L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 1
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Institution: NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen

Enhed/initialer:

Jura/doni

Sagsnr.:

15-0121-000025

Dato:

28. oktober 2015

Til Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer

Notat om høringssvar vedr.

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plan-

tedække

Baggrund

Lovforslaget om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er

en del af den i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” bebudede fødevare- og land-

brugspakke.

Lovforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden den 24. september 2015 til den 22.

oktober 2015 hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, jf. den vedlagte høringsli-

ste. Der er i forbindelse med høringen modtaget bemærkninger fra følgende interessenter:

Bæredygtigt Landbrug, DAKOFO, Danske Vandværker, Danmarks Naturfredningsforening,

DANVA, NOAH, Det Økologiske Råd og Landbrug & Fødevarer.

Bæredygtigt Landbrug er positive i forhold til mere gødning på de danske marker, men udtryk-

ker bekymring for, at de gødningsvenlige regler kan rulles tilbage, hvis der i fremtiden skulle

opstå flertal for et modsat synspunkt. DAKOFO giver udtryk for, at organisationen er positive

over for lovforslagets formål. Landbrug & Fødevarer finder det meget tilfredsstillende, at der

med lovforslaget gives landmændene mulighed for at forsyne afgrøderne med de gødnings-

mængder, de har behov for.

Danske Vandværker udtrykker bekymring for forslaget, idet en større udspredning af gødning

efter organisationens opfattelse alt andet lige vil medføre en øget belastning af grundvands-

ressourcerne. Danmarks Naturfredningsforening finder ikke, at det foreliggende udkast kan re-

aliseres, før der foreligger en konkret plan og en regulering, der sikrer, at ændrede kvælstof-

normer med øget næringsstofudledning, modsvares af initiativer, der med mindst lige så stor

objektiv og videnskabelig viden om sikkerhed imødegår den øgende næringsstofudledning, og

uden at det medfører en midlertidig merudledning. DANVA finder at lovforslaget vil have væ-

sentlige konsekvenser for den fremtidige vandindvinding i Danmark. NOAH modsætter sig den

foreslåede ændring. Det Økologiske Råd finder, at lovforslaget bør trækkes tilbage, og at den

eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet og klar til implementering.

Høringssvarene har især berørt følgende punkter:

Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslagets konsekvenser for miljøet

Forholdet til EU-retten

Miljøkompenserende foranstaltninger

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

6. Udfasningsperioden

7. Grundlaget for den fremtidige normfastsættelse

8. Det faglige grundlag for den danske vandindsats

I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter vedrørende de ovennævnte punkter

og kommentarer hertil. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For en nærmere uddyb-

ning henvises til de enkelte høringssvar.

Der er i forbindelse med høringen modtaget høringssvar, hvor der adresseres emner, der ikke

er omhandlet i det foreliggende forslag til lov ændring af lov om jordbrugets anvendelse af

gødning og om plantedække. Disse emner indgår ikke i fuldt omfang i behandlingen af hø-

ringssvarene.

Der er i høringssvaret fra Bæredygtigt Landbrug anført en række betragtninger, der er gen-

stand for behandling i foreningens sagsanlæg mod staten. Miljø- og Fødevareministeriet afstår

derfor fra at kommentere mere indgående på de anførte anbringender vedr. de enkelte emner.

I høringssvaret har foreningen stillet en række yderligere spørgsmål, som i det væsentligste

ikke vedrører det konkrete lovforslag, men er udtryk for foreningens opfattelse af behovet for

regulering af landbrugets bidrag med hensyn til udvaskning af kvælstof og grundlaget for

vandplanlægningen. De pågældende spørgsmål er heller ikke adresseret i høringsnotatet.

Foruden de ændringer, høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget visse redaktio-

nelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudgaven af 24. september

2015.

1. Lovforslagets baggrund og formål

DAKOFO bemærker, at foreningen generelt er meget positive over for lovforslagets formål, og

anfører, at det meget lave niveau for kvælstofgødning i Danmark har ført til væsentlige udbyt-

tenedgange i blandt andet korn- og rapsdyrkningen i Danmark i forhold til, hvad der kunne re-

aliseres under anvendelse af gødningsnormer i niveau med økonomisk optimale. Dette har ef-

ter organisationens opfattelse medvirket til at dansk landbrugs konkurrenceevne er svækket,

hvilket har medvirket til, at der er et direkte produktions- og beskæftigelsesfald i flere dele af

landbrugs- og fødevaresektoren. Organisationen bemærker endvidere, at de danske kvælstof-

normer har en negativ virkning på planteafgrødernes kvalitet. Det anføres, at der løbende over

de seneste omkring 20 år er sket et fald i det gennemsnitlige proteinindhold i dansk korn, og

at den ret direkte sammenhæng mellem tilførslen af kvælstof og afgrødernes udbytte af prote-

in er bredt fagligt accepteret. Det anføres endvidere, at dette har ført til et væsentlig større

importbehov af soja i fodersektoren, periodevis vanskeligheder med et for lavt proteinindhold i

en del af den danske maltbyg, for lavt protein i en del af den hvede, der forsøges produceret

som brødhvede (på trods af den gældende særordning) samt en relativ stor værdiforringelse

på den mængde hvede, som Danmark netto kan eksportere.

Bæredygtigt Landbrug vurderer, at lovforslagets bemyndigelse til at justere gødningsnormerne

er for vidtrækkende ud fra et synspunkt om økonomisk forudsigelighed og retssikkerhed for

landmændene.

Det Økologiske Råd bemærker, at foreningen ikke finder, at sammenhængen mellem proble-

mer med bage- og foderkvalitet i dansk hvede hænger entydigt sammen med de reducerede

kvælstofnormer, og lovforslagets formål synes primært at være øgede udbytter og den deraf

øgede indtjening. Det anføres, at der vil være betydelige og uacceptable miljømæssige skade-

virkninger, hvis lovforslaget gennemføres, og det er foreningens opfattelse at det vil medføre

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

store omkostninger at neutralisere disse skader. Det anføres, at det ikke er godtgjort, at mer-

indtjening ved højere udbytter kan modsvares af disse omkostninger. Foreningen bemærker,

at det er foreningens opfattelse at lovforslaget på denne baggrund bør trækkes tilbage. For så

vidt angår kvaliteten af brødkorn bemærker foreningen, at der er tale om komplekse sammen-

hænge, og faldet i indholdet af protein i korn kan tilskrives en række faktorer ud over normre-

duktionen. Det anføres, at øvrige medvirkende faktorer er nye højtydende sorter, lovpligtig

dyrkning af efterafgrøder, øget udbredelse af hvede efter hvede dyrkning, samt krav om bedre

udnyttelse af kvælstoffet i gødningen. Det anføres endvidere, at der er tegn på, at problemet

overvurderes. For så vidt angår kvaliteten af foderkorn, bemærker foreningen, at hovedparten

af den danske hvede anvendes som foder til svin, og i denne sammenhæng er det væsentligt,

at aminosyre-sammensætningen i hvede og dermed proteinets kvalitet påvirkes af proteinni-

veauet. Det anføres, at der er behov for at sortsudviklingen af hvedesorterne også fokuserer

på proteinindholdet. Det er foreningen opfattelse, at man hidtil har fokuseret på kulhydratrige

sorter, da man har kompenseret for det lave aminosyreindhold ved tilsætning af kunstige pro-

dukter, samt tilvejebragt den rette sammensætning af foderet via import af soja. På den bag-

grund er det foreningens vurdering, at en faglig argumentation for en lempelse af N-normerne

baseret på bage- og foderkvalitet ikke er holdbar.

NOAH bemærker, at foreningen modsætter sig den foreslåede ændring, idet det er foreningens

opfattelse, at hensigten med lovforslaget er kritisabel. Det anføres, hensigten med lovforslaget

er gradvist at give landbruget mulighed for at gødske op til det økonomisk rentable frem for at

lade miljømæssige hensyn få forrang. Det anføres endvidere, at det forekommer uklart, hvilke

andre foranstaltninger, der kan blive tale om at gennemføre.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig de fremsatte

synspunkter.

2. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at det i de nitratfølsomme indvindingsområder,

hvor der endnu ikke foreligger en indsatsplan og/eller er gennemført en sådan, efter forenin-

gens opfattelse vil være nødvendigt at opgøre, hvilke yderligere omkostninger, de ændrede

kvælstofnormer vil afstedkomme. Det anføres, at det i den sammenhæng også skal opgøres

hvem, der pålægges disse omkostninger. Det er foreningens holdning, at det ikke er omkost-

ninger, der kan lægges på forbrugerne, og/eller føre til yderligere samfundsmæssige omkost-

ninger, herunder kommunale omkostninger. Det anføres, at de yderligere omkostninger, som

det foreliggende udkast vil medføre med henblik på beskyttelse af drikkevandet, samt til at

overholde Danmarks forpligtelser i henhold til nitratdirektivet, efter foreningens opfattelse må

skulle henføres til de pågældende, der driver arealerne i de pågældende områder med de æn-

drede gødskningsnormer. Det anføres endvidere, at den nuværende udpegning af nitratføl-

somme indvindingsområder efter foreningens opfattelse ikke er tilstrækkelig. Det er forenin-

gens opfattelse, at der også skal tages højde for, at det vil blive nødvendigt med udpegning af

yderligere områder, hvis det foreliggende udkast realiseres uden andre tiltag. Det anføres, at

dette skyldes, at det i sig selv vil medføre større forbrug af kvælstof i landbruget hvorefter, der

vil være flere områder, der vil blive nitratfølsomme indvindingsområder. Foreningen finder

endvidere, at høringsudkastet ikke redegør for de samlede meromkostninger, der kan komme

som følge af de ændrede regler, herunder heller ikke hvorledes disse omkostninger skal forde-

les. Det anføres, at dette gælder de omkostninger, som høringsudkastet vil medføre for at

imødegå stigende nitratindhold i grundvandet, hyppigere iltsvind, færre fisk og dårligere bade-

vandskvalitet. Det bemærkes endvidere, at høringsudkastet heller ikke redegør for, hvorledes

disse meromkostninger vejes op imod de beskedne økonomiske gevinster, som landbrugser-

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

hvervet kan opnå af det, hvis det realiseres, og heller ikke hvilket andre omkostninger, er-

hvervet så vil stå over for. Det bemærkes, at der efter foreningens opfattelse savnes troværdi-

ge analyser over hvilke gevinster, der kan opnås ved den nye regulering i udkastet, og hvilke

omkostninger, der vil være ved denne. Foreningen anfører, at det ikke samfundsmæssigt kan

forsvares at iværksætte den nye regulering, som udkastet er udtryk for, uden at også disse

forhold er grundigt belyst.

Det Økologiske Råd bemærker, at bæredygtig udvikling aldrig bør underlægges økonomisk

vækst, men efter foreningens opfattelse bør være en forudsætning for denne. Foreningen hen-

viser til afsnit 4 i lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrative omkostninger

for det offentlige, hvoraf det fremgår, at der i forbindelse med udmøntningen af bemyndigel-

sen i lovforslagets § 1, nr. 1, vil være knyttet offentlige udgifter til at gennemføre kompense-

rende miljøindsatser samt yderligere reduktion af kvælstofudledningen for at sikre målopfyl-

delse af direktiverne i de berørte vandområder. Foreningen finder, at ”forureneren betaler-

princippet” også bør være gældende i forbindelse med udgifter til at gennemføre kompense-

rende miljøindsatser.

Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig interessenternes

synspunkter. De anførte synspunkter medfører ingen ændringer i lovforslaget.

DAKOFO bemærker, at organisationen er meget uenig i de beregninger af det erhvervsøkono-

miske konsekvenser af de reducerede kvælstofnormer i lovforslagets afsnit 5. Organisationen

anerkender, at der kan være en del usikkerhed i en tabsopgørelse og der tages forskellige ud-

gangspunkter og forudsætninger. Det anføres, at det er organisationens vurdering, at alene

tabet på kvalitetssiden er større end det nævnte interval på 331-848 mio. kr. årligt. Efter or-

ganisationens opfattelse skal det samlede kvalitetsværditab være på noget over 1 mia. kr. pr.

år, hvortil kommer udbyttetabsdelen på kornproduktionen – og på alle øvrige afgrøder.

Miljø – og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har lagt de forskningsbase-

rede beregninger til grund, som er foretaget af Københavns Universitet. Bemærkningerne har

ikke ført til ændringer i lovforslaget.

DANVA bemærker, at lovforslaget vil have væsentlige konsekvenser for den fremtidige vand-

indvinding i Danmark. Det anføres, at det vil betyde kraftige stigninger i vandprisen for forbru-

gerne og erhvervslivet, fordi vandselskaberne skal finde nye kildepladser og indgå flere aftaler

om kompenserende tiltag for at beskytte grundvandet. Foreningen anfører, at med den æn-

drede norm, vil landbruget kunne hævde, at de vil lide et større tab ved indgåelsen af aftaler,

hvilket vil medføre højere erstatninger til erhvervet og dermed en højere vandpris. Det anføres

endvidere, at der med en højere gødningsnorm vil være behov for at indgå aftaler på langt

større arealer end i da, da den samlede udvaskning af kvælstof vil stige væsentlig og dermed

bringe drikkevandsressourcer i fare. Endelig anføres det, at der vil blive behov for at udvide

den planlagte grundvandskortlægning, da der efter foreningens opfattelse vil blive langt flere

nitratfølsomme indvindingsområder, der skal kortlægges og udarbejdes indsatsplaner for. Det

bemærkes, at det derfor vil være nødvendigt enten at øge udgiften til grundvandskortlægning

eller at skaffe en anden finansiering til disse meget udgiftskrævende aktiviteter. Endelig be-

mærkes, at foreningen frygter, at vandprisen som følge af brug af ikke-costeffektive virkemid-

ler vil blive kraftigt stigende, da de mest cost-effektive virkemidler ikke vil blive taget i anven-

delse.

Det Økologiske Råd bemærker, at de erhvervsøkonomiske omkostninger i lovforslagets afsnit 5

er overvurderede, idet det er foreningens opfattelse at problemerne omkring hvedens kvalitet,

både som brødhvede og som foderkorn, for det første er overdrevet, og for det andet ikke ale-

ne kan tilskrives den reducerede kvælstofnorm. Det anføres, at sammenhængen mellem priori-

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

teringerne inden for sortsudviklingen og kornkvaliteten bør indgå i kalkulationen, ligesom er-

hvervets omkostninger i forbindelse med en kompensation af de øgende miljøeffekter bør ind-

gå.

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at der efter foreningens opfattelse findes nyere og bedre tal,

bl.a. de tal, som efter foreningens opfattelse kom frem under vidneforklaringerne under for-

årets retssag vedr. opsættelsen virkning i Vestre Landsret i foreningens retssag mod staten.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningernes

synspunkter, men bemærkningerne medfører ikke ændringer i lovforslaget.

3. Lovforslagets konsekvenser for miljøet

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er organisationens faglige vurdering, at en afskaffelse

af de reducerede gødskningsnormer ikke strider mod opretholdelsen af et højt beskyttelseni-

veau, og at afskaffelsen af de reducerede normer overordnet set ikke kan forventes at føre til

en ændring af vandmiljøets tilstand og dermed ej heller vil føre til tilstandsændringer mellem

målklasserne. Organisationen anfører, at de opnåede effekter i forhold til at nedbringe udled-

ningen af kvælstof særligt skyldes en mere effektiv udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen

på bedrifterne, samt øvrig effektivisering og udvikling i landbruget og ikke kravet om under-

gødskning.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig organisations

synspunkter. Århus Universitet er blevet anmodet om at kvalificere vurderingen af betydningen

af en reduktion af gødningsnormen for udvaskningen. Det kan ikke afvises, at en øget kvæl-

stofanvendelse har miljømæssige konsekvenser, og at det derfor er nødvendigt som angivet i

lovforslaget at vurdere behov for kompenserende foranstaltninger.

Danske Vandværker udtrykker bekymring for forslaget, idet en større udspredning af gødning

alt andet live vil medføre en øget belastning for grundvandsressourcerne, og organisationen

henstiller til, at der gøres en aktiv indsats for at sikre drikkevandsressourcerne.

Det Økologiske Råd bemærker, at foreningen bakker op om Natur- og Landbrugskommissio-

nens anbefaling af en målrettet regulering – også om åbning for en lempelse af eksisterende

generel regulering i takt med indførelsen af den målrettede regulering. Foreningen henviser til,

at Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om en målrettet regulering indeholder en

klar forudsætning om, at eksisterende regulering ikke afvikles, før ny regulering er udviklet og

klar til implementering, og foreningen finder, at det er af yderste vigtighed, at det sker i den

rigtige rækkefølge. Det anføres at denne rækkefølge ikke respekteres i lovforslaget, idet der

henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der sideløbende med udfasnin-

gen af reducerede kvælstofnormer udarbejdes en handlingsplan for, hvornår og hvordan en ny

målrettet regulering kan gennemføres. Der henvises endvidere til, at det fremgår, at udfasnin-

gen af kvælstofnormerne tænkes påbegyndt med virkning fra foråret 2016, og det bemærkes,

at det næppe er muligt, at en ny regulering er udviklet og klar til implementering på dette

tidspunkt, da det faglige grundlag herfor endnu ikke er færdigudviklet. Det bemærkes, at hø-

ringsudkastet ikke indeholder nogen beregning af miljøeffekten ved en lempelse af kvælstof-

normerne, og at en sådan beregning efter foreningens opfattelse er essentiel for at kunne vur-

dere omfanget af de nødvendige kompenserende foranstaltninger. Foreningen henviser til mi-

nisteriets beregninger, som viser, at planen vil øge kvælstofudledningen med omkring 10.000

tons årligt. Det anføres, at hvis kvælstofudledningen øges, vil det efter foreningens opfattelse

ikke alene betyde tab af de investeringer, der er foretaget, men også gøre det betydeligt mere

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

omkostningsfuldt efterfølgende at nå målene. Foreningen bemærker, at mere gødning efter

foreningens opfattelse vil føre til større forbrug af sprøjtegift og en øget klimagasbelastning.

NOAH bemærker, at i forhold til dansk landbrugs klimapåvirkning, vil de foreslåede ændringer

trække i den forkerte retning. Det anføres, at set i lyset af at regeringen sideløbende med

nærværende ændring i forhold til gødskning også vil fjerne kravet om randzoner og efterafgrø-

der – begge dele tiltag, der ellers har potentiale til at nedbringe klimagasemissionerne – er det

efter foreningens opfattelse endnu mere uacceptabelt at fjerne restriktionerne på kvælstoftil-

førslen - ud over det uacceptable i at tillade øget kvælstofforurening med alle de negative kon-

sekvenser, det vil have for vand- og luftkvaliteten samt biodiversiteten.

DANVA bemærker, at med den øgende anvendelse af kvælstof vil vandmiljøet blive hårdt ramt

– dels via overfladeafstrømning dels vis grundvand med forhøjet indhold af nitrat. Det bemær-

kes, at der endnu ikke foreligger forslag til kompenserende tiltag for den øgede udvaskning, og

det virker efter foreningens opfattelse meget urealistisk, at der skulle være alternativer på

plads samtidig med den øgede udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at lovforslagets angivelse af de reducerede normers positive

klimaeffekt efter foreningens opfattelse er notorisk forkert. Det anføres, at de reducerede

gødskningsnormer medfører forøget CO

-emmission, fordi jorden udpines for næringsstoffer,

hvorved humus nedbrydes. Det anføres endvidere, at reducerede gødskningsnormer reducerer

-binding i landbrugsjordens humuslag, fordi afgrødernes udbytte reduceres. Foreningen an-

fører, at en større tilførsel af kvælstof vil forøge afgrødernes udbytte, herunder forøge mæng-

den af planterester til nedmuldning og mængden af underjordiske plantedele. Efter foreningen

opfattelse forøger begge dele jordbundens kulstodbinding til fordel for CO

-regnskabet. For-

eningen vurderer, at på Danmarks 2,5 mio. hektar dyrkede landbrugsareal an der bindes eks-

tra 4,5 mio. t CO

pr. år eller omkring 25 mio. ton CO

frem til 2020.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at det faglige grundlag for den danske

vandindsats er under opdatering. I høringssvaret fra Det Økologiske Råd henvises til ministeri-

ets vurdering af den samlede merbelastning af miljøet i forhold til kvælstofudledning ved fjer-

nelse af de reducerede gødningsnormer, randzonerne, 60.000 ha efterafgrøder, og restriktio-

nerne på jordbehandling i efteråret, såfremt der ikke samtidig gennemføres kompenserende

foranstaltninger. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der i forbindelse med vandom-

rådeplanerne for 2015-2021 vil der blive taget stilling til kompenserende foranstaltninger nød-

vendiggjort af udfasningen af de reducerede kvælstofnormer. Ministeriet noterer sig de anførte

bemærkninger, som har ført til en mindre præcisering af lovforslagets afsnit 7, 8 og 10 i for-

hold til forslagets klimaeffekter. For så vidt angår de af Bæredygtig Landbrug fremsatte be-

mærkninger, skal ministeriet bemærke, at ændring af kvælstofnormerne ifølge Aarhus Univer-

sitet – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) – kun har marginal betydning for kul-

stofbindingen i jorden. Derimod vil en forøgelse af kvælstofnormerne medføre forøget latter-

gasudledningen.

4. Forholdet til EU-retten

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at efter nitratdirektivets artikel 1a skal ethvert

tiltag, som medfører stigende nitratindhold i grundvandet, modsvares af tiltag, der sikrer, at

nitratindholdet i grundvandet ikke stiger. Det anføres, at det er en forudsætning, at der mindst

samtidig med en evt. lempelse af gødningsnormerne skal etableres en regulering af landbru-

gets anvendelse af kvælstof i de nitratfølsomme indvindingsområder, som er mindst lige så ef-

fektiv som den nuværende regulering af udvaskningen fra markerne. Foreningen finder det

stærkt betænkeligt, at der ønskes gjort brug af undtagelsesbestemmelserne i vandrammedi-

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

rektivet med henblik på en merudledning af kvælstof som følge af nye gødskningsregler. Det

anføres, at det vil være i strid med nitratdirektivet, idet det efter foreningens opfattelse tilside-

sætter direktivets artikel 1, der pålægger medlemsstaterne at forebygge yderligere forurening

af nitrat, der stammer fra landbruget. Det er foreningens vurdering, at bestemmelsen ikke kan

implementeres således, at der kan tillades en forringelse med alene kan implementeres såle-

des, at den status, der er og/eller er opnået gennem indsatser, skal fastholdes. Foreningen

bemærker endvidere, at forudsætningerne vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser

efter foreningens opfattelse er nøje præciseret, og disse ingenlunde er opfyldt i forhold til den

resulterende merudledning af nitrat som følge af høringsudkastet. Foreningen bemærker, at

det vil være i strid med habitatdirektivet, hvis der sker en merudledning af kvælstof til Natura

2000-områderne. Foreningen anfører, at der i konsekvens af udkastet vil skulle tages stilling

til, hvorledes kommunalbestyrelserne skal habitatvurdere, henholdsvis VVM-vurdere husdyr-

projekter, hvis de nye regler gennemføres. Det bemærkes, at der ikke er redegjort herfor i ud-

kastet, og foreningen betragter dette som en særdeles alvorlig mangel ved høringsudkastet.

Endelige bemærker foreningen, at hvis der kommer en merudledning af nitrat til det marine

miljø, vil det efter foreningens opfattelse sætte den positive udvikling, der gennem mange års

indsats er opstået, i stå, og på ny øge risikoen for større iltsvind og mere sårbare vandområ-

der. Det anføres, at der derved er stor risiko for, at Danmark ikke kan opfylde vandrammedi-

rektivets mål i 2027. Det anføres endvidere, at det de indsatser, der hidtil er gjort, er spildt.

Det anføres, at dette både gælder i forhold til den forbedring i vandmiljøet, der nu kan spores,

og de betydelige samfundsmæssige investeringer, der er foretaget.DANVA bemærker, at for-

eningen ikke finder, at man med lovforslaget kan leve op til reglerne i vandrammedirektivet

om at opnå god tilstand i vandmiljøet. Foreningen henviser til den del af omtalen af EU-

Domstolens afgørelse C-461/13 i lovforslagets afsnit 8, hvoraf det fremgår, at hvis tilstanden i

en vandforekomst er i laveste niveau, så er enhver forringelses direktivstridig. Det anføres, at

det må følge af denne afgørelse, at hvis en grundvandsforekomst ikke er i god tilstand, så vil

enhver forringelse i forhold ti nitratkoncentrationen være i strid med direktivet. Foreningen an-

fører endvidere, at mange grundvandsafhængige overfladevandforekomster ikke kan oprethol-

de god økologisk tilstand, selvom kravene til drikkevand er overholdt i grundvandet. Det anfø-

res, at grundvandsforekomsten i sådanne tilfælde ikke vil have god kemisk tilstand. Efter for-

eningens opfattelse vil flere grundvandsforekomster med forhøjede gødningsnormer være i fa-

re for ikke længere at have god kemisk tilstand, hvilket vil være en overtrædelse af direktivet.

Endelig bemærker foreningen, at direktivet kræver, at der anvendes cost-effektive virkemidler

til at nå de opsatte mål, hvilket lovforslaget efter foreningens opfattelse strider imod.

Det Økologiske Råd bemærker, at medlemsstaterne efter vandrammedirektivet skal iværksæt-

te nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle

overfladevandområder, og samtidig skal der i vandområder, hvor der ikke er målopfyldelse, i

hver af vandrammedirektivets planperioder, fastsættes et indsatsprogram, som tilsikrer en vis

forbedring af tilstanden. Det anføres, at foreningen finder det godtgjort, at der vil ske forrin-

gelse af alle recipienttyper, og at sådanne forringelser ikke kan ske uden fuld og samtidig

kompensation. Foreningen opfordrer til, at problematikken afprøves ved en henvendelse til EU-

kommissionen før lovens vedtagelse. Foreningen er uforstående over for, at ministeriet i defi-

nitionen af forringelser kun henviser til om de marine kvalitetselementer herved ændrer til-

standsklasse, samtidig med at kravet om forbedring i alle recipienter pointeres. Foreningen an-

fører endvidere, at vandrammedirektivet også gælder for grundvand, herunder vandrammedi-

rektivets ikke-forringelsesprincip. Det anføres, at kravet også er gældende i forhold til drikke-

vandsdirektivet. Foreningen bemærker, at det ikke er godtgjort, at en lempelse af kvælstof-

normerne ikke vil forårsage en forringelse, som medfører yderligere overskridelse er grænse-

værdien på 50 mg nitrat/liter. Foreningen peger på, at der er behov for at kompenserende ind-

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

satser iværksættes og har en samtidig virkning, som kan neutralisere forringelserne forårsaget

af den øgede gødningstilførsel. Foreningen bemærker endvidere, at habitatdirektivet kræver,

at myndighederne løbende arbejder henimod, at de beskyttede arter og naturtyper opnår gun-

stig bevaringsstatus, og som led heri træffer passende foranstaltninger for at undgå forringel-

ser. Foreningen anfører, at ændringen af loven efter foreningens opfattelse er i strid med habi-

tatdirektivet, idet udledningen af næringsstoffer medvirker til at hindre opnåelse af gunstig be-

varingsstatus.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningens syns-

punkter, men at bemærkningerne ikke har ført til ændringer i lovforslaget. Ministeriet skal

henvise til, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det er en forudsætning for udfas-

ningen af normreduktionen, at det sikres, at Danmark fortsat kan leve op til de EU-retlige og

internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet. I forbindelse med vandområdeplanerne

for 2015-2021 vil der blive taget stilling til kompenserende foranstaltninger nødvendiggjort af

lovens ophævelse. Det Økologiske Råd henviser til kvalitetselementer for alle vandområder.

Ministeriets vurderingen i lovforslaget er foretaget for de kvalitetselementer, der vurderes re-

levante. Ministeriet skal vedrørende Danmarks Naturfredningsforenings synspunkter angående

kommunernes habitat- og VVM-vurderinger i tilknytning til husdyrgodkendelser endvidere be-

mærke, at lovforslaget som udgangspunkt ikke vedrører kommunernes vurderinger af ud-

bringning af husdyrgødning i medfør af husdyrgodkendelsesloven og at evt. konsekvenser for

miljøgodkendelserne under alle omstændigheder ikke kan vurderes, før der er klarhed over

forøgelsen af normen og de kompenserende tiltag.

Ministeriets skal for så vidt angår EU-Domstolens afgørelse C-461/13 bemærke, at denne an-

gik overfladevand og bl.a. spørgsmål om forringelse af (økologisk) tilstand for overfladevand-

områder. Det bemærkes dog, at grundvandsforekomster som udgangspunkt skal nå målet om

god kvantitativ og god kemisk tilstand senest 22. december 2015. En aktivitet, der forhindrer

målopfyldelse eller forringer en grundvandsforekomst aktuelle kvantitative og kemiske tilstand

vil som udgangspunkt være i strid med direktivforpligtelserne.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de reducerede normer ikke er et direktivkrav, men alene

en national ordning, som efter organisationens opfattelse har umuliggjort fair konkurrence for

dansk landbrug på det globale fødevaremarked. Det anføres, at der er andre og langt mere

omkostningseffektive veje til at opnå et rent vandmiljø til gavn for det danske samfund.

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at de reducerede normer efter foreningens opfattelse bygger

på danske myndigheders misfortolkning af natur- og miljødirektiverne, særligt nitratdirektivet

og vandrammedirektivet. Det anføres, at vandrammedirektivet ikke angiver noget om kvæl-

stof.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at de reducerede kvælstofnormer er et vir-

kemiddel fastsat for at opfylde forpligtelserne i nitratdirektivet til at nedbringe vandforurening

forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget og forebygge yderligere foru-

rening af denne art, og vandrammedirektivet målsætning om opnåelse af god til stand i vand-

miljøet. Kvælstofrestriktionen indgår endvidere i grundlaget for reguleringen, der er fastsat for

at opfylde grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og habitatdirektivet. Bemærkningerne

har ikke ført til ændringer i lovforslaget.

5. Miljøkompenserende foranstaltninger

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Det Økologiske Råd bemærker, at der i forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet 2014-

2020, som er i høring parallelt med nærværende lovforslag, er afsat 20 mio. kr. i 2016 til mi-

nivådområder samt 10 mio. kr. til miljøteknologi, som kompensation for randzoner i 2017,

men at der ikke er øremærket aktiviteter til kompensation for den øgede tilførsel af gødning.

Det anføres, at det er foreningens opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for effek-

ten af disse puljer. Foreningen vurderer, at indsatsen i landdistriktsprogrammet dels vil være

utilstrækkelig, dels opnås den fornødne effekt længe efter at skaderne ved en påregnet lem-

pelse af miljøreguleringen i foråret 2016 er indtruffet. Det anføres, at der bør anvises en finan-

siering af ny målrettet regulering som erstatning for den hidtidige generelle regulering i de nye

generationer af vand- og naturplaner, hvad enten denne skal tilvejebringes via et system med

handel med kvælstofkvoter eller ved overførsel af midler mellem EU-landbrugsstøttes søjle 1

og søjle 2.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig organisationens

synspunkter.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at skulle det helt undtagelsesvis ske, at der i forbindelse

med afskaffelse normreduktionen måtte ske en tilstandsændring mellem målklasser for en re-

cipient, bør det overvejes, at bringe vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser i anven-

delse.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig organisations

synspunkter, men at det er en konkret vurdering i den enkelte situation, om vandrammedirek-

tivets undtagelsesbestemmelser kan anvendes i det pågældende tilfælde.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at hvis den positive udvikling for grundvands- og

overfaldevandsbeskyttelsen ikke skal sættes over styr, skal de virkemidler, som skal erstatte

de nuværende kvælstofnormer, efter foreningens opfattelse nødvendigvis fortsat placeres på

selve dyrkningsfladen. Det anføres endvidere at de indsatser, som skal afløse undergødsknin-

gen, skal være veldokumenterede og omkostningseffektive. Foreningen advarer imod, at der

anvendes virkemidler direkte i det marine miljø, da disse virkemidler efter foreningens opfat-

telse generelt er meget dårligt dokumenteret effektmæssigt og i stabil storskala. Det anføres,

at de således ikke lever op til gænge krav om velafprøvede virkemidler, som kan vurderes for

omkostningseffektivitet og virkning, og vil først kunne etableres på sigt.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at såfremt der skal anvendes kompenserende foranstaltnin-

ger, skal disse efter organisations opfattelse først og fremmest gennemføres gennem indsatser

i recipienten, dernæst indsatser i randen af recipienten og, om nødvendigt, gennem frivillige

ordninger.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at hvorvidt der i den enkelte situation skal

vælges miljøkompenserende foranstaltninger på eller uden for dyrkningsfladen, afhænger af en

konkret vurdering af indsatsbehovet og det pågældende virkemiddels effekt i overfladevand og

grundvand. Ministeriet noterer sig de fremsatte synspunkter, som vil indgå i overvejelserne i

det videre arbejde med implementering af den foreslåede lovændring.

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at det efter organisationens opfattelse er forudindtaget, at

mere gødning vil resultere i, at der skal gennemføres andre tiltag et andet sted.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningens syns-

punkt.

6. Udfasningsperioden

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at det er helt unødvendigt at lave en indfasningsmodel, der i

øvrigt ikke når i mål med tilstrækkeligt med gødning til de danske marker.

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Landbrug & Fødevarer finder, at der efter organisationens opfattelse ikke er behov for nogen

udfasningsperiode. Det anføres, at hvis der mod organisationens vurdering måtte være behov

for en udfasningsperiode, må det efter organisationens opfattelse være med 2/3 i dyrknings-

året 2015/16 og resten i dyrkningsåret 2016/17, således at der for dyrkningsåret 2016/2017

og fremover ikke er nogen normreduktions længere.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig organisations

synspunkter, og at det i forbindelse med implementeringen af den foreslåede lovændring sik-

res, at Danmark fortsat kan leve op til de EU-retlige og internationale forpligtelser på natur- og

miljøområdet.

7. Grundlaget for den fremtidige normfastsættelse

Landbrug & Fødevarer finder, at lovforslagets bemærkning om, at den samlede udvaskning ik-

ke må stige efter udfasningen er gennemført, er en helt unødvendig og fagligt set ubegrundet

binding. Det anføres, at det efter organisationens opfattelse alene kan opstå en situation, som

giver anledning til en ubetydelig udvaskning, grundet en marginal stigning i kvælstofbehovet,

f.eks. på grund af eventuelle prisstigninger. Det bemærkes, at en sådan marginal stigning i

udvaskningen imidlertid vil neutraliseres af den generelle udvikling i dyrkningsteknologier og

sortsudvikling, som efter organisationens opfattelse vil betyde stadigt faldende udledning. Det

anføres at eventuelle påvirkninger i vandmiljøet desuden vil kunne opvejes af andre faktorer.

Organisationen bemærker, at det er afgørende for landmanden, at der er gennemskuelighed

og klarhed i de fremtidige produktionsrammer, således at der også sker en fortsat udvikling

mod stadig mere effektive teknologier og sortsudvikling. Organisationen finder, at formulerin-

gen skal udgå af lovforslaget. Det understreges, at kvælstofnormerne efter organisationens

opfattelse kun har en marginal betydning for udvaskningens størrelse, og at det afgørende ik-

ke er udvaskningen fra rodzonen, men udledningen til recipienten og dennes miljøtilstand. Det

anføres, at formuleringen reelt spænder ben for forslagets tilsigtede hensigt om at udfase

normreduktionen.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at udvaskningen fra rodzonen har stor be-

tydning både i forhold til udledningen til overfladevand og i forhold til beskyttelsen af grund-

vand. Hertil kommer, at gødningsniveauet har betydning for udvaskningen og udledningen.

Ministeriet skal henvise til, at det er en forudsætning for udfasningen af normreduktionen, at

det sikres, at Danmark fortsat kan leve op til de EU-retlige forpligtelser i forhold til miljø, na-

tur, overfladevand og grundvand. Lovforslagets formulering tilpasses imidlertid, så det frem-

går, at der I handlingsplanen vil indgå principper for, hvordan belastningen begrænses til det

niveau, der er besluttet i vandområdeplanerne uanset, om normerne fastsættes efter et øko-

nomisk optimum, som kan variere fra år til år. Det nærmere grundlag for fastsættelse af nor-

mer vil indgå i regeringens nærmere overvejelser og skal sikre overholdelse af de direktiv-

mæssige krav.

Landbrug & Fødevarer finder det nødvendigt, at landmanden kan gødske i henhold til afgrø-

dernes behov, at det i forbindelse med konkretiseringen af et nyt gødningsregime med optima-

le tildelingsnormer bør indgå, at det skal blive mere enkelt at tilpasse gødskningen til det ak-

tuelle udbytteniveau og proteinniveau på ejendommen set i forhold til i dag. I denne sammen-

hæng anfører organisationen, at det også bør gøres muligt at blive reguleret efter balance-

regnskaber på bedriften inden for samme udledningsramme, som gives af de optimale normer.

Organisationen opfordrer i den forbindelse til, at det vurderes, om normudvalgets sammen-

sætning afspejler de kompetencer, der er nødvendige for at fastsætte optimale normer herun-

der kompetencer vedr. markedsudvikling og afgrødernes markedsværdi.

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at der i arbejdet med en ny målrettet regu-

lering er fokus på, at reguleringen skal være enkel og omkostningseffektiv. Ministeriet noterer

sig organisationens bemærkninger, som vil blive inddraget i overvejelserne i forbindelse med

implementeringen af den foreslåede lovændring.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det med lovændringen sikres, at der ikke indføres re-

duktioner i normerne på baggrund af et retentionskort eller lignende.

Miljø- og Fødevareminisiteriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningens syns-

punkt.

8. Det faglige grundlag for den danske vandindsats

Landbrug & Fødevarer bemærker, at organisationen finder, at der i arbejdet med vandområde-

planerne ses på alle presfaktorer og ikke alene fokuseres ensidigt på kvælstof, idet andre for-

hold er medbestemmelse for at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet. Det anføres, at det

derfor ikke er selvsagt, at ændringer i udledning af kvælstof fører til ændret miljøtilstand. Or-

ganisationen finder det tilsvarende altafgørende, at der i forbindelse med vandområdeplanerne

for 2016/2021 sker en grundlæggende revidering af det faglige grundlag bag den beregnede

udvaskning fra rodzone samt den afledte udledning af kvælstof til vandmiljøet og den resulte-

rende miljøpåvirkning. Organisationen påpeger en række væsentlige forhold, som organisatio-

nen ønsker inddraget i arbejdet.

Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at bemærkningerne ikke retter sig mod det

foreliggende lovforslag, men derimod mod det faglige grundlag for vandområdeplanerne. Or-

ganisationens bemærkninger adresseres derfor ikke yderligere.