Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 4
Offentligt
1584916_0001.png
Indhold
1.
Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer ....................... 2
1.1 Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer ................................................... 2
1.2 Nuværende natur- og miljøtilstand og nul–alternativ ........................................................10
1.3 Miljøforhold der kan blive væsentligt berørt ....................................................................... 11
1.4 Eksisterende miljøproblemer ............................................................................................... 13
1.5 Internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål .............................................................. 14
1.6 Planens indvirkning på miljøet ............................................................................................ 16
1.7 Miljøvurderingens gennemførelse og grundlag for prioriteringer og valg ........................ 20
1.8 Overvågning .......................................................................................................................... 21
1.9 Ikke teknisk resume .............................................................................................................. 21
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0002.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
1. Miljørapport for Forslag til
plan om ændrede
gødskningsnormer
Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale
om at gennemføre en række konkrete initiativer, herunder et paradigmeskifte for miljøreguleringen
af landbruget, for at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget
og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark – i samspil med
natur og miljø. Dette skal bl.a. ske ved at lempe kvælstofreguleringen.
En lempelse af kvælstofreguleringen kan påvirke vandmiljøet, hvorfor nærværende miljørapport er
udarbejdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015 om miljøvurderinger af planer og
programmer. Rapporten skal indeholde oplysninger, der følger af lovens bilag 1.
Der har forud for udarbejdelsen af indeværende miljørapport været foretaget en såkaldt scoping-
proces, hvor relevante myndigheder har haft mulighed for at levere input til emner, som efter
myndighedernes opfattelse bør medtages i miljørapporten. Dette har resulteret i 4 høringssvar (3
kommuner samt KL). De indkomne bidrag er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, det er
vurderet relevant og muligt.
1.1
Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer
Indhold
Der er fremsat lovforslag om ændring af jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
(justering af reglerne om kvælstofnormer). Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer. Hensigten er, at ministeren i
forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen ved bekendtgørelse kan påbegynde en udfasning
af de reducerede kvælstofnormer i det omfang, det på fagligt og juridisk grundlag er vurderet, at
tilførsel af den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser på
natur- og miljøområdet. Planen for udnyttelse af lovens bemyndigelse indeholder en beskrivelse af
nye regler for, hvor meget kvælstof landmændene må anvende på deres landbrugsarealer, og det er
således denne plan, der er genstand for nærværende miljørapport. Justering af reglerne om
kvælstofnormer udgør en ændring af den gældende nitrathandlingsplan, idet regler om
kvælstofnormer udgør en foranstaltning efter nitratdirektivet, bilag III, pkt. 1, nr. 3.
Nuværende regulering
Gødskningsloven har bl.a. til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på
at begrænse udvaskningen af kvælstof. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof opgøres som
summen af kvælstofkvoterne for de enkelte marker i virksomheden. Kvælstofkvoten for hver enkelt
mark beregnes på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i
det pågældende klimaområde og jordbonitet. Miljø- og fødevareministeren fastsætter afgrødernes
kvælstofnormer.
2
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0003.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
Det fastsættes ved bekendtgørelse kvælstofnormer for hver enkelt afgrødekategori ved
standardudbytte for klimaområder, jordbonitet og særlige vandingsbehov. Normerne fastsættes
med udgangspunkt i en økonomisk optimal kvælstoftildeling, som indstilles af Normudvalget.
Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk for den mængde kvælstof, der giver det
økonomisk optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra det ekstra udbytte lige
netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofgødning. De økonomiske optimale normer fastsættes
på baggrund af biologiske forsøg, som undersøger udbytter og kvælstofbehov, og justeres ud fra en
prisrelation mellem en afgrødes afsætningspris og prisen på kvælstofgødning. Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet (DCA) har formandskabet for Normudvalget.
Normudvalget består herudover på nuværende tidspunkt af repræsentanter fra Nationalt Center for
Miljø og Energi under Aarhus Universitet (DCE), SEGES, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen.
Under Normudvalget er der bl.a. nedsat en arbejdsgruppe vedrørende de økonomiske optimale
normer. Arbejdsgruppen ledes af SEGES.
Ved fastlæggelsen af de gennemsnitlige økonomiske optimale kvælstofnormer indgår
kvælstofprognosen for den pågældende 1-årige planperiode
1
, ligesom der tages hensyn til
udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at ville kunne realiseres uden
restriktioner i kvælstoftilførslen.
Kvælstofnormerne i bekendtgørelsen fastsættes som ovenfor nævnt med udgangspunkt i de
indstillede gennemsnitlige økonomiske optimale normer, som reduceres med et vægtet gennemsnit
på 10 % som besluttet i aftalen om Vandmiljøplan II (VMP II) af 17. februar 1998. Hertil kommer de
beregningstekniske justeringer, som er aftalt i forbindelse med Vandmiljøplan III (VMP III) af 2.
april 2004 og Aftalen om Grøn Vækst af 30. april 2009. Dette indebærer, at normreduktionen af de
gennemsnitlige økonomiske optimale normer maksimalt kan fastsættes til 10 %, dog således, at den
samlede årskvote på landsplan ikke kan overstige årskvoten for planperioden 2003/2004 reguleret
for effekten af afgrødeforskydninger.
Kvælstofandelen af arealer, der ikke længere indgår i landbrugsmæssig drift, vil herefter
beregningsteknisk blive fradraget den samlede årskvote på landsplan. I forbindelse med Grøn
Vækst blev det fastsat konkret, at reduktionen af den samlede årskvote som følge af udtagning af
arealer til byudvikling, skovrejsning mv., skulle indebære en reduktion på 1.000 ton kvælstof i
vandmiljøet. Dette blev udmøntet som reduktion af det landbrugsmæssige areal med 10.000 hektar
årligt med udgangspunkt i det areal, der var under landbrugsmæssig drift i planperioden
2007/2008.
De således reducerede kvælstofnormer fastsættes årligt i gødskningsbekendtgørelsen, der udstedes
med henblik på regulering af jordbrugets anvendelse af gødning i en konkret planperiode. Det
bemærkes, at i planperioden 2015/2016 er afgrødernes normer fastsat til 20,34 % under økonomisk
optimum.
Hovedformål
Planens hovedformål er at udfase normreduktionen, der i det nuværende regelsæt reducerer
gødningstildelingen med 20,34 % under økonomisk optimum, under hensyntagen til forpligtelserne
i nitratdirektivet. Beregningsgrundlaget for fastsættelsen af de økonomisk optimale normer
fastholdes, men den ovenfor beskrevne metode til at reducere de økonomisk optimale normer
bortfalder og erstattes af en politisk fastsat reduktion af de økonomisk optimale normer, som er
mindre end den nuværende på 20,34 %. Det er hensigten, at den nuværende normreduktion
udfases med 2/3 i februar 2016 og fuldt ud fra planperioden 2016/2017, dvs. fra 1. august 2016. Det
er forventningen, at mertildelingen af gødning som følge af ændringen alene vil bestå af
handelsgødning. De fastsatte normer skal overholde de kriterier for fastsættelse af bestemmelser
om en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, som fremgår af nitratdirektivet.
1
Planperioden løber fra 1. august til 31. juli året efter.
3
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0004.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
Normen vil på den baggrund fremadrettet, dvs. når normreduktionen er fuldt udfaset, årligt blive
fastlagt som den, inden for rammerne af nitratdirektivet, økonomisk optimale norm, der indstilles
til NaturErhvervstyrelsen årligt af Normudvalget. Den samlede årlige kvælstofanvendelse på
landsplan vil afhænge af den årlige afgrødesammensætning og det samlede årlige areal med
dyrkning af afgrøder, der udløser en norm.
På baggrund af Aarhus Universitets beregninger af effekt på udvaskning i forhold til rodzonen er
ved indregning af retention beregnet den isolerede effekt i kystvandmiljøet på landsplan af planen
for udfasning af normreduktionen ved 2/3 udfasning i 2016 og fuld udfasning fra 2017 og frem til
ca. 2.740 tons kvælstof i 2016 stigende til ca. 4200 tons kvælstof i 2017, ca. 4.350 tons kvælstof i
2018 og 4.725 tons kvælstof i 2021. En udfasning af normreduktionen vil endvidere øge mængden
af nitrat i grundvandet og medføre en merudledning af ammoniak til vandmiljøet og naturen. Den
øgede udledning af ammoniak til luften vurderes at blive ca. 1.600 tons i 2016 stigende til ca. 2.700
tons i 2021. Hertil kommer en mulig effekt af, at tilskyndelse til anvendelse af
ammoniakreducerende miljøteknologi reduceres, hvilket kan medføre, at anvendelsen af forsuring
og evt. nedfældning reduceres. Ydermere er det angivet i baselinerapporten fra 2015, at øget
proteinindhold i korn vil kunne resultere i øget N-udskillelse og dermed øget ammoniaktab. Da en
øget ammoniakemission vil skulle elimineres i henhold til internationale forpligtelser, behandles
påvirkningen fra ammoniak ikke i nærværende miljørapport. Endelig kan planen indebære en
påvirkning af klimaet gennem øget CO2-udledning. Da normudfasningen ikke påvirker
harmonikravene, vurderes det, at normudfasningen ikke medfører øget udledning af fosfor.
Tilsvarende forventes normudfasningen ikke at føre til en øgning af belastningen som følge af
pesticidanvendelsen.
I regeringens plan indgår, at den isolerede miljøpåvirkning som følge af øget gødskning til dels
imødegås af en række modsatrettede effekter, herunder væsentligst effekten fra andre, allerede
vedtagne initiativer såsom økologi, vådområdeindsatser, udvikling i landbrugsarealet, reduceret N-
deposition som følge af NEC (jf. Kommissionens forslag fra januar 2015) mm. Dette er den såkaldte
baseline 2021-effekt. Disse tiltag bidrager alle til en reduceret næringsstofudledning fra landbruget.
Baseline 2013-2021 er beregnet til en reduktion på hhv. 2.535, 3.266 og 3.870 tons kvælstof i
kystvande i 2016, 2017 og 2018 . Det bemærkes, at den planlagte ophævelse af randzoneloven
reducerer baseline-effekten med 725 tons kvælstof årligt. Det er således vurderet, at udfasning af
normreduktionen modregnet baseline-effekten medfører en merudledning på hhv. 915, 1.395 og
1.004 tons kvælstof i kystvande i hhv. 2016, 2017 og 2018 forudsat, at husdyrproduktionen i
Danmark er uændret.
