillet i konkurrencen. Jeg ved jo ikke, hvad alternativet er, og jeg vil meget nødig diskutere enkeltvirksomheder herfra, men alternativet til, at man ikke havde så stor en NO x -afgift, kunne jo være, at man havde lavet et endnu større investeringsprogram på Aalborg Portland, i forhold til de tal der har været nævnt her, både med hensyn til arbejdspladser og investering i ny teknologi.

Så derfor er det ikke et nulsumsspil på den måde, ud over at hvis man taler om konkurrenceevne, og hvis man taler om cementproduktion og andre ting, så er det jo i konkurrence med andre lande, som ikke har så strikse og restriktive krav, som vi har i Danmark.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo kun, det er rimeligt, at man inddrager konkrete virksomheder, når de konkrete virksomheder har blandet sig i debatten, og det har Aalborg Portland. Det var den socialdemokratiske ordfører, der bragte tallet frem, nemlig at de skulle have en NO x -betaling på 12 mio. kr. på nuværende tidspunkt. Jeg kender ikke tallet. Nu siger ordføreren for De Konservative, at det var et stort tocifret millionbeløb. 12 mio. kr. er for mig ikke et stort tocifret millionbeløb.

Hvis man så ser det beløb, de 12 mio. kr., i forhold til Aalborg Portlands overskud på 812 mio. kr. i 2014, hvad er så effekten af det, som finanslovsforliget her gør? Det er, at en NO x -afgift på 12 mio. kr. bliver sat ned til 2,4 mio. kr. Det vil sige, at virksomheden har sparet knap 10 mio. kr., og der er vi altså nede i, at det er godt 1 pct. af deres overskud, som de sparer. Altså, jeg håber ikke, det er det, der er udslagsgivende for deres produktion.

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at ordføreren begynder at italesætte det ved at sige, at vi risikerer, at virksomheder flytter ud af landet, for hvis der er særlige brancher, der er hårdt ramt, synes jeg, vi skal se specifikt på det, men ikke bare ud fra sådan nogle generelle betragtninger.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en uskik at tale om konkrete virksomheder i Folketingssalen, men jeg kan konstatere, at vi bruger 700 mio. kr. på at lette NO x -afgiften i 2017, og uanset hvilket beløb det handler om for Aalborg Portland, er det et meget lille beløb i forhold til de 700 mio. kr. De 700 mio. kr. letter omkostningerne for husholdningerne, som så får mulighed for at få et større forbrug nogle andre steder og få noget mere frihed. Halvdelen af det relaterer sig direkte til virksomhederne, som får forbedret deres konkurrenceevne, og det kan de så bruge til at investere i innovation, ny teknologi og arbejdspladser i Danmark.

Det er det, jeg ligesom har som formål som konservativ, nemlig at sikre erhvervslivet nogle bedre vilkår. Og det får de, når vi sætter NO x -afgiften ned til 5 kr. pr. udledt kilo NO x .

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes bare ikke, det er særlig målrettet, fordi det er sådan en generel nedsættelse. Jeg ville meget hellere gå ind i nogle processer, hvor man ser på, om der er bestemte virksomheder, som har særlige udfordringer med deres energiforbrug eller særlige afgifter, der rammer dem hårdt – altså at man målrettet går ind og kigger på: Hvad med gartneribranchen i Danmark? Er der nogle særlige problemer?

Jeg har bl.a. hørt, at det giver dem problemer nogle steder, at fjernvarmeværker skifter brændsel, så det faktisk kan være sådan, at en gartnerivirksomhed kan komme til at have højere udgifter, hvis det lokale varmeværk skifter fra kul til træpiller. Den slags ting vil jeg meget gerne gå ind og kigge på, men det her med bare at lave sådan nogle generelle nedsættelser synes jeg ikke er fokuseret nok.

Ordføreren.

Jamen Det Konservative Folkeparti vil da gerne tale om mere specifikke lettelser, også med Enhedslisten, hvis Enhedslisten er parat til det. Vi synes, det er en god måde at starte på at lave generelle nedsættelser, jo flere, jo bedre nærmest. Men hvis der er områder, hvor Enhedslisten synes at virksomhederne betaler for meget i skatter eller afgifter, så taler vi meget gerne med Enhedslisten om det. Og så kan vi hurtigt skaffe et flertal, tror jeg – hvis Enhedslisten er med på det – for at lette nogle skatter og afgifter for nogle bestemte typer virksomheder.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er vi færdige med ordførerrækken, og vi giver ordet til skatteministeren.

