Dato: 16. februar 2016
Til: NaturErhvevstyrelsen, Att: Peter Byrial Dalsgaard
____________________________________________________________________
Til:
NaturErhvervstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Bemærkninger til offentlig høring af strategisk miljøvurdering vedr. ændrede
gødskningsnormer
Det er alment kendt, at landbrugets udledning af næringsstoffer har en effekt på
vandmiljøet. For at opnå god økologisk tilstand, ikke alene i kystnære vande, men
også i de ferske vande er regulering af landbrugets næringsstofudledninger
nødvendige.
Et af initiativerne går på at lempe kvælstofreguleringen, således at landmændene kan
øge gødningstildelingen på markerne. DCE’s tekniske rapport ”Revurdering af
baseline” konkluderer, at vi med regeringens fødevare- og landbrugspakke i 2021 vil
stå med et behov for at opsamle en øget forurening i størrelsesordenen 3800 tons
kvælstof.
I udregningen af forureningens størrelsesorden, fører man mange økologiske
forbrugere bag lyset. At økologisk areal indgår som et virkemiddel til at reducere
kvælstofudledningen, og ikke en reel sikring mod forurening med kvælstof, er
misvisende for økologiske forbrugere. Man kan sige det så klart, at for hvert kilo
kvælstof (N) og fosfor (P), der spares af økologerne, får de konventionelle landmænd
lov til at forurene gratis med et ekstra kilo gødning. Herved fratager man også
forbrugernes argument for at købe økologisk.
En målrettet regulering med virkemidler til reducering af udledningen vil først indfases
fra 2018. Der er altså en latensperiode på 2 år, hvor de kompenserende tiltage ikke
kan stå mål med den katastrofalt store merudledning til vandmiljøet. Konsekvenserne
for miljøet af denne merudledning ikke til fulde vil kunne måles i 2021, som en
ændring i økologisk tilstand, og effekterne af mer-udledningen vil være ”forsinkede”,
og mange års indsats for vandmiljøet vil være tabt.
På det milljøretlige område gælder EU’s standardprincip om ”ikke-forringelse”. En
standardbestemmelse, der skal hindre forringelser i medlemsstater, der på det
tidspunkt, hvor direktivet vedtages, har et højere beskyttelsesniveau end det, der
sikres ifølge aftalen. En forøget udledning af kvælstof vil medføre en forringelse, når
det indledningsvis ikke følges op af kompenserende foranstaltninger. Denne
regeringens tiltag går stik imod ikke-forringelses-princippet. Alene på den baggrund
kan en merudledning ikke retligt godtgøres, uden forudgående
afværgeforanstaltninger.
Fødevare- og landbrugspakken er en omfattende ændring af dansk miljøregulering og
får vidtrækkende konsekvenser, hvis der ikke bliver taget de nødvendige
foranstaltninger. At en bestilt rapport, som skal fastlægge det faglige grundlag for
effekterne af tiltagene, er citat “gennemført på meget kort tid” samt at det beskrives
at det kun “i begrænset omfang har det været muligt at udarbejde nye beregninger”