Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 1
Offentligt
1571454_0001.png
Jura og Erhverv
NaturErhvervsstyrelsen
22. oktober 2015
Klima og energiøkonomi
Høringssvar ang. Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gød-
ning og om plantedække (justering af reglerne om kvælstofnormer).
Ad j.nr.
15-0121-000025
Energistyrelsen kvitterer for, at lovforslagets klimaeffekt er nævnt i afsnit 7 om miljømæssige
konsekvenser, i afsnit 8 om forholdet til EU-retten samt i afsnit 10 i det sammenfattende ske-
ma. Energistyrelsen finder dog, at der er behov for en præcisering af teksten.
Energistyrelsen finder, at det mere tydeligt bør fremgå, at lovforslaget i sig selv vil medføre
en øget udledning af drivhusgasser. I den nuværende tekst nævnes, at de reducerede kvælstof-
normer har positiv klimaeffekt. Denne tekst bør vendes om og i stedet relatere sig til lov-
forslagets effekt, nemlig udfasningen af de reducerede kvælstofnormer. Det er korrekt, som
det er nævnt flere steder, at den endelige klimaeffekt – nettoeffekten - afhænger af, hvilke
kompenserede kvælstoftiltag der implementeres. Men der er ikke taget stilling til, om der ind-
føres kompenserende tiltag og i givet fald hvilke tiltag, og det er ikke del af det aktuelle lov-
forslag.
Derfor vil det være mere retvisende eksplicit at skrive, at lovforslaget medfører øget udled-
ning af drivhusgasser, og dernæst gøre opmærksom på, at den endelig klimaeffekt er usikker
og bl.a. afhænger af, om der indføres kompenserende tiltag.
Energistyrelsen henstiller, at teksten ændres på denne måde i afsnit 7, afsnit 8 og i afsnit 10.
I afsnit 8 om forholdet til EU-retten er alene nævnt Danmarks klimaforpligtelse i 2020 på det
ikke kvote-belagte område. Energistyrelsen finder, at Danmarks klimaforpligtelser på det ik-
ke-kvotebelagte område i 2030 også bør nævnes.
I afsnit 8 om forholdet til EU-retten står følgende: ”Det er Miljø- og Fødevareministeriets
umiddelbare vurdering, at en udfasning af de reducerede gødskningsnormer ikke risikerer at
bringe Danmarks overholdelse af (klima)forpligtelsen i fare frem mod 2020.” Energistyrelsen
vil gøre opmærksom på, at udfasningen af de reducerede gødskningsnormer i sig selv isoleret
set kan betyde en vis merudledning af drivhusgasser, jf. bl.a. Klimaplanens Virkemiddelkata-
log fra 2013, og at dette kan få betydning for opfyldelse af 2030-målet. Energistyrelsen finder
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Tlf.
33 92 67 00
Fax
33 11 47 43
E-mail: [email protected]
www.ens.dk
Ekspeditionstid:
Mandag-torsdag 8.30-16
Fredag 8.30-15.30
CVR-nr. 59 77 87 14
EAN-nr. 5798000020009
Erik Tang
Tlf. dir. 33926761
[email protected]
L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
på den baggrund, at der bør tilføjes en sætning om 2030-målopfyldelse: ”Udfasningen af de
reducerede gødskningsnormer vil dog øge Danmarks behov for at finde reduktioner, der kan
medvirke til at opfylde Danmarks klimaforpligtelser i forhold til EU i 2030.”
Med venlig hilsen
Lisbeth Strandmark
Side 2