L 7 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/10-15 fra Adoptionspolitisk Forum, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2015 - 7881

Doknr.

279169

Dato

02-11-2015

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. oktober 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 1 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. oktober 2015 fra Adoptionspoli-

tisk Forum, jf. L 7 - bilag 2”.

Svar:

Lovforslaget har som overordnet formål at fremtidssikre den internationale adoptions-

formidling med afsæt i børnene. Det er således hensigten både at tilpasse formid-

lingssystemet i Danmark til de børn, der globalt set har behov for hjælp gennem adop-

tion, og til de krav til proces, myndighedsinddragelse m.v. som følger af formidlingssi-

tuationen. En sådan fremtidssikring vil også skabe tryggere rammer for de kommende

adoptanter.

Varetagelsen af barnets bedste i internationale adoptioner vil – som hidtil – skulle ske i

overensstemmelse med de internationale konventioner på området, som Danmark har

tiltrådt, herunder FNs Børnekonvention. I den forbindelse bemærkes det også, at det

af den politiske aftale bag lovforslaget fremgår, at en adoptionsformidlende organisati-

on skal have indgående kendskab til bl.a. FNs Børnekonvention. Dette vil således

være et krav for at få tilladelse til at yde adoptionshjælp og vil fremgå af akkredite-

ringskravene til en organisation.

Der skal ved anvendelsen og forståelsen af Haagerkonventionen om adoption tages

hensyn til bestemmelserne i FNs Børnekonvention. Børnekonventionens krav om at

tage hensyn til barnets bedste og grundlæggende rettigheder bliver dermed også vig-

tige hensyn i alle internationale adoptioner. I en erklæring fra 2007 har UNICEF fast-

slået, at FNs Børnekonvention klart tilkendegiver, at ethvert barn så vidt muligt har ret

til at blive passet af sine egne forældre, og at andre former for pleje kun bør overvejes,

hvis barnets egen familie trods tilbudt hjælp ikke kan eller vil tage sig af barnet. I den

situation bør der findes en egnet familie i barnets eget hjemland, og hvis det ikke er

muligt, er international adoption ifølge Børnekonventionen en af flere muligheder for

barnet, mens institutionsanbringelse af barnet altid kun bør finde anvendelse som

sidste udvej og i så fald kun midlertidigt. I alle tilfælde skal hensynet til barnets bedste

være det overordnede synspunkt, når der træffes beslutning om adoption.

Efter lovforslaget vil det ikke længere være muligt for en adoptionsformidlende organi-

sation at udføre humanitært hjælpearbejde. Det fremgår således af bemærkningerne

til forslaget, at international adoption ikke er løsningen på fattigdom. Samtidig er for-

slaget udformet med afsæt i en erkendelse af, at der til international adoption også er

knyttet et behov i samarbejdslandene for økonomisk støtte eller anden hjælp. Det vil

derfor fremover være muligt at udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoption, dog

sådan at der vil blive udformet nærmere regler for godkendelse heraf. I forhold til mu-

L 7 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/10-15 fra Adoptionspolitisk Forum, til social- og indenrigsministeren

ligheden for at udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælpsvirksomheden

bemærkes det, at dette også vil omfatte muligheden for at videreformidle donationer

fra eksempelvis adoptanter, når et adoptionsforløb er afsluttet, til bestemte modtagere

i et samarbejdsland. Opretholdelsen af denne mulighed vurderes ikke at skabe risiko

for afhængighedsskabende støtte men afspejler tværtimod en legitim måde at yde en

(efterfølgende) støtte ved et konstateret behov.

Lovforslaget skærper endvidere tilsynet med området. Dette sker bl.a. ved, at alle

matchningsforslag vil blive behandlet i statslig regi. Ankestyrelsen skal således god-

kende de matchningsforslag, som i dag godkendes af den adoptionsformidlende or-

ganisation. Ændringen betyder, at Ankestyrelsen vil få et indblik i alle adoptionsforløb,

hvilket ikke alene styrker håndteringen af det enkelte forløb men også styringen af og

indsigten i adoptionsformidlingen som sådan.

Endelig kan jeg oplyse, at der med forslaget sker en ændring i tilrettelæggelsen af den

eksisterende PAS-ordning, sådan at det ene af de to rådgivningsforløb kan placeres i

hele barnets opvækstperiode, dvs. frem til barnet fylder 18 år. Det fremgår videre af

bemærkningerne til lovforslaget, at det i takt med, at barnet bliver ældre, i stigende

grad bliver relevant at være opmærksom på, om rådgivningen eller dele af den skal

rettes direkte mod barnet/den unge. Initiativet til at bede om rådgivning skal dog fort-

sat gå gennem forældrene, der har forældremyndigheden. Lovforslaget har således

afsæt i, at det er forældrene, der skal varetage omsorgen for barnet.

I forhold til voksne adopteredes behov for rådgivning fremgår det af bemærkningerne

til forslaget, at uanset at adopterede har særlige livsomstændigheder, der for nogle

kan udgøre egentlige udfordringer gennem hele livet, rummes disse udfordringer som

udgangspunkt af det almindelige sociale og sundhedsfaglige system. For at skabe

mere viden om voksne adopteredes behov for støtte er det dog som et led i den politi-

ske aftale besluttet at iværksætte et forsøgsprojekt med adoptionsrådgivning til voks-

ne adopterede.

Idet indholdet af henvendelsen fra Adoptionspolitisk Forum i vid udstrækning svarer til

foreningens høringssvar, henviser jeg i øvrigt til høringsnotatet udarbejdet i forbindel-

se hermed.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann