Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 7:

Forslag til lov om ændring af adoptionsloven. (Et nyt adoptionssystem m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu kan jeg se, at fru Pernille Skipper ikke er til stede i salen. Det er jo sådan set lidt ærgerligt, for jeg havde tænkt mig at indlede med at sige, at jeg var ualmindelig rasende over de udtalelser, der har været i pressen i forbindelse med førstebehandlingen af den her sag. For der hører jeg fru Pernille Skipper sige, at det efter hendes mening var en aftale, der afspejlede, at de parter, der har indgået aftalen, primært mener, at det er dem, der adopterer, altså adoptanterne, forældrene, vi tager os af. Og det mener jeg simpelt hen ikke er ordentligt.

Fru Pernille Skipper har siddet med til stort set hvert eneste forhandlingsmøde, der har været på det her område helt indtil det sidste, og det vil sige, at vi kan diskutere, om det er 90 pct. eller 95 pct. af tiden, vi brugte på at debattere børnene – 90 pct. eller 95 pct. af tiden blev brugt på at debattere, hvordan vi kunne sikre, at de børn, der kommer ind i adoptionssystemet, ikke er handlet; at de kommer hertil på ordentlige forhold; at de forældre, der skal tage imod dem, er gearet til det, er klædt på til det. Det var det, 90 pct. eller 95 pct. af tiden blev brugt på.

Så jeg synes simpelt hen ikke, det er ordentligt at komme med den slags udtalelser. Vi kan være politisk uenige om de metoder, vi bruger, det er fair nok, men at begynde at komme med den slags udtalelser synes jeg ikke er i orden. Så må Enhedslistens ordfører, der så er til stede, jo beslutte sig for, om han vil eller ikke vil stå på mål for det, som den anden har sagt – det kan jeg sådan set godt forstå hvis man ikke vil. Men ellers synes jeg, det ville klæde fru Pernille Skipper at være til stede i salen, når vi så tager debatten.

Det er netop det, der er udgangspunktet, og det er min opfattelse, at det har været udgangspunktet hele bordet rundt – nu skal jeg jo ikke stå og sige alt muligt på alles vegne, men jeg mener, at alle har taget netop det her med adoptionssystemet enormt alvorligt. Vi har nogle meget store dilemmaer, der har ikke være nogen lette løsninger, og jeg mener sådan set ikke, at der har været nogen, der har forsøgt at springe over, hvor gærdet var lavest. Vi har taget hvert enkelt af de problemer, der har været, vi har behandlet dem seriøst, vi har kigget dilemmaerne lige ind i øjnene, og dem er der rigeligt af, skulle jeg hilse og sige, og så har vi forsøgt at lande en aftale, der skaber stabilitet og skaber ro om det her område, og som mest af alt gør, at vi får kontrolleret, at den fuldstændig utilstedelige menneskehandel, der foregår i verden, ikke bliver en del af det adoptionssystem, som vi i Danmark bidrager til.

Så det er altså intentionerne i den her aftale. Det betyder, at vi indfører skærpede krav over for organisationerne, som står over for at formidle den internationale adoption, og det betyder, at vi skærper tilsynet med organisationerne, vi skaber en større tydelighed på området, og endelig giver vi en hånd i forhold til rådgivning over for de familier, der skal adoptere. Alt i alt afspejler det jo et dybtfølt ønske om, at de børn, der kommer hertil, altså kommer fra den baggrund, der gør, at de skal adopteres, faktisk også får det bedst tænkelige adoptionsforløb, når nu de er i den ulykkelige situation, at de ikke kan bo med deres biologiske forældre. Så det har altså været formålet med den her aftale. Vi har behandlet den en gang i salen. Nu kan jeg se, at fru Pernille Skipper er kommet til stede, så kan hun jo få et referat, ellers skal jeg nok stille nogle spørgsmål.

Tak for ordet. Vi støtter selvfølgelig forslaget.

Tak for det. Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Baggrunden for det her lovforslag er, at der er gennemført en helhedsanalyse af det danske adoptionssystem med særlig fokus på internationale fremmedadoptioner. Derudover har kammeradvokaten også gennemført en undersøgelse af tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer, der indgik i helhedsanalysen. Kammeradvokaten pegede derefter på en række tiltag, som efter hans opfattelse skulle overvejes i forhold til det her og i forhold til helhedsanalysen. Der blev bl.a. peget på en præcisering af grundlaget for tilsynet, ligesom der blev peget på et behov for tydeliggørelse af indholdet af tilsynet, og hvem der fører tilsynet.

