Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 10
Offentligt
1600161_0001.png
12. februar 2016
MOLO
Deres sagsnr.: 15-4112-000010
NaturErhvervsstyrelsen
Att.: Peter Byrial Dalsgaard
Nyropsgade 30
DK-1780 København V
DI's bidrag til høring af NaturErhvervsstyrelsens Miljørapport for Forslag til
plan om ændrede gødskningsnormer
DI har ultimo 2015 modtaget NaturErhvervsstyrelsens Miljørapport for Forslag til plan
om ændrede gødskningsnormer og sender hermed sine kommentarer til materialet. DI
skal indledningsvist anføre, at vi overordnet støtter landbugsaftalen, idet den vil øge den
animalske og vegetabilske råvareproduktion samt forbedre kvaliteten af dansk korn til
brød og malt.
Danmark har gennem en række europæiske direktiver og internationale aftaler, forplig-
tet sig til at overholde mål for miljøkvaliteten. Planens punkt 1.1 opregner et antal af dis-
se. Disse regler er i vid udstrækning kendetegnet ved at være bruttorammer for Dan-
marks udledninger til f.eks. luft eller indeholde krav om, at Danmark overholder lokali-
tetsspecifikke miljømål for eksempel for vand- og naturområderne.
Rapporten angiver, at planen om at ændre gødningsnormer kan påvirke naturtilstanden
i negativ retning. Det vil derfor påvirke andre sektorers råderum inden for den samlede
ramme af miljømål og miljøkvalitetsmål. Hvis afstrømningen til en recipient øges fra
landbruget, kan det få betydning for muligheden for udledning fra rensningsanlæg i den
fælles spildevandsforsyning og på øvrig afledning af renset spildevand fra f.eks. industri.
I miljørapporten anslås, at kommunale indsatsplaner i områder, hvor grundvandet er
sårbart over for nitratudvaskning kan beløbe sig til omkring 1 kr./m
3
. Såfremt dette
værktøj bringes i anvendelse vil omkostningen blive pålignet øvrige vandforbrugere og
virksomheder i vandforsyningens opland.
DI har derfor en forventning om, at de kompenserende foranstaltninger, som landbrugs-
aftalen indeholder, vil blive bragt i anvendelse, såfremt disse problemer opstår.
Rapporten angiver, at Naturstyrelsen har igangsat en undersøgelser for at vurdere ind-
virkningen af øget gødskning for hver enkelt grundvandsforekomst og, at resultatet først
vil foreligge i juni 2016. DI vil opfordre til, at der i eventuelle tiltag tages hensyn til at
L 68 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
yderligere omkostninger ikke belaster vandforbrugende virksomheders konkurrenceev-
ne.
I underafsnittet om menneskets sundhed i afsnit 1.3 noterer DI sig, at konsekvensen af
en øget partikelforurening som følge af en øget ammoniakudledning, vil blive imødegået
af kompenserende tiltag, der sikrer, at den samlede emission fortsat falder, jævnfør de
gældende målsætninger på området. DI bemærker hertil, at dette bør ske således, at der
ikke sker en svækkelse af konkurrenceevnen for erhvervslivet som helhed.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Chefkonsulent
2