For at håndtere den tilbageværende merudledning til kystvande og grundvand iværksættes følgende
nye initiativer:
1.
Landmændene afskæres fra 2016 fra at anvende brak og randzoner som alternativer til
pligtige efterafgrøder, hvis arealerne også anvendes som miljøfokusområder (MFO) som
en del af de grønne krav i reglerne om direkte betalinger til landbrugere
(Grundbetalingsordningen). For at sikre effekten reguleres landbruget fremover således, at
udlægning af frivillige randzoner, brak og lavskov ikke kan anvendes som alternativ til de
pligtige efterafgrøder. Initiativet består af at ændre reglerne om plantedække, således at
landmændene afskæres fra at benytte denne mulighed. Det vurderes umiddelbart, at
landmændene fortrinsvis vil opfylde MFO-kravet ved at bibeholde randzonerne eller at
udlægge efterafgrøder, da dette er mere omkostningseffektivt end brak og lavskov.
På baggrund af estimater fra Aarhus Universitet vurderes initiativet inklusive det generelle
MFO-krav at bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen i kystvande på 1.197 ton
kvælstof i 2016, og 867 ton kvælstof i både 2017 og 2018. Da initiativet bygger på
4
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
regulering, vil det være en sikker effekt, og effekten er desuden varig. Ændringerne
tilvejebringer en kvælstofeffekt for både overfladevand og grundvand og sker gennem
revidering af plantedækkebekendtgørelsen med virkning fra august 2016. På et aggregeret
niveau dækker MFO-effekterne mertilførslen af kvælstof i 2016 i forhold til kystvande,
men da effekten af initiativet ikke overlapper fuldstændigt med den lokale effekt af
normudfasningen, tilbagestår der en mertilførsel af kvælstof til kystvandområderne på
samlet set ca. 220 tons i 2016 og hhv. ca. 660 tons og 430 tons i 2017 og 2018 i forhold til
belastningsniveauet i 2012.
2.
Mertilførslen af kvælstof til kystvande og nitrat til grundvand håndteres fra 2017 igennem
igangsættelse af frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser i form af yderligere
vådområder, minivådområder og skovrejsning. Indsatserne rettes mod de kystområder,
hvor der er risiko for tilbagegang i vandmiljøet, samt hvor der er et indsatsbehov efter
2021. Etableringen af kollektive virkemidler vil ske løbende frem mod 2021. Regeringen vil
søge at målrette den del af den kollektive indsats, der iværksættes allerede i 2016, på de
vandområder, hvor der efter modregning af baseline og MFO vil ske en mertilførsel.
Miljø- og Fødevareministeriet er ved at afdække mulighederne for inden for rammerne af
statsstøttereglerne at sikre, at der på nærmere identificerede arealer anvendes konkrete
kvælstofreducerende virkemidler. Som udgangspunkt arbejdes der for at etablere en
licitationsmodel, hvorefter staten indhenter tilbud fra landbrugerne på, hvilket beløb de
skal have i kompensation/betaling for at levere virkemidler (fx efterafgrøder) i større
omfang end det, de er retligt forpligtet til efter lovgivningen. Staten vil herefter udvælge de
arealer, hvor landbrugerne har tilbudt at udføre ydelsen til den laveste pris. Aftalerne
forsøges indgået for op til to år. Såfremt det ikke er muligt inden for statsstøttereglerne at
lave en licitationsmodel, kan en model med ind- og udforpagtning af arealer blive aktuel.
En sådan model vil indebære, at arealer pålægges en kvælstof-reducerende
dyrkningsrestriktion inden arealet udforpagtes igen. Det bemærkes, at efterafgrødekravet i
modellerne ligger ud over de pligtige efterafgrøder, således der opnås en mereffekt ift.
reduceret N-udledning. Det endelige valg af model vil bero på en drøftelse med EU-
Kommissionen om statsstøttereglerne.
En forpagtnings- eller licitationsmodel med efterafgrøder vil have virkning både i forhold
til overfladevand og grundvand. På baggrund af data fra GEUS, der forventes at foreligge
medio 2016, vil forpagtningsordningens omfang blive dimensioneret, således at den kan
hindre tilbagegang i miljøtilstanden for både grundvand og kystvande. Regeringen vil så
vidt muligt iværksætte den ovenfor nævnte licitations- eller forpagtningsordning i 2016.
3.
Effekterne af ovenstående initiativer vil i varierende omfang have betydning for både overfladevand
og grundvand. Regeringen har afsat midler på finansloven til frivillige afværgende foranstaltninger.
Herudover vil de eksisterende regler om udarbejdelse af kommunale indsatsplaner med henblik på
beskyttelse af drikkevand bidrage til at imødegå midlertidige forringelser af
grundvandsforekomster:
4.
Inden for nitratfølsomme områder udarbejder kommunerne aktuelt indsatsplaner efter
vandforsyningslovens § 13 på baggrund af grundvandskortlægningen, der gennemføres for
områder med særlig drikkevandsbeskyttelse (OSD) og indvindingsoplande til almene
vandforsyninger udenfor OSD. Indsatsplanerne indeholder den supplerende, målrettede
grundvandsbeskyttelse, som er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne mod
forurening. Omkostninger til gennemførelse af rådighedsindskrænkninger (typisk
dyrkningsaftaler) i medfør af indsatsplanerne bliver typisk betalt af vandforbrugerne
(herunder borgerne) over vandprisen. Øget nitrattilførsel kan medføre, at kommunerne
5
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
skal gennemføre yderligere kompenserende foranstaltninger, for at vandforsyninger kan
overholde drikkevandsdirektivets krav til nitratindholdet i grundvand på 50 mg/l.
Fra og med dyrkningsåret 2018/19 iværksættes en ny målrettet regulering , der sammen med andre
kollektive indsatser, skal bidrage til håndtering af forpligtelsen til at forhindre forringelser samt
sikre forbedring i vandmiljøet, der forudsættes fuldt ud at håndtere merudledningen af kvælstof til
kystvandene og nitrat til grundvand.
I bilag 2 er beregnet den ændring i tilførslen af kvælstof til hvert af de 90 kystoplande, der forventes
at forekomme som følge af ovennævnte tiltag samt allerede vedtagne initiativer og øvrig udvikling i
landbrugserhvervet, som kan få indflydelse på næringsstoftabet. Der er således foretaget en
beregning af den forventede merudledning som følge af lempelserne i hvert af årene 2016-2018:
udfasning af reduceret norm, ophævelse af randzonerne samt delvis ophør med forbud mod
reduceret jordbehandling for hvert af årene 2016-2018. Endvidere indregnes effekten af regeringens
akvakulturplan. Der indgår tilsvarende en beregning af tiltag, der forventes at reducere
udledningen: herunder allerede vedtagne initiativer og øvrig udvikling i erhvervet (baseline),
effekten af MFO, kollektive virkemidler i form af yderligere vådområder, minivådområder og
skovrejsning, samt forbedringer i spildevandsrensning. Effekten i forhold til de marine områder
beregnes ved indregning af den omsætning af kvælstof, der sker fra kvælstof forlader marken til den
når frem til kyst.
Effekten i forhold til belastningen i 2016-2018 beregnes for hvert kystvandopland som sum af de
samlede positive effekter af baseline 2013-21, effekten af MFO, kollektive virkemidler og
spildevandsrensning, og effekt af merbelastning som følge af udfasning af de reducerede
gødningsnormer, ophævelse af randzoner og delvis ophør med forbud mod jordbearbejdning.
Resultaterne er præsenteret for hvert kystopland i bilag 2.
Samlet set vil planen for udfasning af normreduktionen samt de afværgende foranstaltninger i den
overvejende del af overfladevandområderne kunne gennemføres uden at dette indebærer en negativ
indvirkning. Det forventes desuden, at den eksisterende regulering vedr. kommunal
indsatsplanlægning, som indebærer, at kommunerne som følge af en udfasning af normreduktionen
i nødvendigt omfang vil skulle justere deres indsatsplaner, vil håndtere drikkevandsbeskyttelsen
tilfredsstillende.
I denne miljørapport forudsættes således alene, at udfasningen af normreduktionen – forinden
iværksættelse af afværgeforanstaltninger, der aktuelt undersøges nærmere - i 2016 kan medføre en
midlertidig mertilførsel af kvælstof til enkelte kystvande på i alt ca. 220 tons samt tilførsel af nitrat
til grundvandsforekomster, herunder særligt forekomster inden for den del af
grundvandsressourcen, der ikke anvendes til drikkevandsindvinding . Hertil kommer en øget
udledning af CO2 og udledning af ammoniak til luften. I 2021, når den samlede
kvælstofreducerende indsats er implementeret, forventes udledningen af drivhusgasser, ammoniak
og næringsstoffer at ville være reduceret.
6
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0007.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
Planens forhold til anden lovgivning
Nitratdirektivet
Nitratdirektivet
2
har til formål at nedbringe og forebygge vandforurening forårsaget eller fremkaldt
af nitrater, som stammer fra landbruget. Nitratdirektivet er implementeret i dansk ret i bl.a.
gødskningsloven, husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af
gødning i planperioden 2015/2016.
Ifølge nitratdirektivet skal der ske en kortlægning af vandområder (både grund- og overfladevand),
der er særligt følsomme over for nitrat. Medlemsstaterne skal udpege alle kendte jordområder, der
bidrager til forureningen, og hvorfra der er afstrømning til de kortlagte vandområder, som sårbare
zoner. For at nå direktivets mål skal medlemsstaterne udarbejde handlingsplaner for de sårbare
zoner. Dog kan medlemslandene fritages for kortlægningen, hvis de anvender handlingsplanerne
for hele landet, hvilket man har valgt at gøre i Danmark.
Handlingsplanerne skal ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a og b, bestå af de bindende
foranstaltninger, der fremgår af direktivets bilag 3, og de foranstaltninger som medlemsstaterne har
foreskrevet i den eller de kodekser for godt landmandsskab (direktivets bilag 2), med undtagelse af
de foranstaltninger der er overflødiggjort af foranstaltningerne i bilag 3. Medlemsstaterne skal
ifølge artikel 5, stk. 5, desuden træffe de supplerende eller skærpende foranstaltninger, som de
anser for nødvendige, hvis foranstaltningerne i artikel 5, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at nå
direktivets mål. I Danmark har man fastsat supplerende foranstaltninger i form af en skærpelse af
kvælstofnormerne.
Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5, stk. 7, mindst hvert 4. år foretage en ny gennemgang af og om
fornødent revidere handlingsplanerne, herunder eventuelle supplerende foranstaltninger, der er
truffet i henhold til stk. 5.
I henhold til nitratdirektivets bilag 3, punkt 1, nr. 3, skal handlingsplanerne indeholde en
begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der sikrer en kvælstofbalance, hvor den samlede
kvælstoftilførsel fra jord og gødskning skal modsvare afgrødens forventede kvælstofbehov.
Revision af nitrathandlingsplanen
Normfastsættelsen, som den sker i dag, er bl.a. beskrevet i den danske nitrathandlingsplan, afsnit
2.3. Med nærværende plan for justering af reglerne om kvælstofnormer fastholdes
beregningsgrundlaget for fastsættelsen af de økonomisk optimale normer, men metoden til at
reducere de økonomisk optimale normer bortfalder og erstattes af en politisk fastsat reduktion af de
økonomisk optimale normer, som er mindre end den nuværende på 20,34 %.
Det forhold, at metoden til at reducere de økonomisk optimale normer bortfalder, vurderes således
at udgøre en ændring af nitrathandlingsplanen.
Nitratdirektivet er et minimumsdirektiv. Medlemsstaterne har således en vis skønsmargin ved
valget af foranstaltninger til gennemførelse af direktivet. Medlemsstaterne er dog forpligtet til at
sikre, at direktivs formål og dermed formålene med EU’s politik på miljøområdet opnås i
overensstemmelse med kravene i artikel 191, stk. 1 og 2, TEUF.
3
I det omfang medlemsstaterne
konstaterer, at en given mangel i medlemsstatens handlingsprogram vil kunne hindre opfyldelse af
direktivets formål, vil medlemsstaten være forpligtet til at træffe foranstaltninger til at afhjælpe
dette.
Rådets direktiv af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget
(91/676/EØF).
3
Sag C-237/12 af 4. september 2014, Kommissionen mod Frankrig.
2
7
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
Det er således en forudsætning for, at forøgelsen af normen er inden for rammerne af
nitratdirektivet, at der samtidig fastsættes afværgende foranstaltninger for at imødegå den ekstra
merudledning af kvælstof, der sker til vandmiljøet. Det gælder både i forhold til overfladevand og
grundvand, da nitratdirektivet omfatter begge dele.
Göteborg-Protokollen og NEC-direktivet
Göteborgprotokollen, der omhandler grænseoverskridende luftforurening, indeholder et mål om at
reducere den danske ammoniakudledning med 24 % fra 2005 til 2020. Dette mål er tillige
indeholdt i et forslag om revision af NEC-direktivet, der netop nu er under forhandling i EU. Den
seneste fremskrivning fra 2014 peger på en dansk reduktion fra 2005 til 2020 på 21-23 %. Ifølge
den seneste emissionsopgørelse har Danmark reduceret ammoniak med 18 % i 2014 ift. 2005. Det
er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere nærmere, om Danmark kan overholde
forpligtigelsen under Göteborgprotokollen. Om det vil være nødvendigt at iværksætte tiltag, vil bl.a.
afhænge af udviklingen i husdyrproduktionen frem mod 2020. Emissionen opgøres årligt af Aarhus
Universitet, DCE.
Vandrammedirektivet
Miljømålsloven implementerer EU’s vandrammedirektiv og stiller krav om udarbejdelse af
vandplaner. Af miljømålslovens § 3 fremgår, at staten er bundet vandplanens indhold. Vandplanen
fastlægger miljømål og tilstand for afgrænsede overflade- og grundvandsforekomster. Statslige
myndigheder, er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og kan
således ikke offentliggøre planer, der medfører, at tilstanden for afgrænsede overflade- og
grundvandsforekomster forringes eller, at fastsatte miljømål ikke opnås. Planen om ændrede
gødskningsnormer vil således være i strid med vandplanen og dermed miljømålslovens § 3 såfremt
tilstand for overflade- eller grundvandsforekomster forringes eller det forhindres, at fastlagte
miljømål opnås. Idet miljømålsloven og lov om vandplanlægning implementerer EU’s
vandrammedirektiv, vil forringelse af tilstand eller manglende opnåelse af miljømål som følge af
planen om ændrede gødskningsnormer tillige være i strid med vandrammedirektivet.
Drikkevandsdirektivet
Danmark er endvidere forpligtet at overholde kvalitetskravet for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter,
jf. EU’s drikkevandsdirektiv. Danmark skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at
grænseværdien overholdes. Drikkevandsdirektivets præambel nr. 8 fastsætter, at ”for at
forsyningsvirksomhederne kan overholde kvalitetskravene for drikkevand, må det gennem egnede
vandbeskyttelsesforanstaltninger sikres, at overflade- og grundvand holdes rent; det samme mål
kan nås gennem egnede vandbehandlingsforanstaltninger …”. Vandrammedirektivets art. 7, stk. 3
fastsætter, at ” Medlemsstaterne sørger for den nødvendige beskyttelse af de udpegede
vandforekomster [dvs: drikkevandsforekomster] for at undgå en forringelse af deres kvalitet med
henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand.”
Dette princip er afspejlet i dansk miljøpolitik, hvor vandforsyningen er baseret på indvinding af
grundvand, som er så rent at det kan anvendes til drikkevand efter en simpel vandbehandling. Da
grundvandet således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forudsætter dette princip, at
grundvandets indhold af nitrat ikke overstiger grænseværdien i drikkevandsdirektivet på 50 mg
nitrat/liter.
Havstrategidirektivet
Havstrategiloven (lov nr. 522 af 26/05/2010) implementerer EU’s havstrategidirektiv
(2008/56/EF) og har til formål at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal
gennemføres for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en
bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Miljø- og fødevareministeren udarbejder havstrategier i
en 6-årig cyklus med henblik på at opnå god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020. I hver
havstrategi skal der blandt andet fastsættes miljømål og udarbejdes et indsatsprogram. Jf.
havstrategilovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser
8
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
i medfør af lovgivningen bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i
havstrategierne.
Havstrategidirektivet dækker udelukkende aspekter vedr. eutrofiering fra 1 sømil fra basislinjen og
ud, idet eutrofiering i kystvandene er dækket af vandrammedirektivets regulering.
EU’s naturdirektiver og den danske implementering i forhold til kvælstofudledning til
vandmiljøet
EU’s direktiv nr. 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet) har bl.a. til formål at oprette et sammenhængende europæisk økologisk net af
særlige bevaringsområder. Disse områder kaldes habitatområder, og udgør sammen med
fuglebeskyttelsesområderne, som er udpeget efter fuglebeskyttelsesdirektivet jf. nedenfor, de
såkaldte Natura 2000-områder. Medlemsstaterne skal udpege habitatområder under hensyn til
statens andel af de naturtyper og arter, som er omfattet af habitatdirektivet. Habitatdirektivet
indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal sikre, at de beskyttede naturtyper og arter
opnår gunstig bevaringsstatus. Direktivet indeholder således en pligt til at begrænse forureningen
med nærringsstoffer, såfremt det vurderes, at udledning af næringsstoffer hindrer, at gunstig
bevaringsstatus kan opnås eller opretholdes i de enkelte Natura 2000-områder.
Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder som habitatdirektivet bestemmelser om, at medlemsstaterne
skal udlægge særligt beskyttede områder for at beskytte levestederne for de fuglearter, som er
omfattet af direktivet, og som har deres udbredelsesområde i medlemsstaten. Herudover
indeholder fuglebeskyttelsesdirektivet bestemmelser om en generel beskyttelse af vilde fugle på
medlemsstatens område.
Miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer)
indeholder bestemmelser om fastsættelse af miljømål for de internationale
naturbeskyttelsesområder, som bl.a. omfatter Natura 2000-områderne. Der er fastsat nærmere
regler herom i bekendtgørelse nr. 1604 af 15. december 2014 om klassificering og fastsættelse af mål
for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder. Loven indeholder desuden
bestemmelser om tilvejebringelse af Natura 2000-planer for de enkelte Natura 2000-områder.
Natura 2000-planerne fastlægger målsætningerne for de enkelte Natura 2000-områder bl.a. med
det mål at hindre tilbagegang og på sigt arbejde hen imod, at naturtyperne og arterne på
udpegningsgrundlaget for det enkelte område opnår gunstig bevaringsstatus. I forhold til
kvælstofudledning til vandmiljøet henvises til indsatsen i vandområdeplanerne.
Der findes endvidere i naturbeskyttelseslovens § 3 en bestemmelse om, at der ikke må foretages
tilstandsændringer i en række naturtyper. Bestemmelsen medvirker dels til at implementere
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet og udgør dels en national beskyttelse af
naturtyperne. Beskyttelsen af nogle af de i bestemmelsen nævnte naturtyper har været en del af den
danske naturbeskyttelsesregulering før implementeringen af naturdirektiverne. Der kan i særlige
tilfælde dispenseres fra beskyttelsen i § 3.
Husdyrgodkendelsesloven
Da husdyrgodkendelsesloven blev indført i 2007, blev beskyttelsesniveauet overordnet tilpasset den
eksisterende generelle regulering, herunder gødskningsreglerne. Den samlede regulering er fastsat
på et niveau, der sikrer overholdelse af bl.a. habitatdirektivet. Udgangspunktet for den kommunale
sagsbehandling af godkendelser af nye og udvidelser af eksisterende husdyrbrug er, at disse ved at
overholde lovens generelle krav af kan ske under iagttagelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser i
forhold til natur, overfladevand, grundvand mv. En forøgelse af kvælstofnormerne vil i nødvendigt
omfang skulle modsvares af afværgende foranstaltninger, med henblik på at fastholde lave
sagsbehandlingstider.
9
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0010.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
1.2
Nuværende natur- og miljøtilstand og nul–alternativ
Da planen om ændret gødskningsnorm alene vil medføre en merudledning af hhv. kvælstof til
vandmiljøet og naturområder, nitrat til grundvandet, er det i det følgende alene de miljø- og
naturforhold, der er relevante i forhold til øget belastning af kvælstof, nitrat og ammoniak, der er
beskrevet.