Lovforslaget udmønter en bred politisk aftale, hvor det overordnede formål er at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling og at understøtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet, samtidig med at sikkerheden i forhold til de adoptioner, der gennemføres, også øges. Forslaget skal dermed også være med til at understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Danmark.

Lovforslaget præciserer betingelser for at få tilladelse til at yde international adoptionshjælp, og samtidig begrænser forslaget adgangen for en adoptionsformidlende organisation til at yde hjælpearbejde, sådan at der alene kan ydes hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp.

Det er en god aftale, vi har fået lavet. Der har været en række, man kan sige udfordringer undervejs, for det er jo altid svært, når vi har med børn at gøre. Derfor valgte Socialudvalget også at tage en rejse til Etiopien, hvor vi var i dialog med myndighedspersoner, politi, ambassader, og vi besøgte også flere børnehjem, både offentlige og private. De etiopiske myndigheder var på daværende tidspunkt i gang med en proces for at forbedre deres adoptionsproces, og de var også i gang med at kigge på netværkets ressourcer, herunder anvendelse af plejefamilie, og det er også områder, som vi her i Danmark vægter meget højt.

Dansk Folkeparti er en del af den her aftale, og vi støtter også forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Ligesom ved det lovforslag, vi lige behandlede, er det her lovforslag også en genfremsættelse. Det var et lovforslag, der nåede at blive første- og andenbehandlet her i Tinget, men så bortfaldt det på grund af udskrivelse af folketingsvalg, og i dag genfremsætter vi det derfor, og jeg genfremsætter også Venstres holdning, som ikke har ændret sig siden sidste behandling, og det har vores standpunkter heller ikke:

Venstre ser stadig på dette lovforslag med positive øjne. Først og fremmest fordi det nye adoptionssystem sikrer, at adoptioner for fremtiden kan foregå på en måde, der er til børnenes bedste, og det er netop vores fokus, altså børnenes ve og vel. Det er Venstres grundlæggende holdning, at adoptionsprocessen skal handle om at have fokus på det barn, der står og skal adopteres, altså få nye forældre, og derfor skal førsteprioriteten i adoptionssystemet være børnenes trivsel, hvormed adoptivforældrenes ønsker og behov altså lidt må komme i anden række.

Adoptionsprocessen er i det hele taget et kompliceret forløb, da der jo altså er mange følelser og forventninger indblandet, og desværre kan det munde ud i nogle ulykkelige forløb, hvor børn, biologiske forældre og adoptivforældre risikerer at komme i klemme. Det er derfor glædeligt, at vi med dette lovforslag forhåbentlig kan komme nogle af disse problematikker til livs med de foreslåede ændringer af adoptionsloven. Ændringerne vil øge sikkerheden i adoptionerne, dels fordi kravene til de adoptionsformidlende organisationer skærpes, og dels fordi der i højere grad vil blive ført tilsyn fra myndighedernes side. Det er desuden positivt, at Ankestyrelsen fremover skal godkende matchingsforslag, samt at adoptivforældrene med forslaget bliver sikret den nødvendige støtte både før og efter hjemtagelsen af et barn. Dermed sikres det – forhåbentlig – at alle parter får det bedst mulige adoptionsforløb, og at børnene i videst muligt omfang kommer til de helt rigtige adoptivforældre.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi i Venstre er overbevist om, at det er lykkedes at sikre det fremtidige adoptionsforløb til gavn for alle parter, men med størst fokus på børnene, og Venstre støtter derfor endnu en gang lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

De seneste års skandaler på adoptionsområdet har vist os et behov for at få en grundig oprydning i systemet. Der har været rod i økonomien i de adoptionsformidlende organisationer, der har været fejl i sagerne, og der har faktisk også været mistanke om der her såkaldt børnehøstere, det vil sige børn, der er kommet til Danmark, ikke fordi det var det bedste for dem, men fordi deres forældre er blevet snydt og presset til at opgive deres børn. Derfor står vi nu med det her lovforslag og, som der er flere, der har nævnt allerede, med både studietur, langt forhandlingsforløb og undersøgelsesforløb bag os.

Enhedslisten er ikke med i aftalen, og vi støtter ikke det her lovforslag. Det gør vi ikke, for vi mener ikke, at det system, som nu er på bedding her, er gearet til at sikre, at de adoptioner, der kommer til Danmark, vil ske, uden at det er på baggrund af direkte eller indirekte pres på de biologiske forældre. Vi mener ikke, at tilsynet i afgiverlandene er tilstrækkeligt. Vi har ikke et grundlag for at sikre, hvad der egentlig foregår, inden børnene kommer hertil, og der er heller ikke ryddet ud i de økonomiske incitamenter, som desværre er i systemet; f.eks. har man ikke valgt at adskille hjælpearbejdet, dvs. økonomiske donationer, fra de egentlige adoptioner, og det er på trods af, at Socialudvalget faktisk inderligt blev bedt om at gøre netop det af ministeren i Etiopien, som er et af de lande, hvorfra der kommer rigtig mange børn til Danmark, og hvor der også har været store problemer. Det burde være sket, samtidig med at vi så også støttede de pågældende lande i at opbygge et ordentligt børnevelfærdssystem.

