Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 13
Offentligt
1601041_0001.png
Roskilde, den 16. februar 2016
Høringssvar vedr. miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til miljøvurdering af plan om ændrede
gødskningsnormer, Jeres Sagsnr. 15-4112-000010. Hermed vores bemærkninger.
Konklusion
Vi ser frem til at de reducerede normer helt bortfalder. Det er en afgørende forudsætning for at komme et
voldsomt presset landbrug til undsætning. Det bør dog afklares, hvorvidt det er tanken at sætte andre
politisk fastsatte normer i stedet for. Vi ser samtidig frem til at være en del af processen, der skal lede frem
til et paradigmeskifte i landbrugets regulering, der er baseret på faglighed og målinger.
Opsummering
Paradigmeskiftet i reguleringen af dansk vandmiljø er nødvendigt og skal have stor ros fra Bæredygtigt
Landbrug. Vores opfattelse er, at fremtidens regulering skal bero på faglighed og målinger. Det er også
sådan vi forstår tankerne. Paradigmeskiftet indebærer naturligvis også, at danske landmænd skal måles på
bl.a. dræn, så det er entydigt og klart, hvor meget nitrat, der kommer fra de danske marker. Vi ser frem til
paradigmeskiftet og vi håber på, at vi aktivt kan bidrage i denne proces, så vi en gang for alle kan få en
faglig korrekt regulering, der er baseret på målinger. Det nye paradigme bør imidlertid også sikre, at der
måles på bl.a. spildevand, anden diffus udledning og for fx miljøfremmede og farlige stoffer.
Fjernelsen af normreduktionen er en afgørende forudsætning for at styrke danske landmænd, der i disse
tider er voldsomt pressede økonomisk. Det står dog bl.a. ikke helt klart, hvorvidt normreduktionen helt
bortfalder eller erstattes med en politisk fastsat normreduktion.
Bemærkninger
Udfordringen i vandmiljøet
Der er fortsat mange henvisninger til mængder af nitrat (tons) og meget lidt fokus på, hvor problemet
faktisk er. Der savnes også en klar angivelse af, hvilken grænseværdi, der vurderes at være tilstrækkelig for
at opnå en tilstrækkelig god kvalitet i de pågældende recipienter. Det er vores opfattelse, at disse
grænseværdier reelt omregnes til mængde (tons) og det er på denne baggrund, at der fastlægges
virkemidler og tiltag. Mængden må altså i virkeligheden afspejle en koncentration? Det er afgørende, at vi
får en langt mere præcis angivelse af de enkelte fjorde, så der kan laves fokuseret og omkostningseffektive
tiltag marint og om nødvendigt i oplandet til de områderne.
En fokuseret indsats baseret på målinger og fastlæggelsen af beskyttelsesniveauer er nødvendigt og vil
samtidig bidrage til at få udfordringerne ned i øjenhøjde, så der kan iværksættes proportionale virkemidler.
Vi tror på, at vi med målinger, tilskud til miljøteknologi (fx minivådområder) kan nå meget langt i
fællesskab, og vi imødeser med stor entusiasme det nye paradigme.
Grundvandet
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601041_0002.png
Danske landmænd ønsker rent grundvand og det er vores klare opfattelse, at dyrkningsmetoderne og
korrekt anvendelse af lovlige og godkendte sprøjtemidler er en del af en aktiv grundvandsbeskyttelse.
Der er dog efter vores opfattelse en systemisk fejl. I dag har regionerne et særligt ansvar for jordforurening,
mens kommunerne har ansvar for nitrat og pesticider. Dvs. kommunernes eneste mulighed for at gribe ind
er ift. landbruget. Det er et problem, fordi man på denne vis overser punktkildeforurening, fx fra nedlagte
lossepladser, m.v. Resultatet bliver, at der sker alt for store indgreb ift. nitrat og pesticider, mens der ikke
gøres tilstrækkeligt ift. at rense op efter fortidens synder.
Ammoniakreduktionen
Danmark har som bekendt fået stillet et meget voldsomt reduktionskrav i udsigt hvad angår ammoniak på
24 %. Hvis danske landmænd skal bidrage til løsningen af dette, så er det helt afgørende, at man kan lægge
målinger til grund. Vi opfordrer derfor ministeriet til at undersøge om konventionen fastlægger særlige
beregningsmetoder eller det er Danmark frit stillet til at foretage målinger og lægge disse til grund ift.
målopfyldelse. Dette bør indgå som en aktiv del af en kommende ændring af relevante regler, herunder
husdyrgodkendelsesloven med tilhørende bekendtgørelse.
Udvalgte tekstnære bemærkninger
Bemærkninger til: ”Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer”
Side 1: ”[...]erstattes af en politisk fastsat reduktion af de økonomisk optimale normer, som er mindre end den
nuværende på 20,34 %[...]”.
Det er vores opfattelse, at normreduktionen bortfalder. Ovenstående uddrag synes imidlertid sprogligt at
erstatte den nuværende normreduktion med en ny politisk fastsat reduktion. Vi håber naturligvis ikke, at
dette er hensigten, og anmoder venligst om en uddybende forklaring.
Side 3, pkt. 1: ”Landmændene afskæres fra 2016 fra at anvende brak og randzoner som alternativer til pligtige
efterafgrøder, hvis arealerne også anvendes som miljøfokusområder (MFO) som en del af de grønne krav i reglerne
om direkte betalinger til landbrugere (Grundbetalingsordningen). For at sikre effekten reguleres landbruget
fremover således, at udlægning af frivillige randzoner, brak og lavskov ikke kan anvendes som alternativ til de
pligtige efterafgrøder.[...]”
I dag er det sådan, at det er muligt at bruge forskellige virkemidler til at opfylde de almindelige krav om
efterafgrøder. Dvs. i stedet for normale efterafgrøder kan landmanden opfylde kravet ved fx at bruge
frivillige randzoner, brak og lavskov. Det er formentlig ikke det normale, men dog alligevel en mulighed. Der
er landmænd, der har disponeret efter de nuværende regler, fx ved forpagtningsaftaler løbende over
måske 5, 10 og 20 år. Disse landmænd indretter sig ud fra en berettiget forventning om, at den forpagtede
lavskov eller brak kan anvendes til at opfylde begge krav. Disse landmænd stilles nu væsentligt ringere og
de lider et økonomisk tab. Det er ikke rimeligt og muligvis også retsstridigt. Denne udfordring skal og bør
løses.
Det skal samtidig understreges, at MFO-kravene og efterafgrødekravene har to forskellige formål og
forskellige juridiske ophæng. Efterafgrødekravene har til formål at begrænse udvaskning af nitrat, mens
MFO-kravene har til hovedformål at sikre diversitet i landskabet. Dette er så blevet overimplementeret i
Danmark så MFO-virkemidlerne alene har fokus på nitratudvaskningen.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601041_0003.png
På denne baggrund virker det ulogisk, at frivillige randzoner, brak og lavskov, ikke også fremover kan
anvendes som alternativer til efterafgrøder. Man ville dog formentligt problemet foruden, hvis man ikke
havde overimplementeret MFO-reglerne i Danmark.
På vegne af Bæredygtigt landbrug og med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Ledreborg Alle, 4000 Roskilde, 31 52 88 05. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984