Tilstand for vandløb, søer, kystvandområder og grundvand
Den i vandplanlægningen senest beskrevne vandmiljøtilstand fremgår af forslag til vandområdeplan
2015-21, som har været i høring. Her beskrives tilstanden baseret på data fra 2007 og frem til og
med 2013. Af forslag til vandområdeplan 2015-21 fremgår, at vandløbene er præget af
spildevandsudledninger og dårlige fysiske forhold, søerne primært af fosfor fra landbrug og
spildevand, mens det marine vandmiljø i Danmark er præget af kvælstofbelastning fra land primært
fra landbrugets anvendelse af gødning og i mindre grad spildevand fra boliger og virksomheder.
Vandløb og søer er kun i mindre grad påvirket af belastningen som følge af kvælstofudledning,
mens fjorde og kystvande i høj grad er påvirket af belastningen med kvælstof. Kun ganske få
kystvandområder har i dag en tilstand svarende til den tilstand, som vandrammedirektivet kræver.
Grundvandet er i dag kun i mindre grad påvirket af kvælstof i form af nitrat fra gødskning, der over
en årrække siver fra gødede marker ned i grundvandet. Ud af 402 grundvandsforekomster,
afgrænset i forbindelse med udarbejdelse af forslag til vandområdeplaner, er 37
grundvandsforekomster i dag påvirkede af nitrat i en sådan grad, at de enten ikke lever op til
vandramme- og grundvanddirektivets krav om god kemisk tilstand og/eller der skal ske en vending
af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser af nitrat. Disse 37 grundvandsforekomster
dækker dog et areal svarende til ca. 45 % af landets areal. Da grundvandet forefindes i flere lag i
undergrunden, er dette dog ikke ensbetydende med, at 45 % af grundvandet i Danmark er i dårlig
tilstand som følge af nitratbelastning, men det betyder, at der inden for dette område forefindes
grundvand, der er særligt sårbart over for kvælstofbelastning.
Tilstand for de åbne havområder – 1 sømil fra basislinjen
I de åbne havområder er kvælstof og fosfor de væsentligste faktorer i forbindelse med eutrofiering,
og der er en overordnet sammenhæng mellem kvælstof- og fosforkoncentrationen og en række
biologiske elementer. I de danske farvande er det oftest kvælstof, der er begrænsende for væksten af
alger, mens fosfor spiller en vigtig rolle i den mere brakke Østersø. Det skyldes tilstedeværelsen
af blågrønalger, som trives bedst i fersk- og brakvand, og er i stand til at udnytte kvælstof fra
atmosfæren. Generelt vil det derfor gælde, at koncentrationen af næringsstoffer i vandsøjlen ved
god miljøtilstand ikke må give anledning til en algebiomasse, der f.eks. kan forårsage iltsvind og
medføre bunddyr- og fiskedød.
I Havstrategiens basisanalyse fra 2012 er de åbne dele af de indre danske farvande klassificeret som
værende i dårlig til moderat tilstand mens de åbne dele af Skagerrak og Nordsøen klassificeres som
værende i god miljøtilstand. Denne klassificering er baseret på vurderingsværktøjet HEAT, som
tidligere er anvendt i en række internationale vurderinger af eutrofieringstilstanden i Østersøen og
Nordsøen.
Tilstand for naturområder
På grundlag af en ekspertvurdering fra DCE/Århus Universitet rapporterede Naturstyrelsen i 2013
bevaringsstatus for naturtyper og arter til Europa-Kommissionen -kommissionen, jf.
Habitatdirektivets artikel 17. Rapporten beskriver bevaringsstatus på landsplan, fordelt på to
biogeografiske regioner. Bevaringsstatus inddeles i fire delvurderinger; gunstig, moderat ugunstig,
10
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0011.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
stærkt ugunstigt og ukendt. Datagrundaget for rapporteringen er det nationale
overvågningsprogram NOVANA.
Ifølge artikel 17 rapporteringen er alle marine naturtyper, fugtige klitlavninger, sø-naturtyper, tidvis
våde enge og mosenaturtyper vurderet som værende i moderat til stærkt ugunstig bevaringsstatus.
For en række næringsfattige naturtyper understøttes denne landsdækkende vurdering af de
konkrete tilstandsvurderinger, som gennemføres i Natura 2000-områderne, som tilsvarende viser,
at naturtyperne er i dårlig tilstand, især på grund af næringssaltniveauer.
Der findes ikke landsdækkende eller repræsentative data over naturtilstanden for de § 3-beskyttede
naturtyper (vandløb, søer, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske
overdrev). En del af naturområderne er beliggende inden for Natura 2000-områder.
O-alternativ
Hvis ikke planen gennemføres, vil den hidtidige restriktion af gødningstildelingen videreføres. Der
vil derfor ikke være yderligere negative miljøkonsekvenser ved et 0-alternativ. Derimod vil der være
en væsentlig negativ erhvervsøkonomisk effekt, hvis planen ikke gennemføres. IFRO har senest
vurderet, at normreduktionen medfører et årligt tab for landbruget på mellem 1,3 – 1,8 mia. kr.
Erhvervets egne beregninger viser et betydeligt større tab bl.a. pga. andre antagelser om udbytte- og
proteintab som følge af reduceret gødskning.
1.3
Miljøforhold der kan blive væsentligt berørt
Flora, fauna og biologisk mangfoldighed
En øget tilførsel af kvælstof til habitatnaturtyperne og til levesteder for arter, der er afhængige af
rent vand, samt § 3-beskyttede naturtyper, og kan potentielt påvirke naturtilstanden i negativ
retning.
Mere end 85 % af landarealet afvander til marine Natura 2000-områder, ligesom der ligger et antal
søer i Natura 2000-områder. Øget kvælstoftilførsel kan dermed medføre negativ indvirkning på
naturtyper og levesteder for visse arter på udpegningsgrundlaget i områderne.
En ændring af udledningen af kvælstof kan påvirke de fleste marine Natura 2000-områder samt
visse søer og vandafhængige naturtyper og levesteder for visse arter, ligesom næringsfattige
terrestriske naturtyper kan blive påvirket indirekte via øget udvaskning til grundvand eller via
overfladeafstrømning med højere indhold af kvælstof.
Nedenstående naturtyper ud over de marine, som er beskyttet efter EU's habitatdirektiv, vurderes
potentielt at kunne blive berørt af øget kvælstoftilførsel.
Grundvandsbetingede naturtyper som våde enge, kildevæld og moser som f.eks. hængesæk, rigkær,
avneknippemose, nedbrudt højmose samt tørvelavning.
Lavtliggende naturtyper, der er særlig udsatte for afstrømning af overfladevand som f.eks. mindre
søer, vandhuller og klitlavninger og levesteder for arter knyttet hertil, og som er afhængige af rent
vand. Tilstanden i forhold til større søer (over 5 ha.) og marine naturtyper er beskrevet i afsnittet
om vandmiljø, idet vandplanerne indtil videre også løfter forpligtelsen til at sikre en bedre
vandkvalitet i naturområderne.
Terrestriske naturtyper er aktuelt påvirket af gødskning og sprøjtning på naboarealer i omdrift.
11
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0012.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
Afværgeforanstaltninger som efterafgrøder, vådområder, minivådområder skovrejsning m.v.
omkring allerede eksisterende natur vil efter omstændighederne kunne modvirke effekten af
merudvaskning, påvirkning fra grundvand og en øget tilførsel af kvælstof fra overfladeafstrømning.
Vand
Ved øget udledning af kvælstof til vandmiljøet kan vandmiljøets tilstand potentielt blive forværret.
For så vidt angår søerne i Danmark kan merbelastning af kvælstof øge kvælstofkoncentrationen i
søerne, hvilket kan medføre, at særligt kvælstofsårbare søers tilstand kan blive udsat for negativ
indvirkning. Med hensyn til kystvandene vil det kunne øge klorofylindholdet i kystvandområderne
til et niveau, der medfører negativ indvirkning på tilstanden i kystvandområderne. Sluttelig vil
merbelastning fra øget gødskning kunne påvirke nitratkoncentrationen i grundvandet, så
grundvandets tilstand udsættes for negativ indvirkning.
Havets planter er ligesom landjordens planter afhængig af tilstedeværelsen af næringsstoffer som
kvælstof og fosfor (N og P). Under uberørte forhold vil der være en naturlig balance mellem
mængden og fordelingen af næringsstofferne i de åbne havområder. En øget tilførsel af
næringsstoffer vil primært give anledning til en øget plantevækst specielt en øget vækst af
planteplankton. En stor forøgelse af planteplanktonets vækst som følge af en stor
næringsstoftilførsel vil medføre en negativ indvirkning på lysforholdene i vandsøjlen. En negativ
indvirkning på lysforholdene forringer væksten af de flerårige bundlevende planter, herunder
ålegræs og makroalger, og fremmer væksten af bl.a. hurtigt voksende enårige alger (opportunistiske
makroalger som fx søsalat). Dette er en uønsket tilstand, da de døde alger synker ned på bunden,
hvor de nedbrydes ved forbrug af ilt. En stor algebiomasse kan derfor medføre iltsvind på grund af
et stort iltforbrug, hvilket medfører negativ indvirkning på levevilkårene for de bundlevende dyr. En
stor biomasse af enårige makroalger kan desuden give anledning til uønskede store algemængder på
strandene og langs kysterne. Næringsstofferne i vandsøjlen er derfor en nøglefaktor for tilstanden i
de marine områder.
Næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P) optræder i vandmiljøet i forskellige former. Om
vinteren og tidligt i forårsperioden udgøres størsteparten af næringsstofferne i uorganisk form, som
nemt kan optages af planterne i vandsøjlen og på havbunden, mens det resten af året primært er
som opløst organisk stof. I algerne bindes kvælstof og fosfor i organisk stof. Når algerne dør, synker
det organiske stof ned på havbunden, men der sker også en ophobning af næringsstoffer i opløst
organisk stof i vandsøjlen. Det, der synker ned på bunden, bliver enten omsat og frigivet som
uorganisk kvælstof og fosfor igen, eller det organiske stof bliver bundet i havbundens sediment.
Opløst organisk stof i vandsøjlen nedbrydes løbende og dermed frigives uorganisk kvælstof og
fosfor. Samtidig har organisk stof i vandsøjlen også en negativ påvirkning på lysforholdene.
Befolkningen og arealanvendelsen
Idet planen medfører, at der må gødes mere på landbrugsjorden i hele landet, forventes en positiv
effekt ift. et forhøjet høstudbytte. Merudbyttet skal dog sættes i relation til de kompenserende
foranstaltninger, der evt. iværksættes for at modvirke en forringelse af miljøtilstanden i
vandmiljøet.
Menneskets sundhed
Menneskets sundhed vurderes ikke at blive væsentligt berørt af planen. Se dog afsnit 1.6.
Ved øget anvendelse af handelsgødning vil der opstå en øget udledning til luften af ammoniak, som
udgør ca. 3 % af N-indholdet i den anvendte gødning, svarende til ca. 2.700 tons i 2021, når
reguleringen opnår en fuld effekt på 92.000 tons ekstra handelsgødning. Der er dog store
variationer i mellem forskellige typer af gødning. Fordampning af ammoniak i sig selv giver ikke
anledning til koncentrationer i atmosfæren, der er sundhedsskadelige. Ammoniakken vil imidlertid
reagere med andre stoffer i atmosfæren og danne partikler, der er sundhedsskadelige. I forhold til
den eventuelle meremission fra øget anvendelse af handelsgødning vurderes sundhedseffekten i
12
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0013.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
Danmark at være marginal og er ikke kvantificeret, da der om nødvendigt forventes iværksat
kompenserende tiltag, der sikrer, at den samlede emission forsat falder, jf. de gældende
målsætninger på området. Denne miljøpåvirkning behandles derfor ikke yderligere i nærværende
miljørapport.
Jordbund
Det vurderes ikke, at planen medfører negative konsekvenser for jordbunden. Derimod vil en
ophævelse af kvælstofnormen tillade øget gødskning, hvilket medfører bedre dyrkningsforhold.
Klima
Ifølge Aarhus Universitet, DCA, udledes der for hver anvendt ton kvælstof i jordbruget ca. 4,8 tons
CO2-ækvivalenter i form af lattergas. Den samlede ekstraudledning af drivhusgasser, som følge af
ophævelsen af kvælstofnormreduktionen, vil således udgøre ca. 348.500 tons CO2-ækvivalenter.
Udfasning med to tredjedele af normreduktionen vil medføre en forøget udledning af drivhusgasser
på ca. 232.333 ton CO2-ækvivalenter. Landdistriktsprogrammet for 2016-2018 har fokus på tiltag
som bl.a. har klimaeffekt. Eksempelvis kan nævnes staldteknologi, teknologi til forsuring af gylle og
udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Disse tiltag vurderes at kunne bidrage med en
drivhusgasreduktion på ca. 224.000 tons CO2-ækvivalenter.
Landskab
Landskabsvurderingen af hvad det betyder helt generelt at øge gødskningen og evt. indføre en
række afværgeforanstaltninger, vil skulle vurderes i forhold til den karakter og oplevelse, som
landbrugslandskabet fremstår med i dag. Overordnet set dominerer landbruget det danske
landskab, idet de udgør i alt ca. 63 % af det totale areal, mens resten udgøres af by m.v. (15 %), skov
(12 %) og lysåben natur (10 %). Over halvdelen af bedrifterne er agerbrug med korn, græs,
grøntfoder og industrifrø. Landbrugslandskabet bliver stadig mere monotont, idet markerne bliver
stadigt større og de levende hegn og småbiotoperne, der er en del af landbrugslandskabet,
reduceres.
Danmark er kendetegnet ved en række landskabstyper, der er mere eller mindre bakkede, åbne eller
lukkede, komplekse eller enkle. Landskabets robusthed over for ændringer vil altid afhænge af
landskabets karakter på en given lokalitet, og en konkret påvirkning af et landskab kan vurderes på
baggrund af en landskabskarakteranalyse.
Der vil være variation i landskabets robusthed over for ændringer, som etablering af anden afgrøde,
braklægning eller anlæg af minivådområder, også inden for samme landskabstype. Helt overordnet
vurderes landskaber, som er præget af landbrug, at være mest sårbare nær kysten og i ådalene. Her
kan udsigter og oplevelsen af terrænet ændres som følge af selv beskedne ændringer i
beplantningen. De mest markante ændringer, som f.eks. høje afgrøder, herunder lavskov vil typisk
have størst indvirkning i de mest sårbare landskaber, som kystlandskaber, dalsider og landskaber
knyttet til sø, å og skovbryn. De områder er typisk udpeget i kommuneplanerne som
bevaringsværdige.
1.4
Eksisterende miljøproblemer
En væsentlig andel af luftforureningen med partikler i Danmark består af ammoniumnitrat. I takt
med at udledningerne med kvælstofoxider og ammoniak er faldet igennem de sidste 30 år, er
partikelforureningen faldet tilsvarende. Der er derfor et mål om at reducere udledningen af
ammoniak til luften. I den forbindelse udgør anvendelse af handelsgødning en relativt lille kilde.
Erhvervet påpeger, at landbrugsjorden i Danmark gennem de senere år er blevet udpint bl.a. pga.
reduceret gødningstilførsel. I det omfang dette er tilfældet vil en øget tilførsel af gødning – alt andet
lige – være med til at forbedre jordens dyrkningspotentiale.
13
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
Som beskrevet i afsnit 1.2 er der for så vidt angår vandmiljøet en række overflade- og
grundvandsforekomster, der i forvejen er påvirket af kvælstofbelastning i en sådan grad, at de ikke
lever op til vandramme- og grundvandsdirektivets krav til vandforekomsternes tilstand. Disse
vandforekomsters tilstand kan blive forværret af en øget kvælstofbelastning som følge af øget
gødskning.
De danske havområder tilføres næringssalte og organisk stof fra mange forskellige kilder. De
vigtigste kilder er tilførsler fra land fra diffuse kilder og punktkilder. Hertil kommer
grænseoverskridende tilførsler med havstrømmene, atmosfærisk deposition samt udveksling
mellem havbundssedimentet og vandsøjlen. Desuden tilføres næringsstoffer og organisk stof fra
forskellige menneskelige aktiviteter på havet som offshore olie- og gasindustri, havbrug og skibsfart.
I relation til nærværende program, er alene landbaserede diffuse kilder og punktkilder relevante.
I Havstrategiens basisanalyse fra 2012 er de åbne dele af de indre danske farvande klassificeret som
værende i dårlig til moderat tilstand mens de åbne dele af Skagerrak og Nordsøen klassificeres som
værende i god miljøtilstand. Denne klassificering er baseret på vurderingsværktøjet HEAT, som
tidligere er anvendt i en række internationale vurderinger af eutrofieringstilstanden i Østersøen og
Nordsøen.
I Rapporteringen fra 2013 efter EU’s habitatdirektiv er de vigtigste negative påvirkningsfaktorer
beskrevet på delvist databaserede ekspertvurderinger fra DCE/Århus Universitet. For klitlavninger,
søer, enge, moser og kildevæld vurderes næringsstoftilførsel at have høj betydning for
naturtypernes utilstrækkelige bevaringsstatus. For søerne er det vurderet, at tilførsel af
næringssalte via direkte tilløb og diffus tilførsel fra oplandet, bl.a. forårsaget af intensiv
landbrugsdrift på naboarealerne har høj betydning for den ikke tilstrækkelige bevaringsstatus. For
de øvrige naturtyper og visse levesteder for arter er det bl.a. næringsbelastning ved direkte
gødskning, intensiv drift på omkringliggende marker samt tilførsel af næringsstoffer via
overfladevand og grundvand, der vurderes at have størst betydning for bevaringsstatus.
I tilstandsvurderingssystemerne, der ligger til grund for Natura 2000-planlægningen, er
betydningen af blandt andet en række forvaltningsbare forhold vurderet. Heraf fremgår tilgroning
og manglende pleje som en trussel med de fleste af de lysåbne naturtyper og levesteder for arter,
som kræver lys. Øget kvælstoftilførsel medfører øget tilgroning på de terrestriske naturtyper og
påvirker undervandsvegetationen i søer og vandhuller, og vil således i sig selv have en negativ effekt
på naturens tilstand.
1.5
Internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål
Ifølge vandrammedirektivet skal overflade- og grundvand opnå godtilstand. For overfladevand
forudsætter god tilstand, at vandforekomsten både har god økologisk tilstand og god kemisk
tilstand. For grundvandsforekomster forudsætter god tilstand, at grundvandsforekomsten både har
god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand. I vandplanerne er der opstillet konkrete miljømål
for afgrænsede overflade- og grundvandsvandforekomster.
Afgrænsede søer skal som hovedregel opnå god økologisk tilstand målt på kvalitetselementerne
klorofyl, fytoplankton, makrofytter og fisk. Dog skal søer udpeget som kunstige eller stærkt
modificerede som hovedregel opnå godt økologisk potentiale. Kvælstofkoncentrationen i søerne
indgår i miljømålet for søer som såkaldt støtteparameter, der kan anvendes, såfremt der er tvivl om
en søs tilstand. Planen for ændrede gødskningsnormer må således ikke medføre, at
kvælstofkoncentrationen i en sø øges, så miljømålet for søen ikke opnås.
Afgrænsede kystvande skal som hovedregel opnå god økologisk tilstand målt på
kvalitetselementerne ålegræs, klorofyl og bundfauna. Dog skal kystvande udpeget som kunstige
14
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0015.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
eller stærkt modificerede som hovedregel opnå godt økologisk potentiale. Planen for ændrede
gødskningsnormer må således ikke medføre, at kvælstofbelastningen til kystvande medfører, at
miljømål for kystvandområder ikke opnås.
Afgrænsede grundvandsforekomster skal opnå god kemisk tilstand målt ift. kvalitetskrav og
tærskelværdier for en række forurenende stoffer, der fremgår af vandrammedirektivet og
grundvandsdirektivet. For nitrat er kvalitetskravet 50 mg/l. Endvidere skal enhver væsentlig og
vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af nitrat i grundvandet hidrørende fra
menneskelig aktivitet vendes med henblik på at nedbringe forureningen af grundvand. Planen for
ændrede gødskningsnormer må således ikke medføre, at kvælstofbelastningen til grundvandet
medfører, at miljømål for grundvandsforekomster ikke opnås.