Et andet problem er, at de adopterede ikke får de særlige rettigheder, som jeg mener et tidssvarende børnesyn burde sikre. Man får altså ikke ret til indsigt i egne papirer ved 15 år, som det ellers blev anbefalet. Man får heller ikke en ret til en relation til de biologiske forældre og familie eller til at blive understøttet i sin tilknytning også til oprindelseslandet, altså det vil sige en form for åbne adoptioner, og der kommer heller ikke en ret til at få rådgivning uden tilstedeværelsen af adoptivforældrene. Det er alt sammen noget, der burde ske, fordi vi bør respektere, at de børn, der bliver adopteret til Danmark, kommer med en historie og en fortid. De er ikke bare, man kan sige rene tavler uden en kultur og en fortid.

Samtidig får de skandaleramte private adoptionsformidlende organisationer her i Danmark lov til at fortsætte, dog i en lidt anden form, ja, men det synes jeg ikke er nok med de mange fejl, der er blevet begået. Som de fleste herinde i salen godt ved, så mener Enhedslisten, at det her er så vigtig en opgave, at det er noget, staten burde tage over, for de private organisationer har vist, at de ikke kan finde ud af det.

Så har man heller ikke – og det er mit sidste kritikpunkt i den her omgang – turdet begrænse det danske samarbejde til de lande, der rent faktisk har underskrevet Haagerkonventionen, og Haagerkonventionen er jo den konvention, der skal sikre, at børnenes rettigheder respekteres, og at børnene altid er i centrum. Begrundelsen for, at man ikke ville det, var bl.a., at det ville føre til, at der kom markant færre adoptioner til Danmark, fordi det ville udelukke nogle af de usikre lande fra at være en del af det danske samarbejde. Det er derfor – og det er så mit svar til fru Pernille Rosenkrantz-Theil, som jeg kunne forstå var lidt ked af mine udtalelser i offentligheden – at man, når man vælger ikke at tage et instrument i brug, som med tydelighed vil sikre børnenes rettigheder, og som handler om netop børnenes rettigheder, med den argumentation, at der så vil komme færre adoptioner til Danmark, så sætter vordende adoptivforældre højere end børnene, og det er en prioritering, Enhedslisten ikke kan være med til.

Vi har alverdens respekt og medfølelse for barnløse forældre, men det er børnene, det handler om, når vi taler adoptioner.

Vi mener, at den her reform skulle have været udnyttet til at lave et tidssvarende system, som sætter de adopterede i centrum. Det skulle have sikret, at barnets tarv var i højsædet både før en adoption, i adoptionsprocessen og bestemt også efter, når de er kommet hertil og har et liv i Danmark med en ny familie.

Lovforslaget, som vi behandler, er småjusteringer af et grundlæggende udueligt system, hvis jeg skal bruge et groft ord, men det er sandheden, og det mener jeg ikke man kan være bekendt. Det kan man ikke være bekendt over for de adoptivforældre, som selvfølgelig gerne vil have, at de børn, der kommer hertil, også kommer hertil, fordi det er det bedste for børnene. Det kan man ikke være bekendt over for de biologiske forældre, som er i risiko for at blive franarret deres børn, og man kan så sandelig heller ikke være det bekendt over for de adopterede, både dem, der er her nu, og dem, der kommer i fremtiden.

Tak for det. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil for en kort bemærkning, værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare stille ordføreren et helt simpelt spørgsmål: Hvis ordføreren nu sammenligner det, der ligger her, med den her aftale, med det, der var forud for aftalen, det gamle system, er det her så et skridt i den rigtige eller i den forkerte retning, hvis det er børnenes perspektiv, vi ser det i?

Fru Pernille Skipper.

På nogle punkter er det da en forbedring, men det er jo ikke et system, som på nogen måde kan sikre et ordentligt juridisk etisk korrekt adoptionssystem. Og det er da klart, at da vi sad i de sene nattetimer og skulle beslutte, om vi skulle være med i den her aftale eller ej, så kiggede vi på hinanden i Enhedslisten og spurgte: Er der ikke også nogle forbedringer i det her, om end de er minimale, men er der ikke også nogle forbedringer? Og jo, det er der, men kan vi gå herfra og se både adoptivforældre, biologiske forældre og adopterede i øjnene og sige: Nu har vi løst de problemer, der er? Nej, det kan vi godt nok ikke. Og derfor kan vi ikke være bekendt at komme med det her. Efter de mange skandaler, der har været, synes jeg simpelt hen ikke, at man kan være det bekendt, og derfor ved jeg heller ikke, hvad der er mest deprimerende: Selve lovforslaget eller alle dem, der lovpriser det så højt, som de gør.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg tror såmænd sagt i al stilfærdighed blot, at det er et spørgsmål om, at der ikke er nogen, der har en forventning om, at man kan løse problemerne med menneskehandel på dansk jord igennem lovgivning. Og så længe der er menneskehandel, og så længe der er folk, der handler med børn, så vil der være en udfordring for de adoptionssystemer, der findes internationalt. Det betyder jo ikke, at vi ikke har tilstræbt at gøre det bedre, og at vi ikke tilstræber at undgå, at det kommer ind i det danske adoptionssystem. Men hvis Enhedslistens mål er, at der skal være et vandtæt system, før man kan godkende lovgivningen, så er det vel det samme som at sige, at vi ikke længere skal have adoption i Danmark. Er det dér, man gerne vil hen i Enhedslisten? For ellers har jeg lidt svært ved at forstå, at man fra Enhedslisten side ikke støtter noget, som trods alt er et skridt i den rigtige retning. Hvad er dog ideen med at sætte sig med korslagte arme ovre i et hjørne og sige: Vi vil ikke være med, selv om vi kan se, at det er et skridt i den rigtige retning? Den logik forstår jeg ikke.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at det er utroligt, som Enhedslisten ifølge Socialdemokraterne altid sidder med korslagte arme, lige så snart vi er uenige. Nogle gange kunne det også bare være, at vi var uenige, uden at det nødvendigvis betød, at man ikke ville være med.

Enhedslisten har ikke et mål om et vandtæt system. Vi har faktisk på intet tidspunkt forsøgt at bilde nogen ind, at vi kan gøre det. Men vi har et mål om at lave det så godt, som vi overhovedet kan, og jeg har en lang liste, som ikke engang er udtømmende, og som jeg ikke kunne nå, fordi der ikke var tid nok i ordførertalen, over, hvor vi kunne have gjort det bedre end det lovforslag, der ligger. Vi kunne bare sige, at de lande, vi samarbejder med, skal have underskrevet Haagerkonventionen, eller at vi vil sørge for, at der er et tilsyn i afgiverlandene, og at det er noget rod at blande donationer og adoptioner sammen, fordi der kommer nogle uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter. Når det ikke er løst, og det er så åbenlyst en mulighed at gøre det, så er der jo ikke tale om, at vi har et vandtæt system som mål, men der er tale om, at det her bare ikke er godt nok, og at vi kunne gøre det bedre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Idet dette også er en genfremsættelse, vil jeg jo i det store og hele gentage det, som tidligere ordførere på området har sagt.

I Liberal Alliance synes vi, at det, som det her lovforslag gerne vil, er fornuftigt, nemlig at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling, samtidig med at vi sikrer, at forholdene i adoptionerne forbedres. Med lovforslaget skærpes kravene, styringen og tilsynet med adoptionsorganisationerne, og tilsynet med adoptionsformidlingen samles hos Ankestyrelsen. Så skal lovforslaget også sikre, at adoptivfamilierne får den nødvendige støtte med henblik på at understøtte gode adoptionsforløb hos børnene. Liberal Alliance kan således støtte forslaget.

Tak for det. Den næste er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Vi har af gode grunde ikke deltaget i det arbejde, der har ligget forud for folketingsvalget, da vi som bekendt ikke sad i Folketinget på daværende tidspunkt. Derfor vil vi også godt anerkende det store arbejde, som alle de øvrige partier har lavet forud for det her forslag. Tak for det.

Når vi ser på dokumenter fra den langvarige proces, der har været, og læser høringssvar osv., mener vi faktisk, at det her lovforslag understøtter stabilitet i adoptionssystemet og styrker processen i forhold til de adoptioner, der gennemføres. Vi mener, at aftalen forbedrer adoptionssystemet ved at skærpe tilsynet, hvad angår de økonomiske og formidlingsmæssige forhold, altså ved at samle det hos Ankestyrelsen.

