Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 13
Offentligt
1601037_0001.png
NOAH - Friends of the Earth Denmark
16. februar 2016
Miljøbevægelsen NOAH
Nørrebrogade 39, 1
2200 København N
Tlf. 35 36 12 12
[email protected]
www.noah.dk
NOAHs bemærkninger til:
Strategisk miljøvurdering vedr. ændrede gødskningsnormer
; j. nr.
15-4112-00010
I det udsendte høringsmateriale står:
“Med den nyligt indgåede aftale mellem regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og
Liberal Alliance om en Fødevare- og landbrugspakke er der opnået enighed om at gennem-føre en
række konkrete initiativer, der skal ruste landbrugserhvervet til at øge råvaregrundlaget og
eksporten samt skabe job og beskæftigelse i hele Danmark. Et af initiativerne går på at ændre
kvælstofreguleringen, således at landmændene kan øge gødningstildelingen på markerne.
Forslaget til plan om ændrede gødskningsnormer, som udgør en ændring af den gældende
nitrathandlingsplankan, kan påvirke vandmiljøet. Der er derfor foretaget en miljøvurdering af
planen i vedhæftede miljørapport, jf. § 7 i lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10, december 2015 om
miljøvurdering af planer og programmer. I medfør af § 8 i miljøvurderingsloven offentliggøres
forslaget til plan og miljørapporten hermed med henblik på eventuelle bemærkninger fra
myndigheder og offentligheden indenfor en høringsfrist på 8 uger.”
Helt overordnet, vil vi protestere imod den øgede udledning af kvælstof til omgivelserne, som det
fremsatte lovforslag vil medføre. Det fremgår tydeligt af Miljørapporten, at dette vil påvirke
vandmiljø, biodiversitet og klima i negativ retning.
Vi vil endvidere protestere imod, at man fra Miljø- og Fødevareministeriets side forsøger at
nedtone disse negative påvirkninger ved at indregne modsatrettede tendenser, der er et resultat
af lovgivning, der har til formå at nedbringe kvælstofforureningen markant. Denne lovgivning er jo
netop sat i verden, fordi kvælstofforureningen er alt for stor på nuværende tidspunkt.
Det er helt uacceptabelt, at man tillader sig at misbruge denne lovgivning til – ved hjælp af
vildledende beregninger, hvor man modregner det man kalder ‛baseline-effekten’ – at bilde
offentligheden ind, at afviklingen af kvælstofnormerne ikke vil føre til (ret meget) øget udledning
af kvælstof til omgivelserne. På den måde lander miljøvurderingen på det besynderlige resultat, at
det kun er en ganske lille del af de øgede udledninger, der er behov for at imødegå ved hjælp af
såkaldte ‛afværgeforanstaltninger’ – nemlig kun den lille del, der er tilbage, når man har trukket
‛baseline-effekten’ fra.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
Det er jo ikke tilstrækkeligt at bevare status quo i forhold til udledninger – de skal nedbringes!
Oven i købet er afværgeforanstaltningerne formuleret som hensigtserklæringer – og det gentages
igen og igen i miljøvurderingen, at “Merudledning
af kvælstof […] vil blive søgt imødegået af
afværgeforanstaltningerne”
(eller tilsvarende formuleringer). Det skal først undersøges nærmere,
forstås. Så der er ikke nogen sikkerhed for at selv disse forholdsvis begrænsede
afværgeforanstaltninger vil virke efter hensigten.
NOAH indgav 21. oktober høringssvar til: Udkast til Lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om kvælstofnormer); det er
dette udkast der nu har udmøntet til i det foreliggende “Plandokument vedrørende forslag til
ændring af gødskningsnormer”, der omhandler det fremsatte lovforslag om ændring af
jordbrugets anvendelse af gødning). Lovforslaget indeholder (ligesom udkastet fra oktober sidste
år) en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer.
Hensigten er, at ministeren i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen ved
bekendtgørelse kan påbegynde en udfasning af de reducerede kvælstofnormer. Planen for
udnyttelse af lovens bemyndigelse indeholder en beskrivelse af nye regler for, hvor meget
kvælstof landmændene må anvende på deres landbrugsarealer, og det er således denne plan, der
er genstand for den miljørapport, der er udsendt til kommentering.
I forhold til udkastet fra oktober sidste år er der ikke sket forbedringer. Det, der i udkastet blev
omtalt som “andre foranstaltninger” (der skal gennemføres med henblik på at overholde EU-
lovgivning, når der nu skal kunne udledes langt mere kvælstof end det ellers var planlagt) hedder
nu “afværgeforanstaltninger”, men det er ikke blevet meget mere konkret hvori de består.
Vi kan dog læse at:
“Miljø- og Fødevareministeriet er ved at afdække mulighederne for inden for rammerne af
statsstøttereglerne at sikre, at der på nærmere identificerede arealer anvendes konkrete
kvælstofreducerende virkemidler. Som udgangspunkt arbejdes der for at etablere en
licitationsmodel, hvorefter staten indhenter tilbud fra landbrugerne på, hvilket beløb de skal have i
kompensation/betaling for at levere virkemidler (fx efterafgrøder) i større omfang end det, de er
retligt forpligtet til efter lovgivningen. Staten vil herefter udvælge de arealer, hvor landbrugerne
har tilbudt at udføre ydelsen til den laveste pris.”
