L 7 - 2015-16 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 10/12-15

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 7

Folketinget 2015-16

Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 10. december 2015

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af adoptionsloven

(Et nyt adoptionssystem m.v.)

[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til

1. behandling den 23. oktober 2015. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs-

udvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 187 (folketings-

året 2014-15, 1. samling). Et udkast til dette lovforslag blev

sendt i høring, og den daværende minister for børn, ligestil-

ling, integration og sociale forhold sendte den 15. april 2015

de indkomne høringssvar og et notat herom til et daværende

Socialudvalg, jf. L 187 – bilag 1 (folketingsåret 2014-15, 1.

samling). Den 7. oktober 2015 genfremsendte social- og in-

denrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat her-

om til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

en skriftlig henvendelse fra Adoptionspolitisk Forum.

Social- og indenrigsministeren har over for udvalget

kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til social- og indenrigs-

ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse

ved 3. behandling.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-

slaget. Der har været gennemført en helhedsanalyse af det

danske adoptionssystem med særligt fokus på internationale

fremmedadoptioner. Kammeradvokaten har også gennem-

ført en undersøgelse af tilsynet med de adoptionsformidlen-

de organisationer, der har indgået i helhedsanalysen. Kam-

meradvokaten har peget på en række tiltag, som efter hans

opfattelse netop skulle overvejes i forhold til et nyt adopti-

onssystem, bl.a. anbefalinger om præciseringer i grundlaget

for tilsynet, ligesom der peges på et behov for tydeliggørelse

af indhold af tilsyn, og hvem der fører tilsyn med adoptions-

bureauerne.

Dansk Folkeparti har indgået den politiske aftale bag lov-

forslaget med størsteparten af Folketingets partier. Det over-

ordnede formål er at skabe et nyt adoptionssystem, fremtids-

sikre den internationale adoptionsformidling til Danmark og

understøtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet,

samtidig med at sikkerheden ved de adoptioner, der gen-

nemføres, øges. Forslaget skal dermed også være med til at

understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Dan-

mark. Dansk Folkeparti vil anmode ministeren om at følge

området tæt og om, at ministeren giver aftalepartierne be-

sked i form af en løbende status på området, herunder om

loven lever op til aftalepartiernes intentioner med lovgivnin-

gen.

Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lov-

forslaget, fordi Enhedslisten mener, at de seneste års skan-

daler på adoptionsområdet tydeligt har vist et stort behov for

en grundlæggende oprydning: alvorlige fejl i sagerne, rod i

bureauernes økonomi og struktur og konkrete sager med så-

kaldte børnehøstere og børn, der kategoriseres som foræl-

dreløse, selv om de ikke er det. Det er nogle af de eksemp-

ler, Enhedslisten er blevet præsenteret for – vel og mærke i

et omfang, så Enhedslisten ikke kan lukke øjnene for syste-

matikken i det.

AX018039

L 7 - 2015-16 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 10/12-15

Det faktum har kaldt på ansvarlige politiske beslutninger,

og presset af de gentagne sager igangsatte den forrige rege-

ring flere undersøgelser af området, hvorefter der blev ind-

kaldt til forhandlinger. Enhedslisten deltog helhjertet i for-

handlingerne om adoptionssystemet med det klare håb, at

det fremover ville være sådan, at Danmark kun hjemtog

børn til adoption, i fald det kunne ske på et fuldt oplyst,

etisk og juridisk korrekt grundlag. Desværre viste de øvrige

partier sig ikke villige til at gøre det, der skal til, for at opnå

den målsætning. For nogle partier var det åbenlyst vigtigere

at opretholde status quo, så Danmark uhindret kunne aftage

børn til adoption, og så behovene hos danske familier god-

kendt til adoption kunne tilgodeses. Enhedslisten trak sig fra

adoptionsforhandlingerne, fordi Enhedslisten ikke ville an-

erkende præmissen om, at danske adoptivfamiliers behov

stod over behovene hos udsatte børn og deres biologiske fa-

milier i afgiverlandene. Revisionen af adoptionsloven æn-

drer nemlig ikke de grundlæggende problemer i adoptions-

systemet. Dette betyder bl.a. for tilsynene, at systemet fort-

sat ikke kan sikre, at adoptioner til Danmark sker, uden at

biologiske forældre er direkte eller indirekte presset til at

bortadoptere. Dette kan kun sikres ved at indføre et reelt og

grundigt tilsyn i afgiverlandene og ved at eliminere de øko-

nomiske incitamenter til bortadoption. Men revisionen etab-

lerer ikke et egentlig tilsyn i de lande, hvor børnene kommer

fra, og samtidig har partierne bag aftalen ikke villet adskille

de økonomiske donationer – såkaldt hjælpearbejde – fra

adoptionerne. Derfor eksisterer der fortsat økonomisk incita-

ment til at fortsætte strømmen af adoptioner. Enhedslisten

mener, at man burde stille krav om en fuldstændig adskillel-

se af hjælpearbejde og adoptioner, og at der bør sikres et

uafhængigt og uvarslet tilsyn direkte i afgiverlandene, hvor

der er størst risiko for fejl, økonomisk pres, og decideret

handel med børn.