Vi hæfter os også ved, at adopterede og adoptivfamilier sikres gode vilkår for rådgivning. Vi mener altid, at det må være hensynet til børnene, der er i centrum, og det mener vi samlet set at det her lovforslag understøtter. Vi bør løbende være meget opmærksomme på at kunne forbedre adoptionssystemet i takt med øget viden, indsigt og ændrede forhold både herhjemme og ude i verden, så vi ønsker derfor, at vi i udvalget følger, hvordan det går med udviklingen på adoptionsområdet, når disse ændringer implementeres, så vi kan følge lovgivningen tæt.

Vi støtter forslaget og glæder os til det videre arbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. L 7, som vi behandler her i dag, lov om ændring af adoptionsloven, er jo en genfremsættelse fra forrige samling, hvor den nåede at blive første- og andenbehandlet, inden valget blev udskrevet. Lovforslaget behandles jo også i sammenhæng med L 6 om Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed, som Det Radikale Venstre også støtter.

Det, der er centralt her, er jo den nytænkning, der er udtrykt i lov om ændring af adoptionsloven, som betyder, at vi er fælles om i Folketinget, altså langt de fleste partier, at sige ja til, at vi skal udnytte de kompetencer, der er og skal være hos både myndigheder og adoptionsorganisationer, altså dem, der formidler adoptionerne internationalt.

Derfor har vi også lavet lovforslagets skærpede krav både til organisationerne og til tilsynet. Det gør vi for at sikre, at barnets behov er i centrum, og at i hele forløbet omkring en adoption og fremtiden for det barn, der skal adopteres til Danmark, er der sikkerhed og legalitet bagved, og at det er i orden. Det fordrer selvfølgelig både personlige kvalifikationer hos dem, der skal formidle adoptionen, og dem, der har med sagen at gøre i det hele taget, og dermed stilles der også krav til et indgående kendskab til lovgivningen både i de lande, der adopteres fra, og til de relevante konventioner, herunder FN's børnekonvention og den europæiske børnekonvention.

Det Radikale Venstre står fuldt ud bag ved lovforslaget, som vi også gjorde det i foråret.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper. Værsgo.

Tak for det. Helt kort, for nu nævner fru Marianne Jelved selv, at det handler om at sætte barnet i centrum, og at det er vigtigt at kigge også på de lande, som kan finde ud af at overholde konventionerne:

Kunne fru Marianne Jelved ikke forklare mig, hvorfor Radikale Venstre ikke vil være med til at sætte den begrænsning, at Danmark kun samarbejder med lande, som har underskrevet Haagerkonventionen, altså den konvention, som beskytter børns rettigheder i forbindelse med internationale adoptioner?

Tak. Ordføreren.

Tak. Det kunne vi jo også, og det overvejede vi. Vi har også tænkt i de baner. Men det, der er problemet, er, at vi så sætter os til doms over, hvilke lande man kan adoptere fra, og det synes vi heller ikke er rimeligt, når vi både skærper tilsynet med adoptionsorganisationerne, deres viden om lovgivning i de pågældende lande, og når vi skærper kravet til tilsynsmyndighederne i Danmark. Det var der, vi så lagde vægten.

Fru Pernille Skipper.

Det er jo fuldstændig korrekt, at hvis man siger, at vi kun samarbejder med de lande, der har underskrevet en bestemt konvention, i det her tilfælde den konvention, der handler om børns rettigheder i forbindelse med internationale adoptioner, så begrænser man landene til kun at være dem, der rent faktisk respekterer og også underskriver konventionen om børns rettigheder i forbindelse med internationale adoptioner. Jeg har måske lidt svært ved at forstå, hvorfor det ikke er okay at sætte sig til doms over det, altså hvor der kommer børn fra til Danmark, særlig fordi dette at adoptere børn til Danmark jo kunne være et incitament til at få flere adoptioner.

Så kunne fru Marianne Jelved ikke forklare: Betyder det, at alle lande i hele verden er okay at adoptere fra, og at der ingen begrænsninger skal være på, hvilke lande der kan adopteres fra til Danmark?

Tak. Ordføreren.

I princippet har vi jo ikke sat os ned og sagt, hvilke lande vi ikke synes der skal adopteres fra. Vi har valgt at understøtte den kompetence, der skal være i de organisationer, der formidler adoptionen, den viden, de skal være i besiddelse af, og det, de skal vurdere, når de formidler en adoption fra et land. Og vi har valgt at sige, at herhjemme fører vi tilsyn via en forstærket tilsynsordning i Ankestyrelsen.

Jeg forstår faktisk ikke fru Pernille Skippers bekymring, for det barn, der kommer fra et land, der ikke anerkender en børnekonvention eller endnu ikke har gjort det, skal jo ikke forhindres i at blive adopteret til Danmark, som har godkendt børnekonventionerne. Det er da barnet, der er i centrum, og ikke landet og dets vedtagelse af en konvention.

