Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 13
Offentligt
 
Høringssvar  
Strategisk  miljøvurdering  vedr.  ændrede  gødskningsnormer  
Udarbejdet  af  
Professor  Kaj  Sand-­‐Jensen,  Lektor  Jens  Borum  og  Lektor  Hans  Henrik  Bruun  
Biologisk  Institut,  Københavns  Universitet  
Resume  
Landbrugspakken  vil  få  negative  miljøeffekter.  Ifølge  vores  beregninger  vil  Landbrugspakken  medføre  en  
merbelastning  af  grundvand,  søer,  fjorde  og  kystnære  farvande  med  kvælstof  i  hele  perioden  2016-­‐2021.  
Denne  merbelastning  vil  forringe  miljøtilstanden  og  bringe  den  endnu  længere  væk  fra  målene  om  god  
økologisk  tilstand,  som  Danmark  har  forpligtet  sig  til  via  sin  tilslutning  til  Vandrammedirektivet.  
Landbrugspakken  vil  endvidere  være  en  overtrædelse  af  beskyttelsen  af  Natura  2000  områder,  idet  der  vil  
være  risiko  for  negative  effekter  på  adskillige  Natura  2000  områder.    
Merbelastningen  af  vandområderne  med  fosfor  er  ikke  indregnet  i  baggrundsmaterialet,  men  
Landbrugspakken  vil  forventeligt  øge  fosforbelastningen  og  bidrage  til  yderligere  at  reducere  
miljøkvaliteten  i  søer,  fjorde  og  kystnære  farvande.    Heller  ikke  den  øgede  kvælstofbelastning  af  
grundvandet  er  vurderet  men  kan  vise  sig  at  blive  uhyre  kostbar  for  drikkevandsforsyningen.  
Generelt  og  baggrund  
Miljørapporten,  som  ligger  til  grund  for  høringen,  er  løst  formuleret,  præget  af  teknikaliteter,  svært  læselig  
og  tallene  er  svære  at  gennemskue.  Selv  om  vi  er  trænede  i  at  læse  tal,  har  det  været  svært  at  tjekke  det  
faglige  grundlag  for  tallene  og  deres  validitet.      
Vores  opgørelse  af  kvælstofeffekten  på  vandmiljøet  tager  udgangspunkt  i  udkastet  til  vandplaner  samt  et  
’konsolideret’  budget  givet  i  
Teknisk  notat  om  kvælstofudvalgets  korrektioner  
af  16.  december  2015  
(udarbejdet  af  Udvalget  For  Kvælstofregulering).  Også  dette  notat  er  vanskeligt  gennemskueligt,  men  vi  
betragter  umiddelbart  de  nævnte  korrektioner  som  vel  optimistiske  og  har  kun  medtaget  de  korrektioner  
som  forekommer  bedst  underbyggede,  omend  stadig  optimistiske.  Vores  beregninger  vedrører  året  2021,  
hvor  ministeriet  har  opgjort  de  negative  effekter  af  landbrugspakken  til  at  være  mindst.    Den  negative  
effekt  af  pakken  i  årene  fra  2016  til  2021  vil  således  være  betydeligt  større  end  den  nedenfor  beregnede.  
Overordnet  vurdering  af  kvælstofbelastningen  
Med  aftalen  og  den  såkaldte  16-­‐punktsplan  vil  man  her  og  nu  øge  forureningen  af  vandmiljøet  allerede  fra  
2016  og  2017  ved  at:  
 
1.
2.
3.
4.
Udfase  de  reducerede  kvælstofnormer  
Afskaffe  krav  om  60.000  hektar  efterafgrøder  
Ophæve  kravet  om  randzoner  
Lempe  gødskningsforbud  i  §  3-­‐områder  
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601047_0002.png
5. Lempe  forbud  mod  jordbearbejdning  
6. Give  flere  tilladelser  til  havdambrug  
 
Ifølge  beregningerne  baseret  på  de  seneste  vandplaner  og  de  konsoliderede  tal  i  oplægget  til  
landbrugspakken  kan  disse  lempelser  i  2021  forventes  at  øge  belastningen  af  havet  med  mellem  9.900  og  
6.800  tons  kvælstof  per  år  (Se  nedenstående  Tabel  1).  
 
I  ministeriets  gennemgang  af  Landbrugspakken  modvirkes  de  øgede  udledninger  delvist  ved  en  såkaldt  
udvikling  i  ”baseline”,  der  påstås  at  give  en  strukturelt  betinget  reduktion  i  kvælstofudledningerne.  I  de  
seneste  6  år  (2009-­‐2014)  har  den  målte  kvælstofudledning  til  havet  varieret  mellem  55.300  og  59.200  tons  
kvælstof  per  år  uden  hverken  positiv  eller  negativ  tendens.  Der  er  
ingen  
tegn  på,  at  udviklingen  i  baseline  
målt  forud  for  ovennævnte  periode  kan  anvendes  til  fremskrivning  eller  i  øvrigt  tilskrives  2016  tallene.  
Baseline  er  derudover  ikke  en  del  af  Landbrugspakken,  og  den  empiriske  udvikling  de  seneste  6  år  
retfærdiggør  ikke  en  fremtidig  opskrivning.  Vi  har  derfor  ikke  medtaget  baseline-­‐effekten  i  vores  beregning.  
 