I Danmarks Havstrategi fra 2012 er fastsat en række miljømål for havmiljøet inden for 11 forskellige
overordnede emner (biodiversitet, ikke-hjemmehørende arter, fiskebestande, havets fødenet,
eutrofiering, havbund, hydrografi, forurenende stoffer, forurenende stoffer i fisk og skalddyr,
marint affald og undervandsstøj). Havstrategiens miljømål for eutrofiering er i overensstemmelse
med de normative definitioner af god økologisk tilstand fastlagt i vandrammedirektivet, således at
der sikres et ensartet beskyttelsesniveau. Miljømålene kan ses her:
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/havmiljoe/danmarks-havstrategi/
Københavner-erklæringen (mål for reduktion af næringsstoffer)
Miljøministrene i HELCOM (Helsingfors-konventionen) vedtog på ministermødet den 3. oktober
2013 i København opdaterede reduktionsmål for næringsstofudledning til Østersøen, som afløser
for de foreløbige reduktionsmål fra Baltic Sea Action Plan, som blev vedtaget på ministermødet i
Krakow i 2007.
Danmarks reduktionsmål er underopdelt på havområderne Kattegat, Bælthavet og den centrale
Østersø, som alle grænser op til danske kyster samt havområderne Botniske Bugt, Botniske hav,
Finske Bugt og Rigabugten, hvortil Danmark har atmosfærisk deposition af kvælstof.
Natura 2000
I Danmark er udpeget 252 Natura 2000-områder (habitat- og fuglebeskyttelsesområder), hvoraf en
stor andel omfatter akvatiske naturtyper og levesteder for arter. For disse områder gælder efter
habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne bestemmelser om bevaringsmål, beskyttelse og aktiv
forvaltning af disse områder. Bevaringsmålsætninger er fastsat i Natura 2000-planerne. Habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne rummer endvidere regler om generel beskyttelse af levesteder.
Göteborgprotokollen
Den reviderede Göteborg- Protokol fra 2012 indeholder et reduktionsmål i 2020 for
ammoniakemissioner til luft på 24 % ift. emissionsniveauet i 2005. Dette reduktionsmål er også
indeholdt i det forslag til nyt NEC-direktiv, som p.t. er under forhandling i EU. I regi af NEC-
direktivet forhandles endvidere reduktionsmål for luftforureningen for 2030.
15
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0016.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
1.6
Planens indvirkning på miljøet
Miljøeffekten af planen om at udfase de reducerede gødskningsnormer skal ses i lyset af indsatserne
for at forhindre, at ændringerne af miljøreguleringen fører til en negativ indvirkning på
vandmiljøets tilstand. Med de afværgende foranstaltninger samt den kommende indførelse af en
målrettet regulering vurderes de øgede gødskningsnormer ikke at ville indebære en langsigtet
påvirkning af vandmiljøet. På kortere sigt vil der dog kunne være en indvirkning på overfladevand
og grundvand særligt i 2016, som vil blive søgt håndteret gennem anvendelse af
afværgeforanstaltninger jf. afsnit 1.1.
En udfasning af kvælstofnormreduktionen vil som indledningsvist beskrevet isoleret set bl.a.
indebære en mertilførsel af kvælstof til overfladevand og nitrat til grundvand, men denne
mertilførsel vil til dels blive imødegået af en række modsatrettede effekter fra baseline 2013-21,
MFO samt yderligere afværgende foranstaltninger. Valget af afværgeforanstaltninger kan få
betydning for, hvornår effekten slår igennem. Særligt kan der i 2016 – uden eventuelle yderligere
afværgende foranstaltninger herunder eventuelt målretning af kollektive virkemidler, jf. afsnit 1.1 –
opstå risiko for en forøget udledning af kvælstof til overfladevandmiljøet og nitrat til grundvandet.
Hertil kommer en midlertidig, øget udledning af CO2 og ammoniak.
Flora, fauna og biologisk mangfoldighed
Merudledning af kvælstof som følge af normreduktionen indebærer en risiko for negativ påvirkning
af natur inden for og uden for Natura 2000-områder, og denne risiko vil blive søgt imødegået af
afværgeforanstaltningerne. Der kan herunder i 2016 visse steder være behov for målrettede
virkemidler, mens afværgeforanstaltningerne fra 2017 mere generelt vil begrænse risikoen.
Hvad angår de marine områder vurderes det på baggrund af de beregninger, der er foretaget af evt.
påvirkning af vandområder under habitatdirektivet, at der i 2016 kan ske midlertidig merudledning
i ca. 20 Natura 2000-områder fordelt i hele landet. Langt størstedelen af disse midlertidige
merudledninger ligger dog på et niveau under 1 % af den samlede belastning, og disse udledninger
vurderes næppe at kunne få en målbar effekt på arter eller naturtyper. I Vadehavet kan der i 2016
være en merudledning op til 2,5 %, men denne udledning forventes heller ikke at få en målbar effekt
som følge af stor vandudskiftning i området. I et enkelt område Holsteinborg Nor (del af Natura
2000-område Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø), som også bliver
belastet af bl.a. spildevand, kan merudledningen blive op til 6 %, hvilket potentielt kan have en
negativ effekt, og denne vil blive søgt modvirket gennem målrettede afværgeforanstaltninger. I den
forbindelse vil yderligere omkostningseffektive virkemidler herunder også i relation til
spildevandstilførsel kunne indgå. I bilag 1 er angivet de 2 Natura 2000-områder, hvor disse marine
områder indgår, og hvor der i 2016 kan ske merudledning på over 1 %.
Hvad angår søerne som naturtyper og levesteder for arter vurderes den ekstra tilførsel af kvælstof
ikke at ville medføre målbar negativ indvirkning for de større søer (> 5 ha), jf. nedenfor under
beskrivelsen af påvirkning på vand. Der er ikke data for søer < 5 ha i Natura 2000-områder, og der
kan være en risiko for, at der findes næringsfattige mindre søer, der kan blive påvirket af
merudledning af kvælstof som følge af udvaskning og overfladeafstrømning. Anvendelse af
afværgeforanstaltninger vil begrænse denne risiko.
Tilsvarende gælder for terrestriske naturtyper og levesteder for arter indenfor Natura 2000 samt
naturtyper og levesteder for arter uden for Natura 2000, der kan blive påvirket med øget kvælstof
via øget udvaskning (§-3 beskyttede søer), grundvand (f.eks. rigkær) eller øget
overfladevandsafstrømning (f.eks. strandenge). Der foreligger ikke data, der kan angive risikoen for
påvirkning nærmere, men anvendelse af afværgeforanstaltninger vil begrænse risikoen.
Det tages endvidere som forudsætning, at afværgeforanstaltninger udformes, så de ikke i sig selv
påvirker naturtyper eller arters levesteder. F.eks. forventes det, at minivådområder ikke placeres i
16
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0017.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
terrestriske naturtyper eller levesteder for arter, evt. ved at fastsætte retningslinjer for, at sådanne
afværgeforanstaltninger ikke må lokaliseres på kortlagte naturtyper eller kendte levesteder for arter
i Natura 2000-områder. Forbuddet mod tilstandsændringer i § 3 betyder desuden, at
afværgeforanstaltninger i form af minivådområder vil kunne kræve dispensation. Det forudsættes,
at spørgsmålet om eventuel dispensation, afklares med kommunen i forbindelse med indgåelse af
eventuel aftale om afværgeforanstaltning.
Befolkningen
Det vurderes ikke, at planen medfører negativ indvirkning på befolkningen.
Menneskers sundhed
Det vurderes ikke, at planen medfører væsentlig indvirkning på menneskers sundhed.
Jordbund
Idet planen medfører, at der må anvendes mere gødning på landbrugsarealerne, forventes ingen
negativ indvirkning på jordbunden.
Vand
Samlet set vil planen for udfasning af normreduktionen samt de afværgende foranstaltninger i den
overvejende del af overfladevandområderne kunne gennemføres, uden at dette indebærer en
merbelastning i forhold til belastningsniveauet i udkast til vandområdeplaner 2015-21. I 2021, når
den samlede kvælstofreducerende indsats er implementeret, forventes det, at den samlede
belastning af vandmiljøet er reduceret. Det forventes desuden, at den eksisterende regulering
vedrørende kommunal indsatsplanlægning, som indebærer, at kommunerne som følge af en
udfasning af normreduktionen i nødvendigt omfang vil skulle justere deres indsatsplaner, vil
håndtere drikkevandsbeskyttelsen tilfredsstillende.
Planen for ændret gødskningsnorm vil således kunne medføre – såfremt der ikke bliver iværksat
tilstrækkelige afværgende foranstaltninger i 2016 – en mertilførsel af kvælstof til kystvande,
havmiljø, søer og grundvand.
I 2016 vi den midlertidige merbelastning af kystvande kunne udgøre samlet ca. 220 tons til i alt 26
kystvandområder i moderat eller ringe tilstand (se bilag 2 for detaljer om disse kystvande) samt
yderligere 6 kystvandområder, hvor den nuværende miljøtilstand allerede er i den laveste
tilstandsklasse (dårlig). Det kan ikke afvises, at der er en risiko for negativ indvirkning på
miljøtilstanden for disse kystvandområder. En merbelastning i det nævnte omfang skal dog ses i
sammenhæng med de betydelige udsving, der findes i den årlige opgørelse af belastningen, og det er
usikkert, om en et-årig merudledning i denne størrelsesorden vil kunne få en målbar effekt i det
marine miljø. En eventuel negativ indvirkning vil i 2016 blive søgt håndteret gennem anvendelse af
afværgeforanstaltninger, jf. afsnit 1.1. Fra 2017 og frem forudsættes normudfasningens effekt på
vandmiljøet på yderligere hhv. ca. 660 tons og 430 tons som beskrevet i afsnit 1 håndteret fuldt ud.
Søernes miljøtilstand er overordnet styret af fosfortilførslen, og en udfasning af den reducerede
gødskningsnorm vurderes derfor som hovedregel ikke at få betydning for miljøtilstanden i søerne.
