Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 13
Offentligt
1601038_0001.png
Vedbæk 16. februar 2016
Høringssvar til Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK er en fiskeriforening der repræsentere danske kystfiskere
der fisker med naturskånsomme redskaber som eksempelvis garn og snurrevod.
Kystfiskere er som alle Danmarks fiskere meget afhængig af at fiskene trives, men især er vi
afhængige af at fiskene trives tæt på kysten idet vores fiskeri foregår på kortere fangstrejser oftest
under et døgn.
Fiskerne har i en længere årrække oplevet stadig færre fisk ved de danske kyster. En oplevelse DTU
Aqua i en rapport fra 2014 kunne bakke op med officielle data.
1
DTU rapporten kunne ikke direkte
konkludere at nedgangen skyldes at de kystnære habitater er blevet ødelagt og generelt forringet
på grund af eutrofiering, men det er et faktum at eutrofiering i dag er den største trussel imod det
marine miljø
2
. Fiskerne oplever år efter år en dårlig rekruttering for torsk i den østlige Østersø,
blandt andet på grund af dårlige iltforhold, og farvandet omkring Fyn er år efter år udsat for
voldsomme iltsvind
3
. Også i fjordene oplever fiskerne problemer med iltsvind og iltfattige forhold.
Ifølge DCE er der sket en reduktion i næringssaltindholdet i de marine områder siden 90erne, og
som følge heraf kan en positiv udvikling spores i visse områder
2
. Det er meget positivt for fisk og
fiskeri – da fisk selvsagt er afhængige af den natur, der omgiver dem.
FSK ser derfor med stor alvorlighed på forslaget om at landmændene skal kunne øge
gødningstildelingen på markerne, idet den bebudede øgning af næringsstoftilførslen til de marine
områder risikerer at stoppe den positive udvikling i vores havområder inden den overhovedet er
kommet ordentlig i gang.
1
KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande. Slutrapport. DTU Aqua-rapport nr. 281-2014. Josianne G. Støttrup, Henrik S.
Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg og Torkel Gissel Nielsen
2
Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Hansen, J.W.,
Nygaard, B., Søgaard, B., Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2015. Vandmiljø og Natur 2014. NOVANA. Tilstand og
udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 92 s. - Videnskabelig rapport fra
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 170. http://dce2.au.dk/pub/SR170.pdf
3
Iltsvind i de danske farvande i august – september 2015 Rapporteringsperiode: 20. august –16. september Notat fra DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi 25. september 2015.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601038_0002.png
Det er store komplicerede regnestykker, der lægges frem i miljørapporten. Nogle af disse
udregninger og beregninger har forfattere fra Århus Universitet allerede taget afstand fra
4
, idet de
ikke kan genkende tallene til trods for at det fremgår af miljørapporten, at tallene netop skulle
stamme fra samme forskeres egen rapport (’Revurdering
af baseline 2021’).
Det faktum sår tvivl om de endelige konklusioner i Miljørapporten, om at lovforslaget vil betyde en
mertilførsel af kvælstof til kystvandområderne på samlet set ca. 220 tons i 2016, ca. 660 tons i 2017
og 430 tons i 2018 i forhold til belastningsniveauet i 2012. Det kan måske så faktisk være tale om en
endnu større belastning. Den samme usikkerhedsfaktor gør sig gældende for de mere lokale
beregninger i bilag 2. FSK tager kraftigt afstand fra enhver merbelastning med næringssalte af vores
havmiljø.
Det fremgår af høringsbrevet at de nye gødskningsnormer skal ”ruste landbrugserhvervet til at øge
råvaregrundlaget og eksporten samt skabe job og beskæftigelse i hele Danmark”.
FSK har ikke kunne finde nogle direkte beregninger på hvad de øgede mængder af næringssalte
direkte betyder for produktion og arbejdspladser. Det er et stort problem.
Hvad vi dog ved, er at der i det danske naturskånsomme kystfiskeri ligger mange arbejdspladser
allerede i dag
5
, og med den rette førte fiskeripolitik, fx flere kvoter til det naturskånsomme fiskeri,
en særskilt forvaltning af det naturskånsomme fiskeri samt et mærke for naturskånsomt fiskeri ville
man kunne sikre yderligere vigtige arbejdspladser i landområderne. Modsat det fremlagte forslag
uden at belaste naturen yderligere.
Tværtimod vil en satsning på det naturskånsomme fiskeri ikke blot sikre flere arbejdspladser, det vil
også sikre et mere bæredygtigt fiskeri idet det naturskånsomme kystfiskeri foregår på en måde der
sikre fisk og fiskepladser for fremtiden
6
.
Udledning fra landbruget betyder et forringet marint miljø, og dermed en negativ indflydelse på
fiskernes muligheder for at drive vores erhverv. Der er ingen entydige svar, men en række
sammentræf bør tages i betragtning med tilladelse til at øge udledningen.
I den vestlige del af Østersøen, også kaldet område 22, har torsken i en lang årrække ifølge Det
Internationale Havundersøgelsesråd været i en dårlig forfatning
7
. Dette har medført en række
begrænsninger for fiskerne, blandt andet faldene kvoter og siden 2007 lukning af fiskeriet i en 6
ugers periode. I år er fiskerne i området igen fraskåret fra at gå på arbejde i 6 uger, denne gang fra
den 15 februar til og med den 31 marts. Gydeområderne for torsk i område 22 ligger oftest i de
dybere områder under 20 meter. DCE har i en årrække målt kraftige iltsvind i det Sydfynske Øhav,
4
5
http://www.forskeren.dk/au-fralaegger-sig-ansvar-for-miljoeministers-mystiske-data/
Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi. IFRO Udredning 2013 / 1. ax Nielsen, Erling Larsen, Josefine Egekvist, Tenaw Gedefaw
Abate, Rasmus Nielsen, Hans Frost, John Kjærsgaard.
6
Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri DTU Aqua-rapport nr. 279-2014. Henrik Gislason, Jørgen Dalskov,
Grete E. Dinesen, Josefine Egekvist, Ole Eigaard, Niels Jepsen, Finn Larsen, Louise K. Poulsen, Thomas Kirk Sørensen og Erik
Hoffmann.
7
ICES Advice on fishing opportunities, catch and effort Baltic Sea Ecoregion. ICES 2015.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601038_0003.png
samt målt meget lave iltniveauer i farvandsområderne syd for Sjælland. Det store pres på naturen
som et sådant iltsvind kan forvolde kan i FSKs optik ikke andet end influere negativt på
torskebestandens rekruttering, en rekruttering der ifølge det internationale Havundersøgelsesråd
har været ringe i over 15 år. Kvoterne i den vestlige del af Østersøen er reduceret markant siden
midten af 90erne
7
. I 1999 var landingsværdien for torsk fra den vestlige Østersø og Bælthavet på
123 millioner
8
, i 2014 lå den på 65 millioner
9
, altså næsten en halvering. Det betyder tabte
arbejdsplader, havne uden den nødvendige omsætning og i kombination med det naturskånsomme
kystfiskeries massive tilbagegang på grund af den førte kvoteforvaltning, et tab af en af de mest
bæredygtige måder at få animalsk og sund protein på. Der er lignende eksempler andre steder i
Danmark.
Der tegner sig et billede af at man med det aktuelle forslag vælger et erhverv over et andet. FSK
støtter ikke det nærværende forslag, og mener man bør se på om ikke arbejdspladser i kyst- og
landregionerne sikres og bibeholdes bedre ved at satse på et sund marint miljø og et naturskånsomt
kystfiskeri.
Med venlig hilsen
Max Christensen
Formand Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.
8
9
Fiskeristatistisk. Årbog 1999. Fiskeridirektoratet. September 2000 (side 42)
Fiskeristatistisk Årbog 2014. NaturErhvervstyrelsen 2015. (side 56)