Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 13
Offentligt
1601040_0001.png
Høringssvar til Strategisk miljøvurdering vedr. ændrede gødskningsnormer
Indsendt af landsforeningen Frie Bønder - Levende Land
Indledning
NaturErhvervstyrelsen har sendt strategisk miljøvurdering vedr. ændrede gødskningsnormer i høring frem til
17. februar 2016. Det sker på baggrund af den indgåede aftale mellem regeringen (Venstre) og Konservative,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en Fødevare- og landbrugspakke. I Landsforeningen
Frie Bønder
– Levende Land
har vi valgt at koncentrere os om de ændrede gødskning normers betydning for de åbne
havområder, vores fælles drikkevand samt de økonomiske perspektiver for landbruget i dette høringssvar.
Det bemærkes, at Frie Bønder Levende Land d. 22. januar d.å. til Miljø- og Fødevareministeriet har klaget
over ministeriets forvaltning af “høring af strategisk miljøvurdering vedrørende ændrede gødskningsnormer”
(Natur- og Miljøklagenævnets sagsnr. NMK-41-00372).
Tilstanden for de åbne havområder – 1 sømil fra basislinjen og omfattet af
vandrammedirektivet:
Udpegningsgrundlaget
Frie Bønder - Levende Land
betvivler meget stærkt. at udpegningen af arealer, som indgår eller ikke indgår
i den målrettede regulering, vil blive gennemført på et solidt fagligt grundlag. Miljøregnskabet i aftalen
henviser til, at en målrettet regulering vil blive gennemført hvor behovet viser sig at være til stede efter en
tilladelse til ca. 14% mere kvælstoftilførsel i 2016 og yderligere ca. 7% i 2017 op til det beregnede
økonomiske optimum på 20,34% mere kvælstof. For arealer, der indgår, er der tale om større eller mindre
regulering i forhold til i dag. Det giver anledning til bekymring, at mange områder kan se frem til at have
mindre regulering end i dag, da 90% af vores fjorde og nære kystområder allerede er overbelastet af
kvælstoftilførsel i forhold til at kunne leve op til miljømålet om god økologisk tilstand. Adskillige Natura
2000 områder vil kunne se frem til en mindre regulering og man vil derved komme i konflikt med
habitatdirektivet, da mere end 85% af landarealet afvander til Natura 2000 områder.
Frie Bønder - Levende
Land
mener ikke, der ligger tilstrækkelig med dokumentation for, at netop disse arealer er robuste nok til at
modstå øget kvælstofudvaskning, da vi frygter, at det giver anledning til øget algebiomasse med iltsvind til
følge, da der kan være tale om farvande med ofte stillestående vand. Vi ved, at landbrugsaktiviteter er den
dominerende kvælstof-påvirkningskilde til natur- og vandmiljø, både når man taler om vandbårne tilførsler
og luftbårne tilførsler. Således bidrager landbruget med et opland på ca. 63 % med hovedparten af den
vandbårne kvælstoftilførsel til overfladevande, og halvdelen eller mere af den luftbårne afsætning af
kvælstof på vand- og naturområder stammer fra landbrugsaktiviteter.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
Øget belastningsniveau
I forslaget er der lagt op til at landmænd i høstår 2016 afskæres fra at anvende brak og randzoner som
alternativ til pligtige efterafgrøder. Således skal der i stedet udlægges efterafgrøder, hvis arealerne også
anvendes som miljøfokusområder (MFO). På trods af de ændrede tiltag, tilbagestår der ifølge miljørapporten
en mertilførsel af kvælstof til kystvandområderne på samlet set ca. 220 tons i 2016 og hhv. ca. 660 tons og
430 tons i 2017 og 2018 i forhold til belastningsniveauet i 2012.
Frie Bønder – Levende Land
finder disse
tal bekymrende høje. Endvidere findes det stærkt kritisabelt, at miljørapporten medtager effekter fra årene
2013, 2014 og 2015 i regnskabet for miljøvurderingen af de ændrede gødskningsnormer, der først
påbegyndes i 2016. Følgelig bør udregningen derfor også have 2016 som basisår.
Frie Bønder - Levende
Land
finder det uvederhæftigt, at det derved skjules, at landbrugspakken medfører en øget
kvælstofbelastning af vandmiljøet.
Endvidere findes det både usikkert og uærligt, at en fremskrivning af udviklingen i det økologiske areal
medtages i kvælstofbesparelsen og derved pynter på regnskabet og derefter udnyttes af andre. Efter
Frie
Bønder - Levende Lands
opfattelse er en sådan udnyttelse af det økologiske areal med til at undergrave
værdien af produktionsformen for fremtidige økologiske landmænd og kundernes tiltro til, at denne
produktionsform er skånsom mod natur og miljø.
Frie Bønder – Levende Land
finder det desuden stærkt bekymrende og kritisabelt, at miljørapporten ikke
medtager, at øget kvælstoftildeling medfører en øget anvendelse af pesticider til vækstregulering (de såkaldte
stråforkortere). Mere kvælstof giver større vækst, mere kernefylde og dermed svagere stråstivhed, som
medfører større risiko for lejesæd (korn der ligger ned på marken). I øjeblikket orienteres danske landmænd
via deres planteavlskonsulenter om, at man skal huske vækstregulering i forbindelse med de nye
gødskningsnormer.
Regulering
Forslaget opererer med flere fremtidige frivillige indsatser til regulering af den øgede kvælstofmængde,
herunder vådområder, minivådområder og skovrejsning. Opmærksomheden henledes på, at disse tiltag
næppe gennemføres, da de beror på landmændenes vilje til disse tiltag, som endvidere skal gennemføres i de
rigtige vandoplande for at opnå den ønskede effekt. Landmænd med husdyr, vil ikke gennemføre
skovrejsning, da de er afhængige af arealer til foder og spredning af husdyrgødning. Ligeledes mener vi ikke,
at virkningen af stenrev er tilstrækkeligt belyst, og vi betvivler om stenrev overhovedet har nogen gavnlig -
eller tilstrækkelig - effekt.
Frie Bønder - Levende Land
anbefaler af hensyn til vores kystmiljø derfor, at der først åbnes op for øget
kvælstoftilførsel når skovene er plantet, vådområder fundet og udlagt, minivådområder etableret med
plejeplan og en plan for tilsyn og kontrol med disse samt stenrev udlagt med en dokumenteret målbar effekt.
Endvidere skal det tilføjes, at skov først bliver rigtig effektiv som kvælstofopsamler efter ca. ti års vækst.
Statsstøtte
Miljø- og Fødevareministeriet er ved at afdække mulighederne for inden for rammerne af statsstøttereglerne
at sikre, at der på nærmere identificerede arealer anvendes konkrete kvælstofreducerende virkemidler.
Frie
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
Bønder – Levende Land
mener ikke, at det skal være en statslig opgave – først at give industrilandbruget
mulighed for øget tildeling af kvælstof og en mulig gevinst, for derefter at sende regningen til skatteyderne.
Drikkevand fra grundvandsforekomster omfattet af nitratdirektivet, grundvandsdirektivet og
drikkevandsdirektivet:
Drikkevand fra grundvandsforekomster:
Det findes yderst betænkeligt, at miljøvurderingen præciserer, at grundvandsforekomsterne kan blive
forværret af en øget kvælstofbelastning som følge af øget gødskning. Specielt set i lyset af, at en række
grundvandsforekomster allerede i forvejen er påvirket i en sådan grad, at de ikke lever op til
grundvandsdirektivets krav til god tilstand - herunder et krav om et kvalitetskrav på mindre end 50 mg/l
nitrat, hvilket ikke lever op til nitratdirektivet. Især er det meget bekymrende, at 37 grundvandsforekomster i
særligt sårbare områder, der tilsammen dækker 45% af landets areal, ikke aktuelt lever op til
grundvandsdirektivets krav om god kemisk tilstand.
Frie Bønder - Levende Land
anbefaler derfor øget
regulering i disse områder, men finder ikke, at det er tilfældet i forslaget om landbrugspakken. Endvidere er
det stærkt kritisabelt, at afværgeforanstaltninger mod øget nitratudvaskning til grundvandet først finder sted
senere end tilladelsen til øget gødskning. Som et minimum bør afværgeforanstaltningerne finde sted samtidig
med tilladelsen til øget gødskning og helst allerede være på plads, før en øget gødskning kan komme på tale.
I forhold til beskyttelsen af grundvandet er det som tidligere nævnt endvidere værd at bemærke
problematikken i, at en øget kvælstoftilførsel tillige medfører et øget behov for sprøjtning.
Det findes derfor meget betænkeligt, at de kommunale indsatsplaner omkring særligt nitratfølsomme
områder på nuværende tidspunkt ikke allerede er udarbejdet og effektueret for områder med særlig
drikkevandsbeskyttelse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Særligt
bekymrende findes det, at afværgeforanstaltninger skal betales af forbrugerne over vandprisen, hvilket er et
klart brud på princippet om at forureneren betaler.
Frie Bønder - Levende Land
opfatter dette brud på et
fornuftigt princip, som et voldsomt anslag mod erhvervets renommé i den almene befolkning, som på sigt på
ingen måde kan komme erhvervet til gode.
