Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 15
Offentligt
1602282_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
–
Går jorden under?
Kommentarer til Landbrugspakken
det historiske perspektiv og menneskets rolle
Professor Jørgen E. Olesen
 L 68 - 2015-16 - Bilag 15: Præsentationer fra udvalgets høring om lovforslaget 23/2-16
1602282_0002.png
AARHUS
UNIVERSITET
Problemstillinger
›
Kan baseline kompensere for effekter af Landbrugspakken?
›
Baseline vil reducere N udledningerne uanset Landbrugspakken, men
er det tilstrækkeligt til at sikre at der ikke kommer stigende udledninger i
enkelte år?
›
Hvor sikre er effekter af lempelser, indsatser og baseline?
›
Der er knyttet usikkerheder til især
›
›
›
›
Hvor meget stiger gødskningen?
Hvor hurtigt implementeres frivillige virkemidler?
Hvordan udvikler baseline elementerne sig?
Hvordan varierer klimaet?
›
Kan effekter på udledninger neddeles på enkelte år?
›
Kun med betydelig usikkerhed, og her bør også indregnes
forsinkelseseffekter. Desuden giver variation i vejret også variation i N-
udvaskning.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 15: Præsentationer fra udvalgets høring om lovforslaget 23/2-16
1602282_0003.png
AARHUS
UNIVERSITET
MFVMs opgørelser af effekter af Landbrugspakke
Ton N (MFVM)
Sum lempelser
Sum indsatser
Difference (effekt af pakke)
Baseline (enkelt år)
Ændring i tilførsel (enkelt år)
Summeret baseline
Årlig udledning i forhold til 2015
Årlig udledning i forhold til 2012
2016
3520
1579
1941
617
1324
617
1324
2017
4985
2528
2457
617
1840
1234
1223
2018
5270
3011
2259
617
1642
1851
408
2019
5532
4193
1339
617
722
2468
-1129
2020
5774
6068
-294
617
-911
3085
-3379
2021
5928
7574
-1646
617
-2263
3702
-5348
-7199
Estimater bygger på effekter i rodzone (marken) omregnet til havstokken
(ingen tidsforsinkelse fra indsats til belastning i havet).
Effekt af pakke på enkelt-år viser øget udledning i de første 4 år, dog kun for
de første 3 år ved summeret baseline fra 2015.
Der er betydelige usikkerheder på neddeling af effekter på enkelt-år.
For den akkumulerede udledning i 2021 kan der sammenlignes med 2012.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 15: Præsentationer fra udvalgets høring om lovforslaget 23/2-16
1602282_0004.png
AARHUS
UNIVERSITET
Kvælstofstrømme i landskabet – og forsinkelser
Figur: Jens Chr. Refsgaard,
GEUS, NiCA, www.nitrat.dk
 L 68 - 2015-16 - Bilag 15: Præsentationer fra udvalgets høring om lovforslaget 23/2-16
1602282_0005.png
AARHUS
UNIVERSITET
Forskydninger og forsinkelser
›
Landmænd vil i 2016 næppe udnytte hele normlempelsen, da mange
allerede har bundet sig til gødningsplaner uden normlempelse.
›
Øget gødskning vil øge N-udvaskningen fra marken (rodzonen) over en
årrække (ikke kun i samme år) fordi øget N lagres i jordens organiske
stof.
›
Nogle indsatser (fx skovrejsning) virker ikke fuldt ud i de første år.
›
Der kan være lang transporttid fra marken (rodzonen) til havet. Det
varierer betydeligt mellem oplande (fra under et år til mere end et årti).
›
Samlet vil ændrede udledninger til havet blive udjævnet over årene
(hvor meget er usikkert).
 L 68 - 2015-16 - Bilag 15: Præsentationer fra udvalgets høring om lovforslaget 23/2-16
1602282_0006.png
AARHUS
UNIVERSITET
Refleksioner 1 (af 2)
›
AU har leveret værdier for effekter at tilbagerulning og
baseline i 2021. Disse er betydeligt mere robuste end
neddelingen på år.
›
Ved neddeling på år bør usikkerheder inddrages, herunder
ikke mindst forsinkelseseffekter
›
Udledningerne til havet som følge af Landbrugspakken vil
formentlig blive øget i mindre grad i de første 3-4 år. Herefter
falder udledningerne.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 15: Præsentationer fra udvalgets høring om lovforslaget 23/2-16
1602282_0007.png
AARHUS
UNIVERSITET
Refleksioner 2 (af 2)
›
Der udestår en betydelig reduktionsforpligtelse efter 2021,
hvor baseline effekter kan være mindre og yderligere
reduktioner kræver betydelig indsats.
›
Der er usikkerhed om flere af elementerne (fx forsøget norm,
baseline, frivillige virkemidler, klima). Der er brug for tæt
opfølgning (fx hvert andet år).
›
Målsætningen om N-reduktion til hav og grundvand kan kun
nås gennem målrettede indsatser (kollektive indsatser og
målrettet regulering). Det kræver en betydelig oprustning
omkring forskning, innovation og udvikling af smart
regulering.