Med  ovennævnte  merudledning  af  kvælstof  til  havet  pga.  de  seks  lempelser  vil  Danmarks  overskridelser  af  
udledningerne  i  forhold  til  miljømålene  blive  endnu  større,  end  de  allerede  er  i  dag.  Den  gennemsnitlige  
kvælstofudledning  fra  Danmark  til  havet  har  i  de  seneste  år  ligget  på  omkring  57.000  tons  kvælstof  per  år.  
Da  miljømålet  for  opnåelse  af  god  økologisk  tilstand  i  havet  er  vurderet  til  mellem  42.000  tons  (vandplaner)  
og  44.500  tons  (konsoliderede  tal),  mangler  vi  før  implementeringen  af  Landbrugspakken  at  reducere  
udledningen  med  12.200  -­‐  14.900  tons  N  per  år.  Merudledningen  som  følge  af  de  i  tabellen  oplistede  
initiativer  (øget  udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  i  alt)  vil  være  mellem  6.800  og  9.900  tons  N  per  år,  
hvilket  betyder,  at  indsatsbehovet  for  opfyldelse  af  målsætningerne  i  Vandrammedirektivet  umiddelbart  vil  
øges  med  mellem  56  og  67  %  (Tabel  1).  
 
Medudledningerne  skal  kompenseres  af  de  fremtidige  virkemidler  til  nedbringelse  af  N-­‐udledningen.  Vi  
tillader  os  at  betragte  effekterne  som  optimistisk  vurderet,  da  de  delvist  beror  på  frivillighed  og  på  en  
målrettet  regulering,  der  forskelsbehandler  landbrugere  alt  efter  landbrugets  beliggenhed.  Men  hvis  
ministeriets  vurderinger  accepteres,  vil  det  positive  bidrag  fra  Landbrugspakken  til  reduktion  af  
udledningen  være  6.100  tons  N  per  år.  Det  betyder,  at  netto-­‐effekten  af  Landbrugspakken  vil  være  en  
forøget  udledning  på  700  -­‐  3.900  tons  N  i  2021.  Det  bemærkes  samtidig,  at  merudledningen  i  perioden  
2016-­‐2020  vil  være  markant  højere.  
 
Tabel  1.  Opgørelse  af  N-­‐belastning  og  indsatsbehov  i  danske  havområder  med  og  uden  implementering  af  
Landbrugspakken  i  et  2021  scenarie.  Data  er  fra  Teknisk  notat  om  kvælstofudvalgets  korrektioner  af  16.  
december.    
Belastning  i  vandmiljøet  
(tons  kvælstof  per  år)  
Nuværende  belastning  
Miljømål  for  opfyldelse  af  Vandrammedirektiv  
Indsatsbehov  før  Landbrugspakken  
 
Øget  N-­‐udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  
         Udfasning  af  gødningsnormer  
         Afskaffelse  af  60.000  ha  efterafgrøder  
         Ophævelse  af  randzoneloven  
         Lempelse  af  gødskningsforbud  i  §  3-­‐arealer  
         Lempelse  af  forbud  mod  jordbearbejdning  
         Vækstplan  for  akvakultur  
Øget  udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  i  alt  
Ifølge  udkast  til  
vandplaner  
56.949  
42.015  
14.934  
 
 
7.700  
680  
1.100  
205  
51  
243  
9.979  
Ifølge  ”konsolideret  
opgørelse”  
56.760  
44.542  
12.218  
 
 
4.726  
680  
728  
205  
51  
423  
6.813  
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601047_0003.png
Indsatsbehov  efter  Landbrugspakkens  negative  effekter  
         %-­‐vis  forøgelse  af  indsatsbehov  
 
Reduceret  udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  
         Miljøfokusområder  
         Frivillige  indsatser  
         Målrettet  regulering  
Reduceret  udledning  som  følge  af  16-­‐punktsplanen  i  alt  
 
Nettoeffekt  af  16-­‐punktsplanen  –  merudledning  
 
Indsatsbehov  efter  Landbrugspakken  
24.913  
67  %  
 
 
867  
1.435  
3.800  
6.102  
 
3.877  
 
18.811  
19.031  
56  %  
 
 
867  
1.435  
3.800  
6.102  
 
711  
 
12.929  
 
Det  fremgår  af  Tabel  1,  at  Landbrugspakken  sammenholdt  med  i  dag  netto  øger  indsatsbehovet  for  
opnåelse  af  Vandrammedirektivets  målsætning,  hvilket  ifølge  planerne  skal  være  sket  senest  i  2027.  Der  vil  
således  være  en  endog  meget  kort  periode  fra  2021  til  2027  til  at  gennemføre  meget  store  reduktioner  i  
udledningerne  for  målopfyldelse.  Baseret  på  den  historiske  erfaring  siden  år  2000  betragter  vi  det  som  
urealistisk  at  nå  målsætningen  for  udledningerne  i  2027.    
 