Økonomiske perspektiver:
Perspektiv for landmanden - og samfundet
Vi mener ikke, det er tilstrækkeligt belyst, hvilken samfundsmæssig gevinst den øgede kvælstoftildeling vil
have. Vi bemærker, at der ikke tages højde for de globalt faldende priser på konventionel mælk, svinekød og
korn på verdensmarkedet, og hvilken indflydelse det har på det samlede regnskab. Vi har derfor selv valgt, at
gøre os nogen betragtninger/analyser.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
Konventionel svineproduktion:
Frie Bønder – Levende Land
bemærker, at antallet af dyreenheder pr. ha. for slagtesvin er ændret fra 1,4 til
1,7. Herved skabes grundlag for ca. 1. mio. flere slagtesvin end i dag uden at det kræver større
gyllespredningsarealer. Der er i aftalen ikke nogen krav om ændringer i svinenes opdræt, fodring,
gyllehåndtering, staldforhold eller andet, der kan berettige denne ændring.
Frie Bønder - Levende land
finder, at blot fordi at vores harmonikrav harmonerer med det øvrige EU, er det ikke et argument i sig selv,
da Danmark er det land i EU med flest svin i forhold til befolkning og areal. Desuden har vi mange vandløb
og indre farvande vi bør tage hensyn til. Desuden forudsættes det, at de producerede slagtesvin opdrættes og
slagtes i Danmark, hvilket er særdeles tvivlsomt, da der fortsat vil eksporteres mange 30 kg’s smågrise ud af
landet som følge af bedre afregningspriser og lavere omkostninger i udlandet. Derfor vil beskæftigelsen på
slagterierne med stor sandsynlighed enten falde eller være status quo trods en forøgelse af produktionen.
Afsætningssituationen for svin tilsiger bestemt heller ikke, at der på nuværende tidspunkt bør åbnes op for
øget produktion. Fra den 1. Januar 2016 har EU ydet tilskud til privat oplagring af svinekød for at støtte op
om noteringen. Det til trods, har det ikke givet bedre en bedre notering, der i skrivende stund er på kr. 8,70
pr. kg hos Danish Crown. Som det fremgår af
Bilag 1
har noteringen kun i år 2001, 2012 og 2013 været over
kr. 10,50, som for mange svineproduktioner er breakeven eller nulpunktsomsætning (Nulpunktsomsætning =
(Kapacitetsomkostninger + Finansiering) / Dækningsgrad) /100.). Det er forklaringen på mange
svineproducenters truende konkurs, da nulpunktet ikke kan flyttes væsentligt. Trods øget produktivitet, en
lavere rente og en smule faldende variable omkostninger (foder, da både korn og soja er faldet i pris) er
svineproducenterne låst fast i en økonomisk klemme.
Da flere lande både i og uden for EU pt. øger produktionen, forventer
Frie Bønder – Levende Land
ikke en
bedring i noteringen foreløbig. Vi kan derfor ikke anbefale at regeringen tilskynder en øget konventionel
svineproduktion – heller ikke selvom det ikke kræver yderligere jordtilliggende.
Konventionel mælkeproduktion:
Mælkeproducenterne bliver ikke direkte påvirket af den øgede kvælstoftildeling, men kan måske frembringe
flere foderenheder pr. hektar iform af højere græsudbytte og dermed mulighed for at øge produktionen.
Frie
Bønder – Levende Land
mener ikke, at danske, konventionelle mælkeproducenter bør øge produktionen ud
fra følgende betragtninger:
Efter 31 år afskaffede EU mælkekvoterne den 1. april 2015. Begrundelsen var, at reguleringen var for dyr for
EU at administrere og at den betød store begrænsninger og omkostninger for mælkeproducenterne. Fra 1997
blev mælkekvoterne kapitaliseret og omsættelige. Det betød, at mælkeproducenterne havde ca. 11 mia.
bundet i mælkekvoter som et omsætteligt aktiv, som desuden satte skub i yderligere afvikling af især mindre
og mellemstore malkekvægsbesætninger, ligesom det øgede gældsætningen for de i forvejen trængte
mælkeproducenter.
Siden mælkekvoternes afskaffelse den 1. April 2015 er produktionen i hele EU kraftigt forøget, og som det
fremgår af
bilag 2
er priserne faldende. Desuden fremgår det af
bilag 3,
at prisen på skummetmælkspulver
globalt set er stærkt faldende, hvilket indikerer en global overproduktion. I år med overproduktion af mælk,
fremstilles der mere mælkepulver med længere holdbarhed end konsummælk, der muliggør oplagring. I flere
år har prisbilligt mælkepulver fra EU været dumpet til spotpriser i visse u-lande og derved smadret den
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601040_0005.png
lokale mælkeproduktion.
Frie Bønder – Levende Land
kan derfor ikke på nuværende tidspunkt anbefale en
øget konventionel mælkeproduktion i Danmark.
Konventionel planteavl i forhold til udbytte, protein og foderværdi.
Konventionelle planteavlerne er dem, der skønsmæssigt vil få mest ud af de nye gødningsnormer. En af
begrundelserne har været, at det danske korn var uomsætteligt pga. for lidt råprotein. Der har været et stort
politisk pres fra de store landbrugsorganisationer til at få en forøgelse af kvælstoftildelingen.
Frie Bønder –
Levende Land
deler ikke dette ønske, idet vi mener, at det lave indhold af råprotein skyldes, at man gennem
et intenst forædlingsarbejde har øget udbytterne markant. Til gengæld har man i forædlingsarbejdet ikke haft
fokus på proteinindholdet. Vi finder det påfaldende, at landbruget trods de lave gødskningsnormer kunne
holde udbytter visse steder på 10-12 tons pr. hektar i vinterhvede og 7 tons i vårbyg i høst 2015, hvilket må
betragtes som særdeles høje.
Derfor deler
Frie Bønder – Levende Land
opfattelse med DCA – Nationalt Center for Jordbrug og
Fødevarer som på bestilling fra NaturErhverv den 16. September 2014 har skrevet følgende notat:
Notat vedr. Udviklingen af kvaliteten af dansk korn (uddrag):
Opsummering
De danske kvælstofnormer har bevirket, at proteinindholdet i korn er faldet i de senere år. Det er alene
faldets størrelse, der kan herske tvivl om. Det faldende proteinindhold er bl.a. en konsekvens af, at man via
forædling har kunnet fastholde kerneudbyttet under faldende kvælstofnormer. Hvis man modsat ønskede
at fokusere på at øge proteinindholdet, kunne dette til en vis grad ske ved at skifte til sorter, der er
forædlet med henblik på at opnå en høj proteinkoncentration. Til gengæld ville landmændene så under den
nuværende kvælstofregulering skulle acceptere et lavere udbytte.
Den samlede fraførsel af kvælstof i korndyrkningen (kerne, halm, udvaskning og luftformige tab) vil ofte
overstige den tilførte kvælstofmængde med handelsgødning og tørstoffattig svinegylle, hvilket tærer på
jordens kvælstofpulje.
En øget tilførsel af kvælstof i handelsgødning vil dog kun have meget begrænset
indflydelse på jordens kvælstofpulje
(men vil alt andet lige have effekt på det aktuelle års udbytte og
proteinindhold). Vil man sikre, at dansk kornavl generelt ikke tærer på jordens ressourcer, bør man
fokusere på et bedre sædskifte og sikre, at der tilbageføres organisk materiale i form af f.eks. afgrøderester
og efterafgrøder.
Det er meget forsimplet, at vurdere foderkorns ernæringsmæssige værdi som proteinkilde ud fra indholdet
af protein, idet svin ikke som sådan har brug for protein. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det
derfor mere fagligt korrekt at fokusere på indholdet af aminosyrer, primært de essentielle aminosyrer i
kornet. Der er sket ændringer i indholdet af disse aminosyrer i foderkorn over årene, men disse ændringer
kan ikke alene tilskrives ændringer i kornets proteinindhold. Ud fra en alt-andet-lige betragtning skønnes
det, at der til produktionen af 20 mio. slagtesvin/år er et øget behov for proteinfodermidler svarende til en
øget import på 20.000 tons sojaskrå, idet det øgede behov vurderes at blive tilgodeset dels gennem
sojaskrå og dels gennem andre proteinkilder som rapsskrå.
Frie Bønder – Levende Land
fremhæver, at den store usikkerhed omkring det skønnede øgede behov for
mere soja i foderblandingerne ved mindre råprotein i korndelen, skyldes at 1 pct. manglende råprotein i
foderhvede, ikke svarer til 1 pct. råprotein i sojaskrå. Det hænger sammen med at aminosyrefordelingen
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
mellem de to fodermidler er meget forskellig.
Frie Bønder – Levende Land
mener, at selvom korn-andelen
i foderblandingerne øges og soja-andelen mindskes som følge af mere protein i kornet, kan det betyde et øget
behov for syntetiske aminosyrer som threonin og tryptophan, hvilket vil betyde højere foderpriser.