Tak til ordføreren. Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF er et af partierne bag den politiske aftale fra oktober 2014 og bakker derfor op om lovforslaget. Enhver adoption er unik, ethvert afgiverland er det, ethvert børnehjem er det, enhver familie er det, og det er den historie, barnet har med sig, også. Derfor er det ikke enkelt at lave en lovgivning, som tilgodeser alt, og som tager højde for alt, selv om vi med jura jo helst vil forenkle. Men med det her lovforslag tager vi et vigtigt og stort skridt i den rigtige retning.

Lovforslaget indeholder nogle klare forbedringer, hvoraf jeg især vil fremhæve udvidelsen af PAS og den obligatoriske adoptionsrådgivning, nemlig at man ikke længere er begrænset af, at rådgivningen skal foregå inden for de første 5 år efter adoptionen. Nu kan man få det op til barnets 18. år. For hvem siger, at det lige er i de første år, man har brug for rådgivning? For nogle vil det måske ikke være et behov de første år, men først opstå senere. For andre vil det være omvendt. Den fleksibilitet er helt afgørende, hvis formålet er at støtte op om adoptionen og børnenes udvikling.

En anden forbedring i forhold til adoptionsrådgivning er, at der gives obligatorisk rådgivning lige før hjemtagelsen og lige efter. Det er trods alt der, den største forandring i familiens liv sker, og der, hvor behovet for støtte til at få skabt en god tilknytning er allervigtigst.

Vi ser det også som en klar forbedring, at kompetencen til at godkende, at et adoptionsforløb fortsætter, flyttes til Ankestyrelsen, og at Ankestyrelsen har tilsyn med adoptionsformidlingen, at tilsynet øges, og at der også føres tilsyn med donationer, så vi forhindrer indirekte child trafficking. De fleste donationer gives i den bedste mening og kan bidrage til at forbedre forholdene der, hvor børnene kommer fra, hvilket kommer de børn til gode, som adopteres, men også dem, som bliver. F.eks. bruges donationer til konsulenthjælp til at arbejde med at skabe tilknytning mellem børn og voksne på børnehjemmet, en helt afgørende og vigtig forudsætning for børnenes videreudvikling.

Der skal arbejdes for åbenhed omkring adoptionsprocessen, både for at sikre, at adoptionen går rigtigt for sig, men også for at barnet har så meget historie med sig som muligt under hensyn til den kultur, der er i det land, som afgiver barnet.

Kan man så være sikker på, at vi har skabt et hundrede procent sikkert system? Nej, det kan vi nok aldrig. Dertil er der simpelt hen for mange led og aktører i processen. Lovgivningens intention er at skabe en høj standard og sikkerhed, og så skal vi følge konsekvenserne af den nye lovgivning, så vi er klar til at justere på den, hvis der skulle være behov for det. Vi skal bl.a. holde øje med, at børns rettigheder sikres, så den nye lovgivning lever op til FN's børnekonvention.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I Det Konservative Folkeparti er vi store tilhængere af muligheden for international adoption. Det har givet tusindvis af forældreløse børn mulighed for et bedre liv med en frisk start med kærlige nye forældre. Men det giver naturligvis også sig selv, at det altid skal ske på børnenes vilkår og præmisser.

Til trods for at der desværre er kommet flere forældreløse børn og flere gadebørn i verden, er der i de seneste år blevet frigivet færre børn til adoption. Det er ærgerligt, da der er masser af kærlige forældre, eksempelvis i Danmark, som står på venteliste og er klar og gerne vil tage imod børnene. Men adoptionssystemet i Danmark har og har haft nogle svære kår. Der har været flere skandalesager, her kan nævnes de etisk tvivlsomme adoptioner fra Etiopien, ligesom der har været rod i systemet og generel mistillid til det.

Aftalen fra den 2. oktober var en frisk start for adoptionsområdet i Danmark. Der blev tilført flere midler til området, og kravene til bureauerne blev strammet. Det er alt sammen med det formål at tilføre den stabilitet, der er nødvendig, for at kunne drive adoption i Danmark på et både sagligt og forsvarligt grundlag. Det er den aftale, som vi nu er glade for at kunne udmønte i lovgivning.

I Det Konservative Folkeparti følger vi herfra udviklingen nøje. Vi vil holde et vågent øje med de to bureauer, som nu er blevet til et, så vi kan få genoprettet den tillid, som desværre, må vi sige, har lidt et knæk. Fremover vil vi nøje følge, at der ikke bare er orden i økonomien, men endnu vigtigere, at der også er orden i de etiske retningslinjer til glæde for både børn og selvfølgelig adoptanter.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning, og den er fra fru Pernille Skipper. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget, og det er måske nærmest faktuelt, for ordføreren indleder med at sige, at det her handler om forældreløse børn. Og jeg tror, at der er rigtig, rigtig mange, der faktisk har den forestilling, at de børn, der bliver adopteret til Danmark, er forældreløse, lever på gaden. Er det ordførernes opfattelse, at hovedparten af dem, der bliver taget til Danmark, er forældreløse, altså reelt forældreløse?

Ordføreren.

Jeg har ikke som ordfører været med til at forhandle den her aftale, da den i sin tid blev forhandlet. Men det, jeg kan sige nu, er, at hovedformålet med adoption altid må være, at man hjælper børn, som står i en situation, hvor der ikke er nogen voksne, der kan tage sig af dem. Det kan være, fordi forældrene er afgået ved døden, eller det kan være, fordi der er andre forhold, der gør sig gældende, og som betyder, at forældrene ikke kan tage sig af børnene; det kan selvfølgelig også være tilfældet.

Fru Pernille Skipper.

Jamen så kan jeg afsløre, at langt størstedelen af de børn, der bliver adopteret til Danmark, ikke er reelt forældreløse. Man får jo tit et billede af, at det mest fantastiske for et barn ville være at komme til Danmark og få nogle rige forældre. Men det, der jo oftest sker, er, at forældrene bliver presset, ikke har råd til at have deres egne børn og simpelt hen er nødt til at afgive børnene til børnehjem. Derfor får jeg lyst til at spørge, om det er Konservatives opfattelse, uagtet om man har forhandlet eller ej, at international adoption skal være absolut sidste udvej for et barn, og at det er bedre for børnene at kunne blive i det land, de kommer fra, hvis det er muligt.

Tak. Ordføreren.

Naturligvis skal børn ikke adopteres til et land langt borte med anden kultur, hvis ikke det er absolut nødvendigt. Man gør jo det i dag, at man afsøger, hvilke muligheder der ellers kan være for barnet. Det er jo ikke, fordi man som det første skrider til handling og bortadopterer børn. Når jeg understreger, at vi skal følge nogle etiske retningslinjer i forhold til det her, går det jo netop ud på, at man ikke bare pr. automatik bortadopterer børn; selvfølgelig afsøger man, om der er ressourcer i familien, som kan hjælpe, og om der er ressourcer i nærområdet. Men det er vigtigt, at børn, hvor der ikke er et civilsamfund eller en familie, der kan tage over, får mulighed for at få en tryg opvækst. Jeg synes trods alt, det er bedre, at de får det hos danske forældre, og så er jeg sådan set fuldstændig ligeglad med, om de er rige eller ej; det må stå for ordførerens egen regning. Men at de får en tryg opvækst, ligger os meget på sinde.

Tak til ordføreren. Så er det social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne for bemærkningerne, og særlig tak til Alternativet, som her tilkendegiver, at man gerne vil støtte det her lovforslag, uagtet man ikke har været med i de lange forhandlinger, vi har haft. Og ja, de har været lange.

Det er faktisk over et år siden, at vi indgik den politiske aftale, og det gjorde vi, hvad alle bekræfter, på baggrund af en meget, meget langstrakt forhandling, som kom efter en grundig helhedsanalyse, og på baggrund af en ualmindelig lærerig studietur, hvor hele Socialudvalget rejste til Etiopien og havde indgående drøftelser med alle parter inden for adoptionsområdet.

Lad mig med det samme slå fast, at min holdning også er, at adoption ikke er en nødhjælpsordning. Det er ikke en menneskeret at få et barn. Faktisk mener jeg derimod, at det er en menneskeret for et barn at vokse op i trygge omgivelser, og det har været min afgørende tilgang til hele den forhandling, vi har været igennem. Jeg havde ønsket, at vi havde nået tredjebehandlingen, inden vi skulle til folketingsvalg, for jeg ved, at der er rigtig mange mennesker, der er påvirket af de langstrakte forhandlinger, vi har haft af hele den her revision af adoptionssystemet, som helt sikkert var nødvendig at få.

Nu står vi her så igen til førstebehandlingen, og jeg mener, det er vigtigt, at vi nu kommer videre, og det kan jeg også høre på de fleste af ordførerne at man er enig med mig i.

Det siger sig selv, at den betydning, det har for et barn at blive bortadopteret internationalt, stiller nogle enormt store krav til systemet og hele behandlingen af sagerne. Og det er ikke kun det danske system; det er også systemerne i de afgiverlande, som formidlerne samarbejder med.

