L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 1
Offentligt

DANVA

Dansk Vand- og

Spildevandsforening

Miljø- og Fødevareministeriet

NaturErhversvstyrelsen

Skanderborg, den 20. oktober 2015

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-

dække (S.nr. 15-0121-000025)

Det største tilbageslag for grundvandsbeskyttelsen de sidste tyve år

Lovforslaget vil have væsentlige konsekvenser for den fremtidige vandindvinding i Danmark. For forbrugerne

og erhvervslivet vil det betyde kraftige stigninger i vandprisen, fordi vandselskaberne skal finde nye kilde-

pladser og indgå flere aftaler om kompenserende tiltag for at beskytte grundvandet.

Lovforslaget lægger op til voldsomme ændringer af den hidtidige regulering og der burde derfor være lavet

grundige analyser af konsekvenserne af loven. Desværre mangler disse analyser på flere områder i hø-

ringsmaterialet. Der er bla. ikke i tilstrækkeligt grad redegjort for konsekvenser for grundvandet og for dansk

drikkevandsforsyning. Derudover er det ikke analyseret, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslaget vil ha-

ve for forbrugerne og for erhvervslivet som følge af stigende vandpriser. Det er heller ikke tilstrækkeligt ana-

lyseret, hvilke miljømæssige konsekvenser, der følger af loven, idet det blot forudsættes at vores EU-retlige

forpligtelser overholdes.

Konsekvenser for drikkevandsbeskyttelse

I store dele af landet har man tidligere haft store problemer med nitrat i grundvandet, og mange vandværker

måtte lukke boringer eller hele vandværket på grund af uacceptabelt højt indhold af nitrat. En meget stor ind-

sats for dels at finde uforurenede ressourcer dels for at beskytte og nedbringe indholdet af nitrat i nitratføl-

somme området har gjort, at truslen mod drikkevandet er aftaget. Vi frygter, at disse forbedringer med det

fremsendte forslag vil være i akut fare, og med dem meget store samfundsinvesteringer i rent drikkevand.

For at beskytte grundvandet mod forurening med nitrat indgås der allerede mange steder aftaler med land-

bruget om mod betaling at nedsætte tildelingen af kvælstof til afgrøderne. Med den ændrede norm vil land-

bruget kunne hævde, at de vil lide et større tab ved indgåelse af aftaler, hvilket vil medføre højere erstatnin-

ger til erhvervet og dermed en højere vandpris.

Side 1 af 3

Vandhuset

•

Godthåbsvej 83

•

8660 Skanderborg

•

Tlf.nr.: 7021 0055

•

Fax: 7021 0056

[email protected]

•

www.danva.dk

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Uheldigvis stopper omkostningerne ikke her. Mere alvorligt er, at der med en højere gødningsnorm vil være

behov for at indgå aftaler på langt større arealer end i dag, da den samlede udvaskning af kvælstof vil stige

væsentligt og dermed bringe flere drikkevandsressourcer i fare.

Endeligt vil det også betyde, at der vil blive behov for at udvide den planlagte grundvandskortlægning, da der

vil blive langt flere nitratfølsomme indvindingsområder, der skal kortlægges og udarbejdes indsatsplaner for.

Det vil derfor være nødvendigt enten at øge afgiften til grundvandskortlægning eller at skaffe anden finansie-

ring til disse meget udgiftskrævende aktiviteter.

Konsekvenser for det øvrige vandmiljø

Med den øgede anvendelse af kvælstof vil det øvrige vandmiljø også blive hårdt ramt – dels via overfladeaf-

strømning dels via grundvand med forhøjet indhold af nitrat. Det nævnes i forslaget, at der skal udarbejdes

kompenserende tiltag for den øgede udvaskning, men der foreligger på nuværende tidspunkt end ikke for-

slag til disse, og det virker derfor meget urealistisk, at der skulle være alternativer på plads samtidig med den

øgede udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

For forbrugerne og det øvrige erhvervsliv kan man frygte, at vandprisen som følge af brug af ikke-

costeffektive virkemidler vil blive kraftigt stigende, da de mest cost-effektive virkemidler ikke vil blive taget i

anvendelse. Hertil kommer, at ophævelse af randzonerne også medvirker til at effektive virkemidler ikke

længere kan bruges til at reducere udvaskning til vandmiljøet, hvorved samfundet bliver nødt til at bruge

langt dyrere metoder til at fjerne næringsstofbelastningen i vandmiljøet, og at klimatiltag også fordyres. Når

der er ekstremnedbør er et af de vigtigste virkemidler til sikring af byer og infrastrukturer vandtilbageholdelse

i oplandet. Denne indsats bliver dyrere og vanskeligere, når der kan dyrkes i randzonerne – det vil blive svæ-

rere at finde steder, som kan oversvømmes uden konsekvenser, og dyrere at lave aftalerne herom.

Forholdet til EU-lovgivningen

Det fremsatte forslag er på flere punkter er i klar modstrid med EU-lovgivningen.

Først og fremmest mener vi ikke, at man med dette forslag kan leve op til reglerne i Vandrammedirektivet om

at opnå god tilstand i vandmiljøet. Som nævnt i høringsmaterialet så fastslår EU-domstolens afgørelse C-

461/13, at medlemsstaterne skal forhindre forringelser i vandmiljøet, og at såfremt en enkelt parameter for-

ringes et niveau, så vil det være i strid med direktivet, mens en forringelse indenfor et niveau ikke i sig selv

vil være i strid med direktivet. Det fremgår dog også af dommen, at hvis tilstanden i en vandforekomst er i la-

veste niveau, så er enhver forringelse direktivstridigt. Af dette må følge, at hvis en grundvandsforekomst ikke

er i god tilstand, så vil enhver forringelse i forhold til nitratkoncentrationen være i strid med direktivet.

Det anføres, at der kan opnås fristforlængelse i forhold til opnåelse af målene om god tilstand, og at man så

kan nøjes med mindre og gradvise forbedringer. Det kræver dog, at betingelserne for fristforlængelse er til

stede. Direktivet fastslår, at enten skal naturlige eller tekniske forhold umuliggøre opnåelse af god tilstand

indenfor planperioden eller også skal der være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en ret-

tidig forbedring af vandforekomstens tilstand. Sidstnævnte fristforlængelse kræver en økonomisk analyse for

hver enkelt forekomst og kan derfor ikke bruges generelt. Der er derfor et klart problem i forhold til målopfyl-

delsen.

Side 2 af 3

L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Det anføres i høringsmaterialet, at grundvandet skal have et indhold af nitrat, der ikke overstiger 50 mg/l for

at overholde kravene til god kemisk kvalitet, men mange grundvandsafhængige overfladevandforekomster

kan ikke opretholde god økologisk tilstand selv om kravene til drikkevand er overholdt i grundvandet. I så-

danne tilfælde vil grundvandsforekomsten ikke have god kemisk tilstand. Flere grundvandsforekomster vil

derfor med forhøjede gødningsnormer være i fare for ikke længere at have god kemisk tilstand, hvilket vil

være en overtrædelse af direktivet.

Endeligt, så kræver direktivet, at der anvendes cost-effektive virkemidler til at nå de opsatte mål. Som oven-

for nævnt, så strider forslaget mod dette.

Carl-Emil Larsen

Claus Vangsgård

Side 3 af 3