Til lovforslag nr.
L 7
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 10. december 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven
(Et nyt adoptionssystem m.v.)
[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til
1. behandling den 23. oktober 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 187 (folketings-
året 2014-15, 1. samling). Et udkast til dette lovforslag blev
sendt i høring, og den daværende minister for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold sendte den 15. april 2015
de indkomne høringssvar og et notat herom til et daværende
Socialudvalg, jf. L 187 – bilag 1 (folketingsåret 2014-15, 1.
samling). Den 7. oktober 2015 genfremsendte social- og in-
denrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat her-
om til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
en skriftlig henvendelse fra Adoptionspolitisk Forum.
Social- og indenrigsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget. Der har været gennemført en helhedsanalyse af det
danske adoptionssystem med særligt fokus på internationale
fremmedadoptioner. Kammeradvokaten har også gennem-
ført en undersøgelse af tilsynet med de adoptionsformidlen-
de organisationer, der har indgået i helhedsanalysen. Kam-
meradvokaten har peget på en række tiltag, som efter hans
opfattelse netop skulle overvejes i forhold til et nyt adopti-
onssystem, bl.a. anbefalinger om præciseringer i grundlaget
for tilsynet, ligesom der peges på et behov for tydeliggørelse
af indhold af tilsyn, og hvem der fører tilsyn med adoptions-
bureauerne.
Dansk Folkeparti har indgået den politiske aftale bag lov-
forslaget med størsteparten af Folketingets partier. Det over-
ordnede formål er at skabe et nyt adoptionssystem, fremtids-
sikre den internationale adoptionsformidling til Danmark og
understøtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet,
samtidig med at sikkerheden ved de adoptioner, der gen-
nemføres, øges. Forslaget skal dermed også være med til at
understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Dan-
mark. Dansk Folkeparti vil anmode ministeren om at følge
området tæt og om, at ministeren giver aftalepartierne be-
sked i form af en løbende status på området, herunder om
loven lever op til aftalepartiernes intentioner med lovgivnin-
gen.
Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lov-
forslaget, fordi Enhedslisten mener, at de seneste års skan-
daler på adoptionsområdet tydeligt har vist et stort behov for
en grundlæggende oprydning: alvorlige fejl i sagerne, rod i
bureauernes økonomi og struktur og konkrete sager med så-
kaldte børnehøstere og børn, der kategoriseres som foræl-
dreløse, selv om de ikke er det. Det er nogle af de eksemp-
ler, Enhedslisten er blevet præsenteret for – vel og mærke i
et omfang, så Enhedslisten ikke kan lukke øjnene for syste-
matikken i det.
AX018039