På grundlag heraf kan vi konkludere, at mens landmændene skal have friere rammer til at
forurene med kvælstof, så skal de have penge for at anlægge de omtalte afværgeforanstaltninger
– betalt af skatteyderne.
Vi kan også læse at:
“Inden for nitratfølsomme områder udarbejder kommunerne aktuelt indsatsplaner efter
vandforsyningslovens § 13 på baggrund af grundvandskortlægningen, der gennemføres for
områder med særlig drikkevandsbeskyttelse (OSD) og indvindingsoplande til almene
2
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601037_0003.png
vandforsyninger udenfor OSD. Indsatsplanerne indeholder den supplerende, målrettede
grundvandsbeskyttelse, som er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne mod forurening.
Omkostninger til gennemførelse af rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsaftaler) i medfør af
indsatsplanerne bliver typisk betalt af vandforbrugerne (herunder borgerne) over vandprisen. Øget
nitrattilførsel kan medføre, at kommunerne skal gennemføre yderligere kompenserende
foranstaltninger, for at vandforsyninger kan overholde drikkevandsdirektivets krav til
nitratindholdet i grundvand på 50 mg/l.”
På grundlag heraf kan vi konkludere, at mens landmændene skal have friere rammer til at
forurene grundvandet med kvælstof, så forventes de rådighedsindskrænkninger, der bliver
nødvendige som resultat af den forøgede gødskning, at skulle betales af vandbrugerne.
Klimapåvirkningen negligeres
Miljøvurderingen med hensyn til lovforslagets betydning for klimaet er ligeså ukonkret som i
lovudkastet fra oktober. Vi tillader os derfor at gentage dele af vores høringssvar fra dengang vedr.
forslagets mulige betydning for klimaet. I forhold til dansk landbrugs klimapåvirkning, vil de
foreslåede ændringer nemlig trække i den forkerte retning.
Fra 1990 til 2012 faldt landbrugets emissioner (fra lattergas og metan som defineret når Danmark
skal indberette emissioner til UNFCCC) fra ca. 12,5 mio. tons CO
2
e til ca. 9,6 mio. tons CO
2
e (ekskl.
LULUCF), hvilket er et fald på ca. 23 %.
Næsten hele reduktionen er sket som et fald i emissionen
af lattergas (N
2
O).
N
2
O-emissioner fra landbruget var 17.400 ton i 2012, hvilket udgør ca. 90 % af den samlede
udledning af N
2
O. Dette kan omregnes til 5,4 mio. ton CO
2
e, hvilket svarede til ca. 11 % af
Danmarks samlede emissioner af klimagasser.
De største lattergasemissioner stammer fra landbrugsjorderne. Det er især tilført gødning
(kunstgødning og husdyrgødning) samt den dertil knyttede kvælstofudvaskning, der har givet – og
stadig giver – anledning til de største emissioner (DCE48).
De historiske reduktioner siden 1990 frem til i dag i udledningen af lattergas er sket sideløbende
med de tiltag, der har fundet sted for at mindske kvælstofforureningen.
Reduktionerne er især
sket i forbindelse med, at kvælstofnormerne blev sat ned samt forbedret kvælstofudnyttelse i
husdyrgødningen, der har resulteret i mindsket behov for kunstgødning.
Begge dele er en følge
af en række handlingsplaner, hvis primære formål har været at nedbringe kvælstofudledningerne.
I fremtiden forventes de største reduktioner af klimagasser (ifølge Bussiness As Usual-scenariet i
DCE48) at blive opnået ved fortsatte forbedringer i gødningshåndtering og dermed øget/forbedret
tilførsel af husdyrgødning, sideløbende med fortsat fald i brugen af kunstgødning, der samtidig
mindsker emissioner forbundet til N-udvaskning. Den hidtidige tendens ift. reduktion af
landbrugsarealet forventes at fortsætte, bl.a. udtages flere organiske jorde fra produktionen.
Der
3
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601037_0004.png
forudsættes i dette scenarie ikke ændringer i kvælstofnormerne.
Faldet i N
2
O-emissioner 1990-
2010 forventes i scenariet (DCE48) at fortsætte, men i et langsommere tempo end hidtil. Det
forventede resultat af de projicerede tiltag vil samlet reducere N
2
O-emissionerne ca. 13 %, nemlig
et fald fra 5,4 mio. tons CO
2
e i 2012 til 4,6 mio. tons CO
2
e i 2030.
Dette vil regeringen og dens støttepartier nu sætte over styr.
Set i lyset af at regeringen sideløbende med denne ændring i forhold til gødskning også vil fjerne
kravet om randzoner og efterafgrøder – begge dele tiltag, der ellers har potentiale til at
nedbringe emissionerne, er det endnu mere uacceptabelt at fjerne restriktionerne på
kvælstoftilførslen.
Klimaaspektet kommer oveni det uacceptable i at tillade øget kvælstofforurening med alle de
negative konsekvenser det vil have for vandkvalitet og biodiversitet.
Venlig hilsen, på vegne af NOAH
Bente Hessellund Andersen
4