Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 1
Offentligt
1571451_0001.png
NOAH - Friends of the Earth Denmark
21. oktober 2015
Miljøbevægelsen NOAH
Nørrebrogade 39, 1
2200 København N
Tlf. 35 36 12 12
[email protected]
www.noah.dk
NOAHs høringssvar til:
Udkast til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
(Justering af reglerne om kvælstofnormer); j. nr. 15-0121-000025.
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj
2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015, foretages følgende ændring:
1. § 6, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Ministeren fastsætter afgrødernes kvælstofnormer.«
NOAH modsætter sig den foreslåede ændring, selv om formuleringen forekommer uskyldig. Det er
hensigten, der er kritisabel. Lovforslagets hensigt er som skrevet står gradvist at give landbruget mulighed
for at gødske op til det økonomisk rentable frem for at lade miljømæssige hensyn få forrang.
Det skrives ligeud at “Lovforslaget er en del af den i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni
2015 indeholdte fødevare- og landbrugspakke. Af regeringsgrundlaget fremgår, at natur og miljø skal gives
videre til de kommende generationer i god stand, men at
det er en forudsætning herfor, at der skabes
vækst, job og velfærd.”
(Vores understregning).
Man vil ganske vist overholde EU-lovgivning ved at gennemføre “andre foranstaltninger”, men det
forekommer uklart hvilke foranstaltninger, der er tale om.
Vi vil rette fokus mod forslagets mulige betydning for klimaet.
Vi tager i det følgende udgangspunkt i DCE48 fra Århus Universitet: Projection of Greenhouse Gases 2011-
2035. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy; No. 48, 2013; af Ole-
Kenneth Nielsen m.fl. (Herefter kaldet DCE48).
I forhold til dansk landbrugs klimapåvirkning, vil de foreslåede ændringer trække i den forkerte retning
(som der også gøres opmærksom på i følgeteksten).
Fra 1990 til 2012 faldt landbrugets emissioner (fra lattergas og metan som defineret når Danmark skal
indberette emissioner til UNFCCC) fra ca. 12,5 mio. tons CO
2
e til ca. 9,6 mio. tons CO
2
e (ekskl. LULUCF),
hvilket er et fald på ca. 23 %.
Næsten hele reduktionen er sket som et fald i emissionen af lattergas (N
2
O).
N
2
O-emissioner fra landbruget var 17.400 ton i 2012 (DCE 2014a), hvilket udgør ca. 90 % af den samlede
udledning af N
2
O. Dette kan omregnes til 5,4 mio. ton CO
2
e, hvilket svarede til ca. 11 % af Danmarks
samlede emissioner af klimagasser.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571451_0002.png
De største lattergasemissioner stammer fra landbrugsjorderne. Det er især tilført gødning (kunstgødning og
husdyrgødning) samt den dertil knyttede kvælstofudvaskning, der har givet – og stadig giver – anledning til
de største emissioner (DCE48).
De historiske reduktioner siden 1990 frem til i dag i udledningen af lattergas er sket sideløbende med de
tiltag, der har fundet sted for at mindske kvælstofforureningen. Reduktionerne er især sket i forbindelse
med, at kvælstofnormerne blev sat ned samt forbedret kvælstofudnyttelse i husdyrgødningen, der har
resulteret i mindsket behov for kunstgødning. Begge dele er en følge af en række handlingsplaner, hvis
primære formål har været at nedbringe kvælstofudledningerne. (En mindre andel af reduktionen skyldes
tekniske tiltag som gødningshåndtering og anvendelse af nitrifikationshæmmere). Samtidig er
landbrugsarealet blevet ca. 4 % mindre i samme årrække, hvilket også har medført reduceret anvendelse af
kvælstofgødning (DCE48).
I fremtiden forventes de største reduktioner af klimagasser (ifølge Bussiness As Usual-scenariet i DCE48) at
blive opnået ved fortsatte forbedringer i gødningshåndtering og dermed øget/forbedret tilførsel af
husdyrgødning, sideløbende med fortsat fald i brugen af kunstgødning, der samtidig mindsker emissioner
forbundet til N-udvaskning. Den hidtidige tendens ift. reduktion af landbrugsarealet forventes at fortsætte,
bl.a. udtages flere organiske jorde fra produktionen.
Der forudsættes i dette scenarie ikke ændringer i
kvælstofnormerne.
Faldet i N
2
O-emissioner 1990-2010 forventes i scenariet (DCE48) at fortsætte, men i et
langsommere tempo end hidtil. Det forventede resultat af de projicerede tiltag vil samlet reducere N
2
O-
emissionerne ca. 13 %, nemlig et fald fra 5,4 mio. tons CO
2
e i 2012 til 4,6 mio. tons CO
2
e i 2030.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
Figur 7 (DCE48) viser, at de største reduktioner opnås ved fortsatte forbedringer i gødningshåndtering
sideløbende med fortsat fald i brugen af kunstgødning, der samtidig mindsker emissioner af klimagasser i
forbindelse med N-udvaskning. Desuden at flere organiske jorde (histosols) udtages fra produktionen.
I materialet til lovforslaget skrives der således også:
“De
reducerede gødskningsnormer har en positiv klimaeffekt.
Den samlede klimaeffekt af en udfasning vil
afhænge af, hvordan den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer udnyttes,
og hvilke andre foranstaltninger der sættes i stedet, herunder i forbindelse med vandområdeplaner for
perioden 2015-2021, i landdistriktsprogrammet for perioden 2017-2020 og som en del af en ny mere
målrettet regulering” (vores fremhævning).
Konklusion:
Set i lyset af at regeringen sideløbende med denne ændring i forhold til gødskning også vil fjerne kravet
om randzoner og efterafgrøder – begge dele tiltag, der ellers har potentiale til at nedbringe
emissionerne, er det endnu mere uacceptabelt at fjerne restriktionerne på kvælstoftilførslen - udover det
uacceptable i at tillade øget kvælstofforurening med alle de negative konsekvenser det vil have for vand-
og luftkvalitet samt biodiversiteten.
Vi vil derfor udbede os en nærmere forklaring på, hvordan
Venlig hilsen, på vegne af NOAH
Bente Hessellund Andersen