Fosforbelastningen  
Påvirkningen  af  fosforudledningerne  indgår  ikke  i  Miljørapporten.  Alle  fem  lempelser  kan  imidlertid  
forventes  at  føre  til  en  forøgelse  af  fosfortilførslen  til  søer,  fjorde  og  kystnære  farvande
.  
Den  øgede  
fosforudledning  vil  forværre  tilstanden  i  vandmiljøet,  da  algevæksten  især  om  foråret  er  fosforbegrænset.  
En  øget  tilførsel  af  både  kvælstof  og  fosfor  giver  derfor  en  yderligere  forøgelse  af  algevæksten  og  en  
yderligere  forværring  af  miljøtilstanden.    
 
Effekter  på  grundvand  og  våde  naturområder  på  land  
De  fem  førstnævnte  lempelser  i  Landbrugspakken  vil  forøge  næringspåvirkningen  af  grundvandet  og  de  
våde  naturområder  på  land.  For  en  helhedsbetragtning  er  det  påkrævet,  at  disse  effekter  inddrages  og  
vurderes.  
 
Vi  gør  opmærksom  på,  at  en  mertilførsel  af  nitrat  til  grundvandet  kan  øge  nødvendigheden  af  at  etablere  
nye  boringer  efter  grundvand  til  drikkevand,  som  holder  sig  under  de  vedtagne  grænseværdier.  For  
kommunernes  drikkevandsforsyning  vil  det  føre  til  øgede  udgifter.  Vi  efterlyser  en  analyse  af  merudgifterne  
for  drikkevandsforsyningen.  
 
Med  et  større  næringsindhold  i  grundvandet  vil  naturen  i  de  grundvandsfødte  kær  blive  stillet  over  for  en  
øget  trussel.  Effekten  er  reduceret  biodiversitet  og  tab  af  sjældne  rødlistede  arter  af  planter  og  dyr.  Dette  
forhold  er  ikke  vurderet  i  miljørapporten.    
 
Påvirkning  af  Natura  2000  områder.    
Som  også  anført  i  miljørapporten  vil  Landbrugspakken  øge  næringsstoftilførslen  til  Natura  2000  områder  
både  på  land  og  i  vand  med  negative  effekter  på  udpegningsgrundlaget  til  følge.  Det  nævnes,  at  effekterne  
vil  være  små  og  formentlig  ikke  målbare.  Dette  argument  er  imidlertid  ikke  validt.  Som  det  fremgår  af  
nedenstående  citat  hentet  fra  ministeriets  hjemmeside,  må  tiltag  der  blot  kan  risikere  at  påvirke  de  
udpegede  områder  negativt  ikke  iværksættes.  Landbrugspakken  er  således  et  krystalklart  brud  på  
Habitatdirektivet.  Citat:  
 
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601047_0004.png
En hovedhjørnesten i Natura 2000-beskyttelsen er, at myndighederne i deres administration ikke må
gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er
udpeget for at beskytte.
Myndighederne skal vurdere alle planer og projekter, som kan påvirke et Natura 2000-område. Hvis
planen eller projektet kan skade området, eller der er tvivl herom, kan planen eller projektet ikke
vedtages.
Dette krav fremgår for Miljøministeriets lovgivning (naturbeskyttelsesloven, skovloven m.fl.) af
habitatbekendtgørelsen. Andre ministerier, f.eks. Transport- og Energiministeriet og
Fødevareministeriet har indføjet tilsvarende krav til tilladelser og planer efter deres lovgivning.
 
Samlet  vurdering  
Det  er  vores  klare  opfattelse,  at  Landbrugspakken  vil  øge  udledningerne  af  såvel  kvælstof  som  fosfor  i  
perioden  fra  2016  til  2021.  Den  øgede  udledning  vil  have  negative  konsekvenser  for  især  vandmiljøet  men  
også  for  sårbare  naturtyper  på  land.  Det  står  ligeledes  klart,  at  Natura  2000  områder  på  land  og  i  vand  vil  
blive  udsat  for  øget  belastning  med  risiko  for  negative  miljøeffekter.  Vi  opfordrer  derfor  til,  at  pakken  tages  
op  til  revurdering,  så  implementering  af  et  ændret  koncept  for  miljøregulering  af  landbruget  kan  ske  
miljømæssigt  forsvarligt  og  i  overensstemmelse  med  de  EU-­‐direktiver,  Danmark  har  tilsluttet  sig.