Enhedslisten mener også, at lovens syn på adopterede ik-

ke afspejler et tidssvarende børne- og familiesyn. Adoptere-

de børn ankommer ikke til Danmark som blanke papirark,

men som selvstændige individer med en fortid fra et andet

land og en anden familie. Mange af dem opsøger som voks-

ne den fortid, fordi de oplever, at der mangler afgørende

brikker i deres liv, og alt for mange må som voksne erkende,

at de er adopteret ind i et system, som ikke tilgodeser dette

behov, og som lægger dem hindringer i vejen – de nægtes

aktindsigt i egne papirer, afskæres fra kontakt med biologisk

familie, afskæres fra klageadgang og for muligheden for at

holde nogen juridisk ansvarlig. Retten til kontakt med biolo-

gisk familie og retten til en hel identitet er beskyttet i inter-

nationale konventioner, og den ret vil Enhedslisten som po-

litisk beslutningstager understøtte. Adopterede bør have ret

til indsigt i egne adoptionspapirer, ret til en relation til biolo-

gisk familie, ret til at blive støttet i en relation til oprindel-

seslandet og ret til individuel rådgivning og støtte uden

adoptivfamiliens tilstedeværelse.

I dag er Danmarks tidligere to adoptionsbureauer sam-

menlagt til ét – Danish International Adoption, DIA. I prak-

sis får de samme skandaleramte private formidlende organi-

sationer dermed lov til at fortsætte. Der kommer lidt ekstra

krav til organisationen fremover, men dette står efter En-

hedslistens mening på ingen måde mål med de mange fejl,

der er begået, eller med den usikkerhed, der historisk er ved

de private formidlende organisationer. Det er Enhedslistens

holdning, at det ansvarlige ville have været at oprette en

statslig adoptionsformidling.

Det er desuden Enhedslistens holdning, at det danske

samarbejde bør begrænses til lande, der har underskrevet

Haagerkonventionen, som beskytter børnenes grundlæggen-

de rettigheder i adoptioner. Regeringen og de øvrige aftale-

partier afviste dette krav under henvisning til, at det ville fø-

re til færre adoptioner samlet set, hvilket muligvis er sandt.

Det er dog Enhedslistens holdning, at antallet af gennemfør-

te adoptioner må være sekundært i forhold til ønsket om ju-

ridisk og etisk korrekte adoptioner.

Enhedslisten mener, at denne reform af adoptionssyste-

met var en historisk chance, som skulle have været udnyttet

til at lave et tidssvarende system, der satte adopterede børn

og voksne i centrum. Systemet bør indrettes med det primæ-

re formål at sikre barnets tarv før, under og efter en eventuel

adoption, og hensynet til adoptivforældre bør være sekun-

dært. Dette er først og fremmest af hensyn til børnene, men

også af hensyn til adoptivfamilier, som også har en interesse

i, at der ikke kan sås tvivl om grundlaget for en adoption.

Enhedslisten mener ikke, at det er lykkedes med dette

forslag – tværtimod har man forsøgt at stoppe kritik af et

grundlæggende skævt system med kosmetiske ændringer.

Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor-

slaget. Der blev sidste efterår indgået en bred politisk aftale

vedrørende adoption. Det skete på baggrund af en grundig

helhedsanalyse, der skulle danne grundlag for en fremtids-

sikring og en kvalificering af adoptioner, der sker henholds-

vis nationalt og internationalt. Det har også været grundlaget

for de politiske forhandlinger, som har fundet sted i dette ef-

terår, og som samler en bred kreds af partier. Tilsynet med

adoptionsformidling samles ét sted, i Ankestyrelsen, og

kompetencen til at tillade, at et adoptionsforløb fortsættes,

flyttes til Ankestyrelsen fra de adoptionsformidlende organi-

sationer. Adoptanterne får desuden ret til rådgivning før og

efter adoptionen. Alt sammen for at understøtte gode vilkår

for de børn, der adopteres i Danmark.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter

lovforslaget, som indeholder klare forbedringer i forhold til

den eksisterende adoptionslov, især hvad angår adoptions-

rådgivning, tilsyn med adoptionsformidlingen og kontrol

med donationer. Samtidig ønsker Socialistisk Folkeparti, at

der fortsat arbejdes for større åbenhed i adoptioner, så barnet

sikres adgang til sin egen personlige historie og baggrund,

men Socialistisk Folkeparti er samtidig opmærksom på, at

åbne adoptioner kan indeholde en række dilemmaer. Sociali-

stisk Folkeparti vil følge implementeringen af loven for at

sikre, at den lever op til intentionerne om større sikkerhed

og kvalitet i adoptionsformidlingen og til FN’s børnekon-

vention.

