Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Nedsættelse af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første i rækken af ordførere er hr. Jesper Petersen.

Lovforslaget her om at gøre de dyreste biler billigere føjer sig til en efterhånden længere række af skatteforslag med en ret skæv fordelingsprofil, som regeringen fremsætter med støtte fra Dansk Folkeparti og de øvrige partier i den borgerlige blok.

En familiebil vil få et nedslag i prisen – hvis man køber en ny – på mellem 10.000 og 20.000 kr., bliver det anført. Og det kan jo såmænd være et sympatisk tiltag – vi har relativt høje bilafgifter i Danmark, må man sige – men der, hvor det for alvor boner ud, er for luksusbilerne i den dyre ende, som bliver flere hundrede tusinde kroner billigere. Og mon det ikke er en af de væsentlige grunde til, at man i Liberal Alliances gruppeværelse poppede champagnepropperne, efter at aftalen om finansloven var indgået?

Forslaget er en del af finansloven for 2016, hvor man jo også giver en skattelettelse til boligejerne – ikke mindst i de store byer og i de kommuner, hvor boligpriserne er steget mest – og hvor man sænker skatten for arvinger til familieejede virksomheder, mens man samtidig med den anden hånd skærer ned på de ældres boligydelse, indfører et kontanthjælpsloft, udvider målgruppen for integrationsydelsen og fjerner billig bolig-loven. Læg så hertil, at regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative med finansloven også giver hinanden hånden på at stemme for en minusvækst i kommunerne i de kommende år, hvilket vi jo har diskuteret grundigt i salen i dag. Og det er jo sådan nogle ting, man må gøre for at kunne finansiere de her på flere punkter skæve tiltag inden for skattepolitikken.

Så det er en skæv finanslov, der ikke får givet et tiltrængt løft af den nære velfærd, ikke prioriterer at opkvalificere faglærte og ufaglærte lønmodtagere og ikke understøtter, at der kan blive skabt nye job i hele landet. Og forslaget vil altså betyde, at afgiftssatsen på 180 pct. sættes ned til 150 pct. for den del af registreringsafgiften og værdien af bilen, der ligger over det her knæk ved de godt 80.000 kr.

Regeringen regner med en positiv effekt på arbejdsudbuddet på i alt 700 personer. Det er et meget positivt skøn, og vi har egentlig i udvalgsarbejdet behov for at få boret grundigere ud, hvordan man mener at kunne få en så gunstig arbejdsudbudseffekt, og – måske endnu mere relevant – også at få set lidt på forsigtigheden i det. For samtidig med at regeringen advarer meget imod, at der balanceres på kanten af forskellige underskudsgrænser, som vi er forpligtet til at overholde, har man altså en vurdering af det her forslag, hvor de dynamiske effekter er endog meget dynamiske og man meget hurtigt får en adfærdseffekt, så det går fra, at det egentlig umiddelbart koster over 1 mia. kr., til, at der efter tilbageløb og adfærd kun vil være en udgift på 350 mio. kr. i 2016. Men det kan vi jo alt sammen få boret ud, og vi kan få regeringens redegørelse for, at man kan være tryg ved det, altså at der er en sikkerhed for, at man ikke kommer til at overskride grænserne på trods af den her ret positive vurdering af de dynamiske effekter.

Forslaget har også en klokkeklar negativ effekt på miljøet. Skatteministeren har jo selv måttet svare, at forslaget vil øge CO 2 -udledningen fra vejtransport med omkring 2.000 t årligt som følge af flere nye personbiler. Og efterhånden som ændringen slår igennem på hele bilparken, skønnes CO 2 -effekten at udgøre i størrelsesordenen ekstra 30.000 t årligt.

Det kunne have været fornuftigt at lave en reelt provenuneutral omlægning af bilafgifterne, så det bliver mere attraktivt at købe mere miljørigtige, klimavenlige og sikre biler, og samtidig få gjort systemet mere gennemskueligt og overskueligt. Og det er egentlig stadig Socialdemokraternes politik at ønske, at det kan lade sig gøre – for der er jo nogle uhensigtsmæssigheder ved vores registreringsafgiftssystem, som det er i dag. Men i stedet for vælger man altså med støtte fra blandt andre Dansk Folkeparti at lave en ret asocial finansiering ved nogle skæve skatteforslag; det her er et af dem.

Vi mener, det er en mærkelig prioritering på en finanslov, hvor man samtidig skærer ned på boligstøtten til de ældre og skærer ned på den nære velfærd i kommunerne i de kommende år. I vores forslag til finanslov for 2016 er det præcis de ting, vi prioriterer, nemlig velfærden i hverdagen for danskerne, omsorgen for vores børn og ældre og opkvalificeringen af faglærte og ufaglærte til gavn for dem selv og til gavn for danske virksomheder.

Det her forslag kan vi til gengæld ikke støtte.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Ole Birk Olesen.

Det med at være socialdemokrat eller venstreorienteret i Folketinget og deltage i den offentlige debat er jo meget ofte ikke noget, hvor man bidrager med noget substans, men mere noget, hvor man bidrager med noget retorik, og det retoriske indslag her er jo noget med, at man letter registreringsafgiften for de dyreste biler – det er sådan et udtryk, man har fundet på – også selv om substansen jo ikke er sådan. Substansen er jo sådan, at langt den største del af den her lettelse kommer ganske almindelige biler til gavn. Jeg kan nævne nogle eksempler. En Opel Astra 1,4 bliver ca. 9.000 kr. billigere, en Peugeot 3008 bliver ca. 18.000 kr. billigere, en Volvo V 70, som er sådan en stationcar, som er den mest solgte bil i Sverige, bliver ca. 28.000 kr. billigere. Så det er helt almindelige familiebiler, som bliver billigere. Så er mit spørgsmål nu til Socialdemokraterne: Hvis Socialdemokraterne får flertal i Folketinget efter næste valg, vil Socialdemokraterne så hæve registreringsafgiften fra de nuværende 150 pct. til 180 pct. igen?

Ordføreren.

Med hensyn til hvordan vi vil lægge vores politik, når vi nærmer os valgdagen, må man vente med at se indtil da. Men lige på det her punkt kan jeg jo godt gentage fra min tale, at vi egentlig er interesseret i at lave en omlægning af bilbeskatningen, som gør, at det jo altså bliver mere attraktivt at købe miljøvenlige, klimarigtige, sikre biler, og at det i højere grad bliver en del af måden at udregne afgifterne på, hvilket simpelt hen giver en grønnere bilpark, giver en mindre CO 2 -belastning. Det skal i højere grad være den måde, hvorpå vi vurderer, hvad bilerne skal koste. Så lad os se, om det er lykkedes inden da, så hr. Ole Birk Olesens spørgsmål viser sig at være overflødigt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu nævnte jeg tre biler, som bliver væsentlig billigere som følge af det her. Jeg nævnte en Opel Astra, en Peugeot 3008 og en Volvo V 70. Når Socialdemokraterne er færdige med deres foretrukne omlægning af registreringsafgiften, vil de tre biler, som ved den her afgiftssænkelse bliver billigere, så blive dyrere igen? Skal de biler, som vi gør billigere nu, de her ganske almindelige familiebiler, efter Socialdemokraternes opfattelse være dyrere igen? Og jeg minder hr. Jesper Petersen om, at størstedelen af den 1,2 mia. kr. store lettelse af registreringsafgiften, vi har at gøre med her, kommer den slags biler til gode.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det også berører almindelige biler, fordi de fleste biler jo altså har en værdi over det knæk, som man også berører, når man laver den her afgiftsnedsættelse fra de 180 til 150 pct. Det er helt sikkert. Jeg anfægter bare det kloge i at lave den form for ensidig nedsættelse af registreringsafgiften fra toppen, når man kunne have lavet en mere gennemtænkt ændring af bilbeskatningen. Så hr. Ole Birk Olesen kan godt spare sig en eller anden skræmmekampagne om, at nu skal alle de her biler blive dyrere, men burde da kaste sig ind i kampen for simpelt hen at få et bedre bilbeskatningssystem end det, vi har. Så er det rigtigt, at man kan nævne nogle biltyper, hvor der er en lille gevinst. Der, hvor det virkelig boner ud, er jo på de meget dyre biler, og jeg tror også, at det er det segment, hr. Ole Birk Olesen har været interesseret i at gavne.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Man må forstå på Socialdemokratiet, at de synes, det her er utrolig skævt, for når der indføres en procentvis nedsættelse af en afgift, vil den, der køber den dyre vare, jo få forholdsmæssigt mere ud af det end den, der køber den lidt mindre dyre vare. Altså, dem, der køber en dyrere bil, vil jo automatisk få mere ud af det. Og når nu det er socialt skævt, vil jeg egentlig bare spørge Socialdemokratiet, hvad man så syntes det var, da man helt fjernede afgiften på elbiler i 2012. Var det så ikke også socialt skævt, fordi man netop gav en langt større rabat på en Tesla, end man gjorde på en VW e-up!?

Det er jo lidt underligt, at man kritiserer det her med en nedsættelse fra 180 til 150 pct., når man selv tidligere har indført en total afgiftsfjernelse på elbiler.

Ordføreren.

Jeg tror godt, hr. Dennis Flydtkjær er klar over, at det er forskellige diskussioner om forskellige hensyn, når man har gjort det på den måde. Jeg ville passe på med at føre en for høj retorik i marken, hvis jeg som Dansk Folkeparti lige havde været med til at forhandle en finanslovsaftale, hvor man bl.a. for at finansiere det her er nødt til at gøre, som man gjorde tidligere i dag, nemlig stemme for, at der skal være minusvækst i kommunerne i de kommende år, selv om det ikke var nødvendigt af nogen økonomisk grund, men alene må til, for at man kan finansiere en række skattelettelser, herunder den her, som for nogle bilers vedkommende vil betyde, at de bliver lidt billigere – dem, der ligger i sådan et mellemklassesegment – hvorimod de rigtig dyre biler jo får en kæmpe rabat.

Man kunne have valgt at forhøje knækket for, hvornår man begynder at pålægge den høje afgift. Så havde mindre biler også fået gavn af det. De allermindste biler får jo 0 kr. i gevinst. Til gengæld vil alle opleve det formuetab, det er, at den brugte bil, de har lige nu, bliver det tilsvarende mindre værd. Så ikke mindst ældre mennesker, der for sidste gang ejer en bil, bliver jo ramt ret direkte af det her forslag.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det var en finanslovsaftale for 2016, der blev lavet, hvor der hverken er minusvækst i staten eller i kommunerne, selv om det her forslag er med.

Men når man nu er så meget modstander af det, kunne man jo også svare på: Hvis man har et flertal efter et valg, vil man så ændre det? Jeg er enig i, at man skal tilstræbe at lave en omlægning af bilafgifterne, men udgangspunktet vil være, at vi har det system, vi har nu, og hvis det ikke lykkes at lave en omlægning, vil man så fjerne den her lempelse igen?

Ordføreren.

Som jeg sagde tidligere, er vores valgkampsoplæg ikke udarbejdet, men det har jeg svært ved at forestille mig. Vi vil gå efter at få en omlægning af beskatningen, sådan at vi får et bedre bilafgiftssystem, som gør, at hvis man køber en mere miljørigtig, klimavenlig bil, vil man have råd til en, som er bedre end den, man har råd til i dag – så det i højere grad er det, det kommer an på.

Hr. Dennis Flydtkjær kan simpelt hen ikke smyge sig uden om, at den her finanslov også på det her punkt jo betyder, at der kommer en mindre indtægt til staten i årene, der kommer, og at det så også betyder, at man må have nogle penge ind for at kunne lave de her lettelser. Og det er fra den nære velfærd, man må tage de penge. Det må man stå til regnskab for.

Fru Merete Riisager.

Tak. Hr. Jesper Petersen siger, at man i Socialdemokratiet er interesseret i at foretage en omlægning af registreringsafgiften, men det har man jo lige haft 4 år til, så hvorfor har man ikke benyttet lejligheden til at omlægge afgiften? Vi fik heller ikke noget svar på, hvorvidt man vil sætte registreringsafgiften op igen, hvis man kommer til magten igen ved næste valg.

Men jeg er faktisk også interesseret i at høre helt specifikt, om hr. Jesper Petersen har bemærket, at med lempelsen får borgerne 1,2 mia. kr. igen, mens statskassen på sigt kun mister omkring 300 mio. kr. Hvad tænker ordføreren om det? Er det ikke bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark har skatter, der er så høje, at det altså koster så lidt for statskassen at give borgerne så meget igen?

Ordføreren.

Det er vel velkendt, at vi har et i international sammenhæng ret hårdt beskattende bilafgiftssystem, som beskatter så direkte på værdien, at man altså får ret høje bilpriser, og at også biler, der egentlig er relativt klimavenlige og miljørigtige eller indebærer ny teknologi, bliver uforholdsmæssigt dyre. Og det er jo noget af det, som man ville kunne gøre noget ved, hvis man foretog en omlægning af bilbeskatningen. Det er ikke så nemt, bl.a. fordi det giver ret mange penge til staten, og det er man nødt til at tage højde for. Man skal kunne finansiere det.

Så er der jo også det forhold, at der ligger en ret stor formue derude i bilparken nu, og man er derfor nødt til at tænke sig ret grundigt om, når man foretager sådan nogle omlægninger. Det vil vi stadig væk søge at få gennemført, og det vil være langt bedre end at foretage sådan nogle ensidige nedsættelser, hvor man alene ser på procenten og ikke gør noget særligt for at få et mere miljørigtigt bilbeskatningssystem.

Som jeg svarede hr. Dennis Flydtkjær før, har jeg svært ved at forestille mig, at vi vil sætte afgiften op igen. Men vi har endnu ikke lagt vores valgkampsplan for næste valg frem.

Fru Merete Riisager.

Mange tak for svaret. Der var da en lille betryggelse i, at man ikke med det samme vil sætte registreringsafgiften op igen.

Nu nævnte ordføreren i sin tale, at man skærer ned på velfærden for at gennemføre sådan et forslag her, så jeg vil igen gerne spørge til, om ikke ordføreren synes, det er bemærkelsesværdigt, at statskassen på sigt kun mister 300 mio. kr., hvorimod borgerne får 1,2 mia. kr. igen. Er det ikke også velfærd, at borgerne kan få nogle flere penge igen, som de jo kan bruge til havregryn eller flyverdragter, eller hvad det nu er, de har brug for? Er det ikke også velfærd?

Ordføreren.

Jeg ved godt, der er nogle kræfter på den højre fløj, der prøver at indføre sådan en ny form for velfærdsbegreb, der ligesom skal handle om, at det kan man jo købe sig til. Og det er bare en form for velfærdssamfund, vi er modstandere af. Det skal ikke afhænge af ens forsikrings størrelse, eller hvor god ens evne til at købe sig til basale velfærdsydelser er. Det skal være noget, alle har ret til og kan komme til, uanset hvor mange penge de har. Det er bare en svækkelse af finansieringen af det. Man kan ikke bruge de samme penge på daginstitutioner og ældrepleje og sygehuse, hvis man har givet dem væk i lavere bilbeskatning. Så enkelt er det.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak. Jeg vil gerne kvittere for, at ordføreren fremhæver, at vi bliver nødt til via registreringsafgiften at give fordele til de klimarigtige biler, for vi ved jo, at hvis vi skal nå Danmarks både kortsigtede og langsigtede klimamål, skal der ske noget i transportsektoren. Vi kan forvente allerede næste år at blive pålagt meget ambitiøse reduktionsmålsætninger fra EU på mellem 36 og 40 pct. i den ikkekvotebelagte sektor, men det når vi aldrig, hvis ikke vi gør noget ved transportsektoren.

Er ordføreren ikke enig med mig i, at vi virkelig bliver nødt til at gøre noget ved registreringsafgiften, der trækker i den stikmodsatte retning i forhold til det her forslag, så vi med registreringsafgiften kan sikre at flytte bilparken over til en bilpark, der baserer sig på el, sådan at vi kan nå de langsigtede klimamål?

Ordføreren.

Gerne flere elbiler, men i det hele taget gerne en udvikling også i kraft af ændringer af afgiftssystemet, der gør, at også konventionelle biler, vi har i vores bilpark, simpelt hen bare bliver mere klima- og miljøvenlige end dem, der er der nu. Så principielt jo. Det er også det, jeg siger i min tale, og det vil vi stadig søge at lave.

Jeg vil bare godt advare imod at tro, at det er nemt, fordi der er så enormt mange hensyn og indbyggede problemstillinger i at lave om på bilbeskatningen efter så mange år, hvor det har kørt, som det har nu, og som gør, at det ikke er nogen nem øvelse. Det er også en del af svaret på et tidligere spørgsmål om, hvorfor det ikke lykkedes i de foregående år.

Der er store problemstillinger, når man skal gøre det, men jeg vil ikke lægge skjul på, at det er vores hensigt at lave en bedre bilbeskatning i Danmark, der bringer vores bilpark i en mere klimavenlig og sikker retning, end vores nuværende system gør.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for svaret. Jeg synes, det er meget vigtigt at være meget opmærksom på, hvor stor udfordringen egentlig er med transportsektoren. Jeg er enig i, at det er svært, men udfordringen er også gigantisk. CO 2 -udledningen fra transportsektoren er 11 pct. højere i dag, end den var i 1990. Det vil sige, det er gået den forkerte vej i rigtig mange år. Der er sket et lille dyk som følge af den økonomiske krise, men det er jo ikke sikkert, at det varer ved.

Så jeg vil gerne virkelig opfordre til, at man tager det her meget alvorligt, sådan at man, hvis man genvinder regeringsmagten, sammen med de grønne partier på venstrefløjen går ind og kigger meget seriøst på hele det her registreringssystem, så vi grundlæggende får det omlagt, for det er det, der skal til, hvis vi gerne vil fremme den grønne transport.

Ordføreren.

Opfordringen er modtaget, og jeg håber, der går så kort tid som overhovedet muligt, inden vi kan tage hul på den debat under et andet flertal. Der er givet nogle tal på, hvor meget ekstra CO 2 , man faktisk ville udlede som følge af det her lovforslag, og det gør selvfølgelig udfordringen endnu større.

Så vil jeg også bare gentage, inden forhåbningerne bliver alt for store, at det vil være vanskeligt at gøre det, men det er den vej, vi skal.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Dennis Flydtkjær. Hvis han vil herop.

Det her er et forslag, som er en del af finansloven mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, så derfor kan vi jo i Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Det handler om, at man vil nedsætte registreringsafgiften på personbiler og motorcykler. Vi har jo et meget højt afgiftssystem for biler og motorcykler, faktisk blandt verdens højeste, i og med at vi har en afgift på 180 pct., som jo så nu foreslås sat ned til 150 pct., som jo stadig væk internationalt set er højt, men dog lidt mindre end 180 pct.

Det skal ses som en hjælp til børnefamilierne, som nu med den her afgiftssænkelse får bedre råd til at købe en bedre og mere sikker bil, og det synes vi egentlig er ganske sympatisk. Man skal have med, at langt størstedelen af de biler, som bliver solgt i Danmark, ligger omkring den her målgruppe.

Vi har dog set det sidste par år, at rigtig mange har købt de her mikrobiler, og man må forvente, at flere af dem nu vil købe de her mellemklassebiler, som jo typisk er mere sikre.

Så kan jeg forstå på venstrefløjen, både den socialdemokratiske ordfører, og hvad jeg har set i medierne, at venstrefløjen synes, at det her er rigtig socialt skævt, at det altså skulle være meget skævt, at man procentvis sætter en bils afgift ned for alle. Men det er jo netop det, der ligger i procentregning. Den, der køber den dyreste bil, betaler den højeste afgift, og det vil han så også gøre, efter det her lovforslag bliver vedtaget. Skulle man følge den logik med, at det altid er socialt skævt, hvis man sænker en afgift, som er en procentsats, hvad var det så med elbilerne, som man jo fra venstrefløjen helt ville afgiftsfritage? Det må virkelig være socialt skævt, for så ville Teslaen jo være højt afgiftsbelagt, men nu sparer man jo en uhyggelig masse afgifter i forhold til en VW e-up, hvor der ikke er ret meget afgift. Sådan er procentregning jo, nemlig at man procentvis får en større rabat af en dyrere vare, end man gør af en billigere vare.

Man kunne også vende den om og sige, at logikken jo også må gælde den anden vej så. Nu siges det, at det her er socialt skævt, men havde det været socialt afbalanceret, hvis man havde sat afgiften op til f.eks. 250 pct.? Så er det rigtigt, at dem, der har købt de dyre biler, kommer til at betale meget mere, men det gør alle andre jo også, men det må så logisk være meget mere socialt rigtigt, når det er socialt skævt, at man sænker en afgift. Jeg synes, det er en underlig måde, man fra venstrefløjen vil argumentere imod det her.

Man kunne også vende den om og sige: Hvad så med kommuneskatten? Hvis man satte den ned med 1 pct., ville ham, der tjener flest penge, selvfølgelig få mest ud af det, fordi det er en procentsats. Eller hvad hvis man bare sænkede bundskatten? Så ville den, der tjener flest penge, jo også få mest ud af det. Det behøver jo ikke nødvendigvis være socialt skævt. Det er i hvert fald svært at gøre ret meget ved vores markedssystem i Danmark, hvis det er den måde, man skal argumentere på.

Så må man også bare kigge på, hvad der er af afgifter på biler i andre lande. Der har de altså stadig væk lavere afgifter, end vi har i Danmark, og derfor er den måde, vi beskatter vores biler på, måske ikke så social skæv.

Vi kan sådan set i Dansk Folkeparti godt unde børnefamilierne at få en mere sikker bil, for det er det, det her handler om. Det her handler ikke om Porsche og Lamborghini, som der bliver solgt ret få af i Danmark, men om mellemklassebiler, som der altså bliver solgt rigtig mange af i Danmark. De bliver nu lidt billigere og derved er der altså et større incitament til, at også børnefamilierne kan få en lidt bedre og sikrere bil, og det synes vi sådan set er positivt nok.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det her er en del, Liberal Alliance har bragt med ind i finansloven, og kunne vi i Dansk Folkeparti selv have bestemt, hvordan det skulle være, havde vi sådan set gerne set, at man havde brugt det her provenu på en generel omlægning af bilafgifterne, som jeg også kan forstå mange andre partier i Folketinget gerne ville gøre, for jeg tror, det ville være nemmere at lave en omlægning af bilafgifterne, hvis man havde noget provenu, man kunne putte ind i det arbejde og derved også gøre det lettere. Men sådan er det jo, når der er finanslovsforhandlinger, så giver man nogle ting og man tager nogle ting, og der er det jo Liberal Alliance, må man sige, der har krævet, at det skulle være den her model, og det er det jo så blevet.

Det sidste, jeg vil nævne, som også den foregående ordfører nævnte, er, at der er en anden positiv effekt ved det her lovforslag, og det er, at der er en øget arbejdsudbudseffekt på 700 personer, som jo trods alt også er positivt.

Dansk Folkeparti er en aftalepart i den her aftale, og derfor støtter vi naturligvis lovforslaget.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Altså, det er lige før, jeg får ondt af ordføreren, som står og lyder helt slukøret på baggrund af den der aftale, som Dansk Folkeparti har indgået. Det lægger måske meget godt op til det spørgsmål, jeg vil stille, for en del af aftalen er jo, at man går ind og beskærer boligydelsen for, hvad Ældre Sagen vurderer til at være mellem 160.000 og 180.000 ældre mennesker i Danmark. De bliver beskåret med mellem 7.000 kr. og 16.000 kr. om året. Tak for kaffe, det er mange penge. Det giver i 2020 samlet set et beløb, der kun udgør halvdelen af det, vi taler om her i dag i salen.

Jeg bliver nødt til at spørge Dansk Folkepartis ordfører: Hvordan føles det egentlig for Dansk Folkeparti, når man i hvert fald i valgkampen har givet indtryk af, at man kæmpede de ældres sag, at stå og være med til at bruge pengene på at lette registreringsafgiften på biler i stedet for at bruge pengene på de ældre? Hvori består rimeligheden, og hvordan føles det for Dansk Folkeparti at have indgået den aftale?

Ordføreren.

Jeg tror altså, at socialdemokraten fru Pernille Rosenkrantz-Theil er mødt op til debatten om det forkerte lovforslag, for debatten om boligydelsen er på tirsdag i næste uge. Så det vil måske være mere passende at tage debatten om den der. Men vi er sådan set godt tilfredse med den finanslovsaftale, vi har indgået, med de forudsætninger, der nu engang var økonomisk. Faktum er jo, at vi skulle starte med at finde 5 mia. kr. bare for at bringe Danmark på den rigtige side af EU-henstillingen, og for at kunne finansiere de tiltag, der skulle prioriteres, var man efterfølgende nødt til at finde nogle penge. Det er vi sådan set godt tilfreds med ud fra de rammer, der er.

Derfor kunne man jo godt tænke sig, at man kunne have lavet en anden finanslov, og at der var nogle ting, der kunne være prioriteret mere. Der er jo også altid negative ting i en finanslov, og sådan er det for alle partier, tror jeg. Jeg tror heller ikke, Liberal Alliance eller Konservative synes, at alt i finansloven er supergodt, men sådan er det, når man indgår et kompromis. Det burde Socialdemokraterne jo vide fra før valget, hvor de selv sad i regering, og hvor de selv sænkede topskatten og selskabsskatten, og det giver måske heller ikke ligefrem penge til de ældre, når det kommer til det.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Nu gav vi jo så i samme ombæring 5.000 kr. til de fattigste ældre. Det synes jeg lige ordføreren skal huske på. Det var heller ikke topskatten, vi sænkede, men grænsen for, hvornår man skulle begynde at betale den. Det kunne man jo også have valgt at gøre her. Man kunne jo have valgt at sige, at det faktisk var den billigste gruppe, altså ikke de allerbilligste biler, men mellemklassebilerne, man gik ind og friholdt. Det har man ikke gjort. Der findes jo mange profiler på det her. Det synes jeg sådan set også ordføreren selv medgiver.

Så får ordføreren det til at lyde, som om det her forslag er noget, man er tvunget til at gennemføre. Der bliver henvist til en EU-henstilling og alt muligt andet, og man siger, at der skulle findes nogle penge. Det her forslag er der ikke nogen, hverken fra EU eller andre steder, der har tvunget nogen som helst til at fremsætte. Vil ordføreren gerne bekræfte, at det her er penge, man tager fra de ældre og giver til nogle bilejere? Og så spørger jeg bare igen: Er det en rimelig måde at fordele pengene på i vores samfund?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det er urimeligt, at man vælger at sige til børnefamilierne, at de kan få en mere sikker og tryg bil at køre rundt i. Det synes jeg sådan set der er ganske god fornuft i. Det er klart, at hvis vi alene kunne bruge pengene, ville vi hellere bruge dem på sundhed eller ældre, men det er et kompromis, når man laver et forlig, og det er klart, at de andre partier også skal have et eller andet. Hovedkravet fra Liberal Alliance var, at man vil have noget på bilafgifterne, og det var den her model, man gerne ville have. Fremadrettet så vi på samme måde som Socialdemokraterne sådan set stadig væk gerne, at man generelt fik lavet en omlægning af bilafgifterne, som var mere teknisk baseret, men det er jo nok en diskussion, man må lave et fælles pres for at tage senere hen. Det er jo ikke en del af det her lovforslag.

Hr. Pelle Dragsted.

Finanslove indebærer altid kompromiser. Men der er også noget, der hedder en nedre grænse, og hr. ordfører: Dansk Folkeparti finder finansieringen til deres finanslov ved at stikke hånden ned i lommen på over 100.000 danske folkepensionister og stjæle deres boligydelse for sammen med Liberal Alliance at bruge pengene på at lette afgiften på den dyreste halvdel af bilerne – ikke på at lette bilafgiften for førtidspensionistfamilien eller de lavtlønnede, som skal købe en bil – og selvfølgelig allermest for de allerdyreste biler. Det er jo ikke et kompromis. Det er en total overgivelse.

Ordføreren.

Jeg køber ikke præmissen om, at det her kun er for de dyreste biler. Altså, langt de fleste biler, der bliver købt og solgt rundtomkring, er ikke de dyreste biler. Det er ikke en Porsche eller en Lamborghini; det er en Skoda eller en Toyota osv. Det er dem, som folk, der har børn, kører i, og her gør man det altså bare lidt billigere for dem at få en mere sikker bil. Det synes jeg jo sådan set er ganske fint.

Hr. Pelle Dragsted.

Da ordføreren læste sin ordførertale, blev jeg lidt i tvivl om, om ordføreren har læst og forstået lovforslaget. For ordføreren sagde, at det bare procentmæssigt var de dyreste biler, der fik den største afgiftslettelse.

Men det er jo ikke rigtigt, for de ligger over skalaknækket. De billige biler får 0 kr. Så førtidspensionisten, der skal ud og købe en af de små, billige biler, får 0 kr. Dét er virkeligheden. Der står jo i lovforslaget, at det kun er omkring halvdelen af de biler, der blev solgt i år, som vil være omfattet af det her.

Helt almindelige danskere, som ikke har råd til at købe en bil til over omkring 160.000 kr. – og det er de fleste af dem, jeg kender – får 0 kr. i afgiftslettelse. Hvis de er folkepensionister, skal de til gengæld betale gildet.

Ordføreren.

Man kan jo vende det om og sige, at med det her lovforslag får de måske en større mulighed, end de ellers ville have haft, for at købe en bil, der er lidt mere sikker og har lidt mere plads. Og når man nu synes, det er så totalt skævt, hvad er det så, der sker i alle de andre lande, der har en langt lavere afgift på biler? Er det så en social massegrav? Eller er det bare Danmark, der måske har en unaturlig høj afgift på biler? Jeg synes ikke, det er så urimeligt at sørge for, at børnefamilierne kan få en lidt mere sikker bil, end de kunne før det her lovforslag.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg synes egentlig, det er udmærket, at hr. Dennis Flydtkjær i sin tale ligesom bare lægger det frem og siger: Her måtte Dansk Folkeparti give fortabt ligesom på så mange andre punkter i finanslovsforhandlingerne. Jeg tror, at det var et par uger før aftalen blev lavet, at jeg så udtalelser til pressen fra partiets finansordfører, der sagde: Nu bliver der diskuteret registreringsafgift, men det er Dansk Folkeparti imod. Og ikke desto mindre er det alligevel sådan her, det ender – og som det bliver nævnt, og som jeg også nævnte det fra talerstolen før, er det ikke sådan, at man tilgodeser de mindste biler, men der er nogle, der virkelig får en kæmpe gevinst.

Vi diskuterede finansieringen før, og man kan ikke snige sig uden om, selv om der er en debat på tirsdag, at pengene jo kommer et sted fra, og det handler bl.a. om de ældre. Det, mit spørgsmål til hr. Dennis Flydtkjær så handler om, er, at mekanismen selvfølgelig er, at ens brugte bil bliver mindre værd, og det gør den nye, man vil købe, også, men dem, der for sidste gang ejer en bil, ældre mennesker, der ikke længere skal have bil, vil opleve et decideret tab på de samme 10.000-20.000 kr. for den mindre bil, der bliver nævnt som eksempel rundtomkring, når de så sælger deres bil sidste gang og går ud af bilmarkedet. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

I baggrundsmaterialet til det her lovforslag er der faktisk en artikel, hvor en fra BilBasen er citeret for at sige, at de biler, der er mere end 3 år gamle, regner man ikke med det vil have den store effekt på. Men i forhold til de biler, der er ret nye, vil det selvfølgelig – det er rigtigt – have den effekt, at de falder i værdi. Og der er det jo den konsekvens, når folk går ud af bilmarkedet, at de så vil få det problem, hvis man har en helt ny bil – hvis man lige har købt den – og så slet ikke skal have nogen bil efterfølgende. Men det tror jeg så er tilfældet for de færreste, for mange gange har man måske en lidt ældre bil. Men BilBasen, som trods alt er dem, som har rimelig meget styr på, hvad der bliver solgt af biler, siger, at biler over 3 år altså ikke falder ret meget i værdi – det tror man ikke der er den store udfordring i med det her.

Tak. Så er det hr. Jesper Petersen.

Jamen det er muligt, at beløbene ikke er de samme – 300.000 kr. eller mere, som man får i rabat, hvis man køber en ny Porche, altså at det ikke er det, man taber, hvis man så har haft den i nogle år. Men ikke desto mindre er det sådan, at hvis man har haft en mellemklassebil, der jo koster relativt meget i Danmark på grund af vores afgifter, så vil man få et tab. Og det synes jeg bare hører med, altså at Dansk Folkeparti må finansiere det her forslag ved at tage penge fra de ældre ved at forringe den lokale velfærd og altså tage direkte fra boligydelsen for ældre mennesker og samtidig påføre dem et tab, når de sælger deres bil for sidste gang – et større tab, hvis det er en relativt ny bil, og et mindre tab, hvis den er lidt ældre, men et direkte tab for de ældre. Det hører bare med i billedet.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig grundlæggende, det er en lidt underlig logik, for man kunne jo også vende det om og sige, at hvis man så skulle gøre dem, der skal af med deres bil, en tjeneste, altså, hvis de af den ene eller den anden grund skal af med den – på grund af sygdom, eller fordi de skal til at studere, eller fordi de vil til at tage S-toget – ja, så skulle man bare sætte afgiften op, for så gjorde man alle en tjeneste. Altså, så er det jo socialt meget mere afbalanceret, og folk kommer til at have dyre biler, når de køber dem, børnefamilierne kan ikke få helt så sikre biler, og folk, der går ud af markedet, kan så måske være så heldige at håbe på, at bilmarkedet for brugte biler også er steget. Altså, det er jo lidt en omvendt logik.

Men det, der er lidt spændende i den her diskussion, er jo, om Socialdemokraterne så vil rulle det her tilbage igen, hvis de kommer til efter et valg. Det tvivler jeg stærkt på at man vil. Jeg tror, det er en ikke særlig salgbar opgave at gå ud og sige, at der skal være højere bilafgifter.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Selv om vi slet ikke diskuterer den allerstørste udfordring, vi overhovedet står over for, nemlig klimaforandringerne og de forandringer, der bl.a. skal til i vores transportsektor, for at vi kan bidrage til at sikre en grøn omstilling, og selv om man er fuldstændig ligeglad med det – og det tror jeg ikke at DF går så meget op i – må jeg jo bare istemme med mine kollegaer og sige: Det er jo fuldstændig vanvittigt, når man har den profil, som DF har, at man så tager ældre menneskers boligstøtte og tager penge op af pensionisternes lommer for at give de bilejere, der har allermest, en kæmpe check i hånden. Det giver da ingen som helst mening. Så siger ordføreren, at det er for alle mulige, men det er jo nøjagtigt det samme som at sige, at man fjerner topskatten helt, for det får folk med almindelige indkomster da ikke noget ud af.

Ordføreren.

Nu var spørgsmålet ikke om det grønne, men man nævner det alligevel. Men jeg køber altså heller ikke, at det nødvendigvis skal forurene meget mere, for man får en bedre bil. Problemet med den værdibaserede afgift, og det tror jeg faktisk at Socialdemokratiet og SF er enige i, er, at den faktisk gør, at man ikke får de nye teknologier, som er mere grønne. Ved at sænke afgiften er der faktisk et større incitament til at købe en bedre bil med en bedre teknologi, så man måske kan køre længere på en liter benzin, diesel, el, eller hvad det nu er. Så det med, at det skulle være skadeligt for den grønne profil, køber jeg sådan set ikke.

Koblingen med 1:1 i en finanslov ved ordføreren jo godt ikke holder. Man kunne lige så godt sige, at det her bliver sat ned med midler fra, at ulandsbistanden bliver sat ned, eller det kunne være fra alle de andre finansieringskilder. Der er jo ingen, der siger, at det her kommer lige præcis fra boligydelsen, så det synes jeg er en underlig kobling at lave.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

I sidste ende kommer pengene jo det samme sted fra. Og jeg må bare sige til DF, som ellers tit taler om, at vi har et velfærdsflertal, at man aldrig er der til at udnytte det sammen med os andre, men laver en så asocial finanslov. Og hvem er det så, der skal have? Det er de rigeste virksomhedsarvinger, og der kommer også andre skattelettelser. Her er det dem, der har den allerdyreste bil, der får allermest ud af det. For ordføreren siger jo selv, at det er en procentsats, og det betyder i kolde kontanter, at det er dem med de allerdyreste luksusbiler, der får allermest ud af det.

Ordføreren.

Langt størstedelen, der får noget ud af det her lovforslag, er altså børnefamilier, som køber en ganske almindelig Skoda, Toyota, Folkevogn eller Volvo. Det er altså ret få danskere, der køber en Porsche eller Lamborghini. Så jeg køber altså ikke den påstand om, at det her bare er en gave til de allerrigeste, og at alle andre sådan set ikke får noget ud af det. Jeg tror ikke, at det er ret mange herinde, der har en dyr bil, selv om vi faktisk i forhold til gennemsnitsdanskeren er ret højt lønnede. Jeg tror også, at vi kører rundt i almindelige biler. Det med, at man skulle købe en Porsche eller Lamborghini, synes jeg simpelt hen er et dårligt argument, og jeg synes, det er meget usagligt, at man bruger det til at sige, at det er et dårligt forslag, for det er børnefamilier, der får mere sikre biler.

Så er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Først en lille kommentar til hr. Jesper Petersen, som bekymrer sig meget om pensionister, som angiveligt, kan jeg forstå, køber deres dyre, sidste bil og så allerede sælger den et år efter og derfor taber på det her. Ude i virkelighedens verden er det sådan, at den sidste bil, som pensionisten har, typisk er en, som bliver kørt, indtil den ikke kan køre mere, og derefter holder pensionisten op med at have bil.

Men til hr. Dennis Flydtkjær vil jeg lige sige, at det er lidt ærgerligt, at hr. Dennis Flydtkjær skal stå for skud her. Men til det der med, at det bedste altid vil være at omlægge, som alle de andre partier også siger, må man bare sige, at der kun var ét parti, der gik til finanslovsforhandling med et ønske om at gøre noget ved registreringsafgiften, og som gerne ville sætte penge af til det, og det parti var ikke Dansk Folkeparti. Det var Liberal Alliance, og det er jo derfor, det er Liberal Alliance, der har fået noget her, og ikke Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det kan jeg fuldt bekræfte, og det tror jeg også jeg sagde i min ordførertale. Det var Liberal Alliance, der bar det her til forhandlingsbordet og gerne ville have den her model. Og når man laver finanslov, er det jo sådan, at man får noget, men man må også give noget, for det er jo kompromiser, som jeg har nævnt det flere gange. Så der er ingen tvivl om, at det her var Liberal Alliances model og deres betingelse for at gå med i en aftale. Så det kan jeg kun bekræfte.

Hr. Ole Birk Olesen? – frafalder. Så er den næste hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen der kan være mange balancer og ubalancer i en finanslovsaftale. Nu kan vi så se her, at Dansk Folkeparti har været med til at prioritere, at der skal bruges 360 mio. kr. på at reducere bilafgifterne, og vi har her via debatten fået frem, at det er dem, der køber de dyreste biler, som får mest ud af den aftale, der er indgået.

Hvis man ser på det store beløb, 360 mio. kr., hvad kunne man så have fået i stedet for? Ja, man kunne jo sådan set have ladet være med at tage de 200 mio. kr. i boligydelse til ældre op af de ældres lommer. Man kunne også have sikret, at fastfrysningen af grundskylden også kom til at gælde lejere og beboere i almene boliger, handicapboliger og ældreboliger – det ville have kostet 225 mio. kr. – og så ville tilbageløbet bagefter have været 170 mio. kr. Så i stedet for de her lempelser af bilafgifter, kunne man altså have beholdt 200 mio. kr. til de ældre, og man kunne sådan set have sikret, at fastfrysningen af grundskylden også gjaldt lejere.

Jeg vil godt spørge ordstyreren, om ordstyreren er tilfreds med, at Dansk Folkeparti fik 1,5 mio. kr. til runestene.

Ordføreren.

Jeg tror nu, det er ordføreren, man spørger, og ikke ordstyreren. Jeg tror, formanden ville være træt af at skulle svare på spørgsmål på mine vegne.

Jeg vil først sige, at det er forkerte tal, man bruger. Den varige virkning af det her forslag er 200 mio. kr. Det skal sættes op imod det, der blev sagt i det forrige spørgsmål fra hr. Ole Birk Olesen, nemlig at det var deres krav til en forhandling. En af de ting, som vi så fik i forhandlingerne, var en ældremilliard – 1 mia. kr. – som også er varig. Altså, man giver jo nogle ting, og man tager nogle ting, og jeg tror ikke, det var Liberal Alliances ønske, at man skulle give en hel milliard kroner mere til kommunerne.

Tingene bliver jo lidt komplicerede, hvis man sådan sidder og skal tage tingene en mod en i en finanslov. Der er jo rigtig mange ting, hvor der både er plusser og minusser, og det, man skal gøre op med sig selv, er, om der er flere plusser i vægtskålen, end der er minusser, når man er færdig. Det synes jeg altså at der har været for Dansk Folkeparti, selv når man også tager med i ligningen, at vi startede med at skulle finde 5 mia. kr. bare for at komme på den rigtige side af EU's henstilling – penge, man i øvrigt skulle have fundet, lige meget hvem der havde vundet valget. Altså, havde venstrefløjen vundet valget, skulle de også have fundet nogle penge for at komme på den anden side af EU-ligningen, inden man kunne lave en finanslov. Så med det i betragtning synes jeg sådan set, at det her er blevet en okay aftale, hvor der er langt flere plusser, end der er minusser. Men jo, der er også minusser, det er der da helt klart.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg kan forstå, at ordføreren glæder sig over, at først tager man 1 mia. kr. fra kommunerne, og så giver man 1 mia. kr. tilbage, og så giver det 0 kr. Det er man så glad for. Så kan jeg godt forstå, at der er nogle ting, som man kan finde i teksten til finanslovsaftalen. Det er jo ikke kun de 1,5 mio. kr. til runesten, som jeg nævnte lige før. Der er jo også afsat 1,5 mio. kr. til at formidle Danmarks historie til børn og unge. Der er også sat 1,5 mio. kr. af til markering af noget med De Dansk Vestindiske Øer. Jeg vil godt høre ordføreren, om det er de væsentlige fingeraftryk, som Dansk Folkeparti har fået ud af finanslovsforhandlingerne.

Ordføreren.

Man skulle ikke tro, at spørgeren vidste det, men nu er det ikke finansloven, vi behandler i dag, nu er det altså et konkret lovforslag om bilafgifter. Og så kan man jo godt hive en eller anden side ud af finansloven og tage diskussionen om det.

Men jeg vil bare slå fast, at der altså ikke er nogen, der tager 1 mia. kr. fra kommunerne for at give 1 mia. kr. til kommunerne. Jeg sidder selv i byrådet i Herning Kommune, og jeg kan nævne, at selv om vi ikke gjorde noget i finansloven, hvor vi retter op på nogle ting, ville vi faktisk have en plusvækst næste år, som vi ikke havde under den røde regering. Det er da rigtigt, at vi faktisk konkret i Herning Kommune mister 7,5 mio. kr. på et omprioriteringsbidrag, men samtidig får vi flere penge med de her ekstraordinære finansieringstilskud. Vi får 5 mio. kr. til integration og nu altså 15 mio. kr. til ældreområdet. Så der er altså et pænt plus i Herning Kommune. Så til den der myte om, at der er minusvækst i kommunerne, vil jeg sige, at efter min egen erfaring i Herning Kommune holder den altså ikke.

Hr. Per Husted.

Jeg synes, at det er et meget sympatisk argument, altså at børnefamilier kan få en lidt mere sikker bil. Det fortjener de. Så er det, jeg ikke kan lade være med at tænke lidt over, at når man på en lidt sikrere bil vil spare 7.000-9.000 kr. på sådan en almindelig bil, betyder det så, at den almindelige børnefamilie, på grund af at de kan få en billigere bil, vælger at gå fra den lidt usikre bil til at købe f.eks. en Volvo, som jo er kendt for at være en meget sikker bil? Tror ordføreren, at det er det, det får som konsekvens?

Ordføreren.

Ja, det vil det jo for nogle. Jeg kan jo ikke sidde og spå om, hvad folk kan bruge deres penge til. Det kan også være folk, der i forvejen købte en Volvo og nu altså køber en ny Volvo og sparer nogle penge, som de så bruger på ekstra flyverdragter eller ny barnevogn, eller hvad det kan være. Det prioriterer familierne jo helt selv, og det kan jeg godt unde dem, altså at de selv kan finde ud af, hvad de prioriterer deres penge på. Men jeg tror helt sikkert, at der er nogle mennesker i dag, som måske køber en mikrobil, men godt kunne tænke sig en mere sikker bil, som de så måske nu får råd til, fordi man sænker den høje afgift fra 180 til 150 pct., hvilket stadig væk er et højt niveau, men trods alt gør det lidt mere attraktivt at købe en familiebil.

Hr. Per Husted.

Jeg har jo selvfølgelig ikke nogen forventning om, at det er bileksperter, og at alle kan bilpriserne, men vi taler jo faktisk om, hvis nu det er Volvo, som er blevet nævnt et par gange, at den billigste koster over 500.000 kr. Det hører jeg at man ser som alternativet til det fornuftige køb af en Skoda – tror jeg at ordføreren selv nævnte – hvor man måske kan komme ned i 250.000 kr. Helt ærligt, har det overhovedet nogen effekt? Skal vi ikke være ærlige og sige til hinanden, at det her er en lettelse for dem, der vil have de helt dyre biler? Skal vi ikke være så ærlige og sige, at den har I simpelt hen måttet æde?

Ordføreren.

Skulle man bruge den omvendte logik, kunne man lige så godt have haft en afgift, der var dobbelt så høj, fordi det har åbenbart ikke nogen betydning for, hvilken bil folk vælger. Det tror jeg måske at spørgeren selv kan høre lyder lidt underligt. Selvfølgelig betyder det noget for en børnefamilie, som har nok udgifter til rigtig mange forskellige ting, hvad tingene koster. Hvis man gerne vil have en sikker bil, som nu så bliver lidt billigere, har det da en påvirkning på, at man så i hvert fald har muligheden for at vælge den. Om man gør det eller ej, er jo op til en selv. Det kan også være, at man vælger at bruge pengene på en bedre barnevogn eller bedre flyverdragter eller sko, eller hvad der kan være. Der er mange udgifter til. Men selvfølgelig har prisen da en effekt, ellers kunne man lige så godt hæve den, men det kan jo være, at det er det, Socialdemokraterne gerne vil.

Tak. Så har vi ikke flere spørgere på listen nu, så vi siger tak til ordføreren for Dansk Folkeparti og går videre i ordførerrækken. Det er Venstres ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Med dette lovforslag sænkes registreringsafgiften fra 180 til 150 pct. ved køb af personbiler, autocampere og motorcykler.

Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2016. Vi er en mindretalsregering, og derfor har dette været en af de ting, som er kommet ud af finanslovsforhandlingerne, men det er faktisk også noget, der gavner ganske almindelige familier. I Danmark kører familierne rundt i langt mindre biler, end de gør i resten af Europa. Det har en betydning, fordi de billige biler ofte ikke har det samme sikkerhedsniveau som de lidt større biler. Man kan derfor håbe, at afgiftslettelser vil føre til nogle lidt større og mere sikre biler. Der har også en betydning i forhold til risikoen for uheld og omfanget af uheld, når det sker.

Så med denne afgiftslettelse får den almindelige familie forhåbentlig råd til en lidt bedre og sikrere bil. Helt konkret betyder det, at alt efter hvilken model man vælger, kan man spare mellem 10.000 og 20.000 kr. på en mellemstor familiebil. Lavere registreringsafgift er med til at gøre en forskel for den helt almindelige familie. Når vi sænker registreringsafgiften, er det også til gavn for mobiliteten og for arbejdsudbuddet, som andre ordførere tidligere har nævnt, og det er derfor en god aftale.

Jeg er klar over, at der er nogle, som gerne ser registreringsafgiften helt fjernet, men her må vi jo også forholde os til, at vi har behov for at få skattekronerne ind til finansiering af vores velfærdssamfund. Dette handler om at lette afgifterne og lette hverdagen for de almindelige familier, og der, hvor lettelsen rent faktisk betyder noget.

På vegne af Venstre kan jeg støtte lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Det er lidt pudsigt det her med, at man fra regeringens side bruger argumentet om sikkerhed, når man samtidig foreslår at hæve hastighedsbegrænsningerne. Altså, det er jo virkelig noget, som kommer til at føre til rigtig mange dødsulykker på de danske veje, hvis man lytter til dem, som er eksperter på det område – så hjælper det ikke så meget, at bilerne er lidt større. Så jeg synes, det lyder som en forklaring, der handler om at dække over et forslag, som jo er hamrende socialt skævt.

Der bliver sagt mellemstore familiebiler, men skal vi nu ikke bare få beløbene på bordet. Det handler om biler, der koster over 160.000-170.000 kr. – det er dem, som får en sænkelse, resten får ikke en sænkelse. Alle de biler, som rigtig mange danskere køber, omkring halvdelen af de biler, der blev solgt sidste år, bliver ikke omfattet af den her sænkning. Der vil jeg egentlig gerne spørge: Er det noget, som Liberal Alliance har sørget for, eller er det også Venstres holdning, at hvis man skal sænke registreringsafgiften, er det klogest at gøre det på en måde, hvor halvdelen af de danskere, der køber bil – eller deromkring – ikke vil mærke nogen forskel, men dem, der køber de rigtig dyre biler, vil få en kæmpe lettelse?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en meget mærkelig attitude at have ligesom at mistænkeliggøre os for, at vi ikke vil have noget sikkerhed i bilerne. Selvfølgelig vil vi gerne have sikre biler, og derfor glæder jeg mig da også over, at vi får sikre biler ud af det her – det er jeg sådan set ikke spor i tvivl om. Og den ganske almindelige familiebil vil blive billigere. Nogle af de eksempler, vi har hørt om, er jo sådan noget som Peugeot 3008 og lignende, altså en ganske almindelig familiebil. Det glæder da almindelige familier, at de har råd til en lidt bedre bil, en lidt mere sikker bil. Altså, det er da noget af det, der betyder noget, særlig når man har fået børn, at man har mulighed for at købe en bil, der har noget sikkerhedsudstyr, så man kan beskytte dem bedst muligt. Så jeg synes, det er dejligt, at vi kan hjælpe danskerne med at få nogle bedre biler.

Hr. Pelle Dragsted.

Nu pegede jeg bare på, at den hævelse af hastighedsgrænserne, som man vil gennemføre, vil få negative konsekvenser for trafiksikkerheden for familierne – de samme familier, som man siger, man vil beskytte. Almindelig familie, siger ordføreren, men hvad er en almindelig familie? Er en almindelig familie en familie med to i den laveste indkomstgruppe? De har da ikke råd til at købe de biler. Ordføreren siger jo selv, at det er mellemklassen. Er en almindelig familie også almindelig, hvis den ene er på førtidspension, eller er almindelige familier kun familier over en vis indkomstgruppe, når det kommer til Venstres vurdering?

Ordføreren.

Hvis man kigger ud over den danske bilpark, er en Peugeot bestemt ikke en ualmindelig bil. Det er ikke nogen bil, man køber, hvis man har sindssygt mange penge – så er det typisk ikke den bil, man vælger. Det er typisk en bil, man vælger, hvis man er en børnefamilie, der også skal tænke over økonomien i det hele og skal have økonomien til at hænge sammen. Derfor er valget, at man vælger en bil, der er rummelig og funktionel, frem for en smart bil. Det er simpelt hen ofte på grund af økonomiske årsager, man vælger ud fra det, og der kunne jeg godt tænke mig, at det, man fik, også var en sikrere bil. Altså, jeg kunne godt tænke mig, at man havde råd til at tage det valg. Vi ser flere og flere bilmærker, der lancerer sikkerhedspakker, der koster ekstra. Det er noget af det, der falder i pris, og det synes jeg da er fantastisk.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak. Jeg vil gerne bede Venstres ordfører forklare, hvordan man på længere sigt vil sikre, at vi reducerer CO 2 -udledningen fra transportsektoren. For vi står her med et lovforslag, der vil øge CO 2 -udledningen fra transportsektoren, og vi ved, at vi allerede næste år vil få meget skrappe krav fra EU om, hvor meget vi skal reducere med fra den ikkekvotebelagte sektor. Og der tror jeg Venstres ordfører må give mig ret i, at der kommer vi umuligt – umuligt – uden om transportsektoren. Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, har vi kæmpestore udfordringer lige præcis her, fordi udledningerne fra transporten ligger 11 pct. højere i dag, end de gjorde i 1990. Så vi står her med et fuldkommen forfejlet lovforslag, der trækker det her i den helt forkerte retning, og som grundlæggende samfundsmæssigt er helt idiotisk.

Så jeg vil gerne bede ordføreren om at svare på, hvad det er, man vil gøre på den lange bane, når man allerede næste år skal tage stilling til det her, og når man skaber et problem, der bare vokser med det her lovforslag, og som på længere sigt vil gøre det langt dyrere at nå de mål, som vi skal nå.

Ordføreren.

Målet med det her lovforslag er jo ikke at nedbringe CO 2, men det er, at de biler, man kører rundt i, er bedre. Det kan jo så også betyde, at nogle af dem kan køre længere på literen – det kan man håbe – så på den måde kan det godt være. Men jeg kunne da have lyst til at stille et modspørgsmål: Hvad ville Enhedslisten så have gjort? Ville Enhedslisten har gjort alle biler dyrere, sådan at folk ikke havde råd til at købe en bil, og så vi fik mindre biltransport?

Fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for modspørgsmålet. Nej, Enhedslisten ville sikre, at vi stadig væk havde afgiftsfritagelse for elbiler, som også er ganske sikre biler at køre i, sådan at det bliver nemmere for helt almindelige mennesker at vælge biler, som ikke bidrager til klimaforandringerne; som ikke bidrager til luftforureningen, som jo medfører astma, slem astma især for små børn; som medfører hjerte-kar-sygdomme og kræft for hele befolkningsgruppen. Så det var det, Enhedslisten ville gøre. Og det er det, man er nødt til at gøre, hvis man tager klimaforandringerne alvorligt og anerkender, at vi bliver nødt til at tage hånd om vores transportsektor og sikre, at vejtransporten bliver omstillet til en teknologi og til en transportform, der ikke bidrager til CO 2 -udledning og klimaforandringer.

Ordføreren.

Men der er vi jo bare uenige. For vi er ikke interesseret i at gøre almindelige biler dyrere for at gøre elbiler billigere, og det ville jo være konsekvensen af en sådan ordning. Det, vi gerne vil med det her, er at sikre, at ganske almindelige familier har råd til en bedre bil og gerne med et bedre sikkerhedsudstyr. Det kan jo også have betydning for børnene, for hvis man kører galt, kan man måske undgå, at børnene kommer meget til skade, eller at de mister deres forældre i en trafikulykke. Det synes jeg også tæller med.

Så er det hr. René Gade. Værsgo.

Uenigheden om, om det skal være grønt, er blevet belyst rigtig godt fra Enhedslistens side, og jeg kan kun være meget enig i, at der burde tænkes anderledes der.

Jeg tænker på, om man kan finde noget positivt i det ud over at se det som netop et frynsegode, altså at man kan købe en rigtig lækker bil. Jeg har stor respekt for dem, der har bragt sig selv i en situation, hvor man kan købe og prioritere en rigtig lækker bil. Men er der noget positivt for Danmark ved den her nye lovgivning, ud over at det enkelte individ kan sætte sig ind i en bil, der er lidt mere lækker?

Jeg har svært ved at se, at det gavner vækst og sikkerhed synderligt, for de nye biler, der kommer, er heldigvis omfattet af meget, meget massive sikkerhedspakker, og jeg tror ikke, noget kommer ud på det danske marked, uden at det i den grad er forsvarligt. Der har udviklingen også været med os, hvis vi sammenligner med, hvordan det var 10 år tilbage: De små minibiler, vi kører rundt i i dag, får mange stjerner i de sikkerhedstests, de gennemgår. Så er der noget positivt, ud over at den enkelte får sig en ekstra nydelse, når man sætter sig i den her lidt større bil?

Ordføreren.

Ja, der er op til flere gode ting. Før det første øger det faktisk arbejdsudbuddet. For vi får en øget mobilitet, og det betyder, at flere får mulighed for at tage et arbejde. Det er jo en rigtig god ting for samfundet, og det er også en rigtig god ting for den enkelte, fordi man får mulighed for at være en aktiv del af samfundet.

Så er der den anden del af det, nemlig sikkerhedsudstyret. Det er rigtigt nok, at den passive sikkerhed med ABS-bremser, ESP-systemer og deslige findes i stort set alle biler nu om dage. Men den moderne teknologi inden for sikkerhedsudstyr som f.eks. sikkerhedsbremser, altså at bilen selv bremser, når man kommer for tæt på bilen foran, eller det med at sikre, at bilen holder sig på vejbanen eller kommer med en advarsel, når man bliver træt, er ekstraudstyr. Det skal folk betale ekstra for. Det findes ikke i de billigste mærker.

Hvis man f.eks. tager en Nissan Qashqai, som er en utrolig populær bil i øjeblikket, så er det en ekstra pakke, man skal købe ved siden af. Den vil falde i pris, så derfor er der et incitament, som vil sikre en bilpark, der er mere sikker, og vi vil måske undgå flere uheld. Det synes jeg også er noget, som samfundet har glæde af.

Hr. René Gade, værsgo.

Jeg deler i den grad interessen for at sikre, at man i alle dele af landet skal kunne komme sikkert rundt, også selv om det offentlige ikke lige er i stand til at levere en transportløsning, der kan hjælpe en. Men jeg spørger helt oprigtigt her, for jeg har ikke nået at sætte mig ind i det endnu.

Der er nogle brugtbilsforhandlere, som har kontaktet mig, og de siger, at de lige nu oplever en stagnering, fordi ingen tør købe en bil, fordi man ikke ved, hvad der sker. Jeg ved ikke, om det er synd for dem, men hvordan kommer det til at påvirke den, der har en brugt bil i dag, og den brugtvognsforhandler, der står med en bilpark?

Ordføreren.

Jamen det er jo klart en udfordring. Det er det. Men for at undgå usikkerheden har vi jo gjort det, at det virker fra fremsættelsen, altså at lovforslaget vil gælde allerede fra den dag, det blev fremsat. Dermed er der ikke så meget usikkerhed om det, men der vil være et værditab for visse brugtvognsforhandlere, desværre.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Nu taler Venstres ordfører meget om sikkerhed og sikkerhed for børnefamilierne. Vi ved jo godt, at Venstre igennem lang tid har prøvet at male det her billede af, at Danmark nærmest har en oldnordisk bilpark, hvor det hele er ved at falde fra hinanden. Det endte jo så faktisk i Detektor, for det billede, der blev tegnet, var lige voldsomt nok, og det viste sig jo også, at det heller ikke var korrekt.

Men rækker omsorgen for børnefamilierne også til at omfatte de 3.500 mennesker, der dør hvert eneste år på grund af luftforureningen, hvor noget af det kommer fra persontransport? Den omsorg kunne måske også række til at sige: Vi skal ikke bruge penge på at understøtte benzinbiler, hvor vi faktisk giver den allerstørste check i hånden til dem, der har den allerdyreste bil, til de rigeste bilejere. I stedet for skulle vi bruge de penge på at fremme elbiler, som jo ud over, at hvis man er ligeglad med miljø og klima, i hvert fald har en meget, meget positiv effekt på vores luft. Prøv at tænke: Hvis der var 3.500 mennesker, der døde af et eller andet andet, på grund af terror, i krig, af en eller anden sygdom, ville vi jo alle sammen springe op. Var det ikke et sted at sætte ind, også for de børn, der udvikler luftvejssygdomme og andet?

Ordføreren.

Det er jo et eller andet sted lidt paradoksalt. Nu har rød blok i den grad angrebet den her ordning for at være socialt skæv, hvorefter I taler om den her elbilordning. I er utilfredse med en ordning, vi har lavet, givetvis fordi Teslaer ikke får tilstrækkelig stor andel af afgiftslettelsen. Det er en luksusbil. Den er socialt skæv. Hvis man laver en fuldstændig afgiftsfritagelse for elbiler, så er den socialt skæv. Så jeg forstår simpelt hen ikke logikken i den her argumentation, jeg hver gang hører. Nu har jeg jo taget hele diskussionen i forhold til energi og sikkerhed med en ordfører fra Enhedslisten tidligere. Jeg vil sige, at her synes jeg, det er meget vigtigt at lægge vægt på, at det her faktisk giver mulighed for bedre sikkerhed, og det er det, jeg synes er rigtig vigtigt med det her, nemlig at vi kan få nogle bedre biler, og vi kan få nogle sikrere biler. Det synes vi også er vigtigt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen sikrere for hvem? Her i København er der flere steder, hvor luftforureningen ligger over EU's grænseværdier. Vi har en hovedåre i Aalborg, hvor den ligger over, og sikkert også i en masse andre byer. Jeg taler ikke om klima og miljø – det har jeg fundet ud af at Venstre er ligeglade med – jeg taler om luftvejsproblemer, jeg taler om sygdomme som astma, hvor antallet af tilfælde er i en klar stigning, og hvor man kan se en sammenhæng med den luftforurening, der er, fordi der er nogle, der lever i en gammeldags verden, hvor man hænger fast i benzinbiler i stedet for at sige: Der er i hundredvis af dødsfald, der kan undgås, hvert eneste år, hvis man vil træde ind i fremtiden med os andre.

Ordføreren.

Jeg kan jo så sige, at det er forskellige ting, vi hjælper. En af de ting, der hjælper, er jo sikkerhedsudstyr i bilerne, det her, de kalder for Active City Stop. Det vil sige, at hvis du kører med lav hastighed, og du ikke opdager, at bilen foran dig bremser, så bremser din egen bil for dig. Det kan jo gøre, at man undgår nogle uheld. Det er jo altså også menneskeliv, der går tabt, hvis man har uheld. Det er jo noget af det, der også hjælper i byerne. Måske ikke så meget på motorvejene, den kan ikke nå at bremse på motorvejene, når man skal køre 30-50 km/t., for at den kan nå at bremse, men det hjælper i byerne. Så det her hjælper da også byboerne, hvis ordføreren var bekymret for, at det kun hjalp på landet. Det hjælper altså bredt over det hele. Det her er en sikkerhedsforanstaltning, der hjælper specifikt ved kørsel i byerne. Der er andre ting, der hjælper på kørsel alle mulige andre steder, men sikkerhedsforanstaltninger er jo også noget, der hjælper mennesker. Det er jo ikke kun luftforurening, der har en betydning, det er også sikkerhed i bilen.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er helt i orden, at ordføreren er glad for, at der er kommet lidt mere sikkerhed ud af at bruge 360 mio. kr. Det er bare et temmelig stort beløb, og jeg synes, at man godt kunne have fået bare lidt miljø for pengene. Vi har i øjeblikket nogle afgiftssystemer, der betyder, at hvis en benzinbil kører over 16 km på literen, så får man et fradrag i registreringsafgiften. Køber man en dieselbil, der kører over 18 km på literen, får man også et fradrag. Jeg synes, det er ekstremt lidt, og man skulle have set på det i stedet for.

Så har vi hele partikelforureningen, som er mest massiv, jo større byerne er, og tilsyneladende er der i København en om ugen, der dør på grund af partikelforurening, og der er en masse, der har problemer med luftvejslidelser. Jeg synes faktisk, det er alarmerende.

Når man skal justere på noget så vigtigt som bilafgifterne, skal man ikke bare have øje for, om der er lidt mere sikkerhed i bilerne. Den forurening, der kommer fra bilerne, bør man også have mere øje for.

Jeg vil godt spørge ordføreren, om ikke der er miljøaspekter omkring vores bilkørsel, som man har fået øje på i Venstre.

Ordføreren.

Jeg synes også, vi gør noget i forhold til miljø. Vi har lavet en overgangsordning for elbiler for at sikre, at de ikke helt udfases. Så vil jeg altså også sige, at den her afgiftslettelse faktisk også godt kan sikre, at vi får nogle mere miljørigtige biler. Hvis vi kigger på det, ser vi, at vi er nogle af dem, der har de motorer i Europa, der er ringest, fordi vi har en værdibaseret afgift. Det betyder, at man sender de gamle, dårlige motorer til Danmark, fordi det er værdibaseret og ikke baseret på selve værdien. Det kan jo være, at folk, når selve motorerne bliver billigere, vil vælge nogle motorer, der kører længere på literen – nogle af de brændstofeffektive motorer – og det er da noget af det, jeg håber på. Det bliver i hvert fald billigere for folk at vælge det.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

[Lydudfald] ... hvis man køber den dyrest mulige bil. Så vil man opnå den størst mulige økonomiske effekt i forhold til det, der har været virkeligheden, inden det her lovforslag bliver vedtaget. Det er jo faktum, og det er uden at skele til, hvor langt sådan en bil kører, og hvor meget partikelforurening der er fra den.

Så vi er altså ude i noget her, hvor man kan konstatere, at Venstre ikke har prioriteret miljø i den aftale, som de har lavet med deres blå venner. Det synes jeg er ærgerligt, når man rokerer rundt på så mange midler, altså at man ikke har sikret at få justeret på det at fremme biler, som kører længere på literen. Det behøver ikke udelukkende at være elbiler, men hvorfor er det ikke fremmet, at biler, der kører længere på literen, er billigere at købe?

Ordføreren.

Jeg er helt indforstået med, at Enhedslisten ikke er enig i vores prioriteringer i finanslovsaftalen, det synes jeg er helt i orden. Men jeg glæder mig nu over, at det bliver billigere for ganske almindelige familier at få en bedre og sikrere bil.

Vi har ikke flere spørgere på listen nu, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Enhedslistens ordfører, hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Det her forslag er et af de rigtig gode eksempler på den sociale profil i finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance. Mens man skærer i efteruddannelsen til ufaglærte, mens man skærer i indsatsen mod social dumping, mens man skærer i Arbejdstilsynet, mens man stjæler penge op af lommen på tusindvis af folkepensionister ved at skære i deres boligydelse, finder man 1,2 mia. kr. før tilbageløb til en julegave til de danskere, der har råd til at købe de allerdyreste biler. 300.000 kr. kan en dansker, der har råd til at købe en Porsche Turbo, spare som følge af den her lovgivning – betalt af de nedskæringer, som jeg fortalte om før.

Det er ikke bare finansieringen, der er asocial, det er også selve profilen i afgiftsnedsættelsen, for hvad er det egentlig, man gør? Sænker man afgiften for alle de danskere, der skal købe ny bil? Nej, det gør man ikke. De biler, som danskere med lave lønninger har råd til at købe, bliver ikke en krone billigere. Til gengæld kan man spare flere millioner kroner, hvis man tilhører den lille håndfuld af danskere, der har råd til de allerdyreste modeller af sportsvogne. Det er kun omkring den dyreste halvdel af de biler, der blev solgt i 2015, der ville have været omfattet af den her afgiftssænkning – det, som jeg var inde på før, nemlig biler fra omkring 160.000 kr. og opefter.

Hvis man gerne vil sænke registreringsafgiften, det er der så nogle problemer med i forhold til miljø og alt muligt andet, som vi har snakket om, men hvis man nu gerne vil, hvorfor i alverden starter man så oppefra, fra toppen, sådan at jo dyrere bil, man køber, jo større rabat får man? Hvorfor skal den halvdel af bilkøberne, der ikke har råd til de dyreste biler, stå med en lang næse? Den lavtlønnede familie, familien, hvor den ene forsørger måske er folkepensionist, står tilbage, og der er ingen gaver fra regeringen til dem. Men dem, der har råd til at købe de rigtig, rigtig dyre biler, får en lettelse på flere hundredtusinde kroner. Jeg kan godt forstå, der blev skålet i champagne hos Liberal Alliance, og jeg er sikker på, der også er blevet skålet i champagne på andre fine adresser i landet efter den aftale.

Ud over den her nærmest tegneserieagtige sociale profil, der er i det her forslag, har det også en voldsom negativ miljøeffekt. 30.000 t årligt yderligere CO 2 -udledning, altså 30.000 t. Det står vi og behandler her i Folketinget, mens hele verden er samlet i Paris for at prøve at løse en af de største udfordringer, vi som menneskehed står over for. Hvor småligt og kortsigtet er det, at man så sidder her og holder champagnefest over, at det er lykkedes at øge udledningen af CO 2 ?

Det, der var brug for, hvis man skulle kigge på registreringsafgiften, og det er også en kritik af den tidligere regering, for det lovede de sådan set i deres regeringsgrundlag, var en intelligent omlægning af registreringsafgiften, som fremmede, at det var de mest miljørigtige biler, som blev billigere, så almindelige lønmodtagerfamilier, også dem, der ikke har høje indkomster og ikke stemmer på Liberal Alliance, fik råd til at købe biler, der kunne køre længere på literen eller kørte på brændselskilder, som ikke var belastende for miljøet.

Så det her forslag er dumt, det er kortsigtet, det er asocialt, og Enhedslisten støtter selvfølgelig ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Ole Birk Olesen.

Enhedslistens omsorg for folk, der skal købe Volkswagen up!, er rørende i al sin forløjethed. Enhedslisten er tilhænger af en omlægning af registreringsafgiften på biler, som indebærer, at der kommer mere afgift på en Volkswagen up!. Den bliver altså dyrere som følge af den omlægning af registreringsafgiften, som Enhedslisten går ind for. Det er den ene ting.

Den anden årsag til, at det er rørende med Enhedslistens omsorg, er følgende: Registreringsafgiften på en up! er i dag på 20.000 kr. – 20.000 kr. En Volvo V70 stationcar vil fortsat efter sænkningen af registreringsafgiften her have en registreringsafgift på 265.000 kr. Så fordi man er en familie, der har behov for plads og derfor må købe en stationcar, skal man fortsat betale 265.000 kr. Og det synes Enhedslisten er for lidt. I stedet bekymrer Enhedslisten sig om, at købere af en up! skal betale 20.000 kr. i registreringsafgift, fordi de er så heldige ikke at have brug for så meget plads. Det er rørende, vil jeg sige til hr. Pelle Dragsted.

Ordføreren.

Det er sjovt, at Liberal Alliances ordfører giver udtryk for, at det nærmest er sådan, at hvis man har brug for plads, køber man bare en dyr bil. Jeg ved ikke, om det er gået hr. Ole Birk Olesens næse fuldstændig forbi, at vi har familier i Danmark, som ikke har penge til at købe en bil til over 160.000 kr., hvad enten de utrolig gerne ville det eller ej.

Med hensyn til hvad Enhedslisten foreslår, vil jeg sige, at den omlægning af registreringsafgiften, som vi gerne ser, vil gøre det billigere for familier at købe biler, som er brændstofeffektive, mens de biler, der belaster klimaet voldsomt, vil blive dyrere. Det er den profil, vi ville ønske, hvis vi skulle sætte os ned og forhandle en ændring af registreringsafgifterne. Vi vil selvfølgelig også i sådan en ændring tage hensyn til, at der er mennesker i det her land, som har brug for en bil – det er der jo. Det er et faktum. Der er mennesker, som ikke er så heldige at bo tæt på deres arbejdsplads. Vi har mange mennesker, der bor, hvor der ikke er kollektiv trafik, og som har brug for at kunne transportere sig selv og deres familie. Vi skal arbejde for en bedre kollektiv trafik, men vi skal selvfølgelig ikke gøre det umuligt for almindelige lønmodtagere at transportere sig selv og deres familie. Og derfor skal vi skrue et registreringssystem sammen, der er både socialt og miljømæssigt bæredygtigt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Kan jeg få hr. Pelle Dragsted til at bekræfte, at registreringsafgiften på en Volvo V70 stationcar til familien fortsat vil være på 265.000 kr., efter at afgiften er blevet sænket med det her lovforslag, mens registreringsafgiften på en up!, som hr. Pelle Voigt ... hr. Pelle Dragsted bekymrer sig om, fortsat vil være på 20.000 kr.? Det vil sige, at afgiften på en V70 er 13 gange så høj efter sænkningen som på en up!, som hr. Pelle Dragsted hellere vil sænke afgiften på, selv om partiet angiveligt går ind for, at den skal hæves i en omlægning.

Ordføreren.

Nu skal jeg nok lade være med at tage guitaren frem og begynde at spille et svar, som Pelle Voigt ville have gjort! Men det er givetvis rigtigt. Jeg kender ikke så mange familier, der har råd til at købe biler, hvor alene registreringsafgiften udgør 250.000 kr., men det er måske bare den omgangskreds, jeg har.

Det er til gengæld ikke rigtigt, at Enhedslisten bare vil gøre det dyrere for alle at køre i bil. Vi vil lave en bæredygtig omlægning af registreringsafgiften. Det er det, vi ønsker. Og den skal være både miljømæssigt og socialt bæredygtig, og den må også gerne tage hensyn til, hvor i landet man bor.

Så er det fru Merete Riisager.

Tak. Når venstrefløjen siger, at de vil lave en intelligent omlægning af afgifter, så er det min erfaring, at det vil man, fordi man gerne vil styre folks forbrug. Det intelligente ligger simpelt hen i, at politikerne skal bestemme for folk, hvad det er, de skal købe, og så indretter man afgifterne derefter. Så vil ordføreren ikke medgive, at der også er en fin ting i, at folk kan bruge deres egne penge – dem, som de nu har arbejdet sig til, den værdi, de har skabt – altså at man simpelt hen selv kan få lov til at gå hen og købe et produkt, som man selv har valgt, uden at hr. Pelle Dragsted har siddet og afvejet intelligent, hvilke produkter der er de bedste for forbrugerne?

Ordføreren.

Jamen altså, dem, der arbejder sig til deres penge, altså lønmodtagerne, synes jeg i den grad skulle have lov at beholde noget mere af den værdi, de skaber, før overskuddet bliver eksproprieret af arbejdsgiverne. Det er jo vilkårene.

Men i forhold til at styre vil jeg sige, at jeg jo har hørt Venstres ordfører stå heroppe og sige, at formålet med hele den her omlægning var at få folk til at købe større biler, som de så også siger er mere sikre. Så det er vi ikke alene om. Jeg synes, det er helt fint at bruge afgifter til at forsøge at fremme en adfærd, når vi har problemer, der er så presserende som klimaforandringen, og når vi har problemer, som er så presserende, at vi har mennesker, hundredvis af mennesker, som dør af partikelforurening.

Så kan man godt lege lalleliberalist og sige: Det er vi da ligeglade med, bare folk kan få lov til at prutte rundt i deres hamrende forurenende biler. Men det er da uansvarligt. Det er da at tage frihed fra de mennesker, som ikke kan vælge den partikelforurening fra. Vi er jo ikke adskilte individer, fru Merete Riisager. Vi lever i et fællesskab, og den forurening, som den ene påfører os andre, fratager os vores frihed.

Fru Merete Riisager.

Nu er der i hvert fald det fine ved det, at hvis man nedsætter registreringsafgiften, bliver den nyere teknologi også billigere. Det vil sige, at alle de nye biler, der kommer på markedet, og som har intelligent teknologi, som intelligente mennesker har siddet og fundet på, også bliver billigere. Det må jo – også set fra Enhedslistens side – være fornuftigt, må man sige.

Men jeg vil godt lige dvæle ved noget andet, som hr. Pelle Dragsted sagde, om den her tegneserieagtige sociale profil, vi åbenbart har i Liberal Alliance, fordi vi tillader os at drikke et glas champagne, når det er gået os godt. Har hr. Pelle Dragsted ikke også, altså ud over os tegneseriemennesker, en sympati med folk fra Kolding, som står tidligt op, som har brug for en bil at køre i, som de kan transportere deres børn i, som har behov for at komme på arbejde og til sport osv., og som nu får lidt flere penge i hænderne, som de kan bruge til havregryn eller frikadellefars – eller champagne, hvis de skulle få lyst til det?

Ordføreren.

Det kan du bande på, men hvis vi valgte at prioritere at bruge de penge på at sænke nogle skatter, så ville jeg hellere sænke skatterne på en måde, der tilgodeså alle og ikke kun dem, som kører i bil – og ikke kun dem, som har råd til at købe en bil blandt den dyreste halvdel af bilerne – altså også nogle af de familier, som står op og ikke har de spændende job, ikke har de velbetalte job. Jeg ved godt, det er de velbetalte, som Liberal Alliance interesserer sig for. Når det kommer til den helt almindelige lønmodtager, er det jo aldrig den person, jeres politik handler om, aldrig.

Så har vi ikke flere spørgere på talerrækken nu. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Og det er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance. Værsgo.

Hvis man bekymrer sig om helt almindelige danskere og deres mulighed for at indrette sig sådan, som de selv ønsker det, så er L 69 en virkelig god nyhed. En sænkelse af registreringsafgiften fra 180 til 150 pct. er historisk på den måde, at registreringsafgiften aldrig tidligere er blevet nedsat. Vi har i Danmark vænnet os til at betale enorme summer for vores biler og at køre i ældre og mindre biler, end vi behøver.

Sådan behøver det ikke være. I Liberal Alliance ønsker vi helt at fjerne registreringsafgiften. Det vil bringe os på omgangshøjde med vores nabolande Tyskland og Sverige, og det vil også være godt for jobskabelsen. En fjernelse af registreringsafgiften vil øge arbejdsudbuddet med 11.000. Alene den lempelse, der ligger i finansloven, betyder et øget arbejdsudbud på omkring 700. Det er altså primært fra denne lempelse af registreringsafgiften, at den positive effekt på beskæftigelsen kommer i finansloven.

På venstrefløjen har man en meget kraftig retorik om det her med at nedsætte registreringsafgiften. Man mener, at det er de rige folk i København, i Nordsjælland, der får glæde af det. Men nu er det jo altså sådan, at bor man i København, er det let at tage cyklen eller hoppe på metroen. Det gør jeg i hvert fald selv rigtig meget. Men bor man derimod uden for de store byer, er en bil ofte en nødvendighed. Med sænkelsen af registreringsafgiften bliver mellemklassebiler som en Peugeot 308 og en Opel Astra 1,4 T henholdsvis 7.000 kroner billigere og 8.900 kr. billigere. Det kan man købe havregryn, flyverdragter og frikadellefars for i stedet, eller man kan ringe til en håndværker eller noget helt femte. Det er glædeligt.

Det er også værd at bemærke, at en varig lempelse af registreringsafgiften er langt mere værd for borgerne end det, den koster for staten. Med en lempelse får borgerne 1 mia. kr. igen varigt, mens statskassen på sigt kun mister omkring 200 mio. kr. Det her forhold, at borgerne vinder mere, end staten betaler, er der ikke ret mange røde partier, der er optaget af, men det er vi i Liberal Alliance.

I finansloven for 2016 har vi taget hul på et opgør med de stadig stigende skatter og dermed reguleringen af borgernes adfærd. Det handler om meget mere end biler. Det handler om, at vi i højere grad selv skal være herre i eget liv, at vi skal være fri til at prioritere vores ressourcer, bringe os derhen, hvor vi ønsker, udleve vores potentiale, skabe værdi og i det hele taget leve livet med mindre politisk indblanding.

Tak. Og der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg kan forstå, at Liberal Alliance gerne vil være herre i egen bil, og jeg har også konstateret, at Liberal Alliance ikke har medvirket til, at man kunne komme frem til en intelligent omlægning af registreringsafgifterne. For når man nu vil bruge så mange penge, kunne man godt have valgt en model, hvor man sådan set fremmede nogle af de biler, der kører allerlængst på literen. Dermed kunne der opnås fordelen ved et mindsket energiforbrug og ved en mindsket partikelforurening, som går ud over alle mennesker, der færdes på gaderne, og man kunne mindske CO 2 -udslippet – det CO 2 -udslip, som vi i hvert fald er mange partier, som har et stort fokus på i de her dage, mens man i går kunne opleve, at regeringen fik en pris som dagens fossil. Der er altså nogle ude i verden, der lægger mærke til, hvad Danmark laver med den her ødelæggelse af den grønne omstilling, som ellers har været i fokus i lang tid.

Så jeg må altså her konstatere, at Liberal Alliance tænker i penge, og at folk bare skal have deres egen bil og bruge pengene til, hvad de har lyst til. Og jeg synes, det er skuffende, at Liberal Alliance ikke kan bidrage med noget, som kunne være en intelligent løsning, omkring ændringer i registreringsafgifter.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at vi tænker på penge i Liberal Alliance. Min påstand er, at det gør I også i Enhedslisten. I tænker bare på penge som noget, politikere og embedsmænd skal forbruge, hvorimod vi tænker på penge som noget, primært borgerne skal forbruge.

I forhold til en intelligent omlægning vil jeg sige, at vi jo altså i Liberal Alliance er optaget af at fjerne registreringsafgiften, så derfor er der jo ikke nogen grund til at sidde lige nu og her og være meget optaget af en omlægning. Vi er optaget af at fjerne registreringsafgiften. Nu har vi taget en ordentlig bid af den, og det er vi glade for.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren henviste tidligere til, at vi i Enhedslisten måske har sådan et tegneserieagtigt billede af Liberal Alliance. For nylig var der en god tegning i Århus Stiftstidende af en tegner, der hedder Nex – en tegning af Liberal Alliances leder, der skålede i champagne, og hvem skålede han så med? Jo, han skålede med en fattig og gjorde opmærksom på, at Liberal Alliance skålede for, hvad de havde fået til deres vælgere, samtidig med at ulandsbistanden var skåret ned. Det var rigtigt ramt, synes jeg.

Ordføreren.

Det må jo på mange måder være rart at være i Enhedslisten og føle, at man måske er moralsk ophøjet; det ved jeg ikke. I Liberal Alliance er vi sådan set optaget af, at vi øger velstanden i samfundet i det hele taget, i det danske samfund, sådan at vi kan tage os af dem, der er udsatte, og sådan at helt almindelige mennesker, der går på arbejde, kan øge deres egen velstand og være med til at øge velstanden i samfundet. Så vi har fuldstændig forskellige perspektiver. Vi har ikke i Liberal Alliance sådan en afsmag for folk fra Kolding, som står tidligt op og kører på arbejde og derfor har brug for en ordentlig bil. Dem har vi respekt for.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Fru Merete Riisagers frihedsopfattelse er lidt anderledes end min. Det kommer måske heller ikke som nogen overraskelse, for det er jo faktisk noget, vi af og til har diskuteret. Men for mig må folk, så længe de ikke skader andre, i princippet gøre, hvad de vil. Men det, jeg hører fru Merete Riisager sige, er, at nogle fås frihed skal gå ud over de mange. Og jeg ved godt, at Liberal Alliances klimaordfører i hvert fald har været ude at sige, at han er klimafornægter, og at den der globale opvarmning ikke er menneskeskabt. Men alle vi andre og alle eksperter osv. er i hvert fald enige om, at det er et problem. Og hele verdens øjne er på Paris, fordi det går ud over os alle sammen. Det er ikke kun nogle folk i nogle østater. Det er også os herhjemme. Problemerne er til at tage og føle på.

Derfor bliver vi nødt til at kigge på mange forskellige elementer for at tage vores tørn, og der er persontransporten bare vigtig. Det enkelte menneskes ret til, ifølge Liberal Alliance, at købe større biler og forurene mere er altså noget, som går ud over andre menneskers frihed.

Ordføreren.

Nu har vi jo lige i dag diskuteret elbilerne. Der har tidligere været en afgiftsfritagelse for elbiler. I Liberal Alliance mener vi sådan set, at der ikke skal være nogen registreringsafgift på nogen biler. Det vil sige, at mange af de spændende biler, som fru Lisbeth Bech Poulsen gerne ser køre ud på gaderne i Danmark, afholder vi fra at køre ud på gaderne, fordi vi har så høj en afgift. Det er simpelt hen stort set umuligt i Danmark at købe nogen af de biler, som afprøver nye teknologier, fordi vi har så høj en afgift. Hvis vi nedsætter afgiften, kan flere af de biler komme på gaden.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg ved ikke, om fru Merete Riisager var i salen tidligere i eftermiddag, da jeg stod her og sagde det. Men faktum er jo, at globalt set bliver fossile brændsler subsidieret med 5 billioner dollars alene i 2015. Så vi statsstøtter jo på verdensplan fossile brændsler med 40 gange mere end vedvarende energi. Passer det ind i en liberal optik?

Ordføreren.

Nu er det svært at diskutere sådan et verdensregnskab, når det, vi står og diskuterer i dag, er de danske registreringsafgifter. I Danmark er det sådan, at vi brandbeskatter ny teknologi, også den grønne. Vi brandbeskatter den teknologi, som fru Lisbeth Bech Poulsen gerne vil have ud at køre på gaderne. I Sverige og i Tyskland har de ikke nogen registreringsafgift. De har mange flere biler, der kører og afprøver ny teknologi, også den grønne teknologi.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak. Nu ved jeg godt, at Liberal Alliance vistnok ikke helt tror på klimaforandringerne, men når det nu er sådan, at alle verdens forskere er enige om, at der finder klimaforandringer sted, og at der også er en generel politisk konsensus om, at det er et problem, vi er nødt til at håndtere, og vi ved, at vi inden ret længe bliver pålagt at nedbringe vores drivhusgasudledninger fra transportsektoren ganske betydeligt, er det så ikke en rigtig god idé at sikre, at de biler, som private mennesker investerer i, er nogle, som kan bidrage til at løse det her problem? For hvis det ikke er sådan, skal vi jo som samfund ud at investere rigtig meget, og så bliver det vanvittig dyrt at sikre de her CO 2 -reduktioner i den ikkekvotebelagte sektor, som vi ved frem mod 2030 at vi i Danmark skal leve op til – i omegnen af 30-40 pct.s reduktion. Så er det ikke en rigtig god idé, og bliver man ikke nødt til at bruge et afgiftssystem til at sikre, at de klimavenlige biler er langt billigere end dem, som skader klimaet, og som jo dybest set bidrager til samfundsøkonomiske omkostninger, der er ganske betydelige?

Ordføreren.

I Liberal Alliance anerkender vi skam klimaforandringer. Det tror jeg også at ordføreren godt ved, for så vidt jeg har forstået, er hun klimaordfører. Så hun har sikkert fulgt med i debatten og har også fulgt med i, hvad vores politiske leder har sagt. Så det ved hun sikkert ganske udmærket.

Men jeg kunne tænke mig at stille et modspørgsmål. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at hvis man nu fjernede registreringsafgiften, ville der komme mange flere biler på gaden i Danmark, som havde nyere teknologi, og som afprøvede nogle af de teknologier, som ordføreren gerne vil have afprøvet også i Danmark, sådan at Danmark på vores jord også kunne være med til at få de her biler på gaden? Det gør man i Tyskland, og i Sverige har man flere af den her slags biler, der kører og afprøver ny teknologi. Skal vi også gøre det i Danmark ved at fjerne registreringsafgiften?

Fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak. Jeg har især fulgt med i, hvad Liberal Alliances klimaordfører kommer med i diverse debatindlæg i forskellige medier, og der må jeg bare sige, at man bliver ganske meget i tvivl om, hvad der egentlig er Liberal Alliances officielle linje i forhold til klimaforandringerne. Med hensyn til ordførerens bemærkning vil jeg sige, at Enhedslisten meget gerne vil fastholde afgiftsfritagelsen for elbiler, men vi mener ikke, at vi løser problemet og får investeringerne over i elbiler, hvis vi samtidig fjerner registreringsafgiften på alle andre biler. Sandheden er jo, at det ikke er nok, at vi bare får en lille del over på el. Vi skal have en ganske betydelig del af vores bilpark over på el inden for ganske få år.

Ordføreren.

Nu kan vi godt stå her og diskutere klima, men det, vi diskuterer i dag, er jo registreringsafgiften, og det er sådan, at Liberal Alliance synes, at det var helt fint, at der var afgiftsfritagelse for elbiler. Det støttede vi. Vi synes bare, at det skulle gælde alle biler. Som ordføreren sikkert er klar over, gjaldt den afgiftsfritagelse ikke for hybridbiler og mange af de andre teknologier, som ordføreren sikkert er interesseret i at få på gaden. I Enhedslisten er man altså mere optaget af en omlægning end en fjernelse af registreringsafgiften, som ville betyde et veritabelt boost på det danske marked i forhold til de teknologier, som ordføreren er optaget af.

Så har vi ikke flere på spørgelisten. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Alternativets ordfører, og det er hr. René Gade. Værsgo.

Jeg vil gerne anerkende, at det ikke er en klimadiskussion, vi har her, og derfor vil jeg også prøve at begrænse mig til at tale skattepolitik. For at møde hinanden synes jeg også, at jeg må gå i rette med mig selv. Jeg tror, at jeg tidligere på dagen kom til at betone meget voldsomt, at det var luksusbiler, vi talte om. Jeg vil gerne sige, at det er det ikke nødvendigvis. Der er mange andre biler end luksusbiler, vi taler om her.

Men det helt grelle for os i Alternativet og måske det eneste nye, jeg rigtig bidrager med nu, er, at jeg simpelt hen intet positivt kan finde i den her forordning. Der er intet, der peger i retning af større bæredygtighed. Der er intet, der peger i retning af, at vi får større social lighed. Der er intet, der peger i retning af, at danskerne generelt får bedre muligheder for at købe en god transportform. Vi får bedre muligheder for at købe en transportform, der er bedre end det, vi har, og måske nyere og mere lækker. Men man skænker det overhovedet ikke en tanke at sikre sig, at folk kommer til at investere i noget, der peger ud i fremtiden, altså noget med netop klima og at køre længere på literen, så vi bruger mindre CO 2 pr. km. Det synes jeg er interessant, og skulle man finde noget som helst positivt i den her forordning, så skulle det være det. Noget, der skærer i øjnene, er, at finansieringen går på, at vi kommer til at bruge mere benzin. Det giver meget lidt mening i mine øjne, som jeg hørte fra fru Lisbeth Bech Poulsen før: Man gør noget til glæde for nogle, hvilket rent faktisk går ud over nogle andre, idet man gør vores samlede CO 2 -udledning større, for at nogle til gengæld kan få bedre biler. Men skævvridningen er enorm.

Nu, når jeg siger, at jeg ikke vil tale om luksusbiler, så vil jeg gerne tale om, at når det er ca. 50 pct. af markedet i dag, der ikke kommer til at få glæde af det her, er det virkelig mange mennesker, der ikke kommer til at få glæde af det. Jeg tænker, at det er ligegyldigt, om det er luksus, vi taler om. Det er mere interessant at sige: Hvem er det, vi vil gavne? Vi har i Alternativet meget svært ved at se, at det her gavner nogen som helst ud over dem, som får en frynsegode på statens regning, og som måske ikke har så voldsom meget brug for det.

Så det bliver et nej fra Alternativets side.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Jeg er faktisk lidt uenig med Alternativets ordfører her. Jeg mener i allerhøjeste grad, at det her lovforslag handler om klima, og det er meget vigtigt, at vi også diskuterer klima, når vi behandler et lovforslag, som ændrer registreringsafgiften, og som øger CO 2 -udledningen fra transporten. For den grønne omstilling, der skal sikre, at vi løser klimaforandringerne, og at vi gør det i tide, handler jo om så meget mere end bare et par vindmøller hist og pist og et par solceller på taget. Det handler jo netop om, at vi er nødt til at kigge på alle sektorer i vores samfund, hvad enten det er erhvervspolitik eller skattepolitik eller uddannelsespolitik, eller hvad det nu kan være, for at sikre, at alt, afgifter, skatter, bakker op om den grønne omstilling og sikrer den grønne omstilling. Så er ordføreren ikke enig med mig i, at det her i meget høj grad handler om klima?

Ordføreren.

Det var altså ikke en indlagt finesse fra min side i forhold til at få et godt spørgsmål, for det er jeg selvfølgelig fuldstændig enig i. Det, jeg prøvede at sige til at starte med, var, at jeg gerne ville imødekomme Liberal Alliance; måske jeg har påpeget et par gange, at det ikke nødvendigvis kun er luksusbiler, og der kan vi godt komme til at skævvride debatten en lille smule – også for mit eget vedkommende – ved at sige, at det kun er dem, det drejer sig om. Den her debat er ekstremt vigtig i forhold til miljøet og klimaet, og vi vil jo også gerne holde elbilerne fuldstændig fritaget for afgifter i den her indkøringsperiode.

Der, hvor det så alligevel kommer til sin ret at dreje det over på kun at være skattepolitik, vi snakker om, er netop, i forhold til hvem det er, der får fordelen af det her. Der tænker jeg at vi har problemet, og det er det eneste sted, vi har inddraget ordet luksusbiler, altså i forbindelse med den massive mangel, vi kommer til at få i skattekassen, i forhold til de her meget store biler, hvor det faktisk er meget store beløb, vi kommer til at gå glip af. Det kan godt være, at det så er helt fair procentvis, men jeg ser bare ikke rigtig, at dem, der kan købe de her biler, kommer til at gå så voldsomt meget op i, om det nu bliver lidt billigere, eller om det er en lille smule dyrere, fordi det faktisk går ud over miljøet, når man køber dem.

Spørgeren frafalder. Så går vi videre til den næste, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Hr. René Gade nævner korrekt, at det er ca. 50 pct. af de biler, der bliver solgt i dag, som nu får en lavere registreringsafgift. Det betyder jo fremover, at det vil være mere end 50 pct., for flere vil så købe dem, fordi de er blevet billigere.

Men det er jo et lidt sjovt argument. Vi har verdens højeste registreringsafgift i Danmark, og fordi vi har det, er det kun de 50 pct. mest velbeslåede i Danmark, der har råd til at købe en bil af en vis størrelse, fra den nedre middelklasse og op, altså hvad angår størrelsen på bilen. Og derfor må vi aldrig nogen sinde sænke den afgift, for så er det igen de mere velbeslåede eller i hvert fald de 50 pct. rigeste, der får en lettelse, og det må de for guds skyld ikke. Men det er jo, fordi vi har så høj en registreringsafgift, at det kun er de mennesker, der kan købe dem. Den mest solgte bil i Sverige er en Volvo V 70, som i dag i Danmark betragtes som en luksusbil, men det er jo kun, fordi der er så høj registreringsafgift på den. Den mest solgte bil i Danmark er en Volkswagen up!

Så er det ordføreren.

Jeg tror faktisk – og det er fuldstændig uden empirisk belæg – at der er mange af Liberal Alliances vælgere, der ville være helt okay med at fastholde de her afgifter, hvis man oplevede, at man havde et velfærdssystem, der gav de ydelser, som man nu engang forventede, og så man ikke behøvede at bruge privathospital, eller hvad man nu ellers kunne komme til at gøre, og hvor man ellers også kan købe sig fra det med penge.

Jeg tror altså, det er forkert at sige, at fordi man går imod det her, som på ingen måde gavner andre end folk, der i forvejen har det, de skal bruge, så er man bare ude efter de rige. Nej, det er vi overhovedet ikke. Det skal bare ikke gå ud over andre, at man får lov til at købe de biler – og det gør det klimamæssigt. Det er simpelt hen et regnestykke, der er dårligt for klimaet, at vi laver den her lovgivning, og det kan vi ikke gå ind for. Det er ikke, fordi man skal være efter de rige. Der er mange, som ikke ville blive betegnet som rige rundt om køkkenbordene derhjemme, der også får glæde af den ordning, så det er ikke det, vi er ude efter. Den er bare skæv for miljøet, og den er skæv socialt, fordi dem, der har allermest brug for at få hjælp, får ingen hjælp af den her ordning.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det, vi laver her, har en ekstremt lille og meget, meget marginal effekt på miljøet. Det har en ekstremt lille effekt. Til gengæld har det en meget, meget stor effekt for danskernes private velfærd. Altså, vi har jo råd til med det her at sænke afgiften i 2016 med 1,2 mia. kr., men for statskassen koster det kun 350 mio. kr., fordi der er adfærdseffekter og dynamiske effekter i det. Folk køber en større bil osv., og så kommer der flere penge i statskassen på grund af det.

Der er et ekstremt velfærdstab i Danmark, og det er det korrekte ord. Det er det ord, økonomer bruger, altså et ekstremt velfærdstab, som følge af at vi kun får varigt 200 mio. kr. ekstra i statskassen via den her del af afgiften, men danskerne taber 1 mia. kr. på den her del af afgiften. Der er et velfærdstab på 800 mio. kr. som følge af den her afgift, som vi nu sænker. Det er rigtig, rigtig godt.

Ordføreren.

Gangen fra de 1,2 mia. kr. til de 350 mio. kr. efter afløb er netop inklusive et større forbrug og et større køb af større biler og en højere udledning af CO 2 . Det er godt nok ikke det, vi får penge for, men det er altså det, vi er imod. Så jeg tror ikke, at vi bliver enige. Det er simpelt hen fundamentalt, at vi for at kunne gå med i noget skal have overskud på den sociale, den miljømæssige og den økonomiske bundlinje.

Jeg anerkender fuldstændig, at den økonomiske bundlinje, når vi taler finanslov og skat, må være meget, meget betragtelig og meget væsentlig. Det anerkender jeg, og derfor prøver jeg også at imødekomme det, hvor jeg nu kan. Men det giver simpelt hen ikke overskud på nogen af de bundlinjer for os, for dem, vi kerer os om, netop dem, der er brug for pengene, dem, der socialt er i den lavere ende.

Tak til Alternativets ordfører. Jeg kan ikke se nogen ordfører fra Det Radikale Venstre. Det betyder, at det er SF's ordfører, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det her lovforslag er, som det også er blevet sagt tidligere, både socialt skævt og klimamæssigt helt ude i hampen, og selv om vi ikke taler ret meget om det i Danmark, taler resten af verden om Paris og om, hvad der skal ske der. Det er, som om det slet ikke er gået op for rigtig mange mennesker her i vores eget lille smørhul, hvilke kolossale udfordringer vi står over for. Vi diskuterer skattelettelser og afgiftslettelser til de rigeste, samtidig med at man som regering sammen med de borgerlige støttepartier slagter boligydelser til de fattigste pensionister, og der er et kontanthjælpsloft, og man har på hele det grønne område og hele klimaområdet overhovedet ikke nogen ambitioner. Jeg synes, det er meget fattigt, og det er meget, meget kortsigtet, og SF er selvfølgelig imod lovforslaget.

En fjerdedel af den globale CO 2 kommer fra transportsektoren, og man vurderer, at bilparken i 2050 globalt set vil være tredoblet med over 2 milliarder biler. Så kan man sige, at Danmark er et lille land, og man kan spørge, hvad det betyder i det store regnskab. Men det betyder noget, og det var jo derfor, at 950 ngo'er i går skammede Danmark ud som et Fossil of the Day-land. Det er godt nok noget, vi kan være stolte over.

Vi bliver nødt til at omlægge vores transportsystem grundlæggende. Jeg er født og opvokset i Sønderjylland og har boet mange år i Nordjylland, og der er mange steder i landet, hvor man skal have en bil, og det skal man også have i fremtiden. Men det skal være nogle andre biler end i dag, og når man laver det her trick, giver man ikke dem, der ikke har ret mange penge, en mulighed for at spare nogle penge, men man giver til den halvdel, der har råd til de dyrere biler, så vi får nogle større biler, og mange af dem vil også udlede mere CO 2 . Det står der sort på hvidt.

Så det her stunt er et anslag imod miljøet, imod indsatsen mod luftforurening, imod sundheden og imod en mere social fordeling, og det er simpelt hen manipulerende at sige, at det her er noget, der er til stor fordel for ganske almindelige børnefamilier. For det er dem, der kan købe de allerdyreste biler, der får en skattelettelse på flere hundrede tusind kroner.

Der er blevet sagt så meget heroppefra, og vi ved jo udmærket, at der er et flertal for det her lovforslag. Jeg synes bare, det er ærgerligt, for vi kunne lave et helt andet afgiftssystem, hvor vi sagde: Okay, der er stadig væk folk, der har mange biler, og de vil gerne købe en lækker Tesla osv., og det skal de også have lov til. Nogle har måske lidt færre penge og køber en mellemklasse-elbil, andre har endnu færre penge og køber nogle af de mindre biler, som der jo også bliver udviklet på hele tiden, og så er der masser af mennesker, der aldrig har råd til en bil. Men det er jo ikke den intelligente omlægning, der her er i gang, og det er selvfølgelig også en selvkritik, i forhold til da vi selv sad i regering, for da kunne vi det heller ikke.

Men det her er jo ikke bare at stå stille, det er at gå i den fuldstændig forkerte retning. Så jeg synes, det er et meget ærgerligt og gammeldags og kortsigtet lovforslag, vi behandler i dag, og jeg tror, det vil tilføje noget til det sorte ry, Danmark er ved at få i udlandet. Vi har ikke førertrøjen på længere. Det er et stykke tid siden, vi var kendt som det grønne foregangsland.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Der er så mange ting, jeg kunne tage fat i, men den første ting, jeg vil tage fat i, er, at fru Lisbeth Bech Poulsen siger, at det er manipulation at sige, at det her kommer almindelige familier til gavn. Altså, hvordan kan man sige, at det er manipulation, at en Opel Astra bliver 9.000 kr. billigere, at en Peugeot 3008 bliver 18.000 kr. billigere, eller at en Volvo V70, som er drømmebilen for rigtig mange familier, bliver 28.000 kr. billigere? Det er da fuldstændig korrekt, at det bliver billigere for almindelige børnefamilier. Det er den ene ting.

Den anden ting: Kan fru Lisbeth Bech Poulsen bekræfte, at for ca. 1½ år siden stod hun og jeg i et radioprogram, hvor fru Lisbeth Bech Poulsen talte for, at registreringsafgiften på de små biler skulle sættes i vejret? Den skulle være højere, fordi der kørte alt for mange rundt, sagde fru Lisbeth Bech Poulsen. Gymnasieelever i Nordjylland fik dem af deres forældre, i stedet for at man tog bussen, så derfor skulle de være meget dyrere, så der ikke var så mange. Og nu står fru Lisbeth Bech Poulsen og siger, at det er ærgerligt, at de ikke bliver billigere med det her. Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Nej, det, jeg siger, er, at det er ærgerligt, at man ikke laver et system, så de miljøvenlige, klimavenlige biler bliver billigere. Og så siger jeg: Når man så alligevel vælger at lave det her, er det den ene halvdel af bilejerne, der vil få noget ud af det.

Jeg ved ikke, om hr. Ole Birk Olesen har en anden definition af ganske almindelige børnefamilier, end jeg har. Men der er mange typer almindelige børnefamilier. Altså, min mor tjente, tror jeg, 23.000 kr. – hun arbejdede på kontor og var enlig mor, og vi havde ikke råd til en bil. Det var jo ikke, fordi vi var fattige, men det var der bare ikke råd til. Så er der andre, f.eks. to ufaglærte, en mor og en far, som da også vil købe billigere biler. Sådan er der da masser af mennesker i det her land, som ikke vil få noget ud af det. Til gengæld er der nogle, der køber meget dyre biler, og det skal de have lov til, for der er jo et frit valg. Men politisk skal vi da prøve at skabe nogle rammer, og vi siger, at det er det, vi har et afgiftssystem for; det er for at prøve at nudge folk til at træffe nogle mere fornuftige valg til glæde for os alle sammen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det er rigtig rart at høre om den omlægning af bilafgifter, som SF hele tiden taler om. SF havde skatteministerposten, var det i 3 år? – jeg tror, det var i 3 år af den sidste valgperiode – uden at tage noget som helst initiativ til at omlægge registreringsafgiften. Nu kommer vi så her og gør noget for, at almindelige familier også har råd til at rykke fra den lille up! op til måske en Golf, en Skoda Octavia eller lignende, fordi den er gjort billigere og ikke belagt med en 180 pct.s afgift. Og så skal vi høre fra SF, at vi i stedet skulle omlægge registreringsafgiften, efter at SF har siddet i regering og har haft skatteministerposten i 3 år uden at gøre noget som helst. Det er da mageløst.

Ordføreren.

Jamen det startede jeg også med at sige. Jeg synes så bare ikke, at løsningen på, at man ikke kunne finde en løsning på det tidspunkt, er at gå den fuldstændig modsatte vej ved at lægge stemmer til et lovforslag, der vil sikre meget mere CO 2 -udslip, og som kommer de rigeste bilejere mest til gode. Altså, det er jo ikke bare at stå stille – det er at gå fuldstændig den modsatte vej, i fuldstændig den modsatte retning.

Vi vil gerne have en omlægning af hele systemet, og det vil vi også gerne lave bredt i Folketinget, men det skal komme de mest klimavenlige biler til gode, også i den billige ende, så også folk, der ikke har så mange penge, kan købe en bil, som ikke bidrager til CO 2 -udledningen.

Jeg synes ikke, at det her Folketing tager den største udfordring, vi overhovedet har, alvorligt nok.

Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Brian Mikkelsen.

Det er et fantastisk godt forslag. Respekt også til Liberal Alliance for at få kæmpet resultater hjem under finansloven på det her område, for det kommer jo netop helt almindelige familier til gavn, at vi får sænket registreringsafgiften fra 180 til 150 pct., for hvad betyder det for almindelige familier? Det betyder mere mobilitet, og det betyder, at man får nemmere ved at komme til og fra arbejde; det betyder, at man får nemmere ved at være familiemenneske; det betyder, at man får nemmere ved at kunne fungere i sit lokalsamfund uden for de store byer.

Så det er en plus-plus gevinst for helt almindelige familier, for helt almindelige mennesker, at det nu bliver billigere at købe også almindelige familiebiler. Det betyder noget for miljøet, det betyder noget for sikkerheden, og det betyder noget for komforten. Og hvorfor er det så afgørende? Jo, hvis vi godt vil have et Danmark i balance, hvis vi godt vil have en situation, hvor familierne får mulighed for at kunne have et fornuftigt og anstændigt liv også uden for København og Århus, så skal der være mulighed for, at man har en bil, som man kan køre børnene til idræt i, som man kan komme på arbejde i, og som man kan bruge, når man skal handle.

Jeg synes ikke, der er nogen modsætning mellem, at vi har et meget velfungerende kollektivt transportsystem, samtidig med at vi sikrer nogle bedre biler til danskerne. Jeg synes ikke, at det er hinandens modsætninger. Jeg vil gerne være med til at investere i kollektiv transport, så man har nogle bedre togforbindelser og i lokalområderne nogle bedre busforbindelser. Men det, der er afgørende for helt almindelige familier og helt almindelige mennesker, er altså, at man får nogle billigere biler.

Vi ville gerne være gået endnu længere ned i forhold til registreringsafgiftprocenten. Det var så ikke muligt under de forhandlinger, der var, men vores mål er stadig væk at få sænket de 180 pct., som nu kommer ned til 150, til i hvert fald 105 pct. Det betyder, at der ikke er noget skel, og i sidste ende skal vi bare have gjort bilerne billigere, for det er til gavn for alle danskere uden undtagelse.

Hvis jeg sådan lige skal prøve at reflektere over ligheds- og ulighedsdiskussionen og fordelingsdiskussionen, der også har været under debatten, så forstår jeg den ikke. Der er jo ikke nogen, der taber noget ved, at almindelige familier nu kan købe en Ford Mondeo. Der er jo ikke nogen, der taber noget ved, at man kan købe en biltype lige niveauet højere end den, man havde før. Der er jo ikke nogen mennesker, der taber noget ved det. Miljøet har også gavn af det, sikkerheden har gavn af det, og familierne har gavn af det.

Så hvis man virkelig skulle være argumenterende i det her, så er det jo nærmest kun sådan et jantelovsargument, der skulle gøre, at man var imod det. Så skulle det nærmest være sådan et misundelsesargument, der skulle gøre, at man var imod, at vi sænkede registreringsafgiften. For der er jo ikke nogen mennesker, der taber noget på det. Det er for øvrigt en relativt billig fornøjelse på grund af de dynamiske effekter at sænke registreringsafgiften.

Så ja, man kunne godt gøre historien kortere. Det gør jeg så også nu ved at sige, at vi selvfølgelig bakker op om forslaget, for det er en del af finansloven, og det flugter fuldstændig med konservative tanker om at sænke registreringsafgiften.

En kort bemærkning til fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu er De Konservative jo blå bloks grønne samvittighed og klimaets stemme, og vi står jo sammen om den her 40-procentsmålsætning i 2020, som Klimarådet netop har konstateret i øvrigt er en samfundsøkonomisk rigtig, rigtig god og klog forretning. Det er også rigtig klogt, hvis vi ser det på den lidt længere bane, nemlig at når vi bevæger os mod 2030, skal vi realisere endnu større CO 2 -reduktioner, så hvis vi ikke begynder at tage fat på de ikkekvotebelagte sektorer meget snart, udskyder vi bare et problem.

Det er lidt det, som det her lovforslag handler om, for de ikkekvotebelagte sektorer er jo bl.a. transportsektoren, og vi bliver nødt til at tage fat om transportsektoren, hvis vi skal nå både de kortsigtede, men også de langsigtede klimamål. Vi ved jo, at vi inden længe bliver pålagt nogle ganske betydelige reduktionsforpligtelser i den ikkekvotebelagte sektor fra EU. Det her lovforslag vil så øge CO 2 -udledningen. Hvad tænker ordføreren, og hvad tænker Det Konservative Folkeparti på lidt længere sigt? Hvordan skal vi håndtere det her problem i forhold til transport?

Ordføreren.

Jeg synes, at der bliver blandet æbler og bananer her. Det, at vi giver familierne mulighed for at købe nogle lidt bedre biler, som betyder, at man kan komme på arbejdet og man kan have sin familie derhjemme, står jo ikke i modsætning til, at vi skal investere i den kollektive transport, at vi også skal stille skrappe miljøkrav, at vi jo f.eks. mener, at man burde have gjort noget mere for elbilerne i forhold til den aftale, som vi behandlede for et par timer siden her i salen. Så vi har tårnhøje ambitioner på klimaområdet, men ambitionerne skal jo gå hånd i hånd med, at vi stadig væk har råd til at finansiere dem. Og vækst i Danmark afhænger altså af, at familierne har mulighed for at bo forskellige steder i Danmark, at man har mulighed for at komme til og fra arbejdet, og at man i det hele taget har en mobilitet.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Det er ikke at blande æbler og pærer eller bananer, eller hvad det nu var. Pointen er her, at tingene hænger sammen, og hvis vi skal løse klimaproblemerne, bliver vi nødt til at løfte blikket og ikke falde ned i de her sektorhuller, hvor vi kigger på tingene isoleret set. Så kommer vi ingen vegne. Så gør vi det, som vi gør i dag, at vi vedtager et lovforslag, eller I vedtager et lovforslag, som øger CO 2 -udledningen, og så udskyder man et problem, som man er tvunget til at håndtere på et eller andet tidspunkt, og som kun vil gøre det her dyrere. Pointen er, som det også fremgår af Klimarådets rapport, meget tydelig. Vi kan ikke løse det her med kollektiv transport. Det er vejtransporten, vi er nødt til at gøre noget ved, og vi er nødt til at ændre investeringer fra benzinbiler til elbiler.

Ordføreren.

Man kan ikke stille det op på den måde, for det er da klart, at vi ville være et renere land, et miljørenere land, hvis man afskaffede alle biler og vi alle sammen kørte i hestevogn igen. Men det tror jeg heller ikke at ordføreren er interesseret i. Så den måde, vi kan finansiere vores vækst på det grønne område og klimaambitionerne på, er, at vi jo stadig væk har et fornuftigt arbejdsmarked og også har vækst i erhvervslivet. Danmark er stadig væk et foregangsland på det grønne område. Vi synes, at regeringen har været lidt for barsk på det grønne område i forhold til nogle af de besparelser, de har lagt op til, men hvis vi sammenligner os med de fleste andre lande, er vi stadig væk foregangsland, og det går hånd i hånd med, at vi har en vækst og en udvikling af arbejdspladser herhjemme, og der betyder mobilitet også rigtig meget.

Hr. René Gade, Alternativet.

Ja, det er et spørgsmål om det her med, at det ikke går ud over nogen. Der tænker jeg, at ud over, at det går ud over miljøet, kan jeg simpelt hen ikke forstå, at ordføreren ikke mener, at det går ud over nogen, for vores velfærdssystem er vel en samlet kage. Så det kan godt være, at det ikke går ud over nogen, i og med at dem, der køber de mindste biler, ikke får frataget noget, men alt andet lige vil det jo være sådan, at når der er nogle andre, der får noget, er der i hvert fald nogle, der tager fra den her samlede velfærdskage, hvor det så er dem, der ikke har så meget, der i hvert fald ikke tager noget i denne omgang. Det har jeg egentlig ikke altid noget problem med, hvis det bare skaber noget, hvis det er en investering i noget bedre.

Men som jeg også har fremført tidligere, kan jeg simpelt hen ikke se, hvad det er, vi skaber med det her, ud over at det er et frynsegode. Det fremmer jo intet. Der blev sagt livskvalitet før – eller nu kan jeg ikke engang huske, hvad termen var hos Liberal Alliance – men det gavner jo ikke noget andet end en livskvalitet, der bliver forøget hos nogle relativt velstående mennesker, nogle, der i hvert fald ikke har problemer økonomisk. Der tænker jeg bare: Kan ordføreren virkelig mene, at der ikke bliver taget noget fra nogen i den samlede kage?

Ordføreren.

Ja, det er jo et relativt billigt forslag. På trods af de tal, der ellers har været fremme fra flere forskellige partier, koster det jo kun netto ca. 360 mio. kr., og det er faldende hen over årene. Det er ingen penge i det samlede statsbudget, så det her er et meget, meget billigt forslag.

Men hvorfor betyder det noget, at det ikke betyder noget for nogle andre? Det er, fordi velfærden bliver større i det danske samfund. Det er også derfor, at der kommer et større arbejdsudbud, ved at man sænker registreringsafgiften, for så kan vi være mere mobile. Det vil sige, at der er flere, der kan komme på arbejde, og man kan også passe sin familie derhjemme. Så på den måde hænger det sammen.

Man kan lave et regnskab, som siger: Hvad koster det sådan finanslovsmæssigt? Men så kan man jo også lave et regnskab ved siden af, som vi jo også gør, og som siger: Hvad betyder det velfærdsmæssigt? Der er det plus-plus-plus, fordi flere i familierne får mulighed for at kunne komme på arbejde og samtidig passe deres familie derhjemme.

Hr. René Gade.

Jeg er stor tilhænger af at se på de afledte effekter og synergierne, så jeg vil ikke afvise, at der kommer flere arbejdspladser. Men jeg tænker, at det alligevel er en ligning, som det er lidt svært at sige er et faktum, i og med at det har noget at gøre med den fleksibilitet, man ønsker at skabe, går jeg ud fra. Der har jeg ikke lige svaret på om det nu også er korrekt.

Jeg tænker bare, at det er væsentligt at sige, at det her i den grad er skidt for miljøet. For noget af den besparelse, der kommer til at være i forhold til de 1,2 mia. kr., der bringer dem ned på 350 mio. kr., kommer jo netop ved, at vi forurener endnu mere. Der må jeg sige: Det rimer bare ikke på det Konservative Folkeparti, jeg ser for tiden, og det ærgrer mig da en lille smule.

Ordføreren.

Jeg er glad for den saglighed, som der i øvrigt også er i dialogen her, men jeg mener som grøn konservativ, at det er bedre at lade vækst gå hånd i hånd med klimaforbedringer og en aktiv miljøpolitik, end at man lukker øjnene og vil skrue tiden sådan 10-20 år, måske endda 30 år tilbage og have en helt anden form for transportsystem. Det, at vi investerer i vækst, ved at vi bl.a. sænker registreringsafgiften – og mange andre ting, vi kan gøre, som Det Konservative Folkeparti har foreslået på erhvervsområdet – gør jo, at vi så også har råd til at investere i klimaforbedringer og i at have en høj ambition på miljøområdet.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Man kunne jo godt have lavet den her omlægning af registreringsafgiften, så man havde fremmet salget af biler, der kører langt på literen. Den vægtning kunne man jo godt have lavet, og jeg ærgrer mig lidt over, at man fra Konservatives side ikke fik trumfet det igennem, for jeg tror egentlig, at den samlede finanslov medfører en CO 2 -belastning. Og det gør jo, at den opgave, vi skal løse sammen, bliver større. Konservative har jo fremsat et beslutningsforslag om, at vi skal holde fast i vores mål om at reducere udledningen af CO 2 med 40 pct, og det skal jo ske inden for transport- og landbrugssektoren.

Derfor er det lidt ærgerligt, at man i finansloven tager elementer med, som øger CO 2 -belastningen, for så bliver den opgave, som vi skal løse sammen, endnu større. Jeg kan sådan set godt finde på virkemidler, men jeg kan også godt se konturerne af, at det på mange felter inden for trafik og landbrug kan blive en udfordring at blive enige med De Konservative.

Jeg vil f.eks. gerne foreslå, at man nedsætter hastigheden i byerne og på motorvejene. Det ville reducere CO 2 -udslippet betragteligt. Men kan den konservative ordfører løfte sløret for, hvor De Konservative ser at CO 2 -udslippet kan reduceres, når vi skal leve op til målsætningen om en reduktion på 40 pct.?

Ordføreren.

Det har vi et helt væld af redskaber til. Der er en hel palet, som vi også har været ude og præsentere tidligere. Vi holder fast i den målsætning om en reduktion på 40 pct., hvad vi for øvrigt har tilkendegivet i en aftale med den tidligere regering og Enhedslisten, som også var med i den aftale. Det holder vi fast i. Der er jo så et flertal uden om regeringen på det punkt, og det må vi jo få udmøntet og konkretiseret.

Vi har også sagt, og det hænger så sammen med den her diskussion, at det ikke må koste arbejdspladser, og at det ikke må koste konkurrenceevne. Den tilføjelse skal vi hele tiden have med, for vi mener, at tingene går hånd i hånd. Lad os tage diskussionen om hastighedsgrænserne.

Hvis man satte hastighedsgrænserne ned eller gik ind og lukkede øjnene og ligesom skruede tiden tilbage til hestevognenes tid og afskaffede alle biler, som jeg nævnte for en kollega før, så ville man spare rigtig meget CO 2 -udledning og få et langt bedre klima. Men vi ville jo ikke kunne finansiere vores vindmøller i Danmark. Vi ville ikke kunne finansiere vores biomasse, vi ville ikke kunne investere i vandkraft og jordvarme og alle mulige andre ting, hvis vi ikke også havde noget vækst og nogle arbejdspladser i Danmark. Derfor hænger tingene sammen og går hånd i hånd.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg tror godt, at registreringsafgiften på biler kunne have været lavet uden at inddrage hestevogne, absolut, men vi bliver jo bare nødt til at sige, at vi har en stor opgave foran os. Jeg ser meget frem til den, og jeg har rigtig mange forslag. Jeg synes, vi har en fælles opgave med at få inddraget mest muligt af civilsamfundet, så det ikke kun er i små politiske cirkler, vi skal finde den CO 2 -reduktion, men at vi får en åben dialog med alle parter i energisektoren og civilsamfundet, så vi kan komme frem til noget, der virker og kan give arbejdspladser. Det samarbejde ser jeg meget frem til.

Ordføreren.

Den bold vil vi meget gerne tage op, for det er vi fuldstændig enige i, og jeg glæder mig meget til den dialog. Omkring registreringsafgiften vil jeg sige, at vi også gerne havde set, at man var gået i gang i gang med en mere ambitiøs omlægning af registreringsafgiften, så man ikke bare havde lukket øjnene og sat procentsatserne ned.

Vi får ikke fjernet registreringsafgiften helt, men man kan godt lave en mere intelligent omlægning af den. Det har regeringen jo også nævnt i regeringsgrundlaget, og vi har selvfølgelig også nogle konkrete forslag til det, hvor et af parametrene selvfølgelig er miljø og klima, når registreringsafgiften skal omlægges.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det skatteministeren.

Først vil jeg gerne takke for tilslutningen til lovforslaget fra et flertal af partier. Det er de partier, der står bag finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Og som det vel også er gået op for de fleste, der har fulgt debatten, handler lovforslaget jo i al sin enkelhed om at nedsætte den høje registreringsafgiftssats fra 180 pct. til 150 pct. Den danske registreringsafgift er blandt verdens højeste, og derfor ønsker vi i regeringen med det her forslag at gøre det billigere for danskerne at købe familievenlige og trafiksikre biler. Jeg kan sige, at selv om vi nedsætter registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct., vil Danmark fortsat være et af de lande – desværre, vil jeg også sige – hvor vi betaler den højeste afgift på det at eje og køre i en bil.

Afgiftsnedsættelsen betyder, at en mellemstor familiebil vil blive 10.000-20.000 kr. billigere. Det betyder samtidig, at danskerne fremover vil have bedre muligheder for at købe nogle nyere biler med bedre udstyr og forhåbentlig også bedre sikkerhed.

En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes at have en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Det, man har regnet sig frem til, er, at effekten er i størrelsesordenen 700 fuldtidspersoner årligt, og det synes jeg sådan set også hører med til den diskussion, vi har her i dag, altså at det her er noget, som skaber beskæftigelse.

Jeg skal selvfølgelig takke for alle de indkomne høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget, også til trods for at forslaget har været i en meget kort høring. Men det skyldes jo finanslovsprocessen og det faktum – og det anerkender en hel del af høringsparterne også – at når man politisk har besluttet, at man nedsætter registreringsafgiften, så handler det om hurtigt at få det vedtaget, sådan at dem ude i virkeligheden kan indstille sig på det, ellers går bilmarkedet fuldstændig i stå. Men derfor er det stadig væk beklageligt, at der ikke har været 4 ugers høringsfrist på lovforslaget.

Jeg ser selvfølgelig frem til den videre behandling af forslaget, der kommer til at være, jeg vil svare på spørgsmål både i dag og også i udvalgsbehandlingen.

Hvis jeg sådan skal reflektere en lille smule over den debat, vi har haft her i dag, er det jo rigtigt, og det er der jo også svaret, at når man nedsætter registreringsafgiften, bliver der måske solgt lidt flere biler, og måske bliver der solgt lidt større biler, og det kan føre til en lidt højere udledning af CO 2 . Men det, at folk køber større biler, fører ikke nødvendigvis i sig selv til en højere udledning af CO 2 . Det kan jo være mere miljørigtige biler, som de køber. Det gør det i øvrigt også billigere at købe store luksus elbiler som f.eks. en Tesla. De bliver også positivt begunstiget af de lave afgiftssatser. Så den der kobling, som jeg kan høre at en del venstrefløjspartier har om, at det her er en miljømæssig katastrofe, og at man slet ikke kan være bekendt at gøre sådan noget her, samtidig med at der afholdes et klimatopmøde i Paris, må jeg sige i virkeligheden er lidt virkelighedsfjern. Det her vil selvfølgelig føre til en øget udledning af CO 2 , men hvis man endelig skal begrænse udledningen af CO 2 , og det har vi jo forpligtet os til – og på et tidspunkt kommer vi måske til at skulle forpligte os på de ikkekvotebelagte områder – så er det mest omkostningseffektive sted at starte altså ikke registreringsafgifterne og bilområdet, fordi vi jo netop har meget, meget høje registreringsafgifter på området, også stadig væk efter den her afgiftsnedsættelse.

Jeg synes, det her er en god dag for dem, der ønsker, at danskere skal have mulighed for at fragte sig rundt i bil, og som også ønsker, at danskerne skal have mulighed for at købe lidt større biler og lidt mere sikre biler og lidt mere familievenlige biler, end det var tilfældet før. De skal glæde sig over det her lovforslag. Selv om der er lidt utilfredshed blandt nogle af Folketingets partier, må jeg sige, at når jeg er rundt at besøge folk i landet, bilhandlere og andre, er man faktisk glad for, at det her forslag kommer, og det skaber altså også lidt beskæftigelse.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Ja, bilhandlerne er glade. Det kan nok ikke komme som nogen voldsom overraskelse for nogen. Så blev der snakket om, at det skaber beskæftigelse. Jeg håber, vi er enige om, at det er sådan noget strukturel beskæftigelse, altså lidt trylletryllebeskæftigelse, som ingen rigtig ved om nogen sinde bliver til reel beskæftigelse. Jeg kan ikke se, hvordan det, at nogle mellemdyre og meget dyre biler bliver billigere, skulle skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det resultat er vist noget, man skal være ansat ovre i Finansministeriets beregningsafdeling – altså dem, der også regnede på effekten af dagpengereformen – for at komme frem til.

Men mit spørgsmål er egentlig meget enkelt: Synes ordføreren, eller undskyld, ministeren – nu skal jeg udtrykke mig ordentligt – at der er en fair social fordelingsprofil i det her, altså i finansloven? Man tager penge op af lommen på folkepensionister, tusinder af folkepensionister, og så bruger man pengene på den her måde, altså bl.a. på at gøre det op til flere millioner kroner billigere at købe de allerdyreste modeller af sportsvogne. Er det en social profil, som ministeren er stolt af?

Ministeren.

Jeg anerkender ikke præmissen for spørgsmålet. Det her er jo en finanslov, som de borgerlige partier har lavet. Der har man givet ret mange penge til velfærd, særlig rettet mod de ældre, og det har været et ønske fra Dansk Folkeparti. Så er der andre partier, der har haft andre ønsker. Det har været en af Liberal Alliances, og som jeg forstår det, også De Konservatives mærkesager, at vi skal betale mindre i registreringsafgift, og jeg forstår udmærket det ønske. Vi betaler verdens højeste registreringsafgift, og selv med den her nedsættelse, som er ganske væsentlig, vil vi stadig væk absolut være i den gruppe af lande, hvor man betaler mest for at eje og køre rundt i en bil.

Jeg tror grundlæggende på, at vi lever i et land, hvor kollektiv trafik er et godt supplement i de større byer, men uden for de større byer har man simpelt hen brug for at komme rundt i bil. Det her giver mulighed for, at man kan købe en lidt større bil, og det mener jeg ikke giver nogen social slagside. Den her kobling fra boligydelse til de ældre og til billigere biler kan man ikke lave.

Hr. Pelle Dragsted.

Selvfølgelig kan man da det. I har jo selv fortalt, at med den her finanslov skulle I finansiere alt, hvad I fandt på af gaver. Selvfølgelig hænger det sammen. I skal bruge 1,2 mia. kr. før tilbageløb på det her, og da der, efter hvad I selv siger, ikke var nogen penge i kassen – det kan man så diskutere – så skulle I ud og finde dem. Hvor fandt I så de penge? Jo, dem fandt I bl.a. ved at gå ud og bede folkepensionisterne – en af de grupper i Danmark, som har allerallermindst – om at aflevere 7.000-10.000 kr. om året eller mere. Altså, kan vi ikke få et svar: Er det en god social profil set med regeringens øjne?

Ministeren.

Igen: Jeg køber simpelt hen ikke præmissen for spørgsmålet. Det er ikke overraskende, at Enhedslisten ikke vil gøre det billigere at køre i bil. I hvert fald i hovedstaden bryder Enhedslisten sig slet ikke om biler. Så skulle alle folk tvinges til at køre i bus eller på cykel, og der bliver jeg bare nødt til sige, at det er muligt, det kan lade sig gøre i hovedstaden, men det kan ikke lade sig gøre i resten af landet. Det er et helt fair synspunkt at ville have billigere biler. Det er der en del af de borgerlige partier der ønsker, og det får man med det her forslag.

Jeg synes til fulde, vi kan stå inde for den sociale balance i finansloven, hvor der jo er ganske mange millioner til ældreområdet, som rammer og tilgodeser nogle af de svageste i det her samfund.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten kan bedre lide mennesker end biler, det er da helt rigtigt.

Jeg må jo konstatere oven på debatten her, at man i forligskredsen om finansloven ikke har kunnet finde frem til intelligente løsninger, da man skulle omlægge registreringsafgiften. Man har ikke kunnet prioritere miljø, så man kom frem til en løsning, der kunne give mindre energiforbrug, mindre partikelforurening, og det synes jeg faktisk er meget væsentligt. Her i København siger man at der dør en om ugen på grund af partikelforurening. Man kunne have valgt en løsning, der havde vægtet nogle CO 2 -reduktioner.

Det kunne også være, man kunne have gjort op med nogle tåbeligheder i de her registreringsafgifter, hvor folk, der køber en bil med lovlige bremser, sådan set får et fradrag i registreringsafgiften, fordi der er lovlige bremser i den nye bil, de køber. Altså, det virker helt grotesk.

Men jeg synes, der ligger nogle forpligtelser, når man er minister, og når der er en forligskreds, der ikke vil finde på noget intelligent, nemlig at man så inddrager hele det store embedsapparat i at finde på fornuftige løsninger. Så jeg er faktisk lidt skuffet over, at ministeren ikke er kommet frem til en bedre løsning og har overtalt forligskredsen til at finde på noget mere intelligent. Har ministeren ikke et par kommentarer til det?

Ministeren.

Altså, det, der er aftalt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, er aftalt med partierne bistået af embedsmændene i centraladministrationen, der hjælper med det faglige grundlag. Embedsmænd er jo ikke politikere. Det er en politisk beslutning, der har været ønsket fra Liberal Alliances side, en indrømmelse, de har ønsket at få, et kompromis, der er indgået. Dansk Folkeparti har fået en værdighedsmilliard til en lang række områder, hvor man tilgodeser de ældre – som Dansk Folkeparti i øvrigt havde lovet i valgkampen – for at få indfriet deres valgløfter. Liberal Alliance har fået noget på registreringsafgiften, og det synes jeg sådan set der er udmærket social balance i.

Så tror jeg, at man skal lade være med at tro, at det at lave en stor omlægning af bilafgifterne er noget, man gør rundt om bordet ved finanslovsforhandlingerne. Det bliver man nødt til at bruge noget mere tid til, og hvis man derfor ønsker at sænke registreringsafgiften, synes jeg sådan set, det er en udmærket måde, man har valgt at gøre det på, med det, der ligger i det her lovforslag.

Men jeg har svært ved at forestille mig, at Enhedslisten, uanset hvordan vi gjorde det, ville være begejstret for at gøre noget som helst ved registreringsafgiften, fordi man jo grundlæggende hellere vil have, at folk kører i bus eller på cykel end i bil.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Det er altid sådan lidt urimeligt at lægge andre folk ord i munden, specielt når man har det sidste svar. Jeg synes nu nok, at Enhedslisten mange gange har sagt, at selvfølgelig skal vi have persontransport og bilisme i det her land. Der er mange steder – det ved ministeren såvel som jeg – hvor det ikke giver mening at have busser og tog, og der skal man have bil, men nogle andre biler end i dag.

Jeg vil gerne stille ministeren er ret simpelt spørgsmål – tror jeg det er. Mener ministeren, at klimaforandringerne og global opvarmning er den største udfordring, vi alle sammen står over for?

Ministeren.

Det kommer jo an på, på hvilken sigt man snakker om. Inden for en kommende årrække tror jeg der er problemer der er større, men på meget lang sigt er der udfordringer på klimaområdet, og dem bliver vi nødt til at forholde os til og bliver nødt til at finde nogle løsninger på, og vi bliver også nødt til at finde nogle varige løsninger, men vi bliver også nødt til at have det, vi i regeringen kalder grøn realisme. Hvis vi skal reducere i CO 2 -udledningen, hvordan kan vi så gøre det mest effektivt og samfundsøkonomisk billigst, og der er det altså ikke registreringsafgifterne, som man skal starte med at tage fat på, der er det andre steder, der efter vores opfattelse giver mere mening. Men jeg anerkender til fulde, at udfordringerne med klimaforandringerne og global opvarmning er et problem, men altså på mellemlang og lang sigt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er meget godt at få fastlagt det. For grunden til, at præsident Obama siger, at det er det største problem, grunden til, at en lang række af verdens ledere siger, at det er det største problem, grunden til, at FN's Klimapanel siger, at det er det største problem – og jeg kunne blive ved – er jo, at det ikke kun påvirker biodiversitet, natur, alle sådan nogle ting, som jeg godt ved at der er masser der ikke går op i, det skaber også i hundredvis af millioner klimaflygtninge, krige, konflikter og alt muligt. Så det handler om meget mere end klima og grøn omstilling for os, der går op i det, det handler også om en masse ting, som I går op i.

Derfor mener jeg bare, at når ministeren snakker om den mest omkostningseffektive måde at gøre noget ved det her problem på, skulle man tage at lytte til sit eget klimaråd.

Ministeren.

Jeg tror, at det, der måske adskiller en del af venstrefløjen og så i hvert fald mit parti og regeringen, er jo spørgsmålet om, om vi skal gå dansk enegang. Og der må jeg sige, at der anerkender jeg jo, at vi har en udfordring med klimaforandringer, men vi skal jo løse dem sammen med resten af verdens lande, og der kan vi jo i Danmark godt lave CO 2 -reduktion via at fordoble vores registreringsafgifter og lade være med at have folk til at køre i bil, men det er jo ligegyldigt, hvis der er dobbelt så mange mennesker i Tyskland, der kører dobbelt så meget bil som i Danmark. Så der bliver vi nødt til at se tingene i en sammenhæng, og det er derfor, vi skal have den grønne realisme, og så skal vi, forhåbentlig i fællesskab, få løst den her klimaudfordring, som vi står over for.

Tak. Og så skal jeg beklage, at jeg snød hr. Søren Egge Rasmussen for den anden korte bemærkning før, så den får han nu.

Tak. Jeg kan forstå på ministeren, at det, der her er på vej til at blive vedtaget om registreringsafgiften, ikke er det, der sådan løser CO 2 -problemerne, men at ministeren anerkender, at der er nogle udfordringer, og at man skal komme frem til nogle varige løsninger. Nu er vi jo en række partier, der i løbet af kort tid gerne vil slå fast, at den 40 procents CO 2 -reduktion i 2020 er noget, vi vil holde fast i, og det er stadig væk sådan lidt uvist, i hvilket omfang regeringen vil spille med og vil arbejde sammen med os for at nå til det mål. Så jeg vil gerne høre skatteministeren, om det er noget, som vi kan forvente at han vil gå ind i, og om vi kan have en proces, hvor vi kan gøre brug af det stærke embedsapparat, som ministeren har i ryggen.

Skatteministeren.

Ja, man er velkommen til at spørge om forskellige ting, og så er det min forpligtelse som minister at svare Folketinget, så spørg løs, det kan jeg rolig sige. Vi har jo også et ønske om at leve op til klimaforpligtelserne, men vi vil gøre det med en grøn realisme, og også uden at det i unødigt omfang går ud over konkurrenceevnen og vi går dansk enegang og mister danske arbejdspladser, samtidig med at landene omkring os ikke lever op til deres forpligtelser. Der skal være en sammenhæng imellem det, vi gør i Danmark, og det, man gør i landene omkring os.

Hr. René Gade, Alternativet.

Jeg tror, vi er mange, der først nu er ved at forstå de her klimaudfordringer, og hvor meget de egentlig bevirker, vi hører det fra hele verden. Vi hører det fra Paris lige nu, og vi hører det fra mange politikere herhjemme og også jævnligt fra Venstrefolk. Jeg vil gerne spørge ministeren, om befolkningen i Danmark på nogen måde kan se ud fra den politik, der bliver ført lige nu, at der er nogle af de ting, vi gennemfører i Danmark, som er gode for miljøet, og her tænker jeg i særdeleshed på skattesiden, når vi nu sidder i Skatteudvalget og diskuterer det, og lad os holde os til det, for ellers bliver det næsten et umuligt spørgsmål. Jeg har utrolig svært ved at se det, og det er derfor, vi måske bliver lidt skingre i den her debat. For vi har flere gange i dag hørt, at det er pebernødder, vi taler om, og at det her er en lille ting, og at det måske ikke er der, hvor vi burde sætte ind rent klimamæssigt. Det bliver bare utrolig svært ikke at tage det med ind i alle betragtninger, for der er simpelt hen efterhånden ikke nogen steder, hvor man tilgodeser klimaet og miljøet. I det her tilfælde kunne man jo havde gjort det ved kun at tilgodese de store klimavenlige biler.

Ministeren.

Ja, det kunne man godt, men man har valgt at lave en generel sænkelse af registreringsafgiften. Det betyder jo, tror jeg, sådan set, at hvis man køber præmissen – og den forstår jeg man har hos en stor del af venstrefløjen og også i Alternativet – at danskerne går op i klimaet og miljøet, så er de, når de nu køber en bil, også villige til at tænke på det og ikke kun på deres pengepung, og der synes jeg sådan set som liberal, det er fornuftigt, at vi giver den valgfrihed. Jeg synes da, at den her regering laver masser af ting, der er gode for klimaet og for miljøet, og jeg tror, at man, hvis man sammenligner Danmark med en lang række andre lande i Europa, så vil se, at vi er førende på klima- og miljøområdet. Vi er førende i forhold til vedvarende energi, og vi kommer også til at være førende i de kommende år.

Hvis jeg skal nævne noget, vi gør på skatteområdet, så kan jeg sige, at vi jo bl.a. sammen med Alternativet har lavet den grønne boligjobordning, hvor man nu kan få fradrag for en række ting, der også har en klima- og miljømæssig effekt. F.eks. kan man, hvis man installerer et ladestik i sit hus, bruge boligjobordningen til det, og man kan også bruge den til en række andre ting, bl.a. klimasikring.

Hr. René Gade.

Det er præcis det, jeg gerne vil frem til. Altså, når vi giver nogle lempelser, når vi giver folk flere penge mellem hænderne, så synes jeg, det er interessant, at vi føler, at det er en investering, fordi det gør noget bedre for samfundet, og der er der eksempelvis lige præcis en boligjobordning eller et eller andet, hvor man sænker noget, der skaber større social lighed eller gør noget godt for miljøet, og så er der en eller anden retning, man sætter. Jeg vil bare gentage for sidste gang i dag, at vi her giver noget, der minder om fryns, til nogle, der i forvejen har så rigeligt, og det er ikke, fordi det er luksus, men det er nogle, der ikke har et behov for at få hjælp lige p.t.

Ministeren.

Det kan man jo diskutere. Jeg tror sådan set, der er en masse børnefamilier, som nu kan købe en lidt mere sikker og lidt større familiebil, som synes, det er meget rart og er glade for det, så jeg køber ikke helt præmissen. Det er sådan set mit indtryk, at man i Alternativet, som jo er et parti, hvor man tror på den kollektive bevidsthed i forhold til klima og energi, også må have tillid til, at det er sådan noget, danskerne ønsker at prioritere, når de bestemmer, hvordan de bruger deres penge, og de køber sig en ny bil eller en rød bøf eller noget andet.

Hr. Jesper Petersen, Socialdemokraterne.

Jeg vil godt tilbage til finansieringsdelen af spørgsmålet her. For ministeren må jo kunne bekræfte, at man hele vejen igennem diskussionerne om finansloven har arbejdet med et princip om, at man var nødt til at få hver en krone ind, som man ville give ud igen i forbindelse med aftalen – men at man som udgangspunkt ikke mente, at der var noget at forhandle med. Det mener jeg så også man kan diskutere, men det var det, der var regeringens præmis.

Derfor er det vel også korrekt, at hvis ikke man havde lavet den skattelettelse, som der her er tale om, havde der ikke været behov for i samme grad at lave de besparelser, man laver på uddannelsesområdet, på forskningsområdet, på boligydelsen til ældre, som vi har nævnt, og på forskellige andre velfærdsområder.

Jeg ved så ikke, hvad det er for et af dem, man skal pege ud, men bare sådan helt overordnet vil jeg bede skatteministeren om at bekræfte, at man ville have kunnet tage de her 200-360 mio kr. mindre fra de områder, hvis man ikke ville have givet den her skattelettelse.

Ministeren.

Jamen man kan jo kun bruge penge én gang, så jeg kan bekræfte, at det kan man kun, og at en finanslov er udtryk for en prioritering, men jo også et kompromis, hvor der ikke er nogen partier, der får det hele, fordi der ikke er nogen partier, der har 90 mandater. Det tror jeg grundlæggende er meget godt for vores folkestyre, for vores samfund og for vores land.

Men der ligger jo også til grund for den her finanslov et ønske om at gøre kagen større, og derfor er der en positiv beskæftigelsesmæssig effekt. Jeg tror, at hvis jeg ikke tager meget fejl, så øger finansloven for 2016 den strukturelle beskæftigelse med 1.500 personer. Det kan man sammenligne med den tidligere regerings finanslov for 2015, der havde en negativ beskæftigelsesmæssig effekt på 1.000 personer.

Så vores ønske er jo også at forsøge at gøre kagen større, at skabe mere vækst og velstand og bedre vilkår for virksomheder – for at der på længere sigt kan komme flere penge, bl.a. også til ældreomsorg og velfærd.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg må jo sige, at jeg har den stik modsatte opfattelse af, hvad regeringens finanslov egentlig går ud på, nemlig at den er meget kortsigtet og skærer ned på mange af de ting, der faktisk ville kunne bringe vores samfund videre. Men det er så en større finanslovsdiskussion. Jeg er glad for bekræftelsen af, at man kunne have undladt nogle af de her besparelser og efter min mening forringelser, hvis man ikke ville have givet den her skattelettelse. Det har man så alligevel valgt at gøre.

Mit spørgsmål er så nu: Når man så vælger at putte nogle penge i det at lette registreringsafgiften, hvad er så ræsonnementet bag at lette den i topdelen og ikke flytte skalaknækket op og så at sige også gavne de billigste biler? Hvad er ræsonnementet bag det?

Ministeren.

Jamen der er jo ikke nogen hemmelighed i, at det har været Liberal Alliance, der har haft det her som deres mærkesag. Det har været den indrømmelse, de har ønsket og forhandlet for at få i finansloven, og derfor har de også haft stor indflydelse på, hvordan den er udmøntet. Det er en sejr til Liberal Alliance. Jeg tror, at hvis andre partier havde været med i finansloven, f.eks. Socialdemokratiet, eller hvis Venstre havde haft 90 mandater, jamen så havde vi muligvis gjort det anderledes.

Men det er det kompromis, vi har forhandlet os frem til, og jeg synes, det er et kompromis, jeg til fulde som skatteminister og regeringsmedlem kan stå på mål for. Men det er jo sådan, at det kunne være, at andre ville have lavet det anderledes, hvis de havde forhandlet om finansloven.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.