Tak. Først og fremmest vil jeg sige tak for tilslutningen til lovforslaget, dels til de partier, som står bag finanslovsaftalen, hvor vi har aftalt at sænke NO x -afgiften til 5 kr. – det er jo regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti – dels, som jeg hørte debatten, også Socialdemokratiet, som anerkender, at NO x -afgiften er en afgift, vi skal have sænket og forhåbentlig også fjernet. Det er en afgift, der hæmmer vores konkurrenceevne og koster arbejdspladser.

Aftaleparterne er enige om, at det skal være nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark, og det gør vi jo bl.a. ved at sænke skatter og afgifter for erhvervslivet. Det er også i det lys, man skal se det her forslag, og at vi sænker NO x -afgiften til 5 kr. pr. kg fra den 1. juli 2016, er til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne. Men jeg vil også gerne sige, at det fortsat er regeringens og Venstres mål helt at afskaffe NO x -afgiften. Jeg ønsker som skatteminister ikke at indføre nye skatter og afgifter, jeg ønsker at nedsætte dem og gerne afskaffe dem – særlig de skatter og afgifter, der koster arbejdspladser.

Jeg skal selvfølgelig beklage, som jeg gør med mine andre forslag, at der ikke har været en 4-ugers høring af lovforslaget, men det skyldes jo som sagt, at det er fremsat som en del af finansloven, og at vi gerne vil have det vedtaget inden jul, som sædvanen har været med finanslovsforslag.

I forhold til den debat, vi har haft, er den jo ikke overraskende. Den ligner den debat, vi havde, da man indførte NO x -afgiften i sin tid, da den tidligere regering femdoblede NO x -afgiften – dengang behandlede vi beslutningsforslag fra de borgerlige partier om at afskaffe NO x -afgiften. Så den kører lidt i ring, og jeg hører sådan set ikke meget andet nyt. Men der er to ting, jeg lige vil kommentere her i dag.

Den ene er det med, at det her er en afgift, der kun skulle handle om en enkelt virksomhed. Jeg tror, der er en enkelt virksomhed, som har været nævnt i dag, og som er en af de store bidragsydere, og den ligger i det nordjyske, men samlet set er der rigtig, rigtig mange virksomheder, der betaler NO x -afgift, og det er jo de mange virksomheder, som vil blive begunstiget af, at NO x -afgiften bliver sat ned og forhåbentlig på et senere tidspunkt helt kan afskaffes. Jeg tror også, det er derfor, at Dansk Metal for et par år siden for alvor lagde sig i selen, og det er måske også det, der har overtalt Socialdemokraterne til at se det fornuftige i det her, det skal jeg ikke kunne sige. Jeg er bare glad for, at de nu ser lyset og vil være med til at reducere og forhåbentlig også afskaffe NO x -afgiften. Men det er så, fordi det har betydning for vores konkurrenceevne.

Når det er sagt, er NO x selvfølgelig skadeligt, og jeg tror, det var Enhedslistens ordfører, der læste op fra side 13 i lovforslaget, hvor der står om de miljømæssige konsekvenser. Jeg vil lige læse den del op, som Enhedslistens ordfører ikke fik med, for jeg synes, man skal læse det hele. Det er rigtigt, at NOx-afgiften isoleret set vil medføre en øget udledning af NO x , og så er det i øvrigt også rigtigt, at størstedelen af det NO x , vi udleder, ikke påvirker Danmark, men de omkringliggende lande, og størstedelen af den udledning, andre lande har, påvirker ikke dem, men påvirker så Danmark. Det siger jo noget om, at vi skal lade være med at gå dansk enegang. Vi skal tage vare på miljøet, vi skal reducere udledningen af skadelige stoffer, men vi skal ikke gå dansk enegang, når der er tale om grænseoverskridende forurening; så skal vi gøre det i samarbejde med andre EU-lande, og det er også regeringens linje i den her sag.