En ændret N-belastning kan dog i visse tilfælde have betydning. Enkelte søer kan være naturligt
kvælstofbegrænsede, og for brakvandssøer er der konstateret en signifikant sammenhæng mellem
kvælstofindhold og miljøtilstand. Denne er lidt stærkere end sammenhængen til fosfor. Esrum Sø er
naturligt kvælstofbegrænset, men det vurderes, at denne sø ligesom brakvandssøerne ikke er i risiko
for at blive udsat for en væsentlig negativ indvirkning på tilstanden ved den øgede tilførsel af
kvælstof i 2016, idet det forudsættes at denne relativt ikke er større end den generelle stigning i
tilførslen til det kystvandopland hvori pågældende søer ligger.
17
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0018.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
Med hensyn til drikkevand forventes det, at den eksisterende, regulering vedr. indsatsplanlægning,
som indebærer, at kommunerne som følge af en udfasning af normreduktionen i nødvendigt
omfang vil skulle justere deres indsatsplaner, vil håndtere drikkevandsbeskyttelsen tilfredsstillende.
Behovet for afværgende foranstaltninger som følge af en udfasning af normreduktionen kan derfor
som udgangspunkt målrettes den del at grundvandsressourcen, der ikke anvendes til
drikkevandsindvinding. Det er på baggrund af det nuværende vidensgrundlag ikke muligt at afvise,
at der er en risiko for, at den øgede nitratbelastning af grundvandet som følge af normlempelsen
kan medføre, at grundvandsforekomster kan blive udsat for en negativ indvirkning. En sådan
indvirkning vil blive søgt håndteret gennem anvendelse af de ovenfor nævnte
afværgeforanstaltninger, jf. afsnit 1.1. Naturstyrelsen har igangsat et arbejde for at vurdere
indvirkningen af øget gødskning for hver enkelt grundvandsforekomst. På baggrund af dette
arbejde kan det vurderes, hvorvidt planen for øget gødskning medfører negativ indvirkning på
grundvandet. Resultatet af dette arbejde forventes at foreligge i juni 2016.
Det kan ikke på det nuværende vidensgrundlag afgøres, om øget plantevækst som følge af øget
gødskning kan medføre et øget behov for vandindvinding, der kan påvirke
grundvandsforekomsternes vandbalance. Tilladelser til vandindvinding administreres af
kommunerne, der ikke kan meddele tilladelse til vandindvinding, såfremt det vurderes, at
tilladelsen vil medføre negativ indvirkning på grundvandsforekomsters tilstand som anført i
vandplanerne.
Havmiljøet - 1 sømil fra basislinjen og ud:
Planen vil betyde en øget mængde kvælstof, som
udvaskes fra land til vand og videre ud i havet. Landbaserede kilder til eutrofiering af havmiljøet
(som landbrug) forudsættes reguleret af indsatser under vandplanlægningen. Hvis udledninger fra
land holdes på et niveau, der sikrer god økologisk tilstand i kystvandene, forudsættes det således at
disse udledninger ikke forhindrer målopfyldelse i havområderne beliggende 1 sømil fra basislinjen
og ud. Det vurderes således, at planen ikke har væsentlige sandsynlige indvirkninger på havmiljøet
beliggende 1 sømil fra basislinjen og ud.
Planen medfører ikke merudledninger af fosfor, hvorfor dette ikke er genstand for vurderingen.
Luft
Det vurderes ikke, at planen medfører målbare negative konsekvenser for befolkningen.
Klima – emission af drivhusgasser i landbruget
Udfasning af to tredjedele af normreduktionen vil medføre en forøget udledning af drivhusgasser på
ca. 282.000 tons co2-ækvivalenter. Ændringerne i kvælstofindsatserne vil have en neutral effekt i
forhold til Danmarks samlede faktiske drivhusgasudledninger, når den målrettede regulering mv. er
indført.
Materielle goder
Det forventes, at landmændene på baggrund af planen vil få et højere udbytte og dermed forbedret
indtjening. IFRO har for nyligt estimeret et tab på 1,3 – 1,8 mia. kr. årligt som følge af de
reducerede gødningsnormer. Erhvervets egne beregninger af indkomsttabet er betydeligt højere.
Planen indebærer øgede omkostninger til afværgende foranstaltninger.
Planen vil kunne medføre øgede omkostninger for kommuner og vandforbrugere. Kommunerne
udarbejder aktuelt indsatsplaner inden for de nitratfølsomme områder efter vandforsyningslovens §
13 på baggrund af grundvandskortlægningen, der gennemføres for områder med særlig
drikkevandsbeskyttelse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD.
18
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0019.png
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
Omkostninger til gennemførelse af rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsaftaler) i medfør af
indsatsplanerne bliver typisk betalt af vandforbrugerne (herunder borgerne) over vandprisen.
Ændringer i kommunernes målrettede beskyttelsesindsats vil kunne medføre øgede
økonomiske/administrative omkostninger for kommunerne og stigende vandpriser for
vandforbrugerne.
Omkostninger for vandforbrugerne vil være størst i landbrugsområder, hvor grundvandet er sårbart
over for nitratudvaskning. Naturstyrelsen vurderer på baggrund af de få sager styrelsen kender til,
at omkostningen til den målrettede beskyttelse gennem kommunernes indsatsplaner pr. m
3
vand i
dag typisk er af størrelsesorden 1 kr./m
3
. Stigningen i vandprisen som følge af en udfasning af de
reducerede gødskningsnormer kan ikke fastsættes præcist.
Der vil desuden med tiden være behov for et eftersyn af de udpegninger, der er foretaget gennem
grundvandskortlægningen, for at sikre, at der f.eks. er udpeget tilstrækkelig store NFI-arealer og
indsatsområder til at sikre vandforsyningerne mod nitratforurening.
Landskab
Landskabsvurderingen af, hvad det betyder at øge gødskningen og evt. indføre en række
afværgeforanstaltninger, vil skulle vurderes i forhold til den karakter og oplevelse, som
landbrugslandskabet fremstår med i dag.
Der vil også være forskel på, hvordan landskabet påvirkes i forhold til, hvor gødskningen og
afværgeforanstaltningerne lokaliseres.
Øget gødskning af et landbrugsareal vurderes generelt ikke i sig selv at påvirke
landbrugslandskabet. Afværgeforanstaltninger som dyrkningsarealer, som anvendes til fx græs eller
brak, skaber heller ikke en afgørende anderledes landskabsoplevelse af landbrugslandskabet end
græs og korn, afhængigt af markstørrelse, forekomsten af levende hegn og graden af naturindhold.
Derimod kan høje afgrøder, som lavskov påvirke oplevelsen af landskabsformationer og udsigter.
Derimod kan etablering af minivådområder påvirke landskabsoplevelsen og i en positiv grad,
afhængigt af naturindholdet, idet et areal med højt naturindhold. overordnet set vurderes at have en
høj landskabsværdi, når det fremstår naturtro og autentisk. Det vil sige med mest mulig tilpasning
til terræn, naturgrundlag og fravær af menneskabte elementer. Det gælder i mindre grad for de
mere parklignende minivådområder, som er bedre tilpasset de bynære landskaber.
I kystlandskaber og ådale er det især afgørende, at naturindholdet fremstår så autentisk som muligt
i forhold til naturgrundlaget og de processer, der har formet landskabet. Åerne med deres
omgivende moser og enge former landskabet og skaber grønne naturstrøg gennem landskabet. Her
er landskaberne sårbare over for ændringer, som medfører tilgroning, braklægning og etablering af
minivådområder, som ikke er tilstrækkeligt naturtro og autentiske.
Kulturarv, herunder kirker
Planen medfører ingen indvirkning på kulturarv, herunder kirker.
Arkitektonisk arv
Planen medfører ingen indvirkning på arkitektonisk arv.
Arkæologisk arv
Planen medfører ingen indvirkning på arkæologisk arv.
19
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
1.7
Miljøvurderingens gennemførelse og grundlag for prioriteringer og
valg
Omfanget af ændringer i belastningen med kvælstof er opgjort med udgangspunkt i arbejder fra
Aarhus Universitet, hvor effekterne af allerede vedtagne tiltag og forventede udviklinger er opgjort.
Udviklingerne er kvantificeret indenfor ud fra forventede ændringer i afgrødernes kvælstofnormer,
virkemidler samt øvrige forventede politiske beslutninger. Opgørelsen er for en række elementer
anført som intervaller inden for hvilke effekterne er vurderet at falde. Naturstyrelsen har suppleret
disse opgørelser med fremskrivninger af forventet udvikling inden for punktkilder (renseanlæg,
industri m.v.), og vådområder.
En fremskrivning på 6-7 år af udviklinger mm. kan for visse elementer være behæftet med en
usikkerhed – en usikkerhed der hidrører bl.a. fra kommende politiske initiativer (både danske og
internationale) eller markedsændringer.
Miljøvurdering i forhold til overfladevand er foretaget på baggrund af eksisterende oplysninger fra
basisanalyse og forslag til vandområdeplaner for anden planperiode. Ud over ovennævnte
usikkerheder vedr. belastningen med kvælstof har der ikke været væsentlige udfordringer i forhold
til at foretage vurderingen.
Miljøvurdering i forhold til grundvand er foretaget på baggrund af viden om overordnede
sammenhænge mellem kvælstofbalancen i landbruget og nitratindholdet i aldersdateret iltet
grundvand samt udbredelsen af grundvandsforekomster, der som følge af aktuel tilstand og
udviklingstendenser, kan forventes at være særligt sårbare overfor yderligere kvælstofpåvirkning.
Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at vurdere omfanget af behovet for
kompenserende foranstaltninger i forhold til de enkelte grundvandsforekomster, men det er
forudsat, at de kompenserende foranstaltninger udformes, så forringelser imødegås, idet omfanget
af kompenserende foranstaltninger i 2017 og 2018 er baseret på en overordnet beregning af den
forventede merbelastning inden for områder med særligt sårbare grundvandsforekomster, jf.
ovenfor. Behovet for kompenserende foranstaltninger vil blive undersøgt nærmere, herunder
behovet for eventuelle yderligere kompenserende foranstaltninger med virkning i 2016 med henblik
på om nødvendigt så vidt muligt at iværksætte sådanne yderligere kompenserende foranstaltninger,
jf. afsnit 1.1
Miljøvurderingen i forhold til hav er foretaget på baggrund af eksisterende oplysninger fra
HELCOM og Havstrategiens basisanalyse. Der har ikke været væsentlige udfordringer i forhold til
at foretage vurderingen.
