Til lovforslag nr.
L 68
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække
(Justering af reglerne om kvælstofnormer)
[af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2015 og var
til 1. behandling den 8. december 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde-
vareudvalget.
Udvalget ønsker, at lovforslaget efter 2. behandling hen-
vises til fornyet behandling i udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
30. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm.
del – bilag 103, folketingsåret 2014-15, 2. samling. Den 20.
november 2015 sendte miljø- og fødevareministeren de ind-
komne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
nisteren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et
åbent samråd med udvalget den 28. januar 2016.
Miljø- og fødevareministeren har efterfølgende sendt ud-
valget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens
besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til miljø- og fødevare-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret
med undtagelse af spørgsmål 20-25, som forventes besvaret
inden 2. behandling.
2. Udtalelse fra udvalget
Udvalget har under sin behandling af lovforslaget konsta-
teret, at høringssvar og høringsnotat fra den igangværende
høring over den strategiske miljøvurdering (SMV) først kan
forventes efter den 17. februar 2016, jf. svar på spm. 18. Hø-
ringssvarene og høringsnotatet vedrørende den strategiske
miljøvurdering er et væsentlig bidrag til belysningen af lov-
forslagets virkemåde og konsekvenser. Udvalget finder det
meget problematisk, at dette materiale ikke kommer til at
indgå i udvalgets beslutningsgrundlag forud for afgivelse af
betænkning. Udvalget mener, at det er afgørende, at lovgiv-
ningsarbejdet fra ministeriets side tilrettelægges på en sådan
måde, at udvalgsarbejdet tilgodeses og giver medlemmerne
mulighed for at have et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag,
herunder at de nødvendige høringssvar og høringsnotater er
modtaget. Dette er efter udvalget opfattelse et vigtigt ele-
ment med henblik på at sikre lovkvaliteten.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
ler lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX018266