Men det, der yderligere står her, lidt længere henne på side 13, er jo, at isoleret set vil det medføre en øget udledning af NO x , men »på trods af nedsættelse af NO x -afgiften vil der stadig være et incitament til at installere og fastholde rensningsteknologi på anlæggene. Derudover kan den teknologiske udvikling og krav fra EU dæmpe NO x -udledningen. Erhvervslivet skal stadig overholde miljøkrav, herunder BAT-krav. Det kan bidrage til yderligere reduktion af NO x -udledningen.«

Hvis man læser høringssvarene, vil man jo se, at en lang række af de virksomheder, som begunstiges af, at de nu skal betale en langt lavere NO x -afgift, bibeholder deres NO x -reducerende filtre, bl.a. som følge af de BAT-regler, der gælder i EU-regi. Så den her entydige sammenhæng, i forhold til at det her vil føre til en væsentlig større udledning af NO x , kan man ikke nødvendigvis udlede. Det kommer helt an på, hvad vi ellers gør, og der er jo andre måder at nå i mål på i forhold til NO x -reduktionen end blot via en høj NO x -afgift, som vi altså her i dag tager første skridt i retning af at sætte ned.

Det skulle være mine to bemærkninger, og så skal jeg gerne tage spørgsmål både nu og i udvalgsbehandlingen.

Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvis man ser på de aktuelle NO x -udledninger, kan man se, at der, hvor vi mangler at sætte ind, er på transportsiden, hvor der jo sådan set også kan være en meget skadelig effekt, i og med at det kan være noget, som bliver udledt i, hvad skal man sige, samme højde som der, hvor vi indånder de farlige stoffer. Så jeg synes, det er lidt ærgerligt, når man nu vil ændre på de her NO x -afgifter, at man så ikke laver den parallelitet, som der var, dengang man hævede NO x -afgiften – der justerede man så også for brændselsafgifterne på benzin og diesel. Så med de sænkninger, man gør her på NO x -siden, burde man egentlig sætte priserne på diesel og benzin op med 4-5 øre.

Jeg vil godt høre ministeren, om det ikke ville være rimeligt at lave den parallelitet i den proces, der nu er lagt op til.

Ministeren.

Det er jo en fuldstændig rigtig redegørelse for den praksis, der tidligere har været. Den har vi ikke valgt, bl.a. af hensyn til regeringens skattestop; vi har jo et ønske om, at de indekseringer, der er besluttet, følger vi på punktafgifter og andet. Men ellers ønsker vi jo ikke at hæve skatter og afgifter, og vi ønsker heller ikke at hæve benzin- og dieselafgiften. Så bl.a. af de årsager er der ikke den parallelitet i forslaget her, som Enhedslisten efterspørger.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for svaret. Jamen det synes jeg er meget ærgerligt, for ellers kunne det være, at de negative miljøeffekter ved at lave de her ændringer kunne blive lidt mindre, og det synes jeg sådan set ville være godt.

Jeg vil godt høre ministeren, om de her ændringer med hensyn til de skadelige udledninger fra dieselbiler, som ser ud til måske at kunne være virkeligheden for flere vogntyper, flere fabrikater, giver anledning til, at der er noget, der skal revurderes, altså at den NO x -udledning, vi har på transportområdet, måske er større end den, som man statistisk set har opgjort den til.

Ministeren.

Altså, det er jo sådan, sådan som jeg forstår det, i forhold til emissionsfremskrivningen i Danmark foretaget af Aarhus Universitet, det, der hedder DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, at de foretager deres fremskrivninger for Miljø- og Fødevareministeriet – det står også i lovforslaget – med 2 års mellemrum. Og det er noget, regeringen følger, fordi vi jo om kort tid kommer til at løbe ind i en EU-forpligtelse retligt om reduktion af NO x, som vi i dag lever op til, og som vi forhåbentlig også skal leve op til i kommende år. Men jeg tror, vi kan opnå den ad anden vej end ved at lave en konkurrenceskadelig afgift som NO x -afgiften. Og der vil regeringen nøje følge udviklingen, og så vil vi træffe fornuftige valg, der sikrer, at vi kan leve op til vores miljømæssige forpligtelser, uden at det forhåbentlig koster dansk konkurrenceevne og danske arbejdspladser.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.