Miljøvurderingen i forhold til natur er baseret på forudsætningen om, at effekterne af ændrede
kvælstofnormer i form af evt. øget udvaskning til overfladevand og grundvand, herunder til Natura
2000-områder, vil blive modsvaret af afværgeforanstaltninger i forbindelse med udmøntning af
ændringen.
Det er ikke på det foreliggende grundlag været muligt mere præcist at vurdere omfanget af behovet
for afværgeforanstaltninger, men det er forudsat, at afværgeforanstaltningerne vil imødegå evt.
effekter af naturtyper og levesteder for arter i overensstemmelse med naturdirektiverne og at
afværgeforanstaltninger udformes, så de ikke har effekter på Natura 2000-områders
udpegningsgrundlag.
20
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
1.8
Overvågning
Overvågning af affekten på natur og miljø af planen for udfasning af kvælstofnormreduktionen vil
blive håndteret som del af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Det danske natur- og
miljøovervågningsprogram har til formål at tilvejebringe viden om natur- og miljøtilstanden i
Danmark. Denne viden er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik og
beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmet indgår også i
dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøområdet.
NOVANA er målrettet efter både 1) at skabe et nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i
Danmark samt 2) at kunne give viden om konkrete områder og lokaliteter i Danmark til brug for
udarbejdelse af de næste vand- og Natura 2000-planer, herunder at vurdere effekterne af de første
vand- og Natura 2000-planer, som følger af implementering af Vandramme- og Natura 2000-
direktiverne (dvs. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne). Endvidere er programmet tilrettelagt
efter at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belastningen af naturen med
kvælstofforbindelser samt human eksponering.
Denne kombination af nationalt overblik og konkret viden om specifikke områder opnås ved, at
flere af delprogrammerne i NOVANA er tilrettelagt efter Vandrammedirektivets principper ved en
kombination af såkaldt Kontrolovervågning og Operationel overvågning. Kontrolovervågningen
beskriver den generelle tilstand og udvikling i miljøet og naturen på nationalt niveau. Operationel
overvågning er til gengæld tilrettelagt til at beskrive tilstanden i konkrete områder og lokaliteter,
som er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i vand- og Natura 2000-planerne.
NOVANA-programmet muliggør dermed en løbende overvågning af udviklingen i de natur- og
vandområder, hvortil der sker en øget udledning af kvælstof som følge af udfasning af
kvælstofnormreduktionen, så det sikres, at den øgede udledning ikke medfører væsentlig
forringelse af natur- og miljøtilstand.
1.9
Ikke teknisk resumé
Planens hovedformål er at udfase normreduktionen, der i det nuværende regelsæt reducerer
gødningstildelingen med 20,34 % under økonomisk optimum. Det er hensigten, at den nuværende
normreduktion udfases med 2/3 i februar 2016 og fuldt ud fra planperioden 2016/2017, dvs. fra 1.
august 2016. Planen er ét blandt mange elementer i en samlet Fødevare- og Landbrugspakke, som
regeringen d. 22. december 2015 har indgået aftale om med Konservative, Dansk Folkeparti og
Liberal Alliance.
Aftaleparterne er enige om, at de negative miljøeffekter af planen på få års sigte skal mere end
opvejes af pakkens øvrige initiativer. Det forventes, at landmændene på baggrund af planen vil få et
højere udbytte og dermed forbedret indtjening. IFRO har for nyligt estimeret et tab på 1,3 – 1,8 mia.
kr. årligt som følge af de reducerede gødningsnormer. Erhvervets egne beregninger af
indkomsttabet er betydeligt højere. Omvendt indebærer planen også øgede omkostninger til
afværgende foranstaltninger.
Planen vil isoleret set indebære en mertilførsel af kvælstof til kystvande på ca. 2.740 tons kvælstof i
2016 stigende til ca. 4200 tons kvælstof i 2017, ca. 4.350 tons kvælstof i 2018 og 4.725 tons kvælstof
i 2021. En udfasning af normreduktionen vil endvidere øge mængden af nitrat i grundvandet. Den
isolerede miljøpåvirkning som følge af øget gødskning vil til dels imødegås af en række
modsatrettede effekter, herunder væsentligst den såkaldte baseline 2021-effekt (strukturudvikling
og effekt af allerede besluttede initiativer). Modregnet baseline-effekten medfører planen isoleret en
merudledning på hhv. 915, 1.395 og 1.004 tons kvælstof i kystvande i hhv. 2016, 2017 og 2018, som
skal kompenseres. Kompensationen sker bl.a. ved,
21
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
- at landmændene afskæres fra 2016 fra at anvende brak og randzoner som alternativer til pligtige
efterafgrøder, hvis arealerne også anvendes som miljøfokusområder (MFO) som en del af de grønne
krav i reglerne om direkte betalinger til landbrugere (Grundbetalingsordningen).
- at der afsættes betydelige midler til igangsættelse af frivillige kollektive kvælstofreducerende
indsatser fra 2016 i form af yderligere vådområder, minivådområder og skovrejsning.
- at der indføres en målrettet regulering af kvælstof fra og med dyrkningsåret 2018/2019. I 2021,
når den samlede kvælstofreducerende indsats er implementeret, forventes udledningen af kvælstof
og nitrat at ville være reduceret.
Samlet set kan udfasningen af normreduktionen sammen med ovenstående kompenserende
foranstaltninger i 2016 i den overvejende del af vandområderne gennemføres uden at dette
indebærer en negativ indvirkning, men den vil medføre en midlertidig mertilførsel af kvælstof til
enkelte kystvande på i alt ca. 220 tons samt tilførsel af nitrat til grundvandsforekomster. Derfor
suppleres de ovenstående indsatser med, at Miljø- og Fødevareministeriet afdækker mulighederne
for inden for rammerne af statsstøttereglerne at sikre, at der på nærmere identificerede arealer kan
anvendes yderligere kvælstofreducerende virkemidler. Konkret overvejes en licitations- eller
forpagtningsordning, som først og fremmest skal sikre udlæg af yderligere efterafgrøder.
Regeringen vil undersøge mulighederne for at iværksætte en sådan ordning i 2016. Regeringen vil
endvidere søge at målrette den del af den kollektive indsats, der iværksættes allerede i 2016, på de
vandområder, hvor der sker en mertilførsel.
Fra 2017 og frem forudsættes normudfasningens effekt på vandmiljøet på yderligere hhv. ca. 660
tons og 430 tons håndteret fuldt ud af de oplistede indsatser.
Merudledning af kvælstof som følge af normreduktionen indebærer en risiko for negativ påvirkning
af natur inden for og uden for Natura 2000-områder samt påvirkning af det marine miljø, og denne
risiko vil blive søgt imødegået af afværgeforanstaltningerne.
Der kan ske merudledning til ca. 20 marine Natura 2000-områder fordelt i hele landet. Langt
størstedelen af disse midlertidige merudledninger ligger dog på et niveau under 1 % af den samlede
belastning, og disse udledninger vurderes næppe at kunne få en målbar effekt på arter eller
naturtyper. I Vadehavet kan der i 2016 være en merudledning op til 2,5 %, men denne udledning
forventes heller ikke at få en målbar effekt som følge af stor vandudskiftning i området. I et enkelt
område Holsteinborg Nor (del af Natura 2000-område Skælskør Fjord og havet og kysten mellem
Agersø og Glænø), som også bliver belastet af bl.a. spildevand, kan merudledningen blive op til 6 %,
hvilket potentielt kan have en negativ effekt, og denne vil blive søgt modvirket gennem målrettede
afværgeforanstaltninger.
I 2016 vi den midlertidige merbelastning af kystvande kunne udgøre samlet ca. 220 tons til i alt 32
kystvandområder. Det kan ikke afvises, at der er en risiko for negativ indvirkning på miljøtilstanden
for disse kystvandområder. En merbelastning i det nævnte omfang skal dog ses i sammenhæng med
de betydelige udsving, der findes i den årlige opgørelse af belastningen, og det er usikkert, om en et-
årlig merudledning i denne størrelsesorden vil kunne få en målbar effekt i det marine miljø. En
eventuel negativ indvirkning vil i 2016 blive søgt håndteret gennem anvendelse af
afværgeforanstaltninger.
En eventuel risiko for påvirkning af søer samt terrestriske naturtyper som naturtyper og levesteder
for arter vil blive søgt begrænset gennem afværgende foranstaltninger.
Med hensyn til drikkevand forventes det, at den eksisterende regulering vedr. indsatsplanlægning,
som indebærer, at kommunerne som følge af en udfasning af normreduktionen i nødvendigt
omfang vil skulle justere deres indsatsplaner, vil håndtere drikkevandsbeskyttelsen tilfredsstillende.
Behovet for afværgende foranstaltninger som følge af en udfasning af normreduktionen kan derfor
22
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
Miljørapport for forslag til plan for ændrede gødskningsnormer 2015
som udgangspunkt målrettes den del at grundvandsressourcen, der ikke anvendes til
drikkevandsindvinding. Det er på baggrund af det nuværende vidensgrundlag ikke muligt at afvise,
at der er en risiko for, at den øgede nitratbelastning af grundvandet som følge af normlempelsen
kan medføre, at grundvandsforekomster kan blive udsat for en negativ indvirkning. En sådan
indvirkning vil blive søgt håndteret gennem anvendelse af de nævnte afværgeforanstaltninger. Der
forventes at foreligge bedre viden om indvirkningen af øget gødskning for hver enkelt
grundvandsforekomst i juni 2016.
Planen forventes at indebære en øget udledning af ammoniak til luften som følge af udfasningen af
normreduktionen. Den øgede ammoniakemission vil skulle elimineres i henhold til internationale
forpligtelser.
Udfasning af to tredjedele af normreduktionen vil medføre en forøget udledning af drivhusgasser.
Ændringerne i kvælstofindsatserne vil have en neutral effekt i forhold til Danmarks samlede
faktiske drivhusgasudledninger, når den målrettede regulering mv. er indført.
23
 L 68 - 2015-16 - Bilag 4: Strategisk miljøvurdering, fra miljø- og fødevareministeren
1584916_0024.png
Nyropsgade 30
DK-1780 København V
Tel: +45 3395 80000
www.naturerhverv.dk