Økonomien i planteavl
Priserne på korn er under pres. International Grains Council (IGC) skønner en produktion på 1992 mio. tons
korn på verdensplan i 2015/2016, hvilket er ca. 14% højere end i 2012/2013, men dog lidt lavere end i
2014/2015: Dette giver et stort pres på verdensmarkedspriserne på korn. På
bilag 4
er det dokumenteret at
prisen på maltbyg og foderbyg er under pres. Det samme gør sig gældende for hvede. På
bilag 5
fremgår
det, at prisen på handelsgødning er steget med ca. 40% siden 2005.
Frie Bønder – Levende Land
skønner,
at gødningspriserne også ud i fremtiden vil være høje. Det skyldes at gødningsvirksomheden YARA sidder
på en betydelig del af markedet i Europa, og tilpasser udbuddet, så de høje priser på gødning kan
opretholdes. Derfor vil den konventionelle planteavl fortsat være presset på dækningsbidraget pr. hektar, da
gødning er den største variable omkostning i regnskabet.
Frie Bønder – Levende Land
mener, at de begrænsede merudbytter som det fremgår af
bilag 6
viser
minimale merudbytter. Disse merudbytter er afhængig af udbringningstidspunktet. Så det fremgår, har
forkert udbringsningstidspunkt og forkert mængde ligefrem negativ effekt på merudbytte. Det betyder, at
blot en lille ændring i kornpriserne i nedadgående retning, fjerner gevinsten ved øget gødskning. Det fremgår
af
bilag 7,
at der er stor spredning på nettomerudbytte afhængig af, hvilket proteinniveau kornet ligger på.
Dvs. gevinsten er størst ved et proteinindhold i f.eks hvede på under 9% og mindst hvis det ligger over 11%.
Frie Bønder - Levende Land
mener derfor, at dansk landbrug ikke skal tilskyndes til øget kornproduktion
gennem øget tildeling af kvælstof, men i stedet satse på andre afgrøder, der dels kan sikre en hjemmedyrket
proteinforsyning til den animalske produktion (lucerne, ærter og hestebønner), så import af sojaskrå,
solsikkeskrå og andre proteinfodermidler kan minimeres, og dels kan bidrage til øget dannelse af kulstof og
humus i jordlagene. Derfor anbefaler
Frie Bønder – Levende Land
at dansk landbrug tilskyndes til et bedre
og alsidigt sædskifte, dyrkning af mere græs, nedmuldning af halm og i det hele taget sikre større tilførsel af
organisk materiale på markerne under skyldig hensyntagen til natur og miljø.
Fødevareforsyningen generelt:
Forholdene på verdensplan omkring fødevarer giver bestemt heller ikke nogen god begrundelse for en øget
belastning af havmiljø og grundvand til fordel for en forøgelse af fødevareproduktionen i Danmark. FAO
vurderer, at der globalt produceres fødevarer til omkring dobbelt så mange mennesker, som bebor planeten.
Det er således ikke et spørgsmål om fødevaremangel, der begrunder landbrugspakken, men et snævert ønske
om en håndsrækning til de dele af landbrugserhvervet, der er belastet af en alt for omfattende gældsbyrde og
vigende priser på salgsafgrøder og animalske produkter.
Frie Bønder - Levende Land
betragter denne
håndsrækning i bedste fald som yderst tvivlsom, men til gengæld er den negative samfundsnyttige værdi i
form af forringelser af havmiljø og grundvand helt sikker.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601040_0007.png
BILAG 1:
Kilde: Egen tilvirkning efter Statistikbanken (Danmarks Statistik)
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601040_0008.png
Bilag 2.
Udvikling i mælkeprisen 2014 – 2015 angivet i ører pr. kg.
Kilde: SEGES -
Foreløbig budgetanbefaling for mælkeprisen i 2016
https://projekter.vfl.dk/projekter/promilleafgiftsfonden/2015/oekonomiskeanalyser_9739/sider/forel
oebig-budgetanbefaling-for-maelkeprisen-i-2016_9739.aspx
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601040_0009.png
Bilag 3
Uge 4 Kopi af International Weekly Prices.pdf
Kilde: Landbrug og Fødevarer/Mejeri
file:///Users/imac20-2/Downloads/Uge%204%20Kopi%20af%20International%20Weekly%20Prices.pdf
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601040_0010.png
Bilag 4
Kilde: Kornbasen.dk
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601040_0011.png
Bilag 5
Kilde: Egen tilvirkning efter Statistikbanken (Danmarks Statistik)
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601040_0012.png
Bilag 6
Kilde: Østdansk Landboforening
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601040_0013.png
Bilag 7
Kilde: Østdansk Landboforening