Alternativets medlem af udvalget støtter lovforslaget og

bemærker, at når Alternativet ser på den grundige proces i

forbindelse med arbejdet med lovforslaget, ses det tydeligt,

at lovforslaget understøtter stabilitet i adoptionssystemet og

L 7 - 2015-16 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 10/12-15

styrker processen ved de adoptioner, der gennemføres. Al-

ternativet mener, at aftalen forbedrer adoptionssystemet ved

at skærpe tilsynet, hvad angår de økonomiske og formid-

lingsmæssige forhold, ved at samle det hos Ankestyrelsen.

Med dette lovforslag vil systemet fremstå betydeligt mere

gennemsigtigt og mindre bureaukratisk.

Alternativet hæfter sig også ved, at adopterede og adop-

tivfamilier sikres gode vilkår for rådgivning. Alternativet

mener altid, at det må være hensynet til børnene, der er i

centrum, og det understøtter dette lovforslag samlet set.

Naturligvis havde det glædet Alternativet, at alle samar-

bejdslande havde forpligtet sig til at efterleve Haagerkon-

ventionens principper, men med det øgede tilsyn vil der gi-

vetvis være fuldt fokus på samarbejdslandenes evner til at

efterleve de stillede krav.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Dorthe Ullemose (DF) Karina Due (DF) Jan E. Jørgensen (V) Hans Christian Thoning (V) Jane Heitmann (V)

Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)

Mette Abildgaard (KF) Karen J. Klint (S) Maja Panduro (S)

fmd.

Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Mattias Tesfaye (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Jesper Kiel (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)

Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 7 - 2015-16 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 10/12-15

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 7

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Henvendelse af 20/10-15 fra Adoptionspolitisk Forum

Udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget

Tidsplan for behandling af lovforslaget

1. udkast til betænkning

2. udkast til betænkning

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 7

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/10-15 fra Adoptionspoli-

tisk Forum, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm., om risikoen for gentagelse af de seneste års skandalesager i det

danske adoptionssystem vil mindskes med vedtagelsen af dette lovfor-

slag, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor man har valgt at fortsætte privat adoptionsformid-

ling frem for at lade staten overtage, til social- og indenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor man har valgt ikke at lade sig inspirere af det ameri-

kanske system for så vidt angår tilsyn i afgiverlande, til social- og in-

denrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om den europæiske menneskerettighedskonventions bestemmel-

se om ret til familieliv i forhold til adopterede børns ret til at have

kontakt med deres biologiske familie, til social- og indenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor man ikke begrænser dansk samarbejde til afgiver-

lande, der har ratificeret Haagerkonventionen, til social- og indenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor man ikke ønsker at sikre, at et adoptivbarn kan få

indsigt i sine egne papirer, fra barnet fylder 15 år, og hvorfor barnet

ikke kan få bistand til at få indsigt i sin sag, uden at adoptivforældrene

er til stede, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvorfor man ikke ønskede en statslig adoptionsformidling,

til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor man ikke stiller krav om et afgiverlands tilslutning

til Haagerkonventionen, til social- og indenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om forskellen på »humanitært hjælpearbejde« (som afskaffes)

og »hjælpearbejde med tilknytning til adoption« (som bevares), til so-

cial- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

L 7 - 2015-16 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 10/12-15

Spm. om, hvor ansvaret skal adresseres i tilfælde af ulovligheder i

adoptionssystemet, til social- og indenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om det fremadrettet vil være muligt at få papirer udleveret fra

det eneste danske adoptionsbureau, Danish International Adoption

(DIA), til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor man i den nye adoptionslov fortsat accepterer børn

fra afgiverlande, der ikke har underskrevet og ratificeret FN's børne-

konvention, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvorfor adoptionsbureauet DIA selvstændigt må afgøre,

hvad de betragter som betydelige ændringer, der skal rapporteres til

Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan adoptionssamrådet sammensættes, samt hvilke

kompetencer man eftersøger i processen, til social- og indenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor man har valgt at fastholde tillidsprincippet til afgi-

verlandene, når de seneste år har budt på gentagne skandalesager på

området, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå