Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1596817_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NAER:
Den 8. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 5. februar 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 28 til L 68, forslag til lov om lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække. (Justering af reglerne om kvælstofnormer), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 28 (L 68):
”I hvilke oplande vil de ophævede krav til ændret jordbearbejdning, der er
indregnet i Kvælstofudvalget, øge udledningen af kvælstof i relation til en
ophævelse af de nuværende kvælstofnormer?”
Svar:
De ændrede krav til jordbearbejdning betyder potentielt en samlet merudledning
på ca. 50 tons kvælstof. I Kvælstofudvalgets samlede opgørelse indgår de 50 tons
jævnt fordelt ud over alle oplande i forhold til landbrugsarealets størrelse. På
samme måde vil udfasningen af de reducerede kvælstofnormer betyde en potentiel
samlet merudledning på ca. 4.726 tons kvælstof i 2021. I Kvælstofudvalgets
samlede opgørelse indgår de 4.726 tons jævnt fordelt ud over alle oplande i forhold
til landbrugsarealets størrelse.
De 50 tons er et skøn, og Aarhus Universitet er blevet bedt om at foretage en mere
præcis geografisk fordeling, herunder fordeling på baggrund af jordtyper.
Eva Kjer Hansen
/
Frederik Bruun Birnbaum
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk