Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 1
Offentligt
1571457_0001.png
Dato: 22. oktober 2015
Til: NaturErhvervstyrelsen
[email protected]
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gød-
ning og plantedække,
j. nr. 15-0121-000025
.
NaturErhvervstyrelsen har den 24. september sendt udkast til ovennævnte lov i høring. Dan-
marks Naturfredningsforening (DN) har følgende bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til høringsudkastet, at formålet med ændringen er at
bemyndige ministeren til at påbegynde en gradvis udfasning af reduktionen af afgrødernes
kvælstofnormer.
Den generelle normreduktion har været et af de væsentligste virkemidler til at forbedre
tilstanden af vandmiljøet og grundvandet, og dermed opfylde både nationale målsætninger og
internationale forpligtigelser.
Vi finder det derfor nødvendigt at mane til besindighed, så man ikke erstatter et virkemiddel,
som dokumenteret har givet meget positive resultater, med virkemidler, som har en usikker
effekt, eller hvor effekten er tidsmæssigt forskudt og dermed først kommer i løbet af en år-
række. Det er tydeligt, at de nuværende regler for anvendelse af både kunstgødning og hus-
dyrgødning har haft en generel positiv effekt på nitratindholdet i det danske grundvand som i
vandmiljøet i øvrigt. Nitratindholdet falder med få undtagelser og er langt de fleste steder
under grænseværdierne for grundvandet. Vandmiljøet er langsomt i bedring i flere fjorde og
kystområder.
Hvis denne positive udvikling for grundvandsbeskyttelsen ikke skal sættes over styr, skal de
virkemidler, som skal erstatte de nuværende kvælstofnormer, nødvendigvis fortsat placeres på
selve dyrkningsfladen. Det gælder i øvrigt også i forhold til overfladevande, jf. nedenfor.
For ikke at være er i strid med Nitratdirektivets artikel 1a skal ethvert tiltag, som medfører
stigende nitratindhold i grundvandet, modsvares af tiltag, der sikrer, at nitratindholdet i
grundvandet ikke stiger.
Derfor mener vi, at det er en forudsætning, at der mindst samtidig med en evt. lempelse af
gødningsnormerne skal etableres en regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof i de ni-
tratfølsomme indvindingsområder (NFI), som er mindst lige så effektiv som den nuværende
regulering af udvaskningen fra markerne. I de NFI, hvor der endnu ikke foreligger en indsats-
plan og/eller er gennemført en sådan, er det yderligere nødvendigt at opgøre, hvilke yderligere
økonomiske omkostninger, de ændrede kvælstofnormer vil afstedkomme. I den sammenhæng
skal det også opgøres hvem, der pålægges disse omkostninger.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
Det er vores klare holdning, at det ikke er omkostninger, der kan lægges på forbrugerne,
og/eller føre til yderligere samfundsmæssige omkostninger, herunder kommunale
omkostninger. De yderligere omkostninger, som det foreliggende udkast vil medføre med
henblik på at beskytte drikkevandet, samt til at overholde Danmarks forpligtelser i henhold til
Nitratdirektivet, må således skulle henføres til de pågældende, der driver arealerne i de
pågældende NFI med de ændrede gødskningsnormer.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at den nuværende udpegning af NFI ikke er
tilstrækkelig. Der skal også tages højde for, at det vil blive nødvendigt med udpegning af
yderligere områder, hvis det foreliggende udkast realiseres uden andre tiltag. Det skyldes,
at det i sig selv vil medføre et større forbrug af kvælstof i landbruget, hvorefter, der vil
være flere arealer, der vil blive NFI.
Med hensyn til udledningen af nitrat til kystvandene finder DN det stærkt betænkeligt, at der
ønskes gjort yderligere brug af undtagelsesbestemmelserne i Vandrammedirektivet med hen-
blik på en merudledning af kvælstof som følge af nye gødningsregler. Det vil være i strid med
Nitratdirektivet, idet det tilsidesætter artikel 1 i direktivet, som pålægger medlemsstaterne at
forebygge yderligere forurening af nitrat, som stammer fra landbruget.
Bestemmelsen kan efter vores vurdering ikke implementeres således, at der kan tillades en
forringelse, men kan alene implementeres således, at den status, der er og/eller er opnået
gennem indsatser, skal fastholdes.
Vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser fremgår af Artikel 4 punkt 4 (fristforlængel-
ser), punkt 5 (mindre strenge miljømål), punkt 6 (midlertidig forringelse af tilstand) og punkt
7 (manglende opretholdelse af tilstand under særlige omstændigheder). Forudsætningerne for
brugen af disse er nøje præciseret, og disse er ingenlunde opfyldt i forhold til den resulterende
merudledning af nitrat som følge af høringsudkastet.
Desuden skal der henvises til, at det vil være i strid med Habitatdirektivet, hvis der sker en
merudledning af kvælstof til Natura 2000-områderne. Endvidere vil der i konsekvens af udka-
stet skulle tages stilling til, hvorledes kommunalbestyrelserne skal habitatvurdere, henholdsvis
VVM-vurdere husdyrprojekter, hvis de nye regler gennemføres. Det er der ikke redegjort for i
udkastet, hvilket vi betragter som en særdeles alvorlig mangel ved høringsudkastet.
De danske vandområder er fortsat langt fra at opnå god økologisk tilstand. Naturen i de marine
miljøer reagerer selvsagt langsomt på de indsatser mod forurening med kvælstof, som
Danmark og andre lande har gennemført de seneste 20 år. Men der er tale om en positiv
udvikling i det marine miljø, som på sigt kan føre til mere robust natur i vores fjorde og
kystvande. Hvis der kommer en merudledning af nitrat til det marine miljø, vil det sætte den
positive udvikling, der gennem mange års indsats er opnået, i stå, og på ny øge risikoen for
større iltsvind og mere sårbare vandområder. Derved er der stor risiko for, at Danmark ikke
kan opfylde Vandrammedirektivets mål i 2027. Det betyder også, at de indsatser, der hidtil er
gjort, er spildt. Det gælder både i forhold til den forbedring i vandmiljøet, der nu kan spores, og
de betydelige samfundsmæssige investeringer, der er foretaget.
Vi opfordrer derfor til, at man udviser den nødvendige tålmodighed, så der ikke slækkes på
nogle indsatser, uden at der samtidig sættes andre indsatser i værk, der med mindst har
samme effekt her og nu. Vi finder også, at de indsatser, som skal afløse undergødskningen,
skal være veldokumenterede og omkostningseffektive.
På det grundlag finder vi ikke, at det foreliggende udkast kan realiseres, før der foreligger en
konkret plan og en regulering, der sikrer, at ændrede kvælstofnormer med øget næringsstof-
udledning, modsvares af initiativer, der med mindst lige så stor objektiv og videnskabelig
viden om sikkerhed imødegår denne øgede næringsstofudledning, og uden at det medfører en
midlertidig merudledning.
2
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571457_0003.png
Der peges fra andre sider ofte på, at der skal anvendes virkemidler direkte i det marine miljø.
Det advarer vi stærkt imod. De foreslåede marine virkemidler, så som muslingedyrkning, sten-
rev og algedyrkning, er generelt meget dårligt dokumenteret effektmæssigt og i stabil
storskaladrift. De lever således ikke op til gængse krav om velafprøvede virkemidler, som kan
vurderes for omkostningseffektivitet og virkning, og endelig vil de først kunne etableres på sigt.
Afslutningsvis skal vi understrege, at vi finder, at høringsudkastet ikke redegør for de samlede
meromkostninger, der kan komme som følge af de ændrede regler. Herunder heller ikke,
hvorledes disse omkostninger skal fordeles. Det gælder de omkostninger, som høringsudkastet
vil medføre for at imødegå stigende nitratindhold i grundvandet, hyppigere iltsvind, færre fisk
og dårligere badevandskvalitet. Høringsudkastet redegør heller ikke for, hvorledes disse
meromkostninger vejes op imod de beskedne økonomiske gevinster, som landbrugserhvervet
kan opnå af det, hvis det realiseres, og heller ikke hvilke andre omkostninger, erhvervet så vil
stå over for. I denne forbindelse savnes der troværdige analyser over hvilke gevinster, der kan
opnås ved den nye regulering i udkastet, og hvilke omkostninger, der vil være ved denne. Vi
mener ikke, at det samfundsmæssigt kan forsvares at iværksætte den nye regulering, som
udkastet er et udtryk for, uden at også disse forhold er grundigt belyst.
Med venlig hilsen
Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver
31193255,
[email protected]
3