Vores tilgang til hele det her område skal være båret af respekt for området, og ikke mindst af respekt for de involverede børn og deres liv. Der må ikke være tvivl om, at hensynet til børnene er det afgørende. International adoption er til for at hjælpe de børn, der ikke har bedre mulighed for hjælp i deres hjemland.

Lovforslaget her udmønter den meget brede politiske aftale fra efteråret om, at vi med forslaget tror på, at vi kommer frem til, at vi kan fremtidssikre adoptionssystemet ved bl.a. virkelig at få skærpet kravene til adoptionsformidlingen og få skærpet kravene til tilsynet på hele det her område, så vi bedst muligt tilgodeser det enkelte barns behov.

Jeg er glad for at høre den her brede opbakning til lovforslaget, og det vil forhåbentligvis betyde, at forslaget kan vedtages og træde i kraft den 1. januar 2016. Jeg vil gerne takke for debatten og ser selvfølgelig frem til den fortsatte behandling i udvalget, og det er klart, at jeg stiller mig til rådighed for de spørgsmål og bemærkninger, der måtte falde der.

Tak. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak for talen fra ministeren. Jeg vil faktisk gerne rose for, at der er nogle rigtig vigtige principper, som ministeren får cementeret her, altså at det ikke er en menneskeret at få børn, men at børn har en menneskeret til familie og en ordentlig opvækst, og det bør være gennemgående, og jeg er i høj grad enig med ministeren – det tror jeg også ministeren godt ved – langt hen ad vejen i præmissen for den her debat.

Der, hvor jeg jo så er ked af det – og det ved ministeren også udmærket godt – er, at vi ikke er gået langt nok i at sikre det her system, og en af de ting, som vi har skubbet på for fra Enhedslistens side, og som vi også hørte, da vi sammen var i Etiopien, som et ønske derfra, var adskillelsen af donationer og adoptioner, og at vi i stedet hjalp mere til at opbygge et egentligt børnevelfærdssystem i Etiopien adskilt fra adoptionerne, så der ikke kommer et indirekte økonomisk incitament. Kunne ministeren ikke forklare, hvorfor vi ikke har gjort det med det her lovforslag?

Tak. Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne bekræfte, at Enhedslistens ordfører jo har medvirket aktivt i forhandlingerne og også har konstateret til sidst, at hele systemet ikke blev, som Enhedslisten ønskede, og derfor må det så ende med, at man formentlig – og det vil ærgre mig – ender med at stemme nej til det her lovforslag.

Vi har taget livtag med den her diskussion om økonomien, og det er rigtigt, at vi ikke fuldstændig har afkoblet det. Jeg synes, at SF's ordfører meget fint formidlede her, at donationer stadig væk vil være der, men at de formidlende organisationers adgang til at yde hjælpearbejde jo bliver begrænset, så det alene handler om adoptionshjælpen. Så det her med at køre projekter og alt muligt ved siden af bliver jo i høj grad begrænset, så jeg synes, at vi er gået et stykke vej, men jeg anerkender, at vi ikke er gået hele den vej, som Enhedslisten havde ønsket sig.

Vil Enhedslisten have ordet? Det er bare at trykke sig ind.

Tak. Det er fuldstændig korrekt, og derfor har vi jo så også stadig væk den her bekymring. Donationerne er jo en af de måder, hvor man kunne have løst nogle af de problemer, der er i afgiverlandene. Jeg kunne godt tænke mig, om ministeren ville bekræfte, at vi i høj grad med det her lovforslag går ind og justerer på nogle af de problemer, der er her i modtagerlandet, men for så vidt angår problemerne i afgiverlandene, har vi f.eks. stadig væk ikke fået et større tilsyn, som man f.eks. har i USA, hvor man faktisk kan tjekke nogle af de enkelte sager i samarbejde med lokale myndigheder, og dermed er risikoen jo altså i høj grad ikke mindsket for, at vi får børn hertil, som ikke burde have været her, og hvor det havde været bedst for dem med noget andet.

Tak. Ministeren.

Men det er jeg ganske enkelt ikke enig med ordføreren i, for jeg mener faktisk, at vi qua det, at vi skærper tilsynet og også har sat fingeren på økonomien og deraf, hvordan donationer håndteres, og at det også afkobles fra at være decideret hjælpearbejde, har fået det præciseret på en måde, som gør, at vi kan føre et bedre tilsyn, end vi kan gøre det med den gamle lovgivning. Så jeg mener, at vi er gået et godt stykke vej, og jeg håber, at Enhedslisten vil ende med at støtte det her store kompleks alligevel.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.